Atuagagdliutit - 02.01.1964, Side 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer.
Københavns-redakfion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)8611 99
Årsabonnement ............. kr. 25,00 jVtingme sinerissap
Løssalgspris ............. kr. 1,00 kujatdliup na.Kiterivia.ne
pissariagaxarneK uk........kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ........ kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
Endnu større ansvar
GRØNLANDSPOSTEN
ØNSKER ALLE SINE LÆSERE
ET GODT NYTÅR
★
Atuagagdliutit
atuartartut famaisa
uklorfåme pivdluaricuvai
J. F. Når man taler om forholdet
mellem Danmark og Grønland må man
ikke glemme, at alt ikke kan gøres op
i penge og teknisk perfektionisme.
Stærke følelser spiller også ind, ikke
mindst fra grønlændernes side. Såle-
des udtaler landshøvdingen i sin nyt-
årstale. Diisse ord bunder ikke ud d en
sentimental stemning, der normalt
griber mennesker på tærsklen af det
nye år. Når sammenholdet mellem
danske og grønlændere står på svære
prøvelser, må vi huske på, at grøn-
lænderne føler sig knyttet til Dan-
mark også med blodets bånd.
Det nye år vil stille endnu større
krav og ansvar til alle i Grønland.
Netop i disse år fødes det nye Grøn-
land. På samme måde som barnets
J. F. Danmarkip nunavtalo akornå-
ne pissutsit erKartornexarångata pui-
gortariaKångilaK sut tamarmik ani-
ngaussanik teknikikutdlo Kanoa pisi-
nautiginermik nalilerneKarsinåu-
ngingmata. misigissutsit såkortut ita-
matumane åma pingårutenarput,
mingneruingitsumik kalåtdlit tungå-
nit. taimatut landshøvdin.ge ukiortå-
me OKauseKarpoK, tåukulo pissutøKå-
mgitdlat ukiumut nutåmut isilernerme
Hilsener
fra kongehuset
Landshøvdiingen har ved årets ud-
gang sendt de traditionelle jule-og
ny tårshilsener til kongen, dronningen,
tronfølgeren og arveprins Knud.
Kongen svarede med følgende tele-
gram:
„Med hjertelig tak sender dron-
ningen og jeg landsrådet og alle i
Grønland de bedste ønsker om en
glædelig jul og et godt nytår."
Frederik R.
Tronfølgeren isvarede:
„Med hjertelig tak ønsker jeg lands-
rådet og alle i Grønland en glædelig
jul og et godt nytår."
Margrethe
Arveprinsen sendte følgende telegram:
„Arveprinsessen og jeg ønsker alle
i Grønland en glædelig jul og et godt
nytår. Tak for venlig modtagelse i
sommer."
Arveprins Knud
kungikunit
inftvdluarxcussutit
landshøvdinge ukiup nålernerane
pissarnermisut jutdlimut ukiortåmut-
dlo tulngatitdlugo inuvdluarKUSSute-
KarpoK kungimut, dronningimut, ku-
ngigssamut, kungivdlo nukånut.
kunge telegramikut akissuteKarpoK
ima:
„umåmit Kujavdluta drohninge u-
vangalo landsråde Kallåtdlit-munå-
miutdlo famaisa ajungiinerpåmik kig-
såupavut jutdlime ukiortåimilo piv-
dluarKuvdlugit".
Frederik R.
kungigssaK akissuteKarpoK:
„umåmit pissumik Kujavdiunga
landsråde Kalåtdlit-nunåmiutdlo ta-
maisa jutdlime ukiortåimilo pivdluar-
iKuvåka".
Margrethe
kungip nukå imatu't akivox:
„arveprinsessen uvangalo Kalåtdli't-
•nunåmiut tamaisa ikigséupavut jut-
dlimik pivdluarnartumik ukiortåmig-
dlo ajungitsumik. KujanaK aussaK i-
lagsivdluaravsinga."
Arveprins Knud.
første år, vil vor tid få en afgørende
betydning for Grønlands fremtid. De
afgørelser, der idag bliver truffet, vil
præge tiden fremover. Det er nu, der
skad handles med omtanke. Enhver
må gøre sit til, at Grønland sikres
en så lys fremtid som muligt, hvor
sammenhold, forståelse og fordrage-
lighed hersker.
Danskere så vel som grønlændere,
som søger at sikre sig indflydelse på
det grønlandske samfunds fremtid,
må have for øje, at det er forbundet
med et stort .ansvar, udtaler lands-
høvdingen.
Disse ord har bud til alle, ikke fordi
.de er sagt af en høvding, men fordi
de rummer en sandhed, som vd alle
må prøve på at leve efter.
inuit kivdligtiassungortarnerånit. ka-
llåtdlit dainskitdlo akornåne peKatigig-
sinauneK angnertumik aulaterneKarå-
ngat erKaimassariaKarparput, kalåt-
dlit Danmarkimut agtumassutøKartu-
tut misigisimangmata aup atåssutai-
nik åma.
ukioK nutåK suliniarnigssamiik a-
kissugssåussusermigdlo sule angneru-
ssurnik inunavitine kikunut tamanut
piumassaKarpoK. ukiune måkunaner-
piaK Kalåtdlit-nunåt nutåK emiuvor-
dlusoK. mérKap ukiuinisut sujugdler-
inisut nalerput, nunavta sujunigssånut
angnertumik pingåruteKartugssauvo«.
aulajanginerit uvdlumikut pilersut
sujuinigssaK kimigsimassugssauvåf.
manåkut iliuseKartoKartariaKarpoK
silatumik. kikutdlunit peitataussaria-
Karput nunavta sapingisamik Kauma-
ssumik sujunigssaKarnigsså isumang-
naitdlisaivfiginiardlugo, uvdlut .pøKa-
tigigdluarfiusisut, påseKatigigfiussut
akåreKatigigfiussutdlo pilersinaorKuv-
dlugit.
danskit kalåtdlitdlo, kalåtdlit ino-
Katigit sujunigsså’ne suniuteKalemig-
ssamik inorKåissuteKartut .påsisimassa-
riaKarpåt tamåna akissugssåussuser-
mik amgisumik nagsataKartugssaung-
mat, landshøvdinge oKarpoK.
OKautsit tåuko kikunut tamanut na-
lunaerutigssaKarput, imåingilaK høv-
dingip OKauseringmagit, ilumortumig-
dle sarKumersitsigamik tamavta ma-
leruanniaritariaKagkavtinik.
inuit isumanik...
(Kup. 4-mit nangitaK)
dlune. tåssa imåipo« sulissartut kisa-
lo agdlagfingne åssigissåinilo sulissu-
ssut GAS-imik isumaKatiglssutit ma-
ligdlugit akigssarsiaKartut isertitari-
ssartagait 5 .millioner kruninik Kag-
fariartugssåuput.
taimåitoK piniartut aulisartutdlo tu-
nissaisa akinik KagfainigssaK .pivdlu-
go KNAPP OKaloKatigineKarsimavoK,
tamatumanilo Kagfariautigssat av-
guaKatigigsikåine 12 °/o-ip migssåini-
tugssat åma aprilime atortulersugssåu-
savdlutik.
tjenestemandinut inatsisigssan
Kalåtdlit-nunåine tjenestemandit
pivdlugit nutåmik inatsisigssatut su-
junersut måna Kalåtdlit-nunånut mi-
nistereKarfingme suliarineKarpoK.
sordlo taineKarérsoK inatsisit tåuina
Kalåtdlit-nunåine tjenestemandinut
tamanut atortussugssauvoK, åmåtaor-
dlo månamut Kalåtdlit-nunåne tje-
nestemandit bestillingsmanditdlo piv-
dlugit maligtårissagssat inatsime tå-
ssane ilåinguneKartugssåusavdlutik.
tjenestemandit nunaiisiltåungitsut ka-
låtdlftdlo tjenestemandiså sivnissue
ukiortåp matuma autdlartilårnerane
KøbenhavniliartineKåsåput inatsisip
pineKartup ingmikualugtortagssai o-
KaloKatigissutigiartordlugit. inatsit
tåuna upernariartulemerane folke-
tingimut sarKiimiuneKagssamårpoK,
tåssalo akuerssissutigineKésagune
1964-ime aprilip autdlarKautånif ator-
tulersugssauvdlune.
sordlo avisftigut radiukutdlo tut-
siuterérsoK Kalåtdlit-nunånut mini-
serip mérnanut tapisiaKalemigssamik
inatsisigssatut sujunersut sapåtip aku-
nere ardlaKångitsunguit matuma su-
jorna folketingime sarKumiusimavå.
inatsisigssaK .tåuna maligdlugo inuit
danskisut inugtåussuseKartut Kalåt-
dlit-nunånitut tamarmik mérKamik
14-inik ukioKalemigsså tikitdlugo u-
kiumut .mérKamut atautsimut 200 kru-
nisiagssaKartineKalisåput. inatsisig-
ssatut .sujunersut itåuna akigssarsia-
nik sujiinersusiame maJigagssarititat
malerKigsårdlugit suliarine«arsima-
VOK.
inatsisigssatut sujunersut pineKar-
toK folketingime sarKumiuneKarner-
mine illalersordluarneKarsimavoK, er-
KarsautigineKarpordlo inatsiit tåuna
akuerssissutigineKåsagune 1964-ime
januarip autdlanrautåntt atortulersi-
neKåsassoK.
tamatumungale tungatitdlugo OKau-
tigitsiarniarpara inatsisit tåuna a-
kuerssissutigineKarpat pissortaKarni-
kut agsut suliagssersuissugssaussoK,
taimåitumigdlo ilimagissaria.KångilaK
ukioK nutåK autdlartiniariarpat ani-
ngaussat akiliutiginøKarsinåungusa-
ssut.
tåssalo OKartariaKalerpoK ukioK må-
na .KångiutoK Kalåtdlit-nunåne iser-
titatigut aulajangersainermut agsoru-
jugssuaK pingåruteKartunik nagsata-
KarsimassoK. tåssame inuit amerdla-
nerit akigssarsiamingnut ilagititdlugo
imalunit avdlatut aningaussarsiat ag-
dlissutigssait 1963-ime Grønlandsud-
valgimit, landsrådimit kalåtdlinilo i-
nutigssarsiutigdlit atorfigdlitdlo peKa-
tigigfinit akuerssissutigineKarsima-
ssut inernere malugisinångorérsimåsa-
vait. isertitatigut pitsångoriautigssat
tamåkerdlutik ukiumut 12—13 millio-
ner kruninik amerdlåssuseKartugssåu-
put, tåssa avguaKatigigsikåme iserti-
tat 20 procentip migssåta nalinganik
Kagfariartugssauvdlutik, tåssalo tåu-
kua ilait mérKanut tapiisiatut akiliu-
tigineKartugssåuput.
aningaussalinigssamik sujunersut
Grønlandsudvalge 1960-imérsoK su-
liamine 1963-ip ingerdlanerane na-
ngitsisimavoK, atautsiméKåtårnemilo
ukiarme novemberime Københavnime
ingerdlånøKartune sujunersut unga-
sigpatdlångitsukut avisine aktuelt
kvanterimilo navsuiarneKartoK sarKii-
miuneKardlune. tamatumane pineKar-
tut tåssa Grønlandsrådimik pilersitsi-
neKåsassoK, tamatumungalo peKatigi-
titdlugo inatsissartut Kalåtdlit-nunåt
pivdlugo udvalgiat atorungnaersitdlu-
go; suliagssat ilait ministereKarfing-
nut suliagssanik pineKartunik su-
ssagssaKar.tunut atatineKalisassut; ki-
salo aningaussagssalissarfeKalernig-
ssamik sujunersusiaK, tåunalo piviu-
ssungortineKåsagune aningaussat atu-
gagsslssutaussartut pissortatdlo inger-
dlatsinermingnut aningaussartCitigi-
ssartagaisa amerdleriarujugssuarnig-
ssånik .kinguneKarttugssåusavdlune.
sujunersutip tamatuma Kalåtdlit-nu-
nåne suliniarnerup angnertuserujug-
ssuarnigsså kingunerissugssauvå, pi-
ngårttumik igdluliortiterneK erKarsau-
tigalugo, taimailiornikume inuit ig-
dloKarfingnut sulivfigssuaKarfiussu-
nut sulivfigssaKameruvdiutigdlo ani-
ngaussarsiorfigingnerussunut nugter-
sinaunigssåt periarfigssaKarnerulersi-
neKartugssåusavdlune. sujunersutit
taineKartut Grørulandsudvalgime
1960-imérsume tamanit ilalersome-
Karput, aperKutitdlo tåukua sulissu-
tiginerat måna ingerdlaiterKingneKar-
dlune. sujunersut sujugdleK upernåro
landsrådip ingmikut itumik atautsiml-
nigssåne sarKiimiuneKarumårtoK ili-
magineKarpoK.
imaKa inuit tamåkerdlutik sule på-
singilåt maligtariniagagssap -danskit
kalåtdlitdlo nålagkersuinermik sulia-
Kartuisa peKatigigdlutik aulajanger-
sarsimassåta kingunere aningausså-
ngordlutik tåssa malungniutugsså-
ngormata. imåinguatsiarporme pigssa-
Karnikut åssigmgissutit tåssaussut
Danmarkip Kalåtdlit-nunåtalo suleKa-
tigigdluamerusinaunerigaluånik akor-
inusisimanerpåt, taimåitumigdluna i-
nuniarnerme pigssaKarneK måna Kag-
fartiniarssarineKartoK. sujunersusiag-
ssat Grønlandsudvalgip ukiarme a-
tautsimissutigisimassaisa suliniarneK
tamåna ingerdlaterKigpåt. igdlOKar-
fingne sulivfigssuaKarfiussune igdlu-
liortiterniarneK, atuarfiliortitemiar-
neK avdlatigutdlo iliniarfiusinaussu-
nik pisårtortitsinianneK kisalo nior-
Kutigssiorfit pitsångorsaivigineKarnere
avKutigalugit kalåtdlit periarfigssaKa-
lersiniarneKarput nangmingnérdlutik
suliniarnermikut ineriartornermutdlo
akissugssaoKataunermikut pigssaKar-
nerup pitsångorsarniamigssånut suju-
nigssamilo sule pitsaunerussungorti-
neKarnigssånut. itaimailivdlune nali-
gigsitaunigssap Kaiatdlit-nunåne Kav-
dlunånit kalåtdlinitdlo kigsautigine-
Kardluinartup sapingisamik piånner-
pårnik piviussungortitausinaunigsså
inuiait tåuko mardluk ingmingnut kå-
tusimalernigssånik isumangnaerissug-
ssaK KanigdleriarneKartugssångusaoK.
misigissutsit pingåruteKarputaoK
inuit åssigingnik isumagdlit isuma-
Katigiånut ingmikortungorsinåuput
partiliordlutigdlunit, taimailiordlutig-
dlo KanoK periusøKartariaKarnermik
isumatik suniuteKarnerulersiniardlu-
git. kikutdlunime taimailiornigssamut
pisinautitåuput, kiavdlunitdlo tamåna
akomuserniarsinåungilå. påsineKar-
tariaKartordle tåssa taimatut suniute-
KarniarnigssaK akissugssåussutsimik
misigisimanermik funuleKutaKartaria-
Karmat.
1963-ime pisimassoK silarssuarme
tamarme Kaiatdlit-nunånilume xa-
muna agtorneKauitiginøKarnerpausi-
massoK tåssa amerikamiut præsiden-
tiata John F. Kennedyp inuartarine-
Karnera. angut tåuna autdlaineKarpoK
atautsimitune OKalugiariartordlune. o-
Kalugiautigssaraluane taimane itusar-
dliutfngitsortume ilåtigut ima agdlag-
simassoKarsimavoK:
„nuname .måne inoKartuåsaoK aker-
dliussutsimingnik nivtarsaissunik a-
kerdliuvfigissamigdlo taortigssåinik i-
sumanik sarKumiussaKångitsunik, i-
noKartuåsavdlune sunigdlunit kuku-
nerutitsissunik åjungitsusorissaming-
nigdlo nåmagtugagssaKarsoringitsu-
nik, inoKartuåsavdlunilo sunik tama-
nik pakatsinarneraissulnik, tåssa tai-
mailiornermikut suniuteKalernigssar-
tik neriåtigigaluardilugo — inuitdle
tamåko puiortagåt itåssa suniuteKar-
niåsagåine akissugssåussusermik misi-
gisimassariaKarmat."
tåssa Kennedyp OKalugiautigssiara-
luane taimatut agdlagsimassoKarpoK.
avKutigssaK måna malingnialigarput
tåssauvoK kalåtdlit Kavdlunåtdlo .poli-
fikerisa akissugssåussusøKartut pit-
saunerpausorissåt. ukiut ardlerdlugit
isumaliorKuteKarérnikut OKaloKatigig-
tarérnikutdlo sujunersutit piviussti-
ngortineKåsagunik pitsångoriautinik
mikingitsunik sujuariartornigssamuit-
dlo periarfigssaKalemigssamik nagsa-
taKartugssat unigfigisimavait.
inuit Kalåtdlit-nunånitut Kalåtdlit-
nunåtalo avatånitut kalåtdlit inoKati-
git sujunigssåne suniuteKalernigssa-
mut KanoK iliordlutigdlunit noncai-
ssut arajutsinavérsårtariaKagåt tå-
ssauvoK taimatut suniuteKarniarnøK
akissugssåussusermik angnertoKissu-
■mik nagsataKångitsortugssåunging-
mat. tamåna puiornavérsåruniko su-
lissuteKarniarnermingnilo malinginia-
runiko isumaKarpunga tamanit tikit-
dluarKuneKarsmaussut.
inuit isumanik pigissaKartut — aki-
ssugssåussusertigdlo puiornago isser-
tuaratik isumamingnik sarKiimisinau-
ssut atorfigssaKartineKarput.
.pissutsit Kålåtdlit-nunå.nut tungå-
ssuteKartut Danmarkime inuit akor-
nåne soKutigineKardlutigdlo alaper-
haiserneKaKaut. taimåitumigdluna i-
nuit tamanut angmassumik oxause-
rissamingnik sarKumiussissut pissug-
ssaussut OKauseKåsagångamik sapi-
ngisamik .nåpertuivdluartuniamigssa-
mingnut.
tamatumungale pøKatigititdlugo —
pingårtumik Danmarkime inuit påsi-
ssariaKarpåt OKauserissat kalåtdlit tu-
ngånit sarKumiuneKartut misigissutsi-
nik såkortunik tunuleKutaKartarma-
ta. pingårtuvoK misigissutsit tamåko
påsiniartésaguvtigik, puigornatigulo
sut tamarmik nalilerneKarsinåunging-
mata aningaussat, kisitsisit tekndki-
kutdlo KanoK pisinautigineK taimåg-
dlåt tungavigalugit.
taimak oKardlunga Kalåtdlit-nunå-
nitut tamaisa ukiortåmik pivdluar-
nartumik erKigsinartumigdlo kigsåu-
påka.
nigdlatårtitdlugo imeruk
— nyd den afkølet
susungnia avdldussusenångivigpoK
De vil ikke kunne smage forskel
tupåtdlautigisaKÅt imiaK taima pitsautigissoK
taima akikinårtigalugo pineKarsinaungmat
De vil blive forbavset over, at man kan få
en så god øl så billigt.
BLUB BWf
FAXE BRYGGERI
tuberkulose akloniardlugo sulinlarfu! fapersersuklt
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
r-
MOTOREN
— angatdlatlnut tamanut atorsInaoK
— til alle maritime formål
nakuaK Isumangnalt-
sok QUatilngltsOK
IkussQkumlnartOK
slvlsåmlk piussartox
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
slkunlk ajomartorsluteicar-
sinauneK plssutlgalugo mo-
torlt ésslglngltsut tamar-
mik plsiaritineKarsinéuput
sisangmik méngertorniult-
sumik sarpé ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til lsvanskellg-
hederne kan
alle motortyper
leveres med
skrueblade af
rustfrit stål.
pineKarslnauvOK 25-nlt 330 hestilingnut 1—3 fima S
cyllndereKardlune. elektrisk omstyringllik — 2 takts
Seml-Dlesel, lngnåtdlaglssamik autdlartartos ulug-
tartunlgdlo sarpUlk. aklkltsut nfivferardlugltdlo akllersorneKarslnaussut.
Leveres fra 15W BK1 1-, 2- og J-cyllndret udførelse. Elektrisk omsty-
~ Håndstyring, t-takts Seml-Dlesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødesph-aler).
Populære priser og betalingsvilkår ■
grenm motorfabrik
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
akissugssauneK angnerussoK
il