Atuagagdliutit - 02.01.1964, Síða 24

MARS I KIKKERTEN
USAs rumforskere har planeten Mars i søgelyset. I efteråret 1964 skal et
flyvende ubemandet rumobservatiorium tage billeder af Mars' overflade,
og i 1966—67 skal ubemandede rumskibe i kredsløb om Mars sende
fjernsynsoptagelser tilbage til jorden.
Videnskabsmændene er i færd med
at løfte sløret for en af universets
bedst bevarede hemmeligheder: Find-
des der liv på andre kloder. Mariner
2, rumskibet fra USA, der passerede
planeten Venus i begyndelsen af 1963,
afslørede, at der på denne planet er
en overfladetemperatur på godt 400
grader celsius. Det udelukker med
næsten 100 pct. sikkerhed, at der fin-
des liv i en form, som svarer til liv
på Jorden.
Med hensyn til Jordens naturlige
sattelit, Månen, hersker der så godt
som fuld enighed inden for videnska-
ben om, at denne klode er blottet for
liv. Tilbage står Jordens anden nabo-
planet, Mars, der næst efter Månen
og Venus er et af nattehimlens kla-
reste punkter.
I århundreder har astronomerne
kigget på Mars. De første kikkert-
observationer viste nogle tilsynela-
dende rette linier, der gennemskår
planetens lyse overflader. Linierne
blev hurtigt kendt som Mars’ kanaler,
og der er i tidens løb udarbejdet
mange sindrige teorier om de for-
nuftsvæsener, der måtte have gravet
kanalsystemerne.
I det tyvende århundrede har astro-
nomerne aflivet historien om kana-
lerne. Det var tidligere tiders ufuld-
komne teleskoper, som tegnede tilfæl-
dige mønstre sammen til noget, der
lignede rette linier i mønstre som ka-
nalsystemer.
De moderne observatorier har også
taget livet af myten om grønne om-
råder på Mars. Ifølge ældre opfat-
telse skulle det være skove eller endda
dyrkede områder. Nu tydes den grønne
farve som et synsbedrag, der dels
er fremkaldt af de stærke kikkertlin-
ser, dels skyldes, at øjet opfatter kon-
trastfarven til planetens rødlige ør-
kenområder uden for de partier, hvor
den røde farve er mest intens. Og
kontrastfarven er netop den grønne.
55 MILL. KM FRA JORDEN
Der er mange gåder knyttet til Mars,
men astronomerne har ellers en fuld-
stændig viden om planetens størrelse,
afstanden fra Jorden o.s.v. De nyeste
målinger viser, at denne afstand er
55 mili. km, når de to kloder er nær-
mest hinanden, og 400 mili. km, når
de står længst borte fra hinanden på
hver sin side af solen. Mars’ diame-
ter er ca. 6.750 kilometer. Det er lidt
over halvdelen af Jordens. Mars-døg-
net varer 24 timer og 37 minutter, og
planeten er 687 dage om at tilbage-
lægge turen rundt om Solen.
Klimaet på Mars afviger fra Jordens
på grund af den større afstand fra
Solen, Mars-banen løber i. Jordens
afstand fra Solen er kun 60 pct. af
distancen mellem Mars og Solen. Alli-
gevel har nyere undersøgelser vist,
at Mars ikke er så kold, som man
skulle tro. Dette skyldes bl. a., at pla-
netens atmosfære er meget tyndere
end jordens, og at der ikke finder så
stærk varmeudstråling sted fra dens
overflade, som fra Jordens. Meget ty-
der på, at normaltemperaturen på
Mars ligger nogle grader over fryse-
punktet undtagen i polarområderne,
der synes at have iskalotter svarende
til Jordens arktiske isørkener.
I foråret 1963 sendte amerikanske
astronomer for første gang et auto-
matisk teleskop op i 15 kilometers
højde for at tage billeder af Mars. Det
afslørede, at planeten er een eneste
stor og gold ørken. I dens atmosfære
er vandindholdet mindre end 1 pct.
BJERGE OG SLETTER
Omtrent samtidig med denne under-
søgelse gennemførte radareksperter
fra Californiens Teknologiske insti-
tut en minutiøs undersøgelse af Mars-
overfladen med deres radioteleskoper.
Deres observationer viste, at der fin-
des bjerge og sletter, akkurat som på
Jorden. Men deres vigtigste resultat
fik form af et spørgsmål: Hvad sker
der egentlig deroppe?
Radarekkoet fra Mars svingede
nemlig i styrke, ikke blot inden for
samme døgn, men tillige i forskel-
lige periodemønstre fra dag til dag.
Månen og Venus. Vi ved, at der ikke
findes liv på disse to kloder. Er de
mærkeligt svingende signalstyrker
tegn på et liv på Mars?
Det er et kildent spørgsmål, for de
lærde er langtfra enige. F. eks. siger
astronomen dr. Lloyd Motz fra Colum-
bia-universitetet, at der sandsynligvis
er liv på 600 millioner i Mælkevejs-
systemet, som vor sol- og planetver-
den er en del af. Men hans antagelse
bestrides af dr. Su-Schu Huang fra
USAs rumfartsdepartementer. Han me-
ner, at der højst kan findes liv på en
eller to pct. af Mælkevejens planeter.
I begyndelsen af 1964 indledte
USAs rumforskere et storstilet forsk-
ningsprogram. De første skridt tages
med opsendelse af et automatisk tele-
skop til stor højde over jorden, og i
efteråret 1964 sendes et Mariner 3-
rumskib afsted med Mars som mål.
Det 800 kg tunge rumobservatorium
skal tage billeder af Mars- overfladen
og foretage vigtige målinger af pla-
netens atmosfære- og overfladetempe-
raturer.
RUMSKIB I FAST KREDSLØB
OM MARS
Næste fase af programmet begyn-
der i 1966 eller 1967. Da skal der sen-
des mere komplicerede rumskibe af-
sted, som skal gå ind i det fast kreds-
løb om planeten og sende fjernsyns-
optagelser tilbage til Jorden, mens en
mindre instrumentbeholder sendes
ned til landing på selve planeten for
at udføre detaljerede jordbundsunder-
søgelser.
De første rumskibe vil blive sendt
afsted med konventionelle raketter.
Men det er ikke umuligt, at atomra-
ketten er operationsklar allerede inden
1970. Når atomenergien tages i brug
i rumfarten, kan rejsetiden til Mars
bringes ned til mindre end halvdelen
af den nuværende på 4 måneder.
Men at sende mennesker til Mars og
retur er noget, som ligger meget langt
ude i fremtiden. Selv de største opti-
Er vejret dårligt, humøret sløjt,
så flyv på ferie med A erO'Lloyd
Alle flyvninger gennemføres med Mallorca
NORDAIR KVALITETSREJSER — De kanariske Øer
KVALITETSFLYVNING Rekvirer Grækenland
specialprogrammer Sicilien
Cypern Ægypten. Libanon. Syrien. Jordan
r iiimnaiÉWj Israel

AERO-LLOYD
Set. Pedersstræde 38 — København K. — Minerva 4008 — 3890
Medlem af Dansk Rejsebureanforbund
En videnskabsmand
øver sig ved hjælp
af dette sindrige
apparat i at gå på
Månen.
ilisimatoK Kåumåme
angalaornigssamut
sungiusartoK nivt-
ngardlune igkåkut
pisungniarssaralune.
mister regner ikke med, det kan gøres
før omkring år 2000, og det vil da
være nødvendigt at bruge Månebaser
som udgangspunkt for forsøget.
Omkostningerne bliver naturligvis
astronomiske. Dr. Jerome Wiesner an-
slår dem løseligt til ca. 700 milliarder
kroner, og først og fremmest gælder
det om at konstatere, om ørkenplane-
ten har nogen form for liv.
Selvom Mars således er ved at kom-
me i søgelyset, betyder det ingenlun-
de, at man har opgivet de store pla-
ner om en rejse til Månen, tværtimod.
Arbejdet i laboratorierne går støt
fremad, og USAs månepiloter er snart
perfekte i den landingsteknik, der
skal bruges, når det første amerikan-
ske rumskib når frem til vor kosmi-
ske naboklode. Piloterne er forlængst
i gang med deres træning i et mærke-
ligt udseende apparat, som er bygget
på NASAs Langley-forskningscenter
ved Hampton i Virginia.
Træningsmaskinen er en nøjagtig
model af et tosædet rumskib, som er
spændt op i stålwirer fra en 20 etager
høj stålkonstruktion. Piloterne tager
plads i rumskibets cockpit og styrer
ved hjælp af raketter deres fartøj op
og ned. Fem sjettedele af fartøjets
vægt bæres af stålwirerne, så pilo-
terne har en fornemmelse af, at tyng-
dekraften er den samme som på Må-
nen, nemlig en sjettedel af Jordens.
Langley-centret var i 1917 et lille
foretagende med een eneste primtiv
vindtunnel men nu et hypermoderne
forskningslaboratorium med en stab
på 4000 eksperter og forskningsudstyr
til en værdi af 250 millioner dollars.
Langleys videnskabsmænd og ingeniø-
rer skabte Mercury-rumakibinnen og
og arbejder nu på store rumstationer
og de rumskibe, der skal flyve til fjer-
ne planeter. De har også bygget „Lop-
pen”, som træningsmaskinen til må-
nelanding kaldes. Den er en direkte
forløber for det Apollo-rumskib, der
til sin tid skal landsætte to amerikan-
ske astronauter på Månen.
På bordene i rumingeniørernes la-
boratorier står snesevis af modeller til
måneskibe. Et af de nyeste ligner en
helikopterkabine placeret ovenpå en
jernseng med lange, tynde ben. Viden-
skabsmændene og teknikerne mener,
at dette rumfartøj vil egne sig bedre
end noget andet til landsætningerne
på Månen og starten tilbage til Jor-
den.
LÆRER AT GÅ PÅ LODRET VÆG
Men de nøjes ikke med „Loppen”. I
en hangar har de bygget en såkaldt
„månetraver””. Her hænger en for-
søgsperson i stålwirer og lærer at gå
på en lodret væg, så han kun føler en
sjettedel af sin normale vægt. Det er
nemlig ikke nok at få astronauterne
op på Månen. De må også lære at be-
væge sig med den ringe tyngdekraft
deroppe.
I en anden hangar står et apparat,
der koster omkring en million. Det er
også et træningsapparat for rumpilo-
ter. Udefra ligner det forpartiet af en
transportmaskine. Men inden i findes
alle de kontrolhåndtag og instrumen-
ter, som rumpiloten skal bruge til at
finde vej gennem universet.
Træningsmaskinen kan drejes og ro-
tere i alle retninger, og den er opstil-
let inden i en kugleformet hal, der
er en slags planetarium. Piloterne får
under deres træningslektioner opga-
ver i rumnavigation og skal styre ef-
ter de stjernebilleder, der vises på
kuglevæggene.
Dag for dag bygges månerejsen op
omkring astronauterne og deres ma-
skiner på Langley-centret. Ved hjælp
af den primitive „månetraver”, den
komplicerede 12-millioner-dollars par-
tikelakcellerator og alt det øvrige om-
fattende udstyr er rumfartens eksper-
ter i færd med at lægge skinner til
månen.
agdlagtoK
HERMAN MELVILLE
(nangitat).
kisalo pisimassoK avdla åma ilå-
ngutdluarsinauvarput. ukiut 20-t ma-
tuma sujornagut sorssåtip nålagå J.
sorssume amerikamiut pigissaisa pit-
saunerpåt ilåne nålagaussoK uvdlut
ilane umiarssup arfangniutip nålagå-
ne nereKatauvoK Keicertat Sandwichip
KeKertainik taineKartartut akornåne.
OKatdlineK arfernut såtineKarmat sor-
ssutip nålagåta Kularivdluinarpå ag-
sorutigalugulo arfangniat ilisimassa-
Kardluardlutik oKalugtuarmata kigu-
tiligssuit umiarssuaK aserortersinau-
gåt. sorssfltip nålagå OKarsimavoK
nangmineK Kularingitdluinardlugo o-
Karsinauvdlune sorssune arfermit så-
ssuneitaraluarune tikeruvdlunit imå-
nik imangnaviångitsoK. tamåname a-
jusångikaluaKaoK. kiteiéne tåssa tai-
matut oKarigsårneK sualugpatdlårsi-
mavoK. uvdlualuit Kångiutut sorssu-
tip nålagåta sorssune aserorneKarsi-
nåungitsoK Valparaisop tungånut aut-
dlarupå. kisiåne ingerdlaniardlutik
arferssuarnik kigutiligssuarnik ardla-
lingnit unigtineKarsimåput. arferssuit
ilaisa sorssut påtalårsimavåt imaKa-
lo sarmitarsimariaramiko aseruasima-
våt taimalo sorssutip inue suna Kat-
dlutaujungnartoK tamåt atordlugo Ka-
luinaK umiarssualivingmut Kaning-
nerpåmut tamaviat ingerdlaniarsimå-
put tinutitikiartordlutik iluarsariar-
tordlutigdlo.
tamatumunga ilångutdlugo issuarsi-
nauvara atuagaK taiguteKartoK:
„Langsdorffip angalanere”. OKautigi-
sinauvara angut tåuna Langsdorff tå-
ssaungmat rusit såkutut nålagarssua-
ta tusåmaneKaKissup Krusensternip
1800-it autdlartisimalerneråne angala-
Katigissarsimasså. kaptajn Langs-
dorffip angalanilerssårumine kapita-
lit 17-iat ima autdlartisimavå:
„majip 13-iåne umiarssuarput aut-
dlariåinångordlune piarérpoK, tåssalu-
me aicaguane KaussoK imavingmut
anitdlåupugut Ochotskip tungånut
ingerdlåsavdluta. silagerujugssuaK ki-
siåne puerKungårmat atissavut mer-
Kugdlit atissariaKarpavut. uvdlualuit
anoreKångingajagdluinarpoK taimalo
ingerdlarKardluinarérsimavdluta ait-
såt 19-iåne anordlilerpoK avangnamik
kipasigsumik. ingerdlaniardluta pile-
riarparput arferujugssuaK umiarssu-
avtinit nåinerungitsoK sujuneralårar-
ssuavtigut puisimassoK, tåssalo taku-
lertomeKarsimångingmat sangoriarsi-
naujungnaerérsimavugut tåssalo er-
Kordluavigdlugo apordlugo. taimaisiv-
dlutalo navianartorsiortorujugssuå-
ngorpugut, tåssa umassorujugssup
tåussuma timine peningmago umiar-
ssuarputdlo mingnerpåmik isigkanik
pingasunik imartaerutivigdlugo kivit-
dlugo. nåparutivut najungartålerput
tingerdlautivutdlo ivsuinalerdlutik u-
vagutdlo taimanikut umiarssup ilua-
nut isersimassugut silåmut arpaliupu-
gut isumaKardluta ikardlitdluta. kisiå-
ne sivitsoriångitsoK arferssuaK Kima-
gupoK kussanaKalune atandnarpasig-
sumigdlo aulauseKardlune. umiar-
ssuavta nålagåta ernmaK umiarssuar-
put misigssortikaluarpå ajoKutigssar-
sisimanersoK påsiniartitdlugo, kisiåne
kuj anartumik aj OKUserneKarsimångit-
dluinarpoK.”
umiarssuarme tåssane erKartorne-
Kartume nålagaussoK D’Wolf New
EnglandimiuvoK ukiorpagssuitdlo mi-
sigissaKartaKalune umiartorérsimav-
dlune igdloKarférånguamut Bostonip
sanianitumut Dorchesterimut nunag-
ssisimavoK. uvanga atancinautigåra u-
miarssuarme nålagaussoK tåuna åka-
gigavko. pisimassumik tamatuminga
Langsdorffip agdlauserisimassånik ag-
sut aperssortarpara agdlauserissamilo
OKautsit tamardluinaisa ilumomerar-
dlugit OKartarpoK. umiarssuaK tåuna
angisujusimångilaK Sibiriame sanåK.
åkangma umiarssuaK tåuna pisiarisi-
mavå umiarssuaK nunaminit ilauvfi-
gissane Kimariaramiuk.
arferujugssuit tamåko KanoK aserui-
sinautigissarnerånut ugpernarsautau-
sinaussunik ardlaligssuarnik OKalug-
tuagssaKaraluarpoK taigorneKartutdle
nåmaginartariaKarpavut. arfangniar-
pagssuaKarpoK kigutiligssuarnik nau-
ligkaluardlutik malerssorneKalerdlutik
umiarssuarmingnut KimåssariaKartar-
tunik. kigutileKartarpoK anguvigarne-
Kardlutik ånernermit imanalo tupang-
nermit sivisuatsiåmik KanoK ilioriå-
ngivigdlutik uningåinartartunik, ait-
såtdle uningangåtsiarérdlutik KanoK
pissoKartoK imalunit KanoK iliorfigi-
neKalerdlutik påsivdlugo kamalersar-
tunik akiniainigssardlo kisiat isuma-
liutigissutut itdlugo malerssortiming-
nut sassussissartunik.
kap. 37-al:
kagdlussåunavérKutigssanik
ikårtiferineK.
uvalit ilåne nuiassoK kiaKissordlo
umiarssuarmiut umiarssup Kåne pe-
rusoKångeKaluta sulerujugpugut ilåti-
gutdlunit umiarssup sinånut patdlor-
dluta avåmut imaK KassertoK issiging-
nårdlugo. uvagut Queequeqilo umiat-
siavtinut kagdlussåunavérKutigssaK
ikårtiterparput. uvaleK taimane umi-
arssup Kåne nipaKångitdluinarpoK ila-
me sordlo tamarmik sumik pisångate-
Kardlutik OKarKårtugssaerutinarsima-
ssut.
taimane suliarput ingerdlåkavtigo
uvanga Queequeqimut ikiortauginar-
punga, tåssalo ikårtiteriuarpugut ivig-
ssuitdlo agdlunaussiausimassut sukag-
patdlagtarnerat kisime nipisiagssau-
lerpoK. taima nipatånguerutdluta ta-
mavtalo nålaugaKartutut itdluta siu-
migsimarugtulersugut suaorpatdlagto-
KarpoK, uvangalo tupangårama mer-
Kussuara nåkaivara (sapangipara). pa-
vanerssuaK nåparutip nasigtarfiane
indiånertarput Tashtego nasigtuvoK.
månalo timine sujumut tasissårtuinå-
ngordlugo tikuartuilersimavoK tåssalo
akugtungitsunik suaortardlune. suaor-
tarnera imaKa måna imarssuarme u-
miarssuarpagssuarnit tusarneKarpoK,
tåssame indiåneK-una tåuna Tashtego
imåinåungitsumik suaortarsinaussoK.
„arfeK anersårpoK! åjinga, åjinga!
anersårtarpoK, anersårtarpoK!”
„sume?”
„ikane, mångånit milit mardluk u-
ngasigtigissume, arferpagssuit!”
tåssalo taimailiniariartoK umiarssup
Kåne uitsåtunguångorput.
kigutiligssuaK nalunaerKiitap igsa-
riarnerinik avdlångortugssåungitsunik
najorKutaKartutut anersårtarpoK, åssi-
gigdluinartunik akugtussusilingnik.
tåssalume tamatumuna umiarssuar-
miut arferit téuko arfeKatåinit avdla-
nit ingmikortisinaussarpait.
„naparutait erssigungnaerput!”
Tashtego suaortarKilerpoK, tåssalo ar-
ferit aricarput.
„tuave, igassoK”, Akab suaorpoK,
„nalunaerKutaK takuniaruk!”
igassoK Dough-Boy tarssialuinardlu-
ne aKumut aterterpoK, nalunaerKutaK
takuvdlugo Kavsingorneralo nalunae-
rutigalugo.
tauva umiarssuaK unigtineKarpoK
agssumutdlo såtitdlugo ukamarussågi-
nalersitdlugo. Tashtego nalunaermat
arferit orKuatungivtigut ancartut må-
na sujunerfigiligarput nuivfigiumåråt
ilimagilerdlugo alartaisilerparput. tå-
ssame kigutiligssuit kalerritdlutik Ka-
noK iliortarnerat tamavta nalungilar-
put. aulajangersumik sujunerfeKar-
dlutik arKaraluarunik imap iluane sa~
ngutertarput pårdlagiaivdlutigdlo kig-
dlup tungerdluinåtigut nuerKigtardlu-
tik. kisiåne månékorpiaK arferit tåuko
sujunivtinitut taimatut iliornigssåt ili-
manavingikaluarpoK, tåssame kalerri-
nerdlugit Kularivdluinaravtigo.
(nangitagssatl.