Atuagagdliutit - 02.01.1964, Síða 3

Bliver Lars Svendsen
n ■ ■
(Fortsat fra forsiden).
punktum for retsmødet ved at trække
fire af de fem anklagepunkter tilbage.
NORDAFAR-BODEN
Baggrunden for de meget omtalte
Nordafar-penge var, at Nordafar af
Lars Svendsen blev afkrævet en bod,
fordi virksomheden havde brudt en
aftale om at ansætte 40 arbejdere.
Efter det oplyste i retten var imid-
lertid Ministeriet for Grønland gået
med til, at der ansattes færre folk.
Lars Svendsen fik udleveret 16.000 kr.
som bod fra Nordafar, men gjorde
kun regnskab på kongressen for de
10.000 kr.
I sine præmisser siger landsretten,
at politiets mistanke om, at det re-
sterende beløb var anvendt uretmæs-
sigt, måtte være berettiget, men denne
mistanke bestyrkes IKKE af de øvrige
omstændigheder og Lars Svendsens
øvrige forklaring om anvendelsen af
pengene. Andet sted siges det, at han
(Svendsen) har bragt sig i en vanske-
lig situation ved uordentlig regn-
skabsførelse og skødesløs omgang med
bilag, men man kan ikke antage, at
en anden udregning af repræsenta-
tionsudgifterne ville være mere rigtig.
Det fremgik desuden af landsrettens
præmisser — hvilket bisidderen, kon-
torchef Karup, også var inde på i sit
iøvrigt storartede forsvar for Lars
Svendsen — at hovedbestyrelsen for
GAS må tage sin part af skylden for,
at der opstod så megen rod i regn-
skaberne.
TILBAGE TIL G-60
Man har vel lov at vente, at GAS’
hovedbestyrelse tager initiativ i Lars
atuagautitornat 3000
katerssugausivingmut
direktør Knud Oldendowip
atuagkat katerssugauter-
pagssuane Nungme kater-
ssugausivingmut pigissag-
ssångortikai ingmånguaK
akilersitdlugit
kalåtdlit naKitigautait KaKutigOKi-
ssut naleKaKissutdlo Nungme nuna-
mik tamékissumik katerssugausiving-
mut pigssarsiarineKarsimåput, Grøn-
lands Styrelsime direktøriusimassup
Knud Oldendowip pigisimassai. ,tamå-
na landsrådime OKatdlisigineKartarsi-
mavoK katerssugautitdlo katitdlutik
atuagkat 3000 sivneicartut soKutigine-
'KarsimaKalutik, månalo direktør Knud
Oldendow nalunaerpoK katerssugau-
tine tuniukine Nungme katerssugau-
sivingmut. katerssugautit angnikitsu-
nguamik akilerneKarsimåput Nung-
mutdle nagsiuneKångikatdlåsavdlutik
ikuatdlagtornigssamut isumangnait-
dluinartumik inigssaKalersinagit.
atuagkat katerssugautit akisuner-
ssarait Nungme naidteriveKalerKår-
imat naKitigkat ingmikortut 30 mig-
ssåinitut. tåuko uvdlumikut pigssar-
siarineicarsinåungitdlat, direktør Ol-
dendowip ilåtigut pisiarissarsimassai
åmale ikingutiminit ilisarisimassami-
nitdlo tunissutisiarissarsimassai. a-
tuagkat tamåko ukiut ingerdlaneråne
direktør Oldendowip katerssorsima-
vai, atuagausivit arfineK mardluk u-
livkårsimavdlugit. katerssugautit ila-
gåitaoK ritualit pisorKat atuagkiat, i-
lisimassagssarsiortartut agdlagait o-
Kausilerissutitdlo katitdlutik 300 siv-
neKartut, amerdlanerssait kussanartu-
mik ungalulersugkat.
Svendsen-sagen på en eller anden
måde. Kongressen i sommer, hvor
OdaK Olsen, Holsteinsborg, blev valgt
til ny formand, falder jo helt uden-
for den almindelige kongresperiode,
der løber over fire år, siger Lars
Svendsen. Suspensionen fra G-60
gjaldt også kun, så længe retssagen
mod Lars Svendsen varede og ved fri-
findelsen må man også vente, at
Svendsen vender tilbage hertil.
Jeg har ikke ambitioner i retning
af formandspladsen mere, siger Lais
Svendsen, men jeg vil have lov til
at sige farvel på regulær vis. Man kan
jo f. eks. gøre mig til „formand for
en dag“, hvorefter jeg kan overdrage
mine beføjelser igen.
ano.
Annoncen på midfersiderne
Vi skal gøre læserne opmærk-
som på, at KGH's annonce på mid-
tersiderne havde været berammmet
til oftentliggørelse før jul, og at
der derfor et enkelt sted i teksten
gives udtryk herfor.
Kupernerme Kiterdlerme annonce
atuarfut ilisimattsavavuf, Kuper-
nerme Kiterdlerme KGH-p annon-
cia jutdle sujorKutdlugo sarKumer-
tugssatut erKarsautigineKarsimaga-
luartoK taimaingmatdlo OKauserta-
Kardlune niorKutigssat ilait jutdle
sujorKutdlugo pineKarstnaussut.
Lars Svendsen uvdlon
(kup. 1-imit nangitatc)
naggaserå unerdlussissutit ilait sisa-
mat utertitdlugit.
Nordafarimit akiliutit
aningaussat Nordafarimingånérsut
oKaluserineKaKissut pigssarsiarineKar-
simåput, Lars Svendsenip Nordafar
akilérKUsimangmago, sulissartut 40
Nordafarimukarnigssånik isumaKati-
gissumik uniorKutitsineK pivdlugo.
encartussivingmile oKautigineKartoK
maligdlugo nunavtinut ministereKar-
fiup akuerisimavå sulissartunik iking-
nerussunik Nordafarimukartitsinig-
ssaK. tauva Nordafarimit akiliutitut
16.000 kr. Lars Svendsenimut tuniu-
neKarsimåput, atautsimérssuarnermile
tåuko ilait 10.000 kr. kisimik nautsor-
ssutine sarKumiuneKarsimavdlutik.
påsissutigssanik navsuiautaussume
landsretime oKautiginenarpoK ani-
ngaussat sivnerussut pericuserdlutau-
ssumik atomeKarsimanerånik politit
pasigdliutåt agssortortariatcarundngit-
sok, pasigdlernerdle tamåna angneru-
lingilaK aningaussat sumut atometcar-
simanerånik navsuiautiginetcartutigut.
avdlåkut otcautigineKarpoK Svendsen
ingminut ajornartorsiortilersimassoK
toringitsumik nautsorssuseriner migut
3000 bøger til
landsmusæet
Direktør Knud Oldendow skænker
hele sin store samling til lands-
museet for en symbolsk pris.
Landsmuseet i Godthåb er blevet
sikret en enestående og meget værdi-
fuld samling grønlandske skrifter, til-
hørende tidligere direktør for Grøn-
lands Styrelse, Knud Oldendow. Som
bekendt har sagen været drøftet flere
gange i landsrådet, der har været me-
get interesseret i samlingen, der om-
fatter omkring 3000 bind, og nu har
dir. Oldendow meddelt, at han med
glæde vil overlade landsmuseet sin
samling. Det sker for en symbolsk
sum, men samlingen vil ikke komme
til Godthåb, før der er lavet et brand-
sikret lokale til bøgerne på museet.
Bogsamlingens kostbareste del om-
fatter samtlige såkaldte „Godthåebske
førstetryk og fortryk", omkring 30
numre. Trykkene, som i dag ikke er
til at skaffe, har direktør Oldendow
dels købt selv, dels fået som gaver
fra personlige venner og bekendte. Dir.
Oldendow har gennem årene samlet
det hele sammen, og bøgerne fylder
i dag syv bogreoler i hans hjem. Sam-
lingen omfatter desuden talrige hånd-
bøger, gamle ritualbøger, 300 bind
skønlitteratur om Grønland, ekspedi-
tionsskrifter, historiske værker og
grammatikker, hovedparten i meget
smukke og værdifulde bind.
I hilnn:
- system i Deres skønhe
Bliv smukkere med
DU BARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-up!
pinernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassok amermut
saligut kTnamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
bilaginigdlo pencigsårussinginermigut,
isumatcartoKångilardle aningaussanik
atornetcartunik avdlatut nautsorssuisi-
manigssaK erKomerusimåsagaluartoK.
åmåtaordle encartussinerme taine-
KarpoK — sordlume åma tamåna ig-
dlersuissup kontorchef Karupip tor-
ratdlavigdlugo igdlersuinermine OKau-
tigigå — GAS-ip hovedbestyrelsiata
pissussutigissariaKarå nautsorssutit
taima toringitsigilersimanerat.
G-60-imut uterumassoK
måna Lars Svendsen pingitsuti-
-taungmat ilimagissariaKåsagunarpoK
GAS-ip hovedbestyrelsiata KanoK iliu-
seKarnigsså. aussaK atautsimérssuar-
neKarpoK ikerinåkut tåssa kingug-
dlermik atautsimérssuartoKarneranit
ukiut sisamångoriångitsut, aussardlo
atautsimérssuarnerme sujuligtaissu-
ngorpoK OdaK Olsen sisimiormio. å-
måtaordle Lars Svendsen G-60-ime
ilaussortaunerminit tunuaratdlarsima-
vok erKartuneKarnerme nalåne, pi-
ngitsutitaugamilo ilimagissariaKaler-
simavdlune G-60-imut ilaussortångor-
Kingnigsså.
— GAS-ime sujuligtaissuginarnig-
ssait norKåissutiginiarungnaerpara,
Lars Svendsen OKarpoK, ajungisaga-
luaKaordle iluamérsumik tunuarsinau-
ssuguma. sordlo imailiortoKarsinau-
vok uvdloK atausinardlunit sujulig-
taissungorterKingneKardlunga, tauva
nangminérdlunga tunuåsagaluarama.
ano
Vandledningen fil Godthåb
I omtalen af den nye vandledning
fra Lille Malene-søen var der kom-
met en fejlagtig oplysning. Arbejdet
blev udført af det danske firma Piil
& Søn, mens firmaet Nielsen & Raus-
chenberger på GTO’s vegne udførte
tilsynet med arbejdet.
4 milliardit atorneicåsassut
ukiune tugdligssane Kuline
migssingiussineK maligdlugo .nunav-
ta inue måna 35.000-ussut 1975-ime
50.000-ngusangatmeKarmata, måna G-
60-ime pilerssårumik sulissuteKarto-
KarpoK 4 milliarder krunit atortine-
Karnigssanik nutåmik sanågssanut i-
ngerdlatsinermilo aningaussartutinut.
igdloKarfingne atuarfiliortoKardlunilo
iliniartitsissut igdlugssåinik sanasso-
KåsaoK ukiut atuarfiussut arfineK pi-
ngasungornigssånut Kulingiluångor-
nigssånutdlo atatitdlugo. åmåtaordle
skolehjemigssat ima amerdlatigissut
pilerssårutigineKarput niuvertoruse-
Karfingne asimioKarfingnilo mérKat
3/i-é igdloKarfingne atuartalersinåu-
savdlutik 5. klassimit. ingmikut atuar-
titsinigssamut ininik atuarfiussugssa-
nik norKaissoKåsaoK taimatutdlo bør-
nehaveklassigssanik fagklassigssanig-
dlo 100-nik.
nik ungdomsklubinigdlo Kulinik. u-
torKarnut igdluliortoKåsaoK igdloKar-
fitdlo tamarmik katerssortarfeKaliså-
put.
200 mili. kr. nunanut avdlanut nior-
Kutigssianut atugagssångortineKåså-
put, ,325 mili. sulivfeKarfingnut åssi-
gingitsunut, 540 mili. kr. igdluliagssa-
nut, 200 mili. kr. imeKarfiliagssanut,
elværkiliagssanut teknikimutdlo tu-
ngassunik sanaortugagssanut, 156 mili.
kr. angatdlåssinermut 185 mili. kr-tdlo
pilersuinermut. kisalo ingmikortine-
Kåsåput 350 mili. kr. akitsortarnigsså-
nut avdlanutdlo. sanaortugagssanut
2050 mili. kr. nautsorssutigineKarput
ingerdlatsinermilo aningaussartutig-
ssanut 2 milliardingajait.
fordeles på
næste ti år
Mange nye opgaver i den plan,
G-60 har opstillet
På baggrund af befolkningstilvæk-
sten i Grønland — der vokser fra
35.000 indbyggere i dag til 50.000 i
1975 — arbejder G-60 med en plan,
hvorefter der skal bruges fire milliar-
der kroner, dels til nyinvesteringer,
dels til dækning for de løbende ud-
gifter. Der skal bygges skoler og læ-
rerboliger i forbindelse med indførel-
sen af 8. og 9. skoleår i byerne. Des-
uden planlægges så mange skolehjem,
at tre fjerdedele af børnene fra ud-
steder og bopladser kan optages i
byerne fra 5. klasse. Man skal skaffe
klasseværelser til særundervisning,
lokaler til børnehaveklasser og hun-
drede nye fagklasser.
På ønskesedlen står fagskole i Godt-
håb til voksenundervisningen, fem
mindre skoler til undervisningen af
ufaglærte og en husmoderskole. Høj-
skolen i Holsteinsborg skal udvides,
landsbibliotek i Godthåb etableres
samt bygges biblioteker i Julianehåb
og Egedesminde. Sygehuse og syge-
plejeskoler er på programmet foruden
nye kirker og udvidelser, så kirkerne
kan rumme ti pct. af befolkningen i
1980. 8 miil. kr. er afsat til revalide-
ringsarbejde for døve og blinde og
invalide.
Vuggestuer skal skaffes til ti pct. af
børn under to år i industribyerne og
børnehaver til 25 pct. af børnene mel-
lem 3 og 6 år. Videre skal bygges
børnehjem, ti ungdomshjem og ti ung-
domsklubber. Alderdomshjem skal
udbygges og alle byer have forsam-
lingshuse.
Af de større beløb kan nævnes 200
mili. kroner til eksporterhvervene,
325 miil. kr. til off. institutioner, 540
mili. kr. til boligbyggeri, 200 mil. kr.
til vandværker, elværker og andre
tekniske virksomheder, 156 mili. kr.
til transport, 185 mili. kr. til forsy-
ningstjenesten. Endelig beregnes 350
miil. kr. til reserve til prisstigninger
o.s.v. Til nyinvesteringer er ialt be-
regnet 2050 mili. kr. og de øvrige
knapt to milliarder kroner er til lø-
bende udgifter.
kigsautigineKarpoK Nungme fagsko-
leKalernigssaK inersimassunik atuar-
titsivigssamik, tatdlimanik atuarfi-
liornigssaK sulissartut iliniarsimångit-
sut atuarfigssånik atautsimigdlo ni-
ngiugssanut atuarfiliortoKåsassoK. Si-
simiune højskole agdlineKåsaoK,
Nungme biblioteke piorsaivfigineKå-
saoK bibliotekiliortoKardlunilo K’a-
Kortume Ausiangnilo. nåparsimavi-
liornigssaK nåparsimassunigdlo pår-
ssissugssanut atuarfiliornigssaK piler-
ssårutigineKarput. åmåtaordle nutånik
OKalugfiliortoKåsaoK OKalugfiorérsut-
dlo ilait agdlineKardlutik, taimailiv-
dlune 1980-ime inuit 10 pct-é OKalug-
fingne inigssaKarsinåusavdlutik. 8
mili. kr. ingmikortineKåséput tusilar-
tut, tagpitsut iloKiaitdlo suliagssånut
tamalånut sungiusarneKarnigssånut.
igdloKarfingne sulivfigssuaKarfiu-
ssune mérårKat 10 pct-isa uvdlune
paoncineKartarfigssånik sanassoKå-
saoK børnehaviliortOKåsavdlunilo mér-
Kat pingasunit arfinilingnut ukiugdlit
25 pct-inut inigssalingnik. åmåtaordle
mardlungnik børnehjemiliortoKåsaoK
mardlungnigdlo inusugtunut inigssia-
elektroteknikimut tungassut sånatitdlo niuvernermut sanaortorner-
mutdlo tungassut.
S
\
S Den gyldne,
smidige OMA margarine
er lige velegnef iil bordbrug
og madlavningl — Sig navnel: OMA margarine!
OMA margarine kulfiussartalik akungnaitsordio
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermuidlo
åssigingmik piukunarpoKl OKautlgiuk afex:
\ O M A margarine!
3