Atuagagdliutit - 02.01.1964, Side 15

ApolloraK Mogensens foredrag
og uddraget af samme i A/G
Takket være ApolloraK Mogensens foredrag og A/Gs referat af samme
er mulighederne for dansk-grønlandsk samarbejde ødelagt mange år
frem i tiden, udtaler Knud Nørby i NarssaK-avis.
Mulighederne for tilvejebringelse
af forståelse er med ovenstående som
årsag givetvis ødelagt mange år frem
i tiden i det dansk-grønlandske sam-
arbejde. Det er værd at notere sig,
at den unge grønlandske lærer i sit
foredrag anvendte udtrykket „ to na-
tionaliteter", og dette udtryk giver
nøglen til forståelse af samme lærers
hadske og hånlige udfald mod dan-
skes virke på Grønland.
I øvrigt er der hverken hoved eller
hale på nogen af de af ham fremsatte
meninger, så man fristes stærkt til
at tro, at man har med en gal mand
at gøre, men det er til gengæld også
det eneste undskyldende moment i
så fald for den unge mand selv. Det
skal dog også indrømmes, at noget
sandt er der vel også i hans anslag
mod alt og alle, det kan jo vanske-
ligt undgås i sådan en ordflom. Men
jeg kan yderst vanskeligt forestille
mig, at grønlænderne i almindelighed
kan tilslutte sig at give sig ind under
ApolloraK Mogensens førerskab, hvis
denne kom i besiddelse af mange
møllestene.
Hele eliten af Grønland, det af be-
folkningen valgte landsråd vel blandt
andet, ville da ligge på havsens bund
for at benytte AppolloraK Mogensens
eget udtryk. Næh, det er nok ikke
fordummelse, Grønland trænger til,
men et yderligere intensiveret op-
lysningsarbejde. Her har man jo i
forvejen en oplysningssekretær, som
jo netop har til opgave at sætte dette
arbejde i system. Hvilken grønlænder
kunne ønske sig en bedre grønlands-
minister end den nuværende, der dog
har lagt en hel livsgerning i det grøn-
landske oplysningsarbejde, og som nu,
hvor det er yderst påkrævet, gør, hvad
der er menneskeligt muligt for oplys-
ningen på Grønland. Kunne — spørger
jeg igen — kunne man overhovedet
tænke sig en mere kompetent til
grønlandsministerposten end minister
Garn? Landsrådet måtte betragte
Grønlandsministeriet som sin fjende
for at opnå de største resultater, hvor-
dan skulle et fornuftigt menneske
kunne forklare det? Har Grønland da
fået nogen folkefører i ApolloraK Mo-
gensens skikkelse?
Jeg tror, jeg roligt kan sige nej,
da AppolloraK Mogensen nu selv er
stukket af fra det hele: han er rejst
til Danmark, det land, hvis udsendte
arbejdskræfter han betænker med sit
hånlige foredrag. Vi håber, han har
det godt i Danmark. Det er vel et
spørgsmål, om ApolloraK Mogensen
ikke er en mand, man må have den
største medlidenhed med!
Det har Jørgen Fleischer i Godthåb
ikke forstået. Jørgen Fleischer skri-
ver: „Han taler åbent om Danmarks
forbrydelser i Grønland." Som om
„Danmarsk forbrydelser" var en ube-
stridelig kendsgerning! Det ville være
rart, om Jørgen Fleischer offentligt —
i Grønlandsposten eller i Grønlands
Radio — kunne begrunde, hvorfor han
Jørgen Fleischer, er af den mening,
hvis jeg da ikke skulle have misfor-
stået ham. De løber en stor risiko for
at vildlede den grønlandske befolk-
ning ved at udtale Dem på denne
måde vil jeg tro! Dansk grønlandspo-
litik siden 1948 tilsigter ganske rig-
tigt af hensyn til den grønlandske be-
folkning at medvirke til en sådan
udvikling, at der skaffes de bedst mu-
lige levevilkår på basis af landets
— Grønlands — produktionsydelser.
Der har fundet en l’ivende udvikling
sted, og hånden på hjertet, er der
ikke sket en del siden 1950, da Grøn-
land — efter Jørgen Fleschers artikel i
Grønlandsposten — sagde farvel til
stenalderen. Se på byerne, husene,
hospitalerne, skolerne o.s.v. Og når
der så tilføjes, at det endelige mål er
100 pct.s ligestilling, skulle det så
være så galt det hele.
Men det vil også vi indrømme: Alt
her i livet sker jo ikke fra i dag til
i morgen: det sker jo da, at visse op-
gaver er af en sådan størrelsesorden,
at de ikke klares på et døgn. G-60
udvalgets opfattelse at lønspørgsmålet,
som ganske rigtigt eksisterer, har da
også til hensigt at bevare grønlænde-
rens selvrespekt, og det skulle da ikke
være galt, vel? Tænk jer om, grøn-
lændere: når I har været i Danmark,
så er I blevet mødt med oprigtig ven-
lighed altid, ikke? Jeg tror sandelig
helt bestemt, at danskerne hjemme
virkelig føler noget for Grønland —
og nok heller ikke bare for national
forfængeligheds skyld! Det har været
Hvor lyder det smukt! Et parti i
Grønland. Det var virkeligt impone-
rende. Jeg smiler og tænker tilbage
til Grønland og vil nærmest lykønske
det. Du er ved at blive stor. Nu er du
ikke længere i barnealderens sløve
tilstand. Du er jo vokset fra det og er
inde i en storhedsperiode. Mange kri-
tiserer dig ganske vist, men de bringes
til tavshed, og klagerne tages til ef-
tertanke. Partiet er vel en del af sva-
ret. Det lyder og klinger smukt. Dit
og mit parti er dannet. Et parti, som
har sine mål til fordel for os begge.
mig en glæde at følge det grønlandske
landsråds arbejde i år. Jeg er helt
sikker på, at de rigtige mænd sidder
i landsrådet og gør en stor indsats for
Grønlands sag. Det skal der besin-
dige mænd til, og dem har Grønland
også. Jeg kunne nævne dem ved
navne, men i kender dem selvfølgelig
selv. Alt godt for Grønland.
Knud Nørby.
Jeg kan til trøst for hr. Knud Nørby
oplyse, at jeg aldrig har brugt ordet
forbrydelse i min kommentar til hr.
Mogensens foredrag. Jeg er sikker
på, at mange grønlænder er enige
med mig i, at den barnepigepolitik,
som Danmark gennem årene har ført
i Grønland, har skadet mere end den
har gjort gavn. Man vildleder ikke
det grønlandske folk ved at udtale
sig om, at meget i Grnøland kunne
være anderledes, hvis man i tide
havde sørget for at give grønlænderne
bedre uddannelse og større ansvar.
Det er noget, som befolkningen her-
oppe ved bedre end hr. Nørby og jeg.
Grønlænderne er glade for, at dan-
skerne hjemme møder dem med op-
rigtig venlighed og behandler dem
som deres lige, men grønlænderne
forstår ikke, hvorfor det ikke kan
være tilfældet også i Grønland.
red.
Måske kan de mange misforståelser
ad den vej bringes til veje. Et parti,
der har et godt program, og som ledes
af de mest fremtrædende mænd hos
dig, kan næppe gå til grunde i frem-
tiden. Er du lykkelig. Jeg er det. Vi
har længe ventet på det, ikke? Vi skal
også have lov til at være med til at
yde noget.
Landsråd, G-60, Grønlandsråd og
andre politiske organer, som iøvrigt
er udmærkede, er stadig ikke tilstræk-
kelige. Landsråd, der ikke har andet
at gøre end at „nikkedukke" i fremti-
Parti i Grønland
den, bør vi gennem dit og mit parti
gøre noget for. Man skal ikke være
for eftergivende. Man snakker paro-
ler, som „investering i mennesker" —
„Man siger ikke, hvorfor Jeppe drik-
ker" — „Hjælp til selvhjælp" og bru-
ger dem i sandhed også for tit, med
det resultat, at ordene mister kraft
og styrke. Mundheld er gode, men du
og jeg er bange for, at de virker pra-
lende. Lad paroler og sentenser blive
udelukket i mit og dit parti. Vi skal
arbejde og ikke finde på skarpsindige,
om vi så må sige „bevingede ord".
Der er sikkert nogen, der ser med
skepsis på det oprettede parti. Du og
jeg er enige om at overbevise enhver,
at vi går stærkt ind for vort parti. I
dag kan vi ikke lade være med at væ-
re idealister en lille smule, selv om
det er farligt at være en idealist. For
mange er idealister tåber. De forstår
dem ikke, fordi de tror, at idealisme
kun indebærer propaganda og re-
klamefremstød. Nej, uden en smule
idealisme er det umuligt at opnå et
resultat.
Da jeg igår faldt i søvn, var der
ikke et parti hos dig. Men i dag er der
et parti. Partiet længe leve! Lad mig
som min ven Horat digte videre i fred
og råbe højt, at „det er tid til klap-
pen".
Kristian Olsen,
Sorø Akademi.
perKtngnardlunllo puatdlarnartoK
SKANDINAVISK MOTOR
ØSTERBROGADE 135 - KØBENHAVN 0
Gennem de sidste 15 år er vogne tra SMC blevet solgt overalt i Grøn-
land. De har arbejdet upåvirket af de vanskelige grønlandske forhold —
og hvad der er mindst lige så vigtigt — værkstederne er kendt med
vognene og er meget velforsynede med reservedele. SMC's vogne
dækker ethvert kørselsbehov, og vi kan tilbyde et væld af udstyr spe-
cielt beregnet for Grønland.
uklut kingugdlit 15-it Kamufit SMC-mif pissut Kalåtdllt-nunånut tamarmut
tunineicartarsimåpuf. Kalåtdlit-nunåne pissutsinit ajornakusdrtunit sunerne-
Karatik sulissarsimåput — taimatutdlo pingårtigaoK — iluarsalssarfit Ka-
mufit ilisarisimangmatigik kingorårflgssanigdlo agsut pilersordluagauv-
dlutik. SMC-p Kamufai angafdléssinermut sumutdlQnft namagsingnigsi-
néuput, pisafsersufigssarpagssuifdlo kajumigsårutigisinauvavuf Kalåfdlit-
nunånut ingmikut nautsorssussaf.
agdlagfiginiartiguf akitdlo agdlagarfåt pisiariniagkatdlo nagsiuferKukit.
OG FORLANG BROCHURE OG TILBUD
SKRIV VENLIGST TIL
ire esser i Grønland
IW
DONE
NIER
RVEDEIE
15