Atuagagdliutit - 02.01.1964, Page 6

Store tilskud fra staten
til islandske landmænd
år, og det andet lån, der forrentes
med 6V2 procent, skal tilbagebetales
i løbet af 20 år. Når Landnåm rikisins
ikke udfører opdyrkningen af 15 hek-
tarer græsmarker, yder staten et be-
løb på 60,000 kr. ved oprettelse af en
ny privat ejendom.
GENOPDYRKNING AF ØDEGÅRDE
— Staten skal også sørge for gen-
opdyrkning af ødegårde og yde en
støtte til dyrkning til alle bestående,
ældre gårdsbrug, som har en dyrket
mark på under 15 hektarer. Dette til-
skud er på 2500 kr. pr. hektar, og da
Bondefélag Islands også giver et til-
skud, betaler staten omtrent halvde-
len af nyopdyrkning af ældre gårde.
Til dette formål bevilger staten seks
mili. kr. årligt.
— Af denne sum ydes nu også et
tilskud til udbedring af beboelseshuse,
hvis en sådan udbedring er nødven-
digt for at gården kan holdes i drift.
I de sidste fire år er der forbedret ialt
301 gårde. Til trods herfor er der man-
ge gårde, der er blevet forladt. Folk
vil ikke bo på gårde, når de mangler
veje, telefon eller andre bekvemme-
ligheder.
ERIK DEN RØDES GÅRD,
„ERIKSGÅRD", ER ØDEGÅRD
— Takket være statens støtte, er
der oprettet 820 nye gårde og gen-
dlutitdlo
sautit
vitammitoruvit
månåkut pingårtumik ukiunerane
inup timå pericigsusagune inuma-
rigsusagunilo vitaminitortariaKar-
POK. taimåitumik pingårluvoK ila-
Kutarit tamarmik vitaminitortarpa-
ta Livol-imik uvdlut tamaisa. aki-
keicaut pingaitalutigdle.
For at skaffe større dyrkede arealer og for at undgå oversvømmelser har man i Syd-
nd forandret et flodleje ved hjælp af en dige. Der er oprettet flere gårdbrug i om-
rådet, og der foretages dyrkningsforsøg med forskellige kornsorter.
narssautit nautitsiviussartut agdlilerniardlugit kuvdlo siniminik narssutsissarnera pingit-
sortiniardlugo Islandip kujatå’tungåne kup kugfia avdlångortinenarsimavoK sapusiorni-
kut. narssartarujugssuarme nunautit ardlagdlit pilersineKarsimåput åmalo karrinik åssi-
gingitsunik nautitsissarfit onatårivfiussut pilersineKarsimavdlutik
20 FÅR KRÆVER EEN HEKTAR
OPDYRKET GRÆSMARK
— Hvor stor en kapital skal en land-
mand have, hvis han skal opbygge et
gårdbrug i løbet af to-tre år?
— 400,000—600,000 kr. I 1960 koste-
de en gennemsnitsgård med en fuld-
dyrket 15 hektarer jord og en besæt-
ning på 25 kvægenheder ca. IV2 miil.
kr. Her er landbrugsmaskinerne ind-
befattet. I dag skal man have ca. to
miil. kr.
— Hvor mange får er der i en kvæg-
enhed?
— 20 moderfår.
— Er 15 hektarer opdyrket jord nok
til et gårdbrug?
— Nej, det er det ikke. Vi behøver
en hektar pr. kvægenhed.
— Hvor mange kvægenheder skal
der til, for at en familie kan leve godt?
— 35 kvægenheder.
— Hvad foretrækker landmændene,
køer eller får?
Slafens Nyopdyrkningscentral har oprettet 820 nye gårde og genoprettet
176 ødegårde fra 1947 til 1963 — Alligevel er antallet af gårdbrugene
reduceret i dette tidsrum med ca. 140 — Der findes 1776 ødegårde
i dag.
Som så mange andre steder i verden er der en flugt fra landet til byerne i
Island. Der er mangel på arbejdskraft i byerne, særlig i hovedstaden, Reykja-
vik, hvor halvdelen af landets befolkning bor. Arbejdskraftmangelen er så stor,
at arbejdsgiverne overbyder hinanden. Livet i moderne indrettede huse eller
lejligheder med nutidens bekvemmeligheder lokker også mange til byerne.
Dette har resulteret i, at der i dag findes 1776 ødegårde i Island, gårde, der er
torladt af beboerne.
Tekst og foto: Hans Janussen.
Kimav
inumari-
fortjenesten ca. 120,000 kr. — i gen-
nemsnit.
— Jeg kan oplyse, at Erik den Rø-
des gård, „Eriksstad", der ligger på
Vestlandet, nu er en ødegård.
100,000—300,000 KR. SOM
STARTKAPITAL
Peter Motzfeldt: — Når en mand
skal starte som landmand, hvor stor
eksempel: Opdyrkningen af de første
fem hektarer jord betales af Landnåm
rikisins. Opdyrkningen af de næste 10
hektarer jord betaler landmanden 50
procent af omkostningerne. Han får
60 procent af beboelseshusets værdi
som lån. Af restbeløbet er ca. 55 pro-
cent håndværkerudgifter. I de fleste
tilfælde bygger landmanden selv hu-
set og får selvfølgelig hjælp fra fami-
lien. Så får han betaling for at bygge
eget hus. Materialepriserne er som re-
gel 45 procent af restbeløbet, som han
også kan låne. Til køb af maskiner
kan han også låne op til 40,000 kr. Som
eksempel kan nævnes, at en traktor
koster ca. 100,000 kr.
6,5 MILL. KR. OM ÅRET TIL
OPDYRKNING AF JORDEN
— Sådan er tingenes tilstand i dag,
selv om vi i de sidste årtier har for-
søgt at forbedre kårene for landmæn-
dene, siger Pålmi Einarsson, der er
chef for Statens Nyopdyrkningscen-
tral, kaldet, Landnåm rikisins på is-
landsk, og fortsætter: — Ifølge de is-
landske jordlove skal hver gård, som
har lovformelige rettigheder, være af
en vis størrelse. Den skal have en
dyrkbar mark på over 25 hektarer og
fulddyrket areal på 15 hektarer. Land-
brugsenhederne i Island i 1963 er på
5929. 5207 af dem ejes af enkelte land-
mænd, og 722 drives som fællesbedrif-
ter. Gårdenes størrelse varierer fra
200 til 500 hektarer. Men der er gårde
på over 2000 hektarer, når man tager
fjeldene med.
— For at ophjælpe landbruget i
Island forvalter Landnåm rikisins
en financiel støtte på statens vegne
til oprettelse af nye bedrifter, og
der bevilges 6,5 miil. islandske kr.
årligt til dette formål. Beløbet be-
nyttes til grundforbedring og op-
dyrkning af vedvarende græsmar-
ker, indtil 15 hektarer dyrket mark
pr. brug. Desuden yder staten to
mili. kr. årligt eller 50,000 kr. pr.
gårdsbrug til opførelse af beboel-
seshuse.
LÅN TIL HUS OG STALDE
— De fleste landbohjem bliver op-
rettet ved udstykning af private ejen-
domme. Som regel afstår forældre en
del af deres udmarker til deres børn,
når de stifter familie. Landnåm riki-
sins køber også større landstræknin-
ger, hvor der kan oprettes fra tre til
Alle behøver vi nu
VITAMINER
Navnlig nu i mørketiden kræver
Halvdelen af Islands befolkning bor i hovedstaden, Reykjavik.
De fleste tilflyttere fra landet flytter hertil, og selv om der
bygges mange huse, er der boligmandel. Reykjavik er een af
verdens mest moderne og een af de reneste hovedstæder.
Ryggende skorstene er et særsyn, fordi byen er opvarmet med
vand fra de varme kilder. Mange af husene er selvbyggerhuse.
Islandip inuisa agfait igdloitarfit pingarnerssåne Reykjavikime
najuganarput. nunåinarmit igdloitarfingnut nugtartut amer-
dlanerssait Reykjavikimut nugtertarput, igdlorpagssuitdlo sa-
naortorneKaraluartut igdlugssaileidssoKarpoK. Reykjavik silar-
ssuarme igdlonarfit pingårnerssaisa nutåliaunerpåt iplnerpåt-
dlo ilagåt. pujorfingnik pujortunik takugssaussonangingajag-
dluinarpoK igdlut puilassut kissartut ervnginit kiagsarneKar-
mata. igdlut ilarpagssue inuisa nangmingnen sanårait.
den menneskelige organisme et vi-
tamintilskud for at sikre sundhed
og velvære. Det er derfor vigtigt
at alle i familien hver dag får Livol
vitaminer. Det koster så lidt men
betyder så meget!
Livol ABCD ........... å 50 stk. 2,70 kr.
— ABCD ........... - 100 stk. 4,50 -
— ABCD Pellets .. - 50 stk. 2,00 -
— ABCD Pellets .. - 100 stk. 3,50 -
— B Pellets ..... - 100 stk. 2,30 -
— C ascorbinsyre . - 100 stk. 1,40 -
— C ascorbinsyre . - 250 stk. 2,60 -
Alle priser incl. glas
fås hos K.G.H.
KGH-me pisiarineKarsinåuput
ti gårdbrug. Grundforbedringsarbej-
der, vejanlæg, vandanlæg og til dels
opdyrkning af jorden på disse brug
bliver udført af Landnåm rikisins. Til
opførelsen af beboelseshuset kan land-
manden ydermere låne 100,000 kr. fra
Landbrugsbanken og 40—60 procent af
opførelsessummen for andre bygnin-
ger. Husbygningslånet, der har seks
procents rente, afdrages i løbet af 42
EM. Z. SVITZER
Trælastforretning
Vallensbækvej 67—69, Glostrup
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
Columbus Emballage als
Holmbladsgade 126 København S Telefon *SU. 9700
Bølgepapkasser
i alle størrelser til alle formål
oprettet 176 ødegårde fra 1947 til
1963. Alligevel er antallet af gård-
brugene reduceret med ca. 140 i
det nævnte tidsrum, uden dog at
landsbrugsproduktionen er blevet
indskrænket. Landbrugsproduktio-
nen har tiltaget og tiltager stadig
og følger befolkningstilvæksten,
som er to procent årligt.
Vi er selvforsynende med husdyr-
produkter, og udførslen af landbrugs-
produkter havde en værdi af omkring
280 mili. kr. i 1962. Hele landbrugs-
produktionen er anslået til 1400—1600
miil. kr. årligt. Bruttoindtægten for
hver gårdbrug er ca. 250,000 kr. og
en startkapital skal han så have?
—■ Af de 820 nybyggergårde, som er
opbygget er omkring de 700 startet
ved udstykning af familiegårde. I så-
danne tilfælde får landmændene som
regel jorden gratis. Så begynder vi på
opdyrkningen af markerne. Vi opfø-
rer staldbygninger og beboelseshuse,
når landmændene selv ikke gør det.
Det tager 6—7 år for at opbygge en
ny gård. Startkapitalen er som regel
fra 100,000 til 300,000 kr. Landmæn-
dene skal selv skaffe deres besætnin-
ger.
— Hvor stor en støtte de nystartede
landmænd får, kan ses af følgende
Mac Baren
De 3 mest solgte Mac Baren tobakker
— Nogle steder køer, andre ste-
der får. Vi har en forsøgsgård, der
ejes af staten. Den har 780 moder-
får, og vi havde en fortjeneste på
den på 190,000 kr. i 1960. Fårene
er også nogle af de bedste i Island.
De gav 1100 lam i det nævnte år.
DER BLIVER GRAVET CA. 444
KILOMETER GRØFTER PR. ÅR
— Det er imponerende med alle de
nygravede grøfter. Er det staten eller
landmændene, der har udført arbej-
det?
— Staten og Bondefélag Islands har
maskiner til grøftningen. 30—50 ma-
skiner er i brug samtidig en gang
imellem. Landnåm rikisins har også
grøftemaskiner og andre større maski-
ner til jorddyrkningen. Det er disse
maskiner, der hovedsageligt benyttes
til arbejdet, der gerne udføres af bøn-
derne selv.
— De forenede landbrugssamenslut-
ninger har også specielle afdelinger,
bl. a. et entreprenørfirma, der har alle
nødvendige maskiner til opdyrkning
af jorden. Firmaet udlejer maskinerne
til bønderne eller udfører arbejdet for
dem. Landnåm rikisins gør det sam-
me. Grøftegravning er som regel ak-
kordarbejde. Staten giver et tilskud på
65 procent af omkostningerne. Da bon-
den kan låne 20 procent af udgifterne
til grøftegravningen, kan han nøjes
med at skaffe 15 procent af omkost-
ningerne i første omgang.
— Hvor mange kilometer grøfter
bliver gravet om året?
— Der er 90,000 rummeter jord pr.
kilometer gravet grøft, og der bliver
gravet 40 millioner rummeter jord el-
ler ca. 444 kilometer grøfter pr. år. Vi
må udføre så megen grøftning for at
tørlægge mosejorden, og det er først
i de seneste år, da vi har taget maski-
nerne i brug, at vi er kommet rigtigt
i gang med at forbedre jorden.
6