Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 28.02.1963, Blaðsíða 7

Atuagagdliutit - 28.02.1963, Blaðsíða 7
TELEFONER CENTRAL 11116 - 6261 KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K En fisker reparerer sit garn, me- aulisartoK Kagssutiminik ilårtui- dens kammeraten sover middags- ssok, saniane aulisartoKatå singu- Sovn. ssarujortoK. M AM ARTAK'AOK' ama pflrtugkat iluine mérKanut frimærklnlk navssågssaKarpoK — EN NYDELSE og der er indlagt frimærker til børnene i pakken med omverdenen vil dog nok medføre en større og dyrere levefod, som i længden må resultere i højere lønnin- ger. UTRADITIONELT PÅSKEÆG Hvad jeg hidtil har fortalt, gæl- der mest hovedøerne Gran Canaria og Teneriffa, på hvilken sidste i øvrigt Spaniens højeste bjerg Pico del Teide strækker sin 3800 meter tit sneklædte tinde op i skyerne. Men udover disse øer findes der 5 andre: La Palma, Hierro, Gomera, Fuertaventura og Lanzarote. Sidstnævnte er meget in- teressant at besøge, idet der på den findes 300 vulkaner, hvoraf nogle i forrige århundrede havde et syv år langt udbrud. Den indre varme på denne ø er endnu sine steder så stor og jordskor- pen så tynd, at vi, da jeg i påsken 1959 besøgte øen, kunne tilbrede vore medbragte æg ved at grave dem 10 cm ned i lavaen. De blev der hårdkogte på 5 minutter, og det er formentlig en af de mærkeligste måder at få på- skeæg lavet til på. Gravede man hul- let yderligere 40 cm dybere, gik der øjeblikkelig ild i papir og strå, man kastede ned i det. EN REJSE TIL GRØNLAND — I TANKERNE Man vil forstå, at det er sære for- hold for en mand, der har tilbragt over 35 år i Grønland og mest i den nordlige del. Men det er unægtelig et rart sted at tilbringe sine vintre og pleje sin gigt, som jeg nu har gjort det seks gange. Temperaturen i luften er fra december til maj 17—18 graders celcius i gennemsnit og i vandet no- get lignende. Det undgås ikke, at man nu og da, når man går let påklædt i lune månenætter her ved nytårstide, må mindes slædeturene på 72 til 76 n. br. under de sitrende stjerner, og hvor kulden rev i næse og kinder. Afstan- pORBAVSENDE lav levefod Indbyggernes levefod er forbavsen- de lav hernede, idet en ufaglært ar- bejder tjener mindre end det halve af, nvad en tilsvarende gør i Grønland, ^len dette forhold opvejes til dels af, al de nødvendigste levnedsmidler og fornødenheder endnu er billige i sær- deleshed naturligvis frugt og grønsa- Ser, men også mange fiskearter. Kød er derimod dyrt og bruges kun i ringe §rad af de mindre bemidlede. Det må °gså tages i betragtning, at man kan nøjes med færre og tyndere klæder °g ikke har opvarmning i husene und- logen til madens tilberedning og lig- nende. En sporvognsbillet, som i øjeblikket 1 København koster 85 øre, kan her Røbes for tolv øre, og for dem kan man køre 3—4 kilometer. En biograf- billet i en folkelig biograf kan fås for fra 60 øre til 1 krone for en herre og for 50 øre til en dame, og så må hun endda godt til eftermiddagsforestillin- gerne tage et barn eller to gratis med. ■MåNANA" — „IMAK'A" Forholdene ligner ikke så lidt dem, der herskede i Grønland før krigen, °g meget i spaniernes naturel ligner °gså grønlændernes. De er glade, ven- Rge og imødekommende, men til gen- gæld ikke alt for energiske. Der er ’htet, der jager, og det ord, man hører oftest, er „Manana" (i morgen). Det er lige så typisk for folk her, som „ima- Ka“ er det i Grønland. Hvorfor dog }age med noget, når man har det rart 1 Øjeblikket. Folk her synes forbavsende lidt mis- kundelige både på de rige spanske Plantage- og industriejere og på de kammede turister, som i den jævne skandinaviamiut mérartaif akutat Nordiske born leger på stranden jutdlikune sigssame pinguartut. i juledagene. En ridekamel med sit føl. påstås det, at vandmanglen kan blive så følelig, at det er billigere at købe vin! Af nævnte sukkerrør Producerer man i øvrigt ud over sukkeret tillige sprit, rom, likører og andre stærke drikke. Druer dyrkes her jo også i betyde- ligt omfang, så man kunne godt for- lodes til at tro, at denne lette adgang fil billig vin og spiritus ville give an- ledning til et umådeholdent drikkeri, hhen således er det ikke, selv om ud- skaenkningsstederne er mange og vel- forsynede fra gulv til loft. Befolknin- gen er ikke afholdsmænd, men for- bavsende mådeholdne, og den form f°r drukne mennesker, man ofte ser 1 Skandinavien og Grønland, forekom- rher ikke her. Jeg har gennem 5 år Run én gang haft lejlighed til at se en spanier, der var så beruset, at han lå hed på gaden og måtte hentes af poli- tiet. Fed samme lejlighed beslaglagde betjentene i øvrigt 2 billeder, jeg tog af den sjældne begivenhed. De ønske- de ikke, at sådanne optagelser blev bragt til fremmede lande. KatigagtåK KimugserfiussartoK norrålo. mands øjne må forekomme at være rige. Muligvis er denne egenskab den lykkeligste af alle hernede på de lyk- kelige øer. FISKERIET Mit billede her fra ville ikke være fyldestgørende, om ikke jeg også nævnte fiskeriet. Dette drives dels fra små 12—16 fods robåde og lidt større åbne motorbåde og tillige med primi- tive redskaber, der kun giver penge til dagen og vejen og mad til fiskernes familier med det ofte store børnean- tal. Men der er også større fartøjer, der fisker længere borte og kommer hjem med både iset fisk, saltet fisk og vrag- fisk til fiskemelsfabrikkerne. Nogle fartøjer fanger også i sæsonen den indtil 150 kilo tunge tunfisk, der bru- ges i hermetikfabrikkerne jævnsidig med sardinerne, der visse steder op- træder i uanede mængder. Typisk er det dog, at det virke- lige storfiskeri i de sidste åringer drives af japanerne, der ligger her året rundt med 5—6 af deres kæm- pestore moderne og veludrustede trawlere. Deres talrige mandskab er et helt nyt indslag i byens liv, og de synes efter deres indkøb, på- klædning og spisevaner at dømme at have gode indtægter. FRANCO-STYRET Ikke alle befolkningslag her på øerne er dog tilfredse med det her- skende styre. Selv om det har kunnet holde sig ved magten siden borgerkri- gen, så er det dog kun i kraft af en uforholdsmæssig stor politistyrke, et militær, der er francotro, og en kirke, der hidtil har styrket og støttet ham. De mange udlændinges besøg og den stedse større samhandel og samkvem den synes ufattelig og kan dog med moderne fly tilbagelægges på 15—17 flyvetimer. Og i tankerne tager rejsen slet in- gen tid. Men følte mon nogle af mine danske og grønlandske venner, at jeg somme tider tænkte på dem? iNordiskBrown Boveri Vester Farimagsgade 7, Kbh. V. Tlg.-adr. NORDBOVERI Leverandør af radiofonisendere, kortbølgetelefonianlæg samt elek- triske apparater til elektricitets- værker. autdlakåtitsissautinik, nalunaera- suartautinik ingnåtdlagissiorfingni- lo atortugssanik nioricutilik. Armen revet af og sat på igen! Videnskabelig bedrift uden sidestykke. 13-årig dreng får følelsen til- bage i sin højre arm, som et tog havde revet af. Drengen har stærke smerter i højre arm og af og til også i højre hånds fingre. Store og enerverende smerter. Men både drengens far og mor glæder sig. Det er det, de har ventet på i et halvt år. Denne reaktion fra forældre kan sy- nes mærkelig, men drengen er et ene- stående tilfælde. Hvis det virkelig passer, at han lider pinefulde kvaler i armen, så er der sket en lægeviden- skabelig bedrift uden sidestykke. Drengen, den 13-årige Everett Knowles, havde nemlig fået revet ar- men fuldstændig af ved et toguheld, men ved hurtig indgriben fra kirur- gers side, var armen blevet fastgjort til den øvrige del af kroppen igen. Ved den operation havde lægerne kun forbundet hud, muskler, ben og blod- kar, hvorimod de ventede med de uhyre vigtige nerver. NERVERNE SAT PÅ PLADS IGEN I september foretoges et videre skridt i at få armen restitueret, idet nogle af nerverne blev genindsat i deres funktion. Om Everetts arm ville få sin følelse og kraft tilbage, kunne der ikke siges noget om på daværende tidspunkt. Nu synes det som om, at armen er ved at blive rask, for da drengens mor forleden gav fingrene massage, skreg patienten af smerte. Nu vil ki- rurgerne foretage visse undersøgelser for at få konstateret, hvilken slags smerte det er, før de akcepterer, at det er nervesystemet, som er begyndt at virke normalt igen. Men hvis det er sådan, så er smerterne gode tegn, og der vil være chancer for, at Eve- rett igen vil komme til at spille base- ball, og endog måske lige så godt som før togulykken, da han var en af sit skoleholds bedste spillere. '/omfr GULD BARRE Den lækreste De kan tænke Dem! Danmarks mest solgte chokolade mamardluinåssusia usseriåsagit aitsåt tåssa! Danmarkime sukulåtit pisiariumaneKarnerssat TOMS FABRIKKER A/S Leverandør til det Kgl. Danske Hof 7

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.