Atuagagdliutit - 02.01.1964, Page 21

sakiagdluteKarsimassunik
ukiune 25-ne sutdlissineic
nåpautexarnertik pissutigalugo avdlanik inutigssarsiutexarfariaxalersut
Islandime Kangale sulissunexarput tamafumane Island maligagssiuissuv-
dlune sakiagdlufexarsimassut pcKatigigfé 1938-me nuna tamåker-
dlugo katuvfeKalerput 'fx ukiut arfinigdlit Kångiungmafa nåparsimarxå-
mersut sulitigalutik angerdlarsimavfiat Reykjalundur nunarpagssuarnit
aufdlarfitanit ukiut famaisa takuniarneKartartoK sananeKalerpox ~fx tau-
ssuma sutdlivine niorKutigssiarineKartut islandimiut aningausséinik 18
mili. kr.-nik naleKartalersiméput.
agdl. — assil.: HANS JANUSSEN
nåparsimaneK pissutigalugo inutigssarsiumik avdlamik ingerdlatsissariaKa-
lernek pissutigalugo ajorungnaerKåmersut sungiusarneKartarneråne Island nu-
nanut avdlanut Kangale maligagssiuissuvoK maligagssiuiuardlunilo. ukiut 25
matuma sujornagut Islandime sakiagdluteKarsimassut peuatigigje atautsimut
katuvfeKalerput, ukiunilo sujugdlerne ilaussortat aningaussanik katerssuiput
sakiagdluteKardlutik ajorungnaerKåmersut avdlamik inutigssarsiuteKalernig-
ssartik anguniardlugo sungiusartarfigssanik sanatitsiniaramik. kåtuvfiup aut-
dlartineranit ukiut arfinigdlit Kångiungmata igdluarKat ardlagdlit katitdlutik
inungnit 20-nit najorneuarsinaussut suliarineKalerput, angerdlarsimavfigitiga-
lugulo sutdliviussartoK Reykjalundurimik taineuartoK februarip autdlaruau-
tåne 1945-me angmarneuarpoK.
sulissuf (aforfigdlit) inåta nutåliarujugssup ilå.
En del af den moderne funktionærbolig.
igdluarKat sananexarxårpuf
— sakiagdlut ukiorpagssuarne Is-
landime agsut nåpautigineKarpoK, nå-
pautdle akiomeKalermat Inugtaussut
tamarmik ikiutilerput, Reykjalundur
ukiarme kalåtdlit savautigdlit Islandi-
me tikerårneråne pulåravtigo tåssane
Kutdlersaussut ilåt OKarpox imalo na-
ngigdlune: —• SIBS — Islandime sa-
kiagdluteKarsimassut peKatigigfisa a-
tautsimut kåtuvfiata islandimiutut a-
tiata nailisarnera taimåipoK — ani-
ngaussatigut ikiorserneKarKuvdlune
inugtaussunut sågfigingnigkångame
pakatsisineKångisåinarpoK. taima i-
nugtaussunit ikiorserneKartarnine ilu-
axutigalugo peKatigigfiup Reykjalun-
dur autdlartlnarnago amale ardlale-
riardlune agdlilértarsimavå. 1945-me
agdlilerissoKarKårpoK nåparsimarKå-
mersut 40 inigssaKartineKalerdlutik.
tamatuma kingorna igdlorssuarujug-
ssuaK 50-init najorneKarsinaussoK, su-
lissut igdluat nutåliaoKissoK, sutdlivit
nutåliat avdlatdlo sanaortorneKarput.
— ukiune sujugdlerne arfineK-pi-
ngasune sakiagdluteKarsimassuinait
måne najugaKartarput. tamatuma ki-
ngorna, pingårtumigdlo 1955-imit må-
na tikitdlugo, avdlanik nåpautigdlit
uningassorissalerpavut. måna måne
najugagdlit pingasungordlugit avikåi-
ne avinerat atausinax tåssåuput sa-
kiagdluteKarsimassut, avdlat tåssåuput
sumik ardlånik amigauteKartut ajoKU-
teKartutdlunit, sordlo umatdlugtut, sa-
kiagdlungikaluardlutik anersårtorniar-
nermingne ajornartorsiuteKartut (ast-
magdlit), nukigdlårsimassut avdlatdlo.
sakiagdlut Kangatut nåpautigineKarti-
giungnaermat sakiagdluteKarsimångi-
kaluartutaoK maunga pisitalerpavut.
uvanga nakorsåungikaluarpunga ilisi-
mavarale 1962-ime nutåmik sakiagdlu-
lersut 70-it migssiliorait. sakiagdlumik
toKussuteKartartut Kanganit ikingne-
ralåkasingorput, måna nautsorssutigi-
neKartardlune inungnit 100,000-init
ukiumut atauseK sakiagdlumik toxu-
ssuteKartartoK.
inexarnex sulinikut
ilatigut akilernexartarpox
— Reykjalundurime uningassut ine-
Karnertik pivdlugo akilissarpat?
— ap, mane najugagdlit tamar-
mik mingnerpamik nalunaerxutap
akunerine pingasune uvdiormut
sulissariaxarlarput, Reykjavikime
artornarpatdlångitsumik sulissutut
akigssarsiaKartardlutik. inexarner-
tik akigssarsiamik ilånik akilertar-
påt. nalunaerxutap akunerine mar-
dlungne minutinilo 15-ine suligå-
ngamik inexarnermingnut akiliu-
tigssartik — uvdiormut — nåmag-
titarpåt. tamatuma saniatigut nå-
lagauvfingmit perKingnigssamigdlo
isumagingnigtutitanit nåparsima-
ssut mane ineKarnerat pivdlugo ta-
pivfigineKartarpugut, Reykjalun-
durivdle ingerdlåneKarnera tapl-
ssuteKarfigineKarneK ajorpoK.
— tusarpara nunanit avdlanérsunit
Reykj alundur takuniarneKartaKissoK.
— åp, ukiut tamardluinaisa nunanit
avdlanérsut amerdlaKissut takuniai-
ssarput. tikeråt takorusugtarpåt Rey-
kjalundur KanoK ingerdlåneKarnersoK
åmalo SIBS KanoK årKigssusimane-
rigput.
— åssigmgitsunik ardlalingnik sut-
dliviuteKarpuse.
— åp, autdlancaumutdle ardlaling-
nik sutdliviutexarpugut måne uninga-
ssut sutdlivigissartagåinik. ukiune su-
jugdlerne sånaveKarpugut, merssor-
tarfeKardluta saviminernigdlo sanånik
niorKutigssiorfeKardluta. 1953-ime
plastikimit sanånik niorKutigssiorneK
autdlarnerparput, månalo måne naju-
gaKartut 70 procenté — Kulingordlu-
git avgoråine avingnere arfineK-mar-
dluk — plastikimit sanånik niorxutig-
ssiornerme sulissuput. uvagut Islandi-
me plastikimit sanånik niorKutigssior-
fit angnerssaråtigut. mana sule mer-
ssortarfeKarpugut angingikaluamik.
åma sule sånaveKarpugut saviminer-
nigdlo sanånik niorKutigssiorfiutexar-
dluta. sutdliviutivut sule agdlilertuar-
pavut.
— Islandime kisimitdluse plastiki-
mit sanånik niorKutigssiorpise?
— någga, avdlanigtaoK plastikimit
sanånik niorKutigssiortoKarpoK u-
nangmissarissavtinik.
sutdlivit sivnexartortarput
initdle amigartortardlufik.
— niorKutigssiase KanoK naleKar-
tarpat?
— 1962-ime niorKutigssiavut islandi-
miut aningaussåinik 15 miil. kr. mig-
ssiliordlugit nåle Karput. ukioK måna
tunissagssiavut 18 miil. kr. migssilior-
tunik nalenåsagunarput.
— niorKutigssiase inivingnagit ini-
vigdlugitdlunit suliarissarpisigik?
— sutdliviutivtine tamane niorKu-
tigssiavut inivigdlugit suliarineKar-
tarput. sordlo plastikimit niorKutig-
ssiat ingmikualugtortait åssigingitsut
amerdlaKissut maskinautivut atordlu-
git suliarineKartarput, niuvertarfing-
nutdlo autdlartineKartinatik katiter-
neKariardlutik portorneKartardlutik.
— sutdliviutise sivneKartortarpat?
— åp, sutdliviutivut tamarmik
autdlartinermingnit sivnexartor-
tarput. taimågdlåt 1953-ime ami-
gartulårpugut. akerdlianigdle ig-
dlup uningaviussup nerissaKarfiu-
ssuvdlo ingerdlåneKarnera amigar-
torutaujuåinarpoK, tåssa uninga-
ssunut aningaussartutit akiliutau-
ssunit matuneK ajornartaxingmata.
1952-ime amigartorutit islandimiut
aningaussait 400,000 kr. migssilior-
pait. inimut atautsimut nautsorssu-
tisagåine amigartorutit islandimiut
aningaussait 130 kr.-uput. ineKar-
nermut aningaussartutit ilait nå-
parsimassunit, ilait perKingnigssa-
mik isumagingnigtutitanit nala-
gauvfingmitdlo akilerneKartarput;
amigartorutit sutdlivit sivnexarto-
rutåinit matuneKartardlutik.
— uvdiormut nal. ak. mardluk mi-
nutitdlo 15 sivnerdlugit sulissoKar-
tarpa?
— åp, nal. ak. pingasunit arfinigdlit
tikitdlugit uvdiormut sulissoKartar-
poK. agdlåt måne uningassut ilait uv-
diormut nal. ak. arfineK-pingasut su-
lissarput, taimale sivisutigissumik su-
lissartut amerdlångitdlat. amerdlane-
rit nal. ak. sisamanit arfinigdlit tikit-
dlugit uvdiormut suliumanerussarput.
nal. ak. mardluk minutitdlo 15 suligå-
ngamik ineKarnermingnut akiliutig-
ssatik akilerångamikik sivnerine akig-
ssarsiagssartik nangmingneK pissar-
påt, akigssarsiamigdle 20 procentiat
unerartitarpåt unerartitatik Reykja-
lundurimérérdlutik angerdlalerånga-
mik tigussardlugit.
sule agdlileriuarput
— måne uningassut sivisumik uni-
ngasinåupat?
— sivisussusigsså aulajangersimå-
ngitsumik månlsinåuput. KanoK sivi-
sutigissumik uninganigssåt nakorsanit
aulajangerneKartarpoK. 1962-ime uni-
ngassut avguaKatigigsikåine ukiup ag-
fåinå månitarput. erxaimassariaKar-
pordle uningassut pingasungordlugit
avikåine agfåt atauseK migssiliortut
ukiune mardlungne sivisunerussumi-
lunit månitartut.
— nakorsanit nåkutigineKartuartar-
pat?
— åp, nåkutigineKartuartarput.
mardlungnik nakorsaKarpugut; tama-
tumalo saniatigut nakorsat avdlat pi-
Junckers Parketgulve anvendes i ca. 80"/«
af det danske boligbyggeri på grund af
deres prisbillighed og kvalitet. Fremstilles
i bræddeform, og derfor lette at nedlægge.
Parketbræddernes udformning og lave
fugtighedsindhold gør dem særlig velegne-
de til grønlandske forhold.
Junckerip natlliagssautai klparigsuaråkO-
tårtut danskit igdluliaisa SOVt-Jsa migssåine
atorneicartarput akiklnertik pitsåussuser-
tigdlo plssutigalugit. Kissugtut ilusilerdlu-
git sananekartarput, talmåltumigdlo iver-
tlssoruminardlutik.
natiliagssat ilusllersugaunerata lsugutakå-
nglneratalo Kalåtdlit-nunåne plssutsinut
ingmikut plukunåssusekalersipai.
JUNCKERS SAVVÆRK A/S
Sankt Annæ Plads 3
København K.
ngasut igdloKarfingmérsut sapåtip a-
kuneranut mardloriardlutik maung-
nartarput.
— agdlilerigssamårpise?
— uvdlune måkunane inigssax
nåmagtox pigårput, anguniagar-
putdle tåssa Reykjalundur 120—
130-nit najornexarsmaulerumårtoK.
taimaingmat igdlut mikissut 24-nit
najorneuarsinaussut sanaortorpa-
vut åmalo igdlorssuit angnerssåt
sanarxigparput måna uningassunit
arfinilingnit amerdlanerussunit na-
jornexarsinaulerniåsangmat. ukiox
måna tugdlerdlo agdlilerisaugut.
— nukigdlårsimassut nukigtorserne-
Længde: 4,50 m (14’ 9”)
Bredde: 1,75 m
Vægt: 171 kg
„Skærgård" — den store KELLO-
båd er for den, som kræver mere
end blot en almindelig jolle til at
sejle rundt i. Den er stærk, robust
og særdeles velegnet som fisker-
båd. Bådens fremragende stabilitet
og sødygtighed gør, at man roligt
kan stå op i båden og koncentrere
sig om arbejdet. Når man skal ud
med båden, kan man ikke altid ta-
ge hensyn til vejret, og det er der-
for vigtigt, at båden er hurtig, sø-
dygtig og fremfor alt sikkqr. Alt
dette finder man i „Skærgård",
som på grund af sin ringe vægt og
enestående robusthed over forstød
og slag er ideel til grønlandske for-
hold, herunder også til sejlads i is-
fyldt farvand.
„Skærgård" er fremstillet af 2 mm
korrosionsfri, saltvandsbestandig
aluminiumsplade, der er argon-
svejset efter samme principper som
de amerikanske jordsatellitter. Li-
gesom alle de øvrige KELLO-både
er „Skærgård" synkefri, og den
kræver ingen form for vedligehol-
delse — båden er altid sejlklar!
Det er sikrere at sejle i KELLO —
og det er samtidig hurtigere, lette-
re og behageligere. Tilfredse kun-
der over hele Grønland er vor
bedste anbefaling.
Kartarfiat nutåx ukioK måna atorKår-
tineKarpoK nutåmigdlo nakorsartår-
dluta nukigdlårsimassunik nukigtorsi-
ssarnermik USA-me ingmikut iliniar-
simassumik. nakorsaK arnanik eKaer-
sårtitsivdlutik nukigtorsissartunik
mardlungnik ikiorteKarpoK.
— måne uningassut ilaisa ilaKutatik
ilagisinauvait?
— någga, ilagineK saperpait, taimai-
liorsinausimångisåinarputdlo måne u-
ningassut mérartaKartåsagaluarpata
suliaKarnarpatdlåsaKingmat. åiparit-
dle tamarmik nåparsimasimagunik
atautsikut månisinåuput igdluancanilo
OKautigerigkavne ineKarsinauvdlutik.
3.630.-
takissusia: 4,50 m (14’ 9”)
silissusia: 1,75 m
oximåissusia: 171 kg
„Skærgård" — KELLO umiatsiaK
angisorssuaK umiatsiåråinåungR-
sumik angalajumassumut piuku-
nartuvoK. KajangnaitsuvoK, _sui-
kauvdlune aulisariutitutdlo piuku-
nardluinardlune. umiatsiaup aula-
jéinera imarsiutikuminarneralo pi-
ssutauvdlutik umiatsiame nikor-
favdlune sulinex ajornångitdlui-
narpoK. umiatsiax angatdlatigisa-
titdlugo sila nautsorssorxårtuåinar-
neK ajornaKaoK, taimåitumigdlo
pingårtuvoK umiatsiaK sukasusa-
ssok, imarsiutikuminartusassoK pi-
ngårtumigdlo isumangnaitsusassoK.
tamåko tamarmik „Skærgård“-imi-
put, tåssame tåuna OKissutse xa-
jangnaitdluinarninilo pissutigalugit
apornernut kagdlunernutdlo, Ka-
låtdlit-nunåne plssutsinut piuku-
nardluartångmat, taimåtaordlo i-
mane sikulingne angalanermut.
„Skærgård" sanauvox 2 mm alu-
miniumik mångertomerneK ajor-
tumik, imavdlo tarajuanik aseror-
neKarsinåungitsumik, svejsigau-
vordlo amerikamiut Kåumatau-
ssiaisa suliarineKartarnerat najor-
Kutaralugo. KELLO-umiatsiait av-
dlat åssigalugit „Skærgård" kivi-
neK ajorpoK, åmalo aserfatdlagtai-
lissariaKångilaic — umiatsiaK aut-
dlarutinariaujuarpoK!
KELLO atordlugo angalavdlune
isumangnåineruvoK — asulo suka-
neruvdlune, oxineruvdlune ilorri-
simårneruvdlunilo. Kalåtdlit-nunåt
tamåkerdlugo pisissartuvut nuå-
nårutigingnigtut nersomexautivta
pitsaunerpårtarait.
igdluarKat kussanaxissut mardlungnut inigssiaf.
Små og nydelige huse, der er beregnet til to.
Alle oplysninger og brochurer fra ukunånga pinexarsinåuput
KOBENHAVN GRØNLAND
Generalrepræsentant: Henrik Asmussen, Løngangstræde 24, Kbh. K.
»SKÆRGÅRD« KELLO »SKÆRGÅRD«
PRIS kr
21