Atuagagdliutit - 02.01.1964, Qupperneq 25

Hvor skal den næste fabrik
i syddistriktet placeres?
Jeg ved ellers godt, at man nu til
dags ikke lytter så meget til, hvad
gamle siger, men ikke desto mindre
vil jeg driste mig til at blande mig i
en offentlig diskussion. Man taler jo
så meget om, at alle kræfter skal ud-
nyttes til gavn for den samfundsmæs-
sige udvikling i vort land, og da jeg
mener, at mine kræfter endnu ikke
helt er opbrugte, vil jeg gerne hermed
fremkomme med nogle udtalelser, kun
med det formål at støtte de gode be-
stræbelser med hensyn til den sunde
samfundsudvikling i vort land.
I A/G nr. 23/63 har en mand i Na-
nortalik — ved navn Niels Buhrkall
— i læserbrevene skrevet en udmær-
ket og interessant artikel med over-
skriften: „Hvorfor er Nanortalik sted-
barn?" Det er ellers ikke min mening
at kommentere den velskrevne og vel-
mente artikel i dens helhed. Men der
er en sætning i den, som har fanget
min opmærksomhed, nemlig den sæt-
ning, som siger: „Hvorfor overvejer
man at bygge en fabrik i Julianéhåb?"
Da jeg i fjor hørte om, at Hande-
len havde fået den tanke at bygge en
fabrik i Julianéhåb, har jeg stillet et
fuldstændigt samme spørgsmål, ikke
alene i tankerne, men jeg har også
skrevet et privat brev om det til da-
værende landsrådsmedlem i Nanorta-
lik valgkreds, Jacob Nielsen.
Efter mit mangeårige kendskab så-
vel til erhvervsudviklingen som til er-
hververne selv i syddistriktet mener
jeg, at handelen vil begå en fejl, der-
som den fastholder Julianéhåb som
det sted, hvor den anden fabrik i syd-
distriktet skal placeres.
Handelen (altså staten) de politiske
myndigheder har altid fulgt den po-
litik, når der er tale om nye fiskeri-
anlæg, så vidt muligt at opføre det
på de steder, hvor der findes de bed-
ste erhvervsmuligheder* og hvor der
er dygtige og stræbsomme fiskere.
Denne politik har man også fulgt med
hensyn til anlæggelse af fabrikker i
de senere år. Jeg synes, at dette er en
god politik — ihukommende de man-
ge penge, der bruges i dette øjemed.
Nanortalikeren sagde fuldstændig
rigtig, da han sagde: „NarssaK-fabrik-
ken ligger jo kun 2 timers sejlads
herfra" (altså fra Julianéhåb). Dermed
mener man naturligvis, at den fabrik,
som ligger i Julianéhåb, vil bare tage
de produkter, som nu leveres til Nar-
ssaK-fabrikken. Nu får NarssaK-fa-
brikken jo sine råprodukter fra selve
NarssaK, Julianéhåb, Eicalugårssuit,
SårdloK og delvis fra Lichtenaufjor-
den, og der er tilsyneladende ingen
vanskelighed med hensyn til transpor-
ten af dem, for de fleste af de nævnte
pladser ligger jo forholdsvis nær til
NarssaK. Og så vidt jeg ved, tager
fabrikken alle de fisk, fiskerne leve-
rer — uden begrænsning. Det er den-
ne produktion, der er skyld i, at Nar-
ssaK-fabrikken nu giver overskud, til
gavn ikke alene for fabrikken selv
men også for hele landet. Men når
der anlægges en fabrik i Julianéhåb,
så må de to fabrikker dele de pro-
dukter, som kommer fra de nævnte
pladser. I så fald vil der komme det
store spørgsmål, om NarssaK fabrik-
ken fortsat vil give overskud. Ligesom
Nanortalikkeren er jeg meget tilbøje-
lig til at vente, at begge de to fabrik-
ker vil give underskud — i hvert fald
efter de nuværende fiskeriforhold i
Julianéhåb! Det var åbenbart også
det, landsrådsmedlemmet i Juliane-
håb tænkte på under samtalen i ra-
dioens aktuelt kvarter i efteråret an-
gående den påtænkte fabrik i Juliane-
håb, idet han kun nævnte fremmede
fiskere som leverandører til fabrik-
ken.
Men dette til trods er det alligevel
ikke tilstrækkeligt kun med een fabrik
i dette store distrikt. Men ud fra de
forannævnte grundlag for anlæggelse
af en fabrik mener jeg, at den nye
fabrik i dette område må ligge i Lich-
tenauf jorden, af følgende grunde:
1. Det er i de senere år konstateret,
at dette fjordkompleks og området
deromkring er det område, hvor der
forekommer den største rigdom af fisk
— især torsk. Dette bevises også af
den store indhandling af torsk i dette
område i de senere år, idet omtrent
halvdelen af de indhandlede fisk i de
fiskepladser, der hører til Julianéhåb,
er fanget af fiskerne i Lichtenauf jor-
den. Foruden torsk forekommer der
også mange rødfisk i fjorden, ligesom
der også er store og rige rejefelter i
dette område, hvortil rejefiskerne i
NarssaK søger, når rejefiskeriet i Nar-
ssaK området svigter eller hindres af
tyndis i vintertiden. De fSr stort ud-
bytte, som det f. eks. har været et af
le bedst egnede for fåreavlen.
2. De bedste fiskere i Julianéhåb di-
strikt bor i dette område. Det er fi-
skere, som med stor energi og fore-
tagsomhed koncentrerer sig i deres er-
hverv. Fiskerne er dog tit hæmmet af
de utilstrækkeligt udbyggede indhand-
lingssteder, således at de ikke kan
komme af med den mængde, som de
ellers ville og kunne levere. Det er
grunden til, at fiskerne i de senere år
ofte fremkommer med ønsket om, at
der måtte oprettes en fabrik et eller
andet sted i området — et naturligt
og berettiget ønske efter min mening!
— I dette område boede der i gamle
dage mange dygtige og driftige fange-
re, men da sælerne nu er forsvundet,
har efterkommerne af disse fangere
kastet sig over fiskeriet med samme
energi og foretagsomhed som deres
forfædre.
nalungikaluarpara ukiune måkuna-
ne utorKait OKausé Kangatut nålaor-
neKartorssujungnaertut, taimåikaluar-
tordle sapisernialerpunga tamanut tu-
sagagssanik oKatdlitunut akuliuniar-
dlunga; OKatdlisauleKingmåme inuia-
Katigit ineriartornerat iluaKuserniar-
dlugo nukingit tamarmik atorniarta-
riaKartut, uvangalo nukinguåka sule
nunguvingingmata matumuna oKau-
seKatsiamiarpunga månåinaK suju-
nertaralugo, tåssa nunavtine inuiaKa-
tigigtut perKigsumik ineriartornigssar-
put pivdlugo suliniartut tapersitsia-
rumagaluardlugit.
„Atuagagdliutit“-ne nr. 23/63 angut
nanortalingmio — Niels Buhrkall-mik
atilik — atuartartut agdlagaisigut pit-
savingmik soKutiginavigsumigdlo ag-
dlagaKarpoK ima KuleKutalingmik:
„Hvorfor er Nanortalik stedbarn"? (i-
ma isumaKarsoråra: „sok Nanortalik
Kitornagssåinartut pineKartuåsava"?)
sujunertaringilara agdlagaK agdlag-
dluagaoKissoK sujunertaKardluartordlo
tamåkerdlugo oKauseKarfigniardlugo.
agdlagkamile oKauseKatigit ima oKau-
seKartut unigfigivigdlugit unigfigåka:
„sok K’aKortukut fabrikiliornigssax
encarsautigineKarpa? “
sujorna tusarama handel K’aKortu-
kut fabrikiliornialersoK apennimik
taimatorpiaK oKauseKartumik erKar-
sauteKarpunga, erKarsautiginarnagulo
taimane Nanortagdlip Kinersiviane
landsrådimut ilaussortaussumut Ja-
cob Nielsenimut agdlagaKautigåra
(privatimik).
Kujatåne inussutigssarsiornerup i-
ngerdlaneranik inussutigssarsiorner-
migdlo ingerdlåssissunik ilisarssinera
tungavigalugo inungnik ingmikor.ini-
agaKarneK pissutiginago inussutig-
ssarsiornermigdle iluaKusiniardlutik
suliniartunik tapersersuiniarneK ki-
siat pissutigalugo isumaKarpunga
handel kukusassoK K’aKortoK Kuja-
tåne fabrikip åipagssånik nåpaivfigi-
niardlugo erxarsåune aulajangiutinå-
saguniuk.
Handelip (tåssa nålagauvfiup) na-
lagkersuinermilo pissortaussut iler-
Korissarpåt nutåmik fabrikiliorneKå-
sagångat sapingisamik fabrikigssaK
.nunaKarfingne inussutigssarsiorfi-
gingnerussune pikorigsunigdlo ilu-
ngersuassunigdlo aulisartulingne nå-
parniartardlugo. periauseK tåuna u-
kiune kingugdlerne fabrikiliornerme
atorneKarpoK. isumaKarpunga politik
tåuna ajungitsussoK, aningaussarpag-
ssuit tamatumunga atugaussartut er-
Karsautigalugit.
nanortalingmio erKordluinartumik
OKarpoK ima oKarame: „Narssap fa-
brikia K’aKortumit akunerit mardlui-
nait ornigtariaKarpoK". soruname tai-
ma OKarame måna erKarsautigå, tå-
ssa K’aKortup fabrikiata månamut
Narssap fabrikiata pisiarissartagara-
lue pisiariortulisavai. måname Narssa-
me fabrikip niorKutigssiagssane Nar-
Man siger nok, at man ikke kan
bygge en fabrik i Lichtenauf jorden,
undtagen man bygger en helt ny by
på grund af, at den fiskerihavn i Syd-
prøven, hvor fiskeindhandlingen nu
foregår, er uegnet og utilstrækkelig
som fiskerihavn. Jeg mener nu noget
andet efter mit kendskab til egnen.
Da jeg var yngre, berejste jeg fjorden
meget som præst, som sysselrådsmed-
lem, som tolk for rejsende embeds-
mænd og i den senere tid som visitats-
provst såvel med robåde som med små
og store motorbåde. Fra disse rejser
kender jeg en god havn, som hed-
der „TunugdleK" (Sakarias’ havn) og
som ligger bag ved Sydprøven ca. et
par kilometer fra stedet og er land-
fast med dette. Havnen er god og stor
og landet deromkring er godt til be-
byggelse. Dér kan fabrikken anlægges,
og derfra og til Sydprøven kan der
anlægges en bilvej, så at arbejderne
ssamit nangminermit, K’aKortumit,
EKalugårssungnit, Sårdlumit ilåtigut-
dlo Agdluitsup kangerdluanit pisiari-
ssarpai, agssartuissarnerdlo pissariu-
ssorssugunångilaK, nunaKarfime tai-
neKartut amerdlanerit Narssamut Ka-
neKingmata, isumaKarpungalo aggiu-
ssugkat tamaisa pisiarissarai kigdli-
lersugåungitsumik. taimalo angnertu-
tigissumik niorKutigssiagssanik pisi-
ortulerneK tåssauvoK måna Narssap
fabrikiata sivneKartalerneranut pi-
ssutaussoK, fabrikimuinaK pinane nu-
navtinutdle tamarmut iluaKutaussoK.
K’aKortumilo fabrikiliorneKarpat tau-
va niorKutigssiagssat tamåko nuna-
Kanfingnit taigorneKartunit pissut fa-
brikit tåukua mardluk avigtalisavait.
taimailigpatdlo aperKuterujugssuvoK
Narssap fabrikia sivneKartuåinåsa-
nersoK. uvangåtaordlo nanortaling-
miutut isumaKarneruvunga taimåisag-
pat fabrikit tamarmik amigartåru-
tauvdlutik ingerdlajumårtut, — K’a-
Kortumime aulisarnerup måssåkut i-
ngerdlanera nautsorssutigalugo! isu-
maKarnarpordlo K’aKortume lands-
rådimut ilaussortaussoK åma taima
isumaKarsimassoK, radiumime soku-
tiginartune oKaloKatigineKarame ta-
kornartat aulisartue kisisa K’aKortup
fabrikianut tunioraissugssatut isumav-
dlutigingmagit.
taimåikaluartordle uvanga isuma-
Kångilanga fabrik atausinaK Kujatåne
nåmagtoK. sujulinile erKartugkat tu-
ngavigalugit uvanga isumaKarpunga
Kujatåne fabrik nutågssaK Agdluit-
sup kangerdluane inigssitariaKartoK,
måko pissutigalugit:
1. ukiune kingugdlerne påsineKar-
poK kangerdluk tåuna erKålo kujatå-
ne aulisagaKarnerssaussoK — pingår-
tumik sårugdlingnik. tamåna åma så-
rugdlit ukiune kingugdlerne tamatu-
ma erKåne pisiaussartut ugpernarsar-
påt, aulisagkerivfingnime K’aKortu-
mut atassune pisiaussartut agfanga-
jagdlulnait tamatuma erKåne aulisar-
tut iunissarissarpait. sårugdlinåu-
ngitsunik åma kangerdluk sulugpå-
galigssuvoK peKardluartunigdlo reje-
KarfeKardlune Narssame aulisartut
Narssap encå pisagtikångat sikunia-
migdlunit akornuteKalerångat orni-
gardluartagåinik pissaKarfigivdluarta-
gåinigdlo, sordlume ukiaK månarpiaK
taima pissoKartoK. kisalo åma tama-
tuma erKåne nuna savauteKarfigssar-
Kingnerpåt ilagåt. sujunigssame sa-
vauteKarnerup angnertusarneKarfigi-
sinausså.
2. K’aKortup erKåne aulisartut pit-
saunerpåt tamåne najugaKarput, auli-
sartut nikatdlujuitdlutik ilungersuav-
dlutigdlo inussutigssarsiumingnik i-
ngerdlåssissut, taimåitordle aulisar-
dluarnerup nalåne aulisagkerivfit a-
migauteKarnerat pissutigalugo piuma-
ssartik nåmagtitdlugo tunissisinaussa-
ratik. tamånalo pissutauvoK ukiune
kingugdlerne aulisartut kigsauteKar-
ved fabrikken og fiskerne med lethed
kan befordres frem og tilbage.
Som bekendt har jeg i den tid, hvor
jeg sad i landsrådet, været en af de
ivrigste talsmænd for befolkningens
koncentration på de steder, hvor der
findes de bedste erhvervsmuligheder.
Og jeg har altid betragtet området
omkring Lichtenauf jorden som et af
disse steder i den sydligste del af ky-
sten. Jeg tror derfor, at jeg med ret
kan sige, at det gode fremskridt af fi-
skeriet i området i de seneste år har
vist, at denne antagelse har været
rigtig.
Det er absolut ikke min mening at
skade fiskerne i Nanortalik, tvært-
imod! Det er mit ønske og håb, at det
allerede planlagte industrianlæg i Na-
nortalik må realiseres hurtigst muligt.
Nanortalik ligger jo for sig, afsides
fra de mere centrale steder på kysten.
Alene dette taler for, at der bør gøres
noget effektivt for at befolkningen
dernede kan få midler til at kunne
følge med den mere moderne udvik-
ling, der foregår i andre steder.
G. Egede, NarssaK.
tåinalersimangmata tarKavane ardlå-
tigut fabrikiliortoKarKuvdlugo — isu-
maga maligdlugo kigsautigissaK pi-
ssusigssamisortuvdlunilo erKortussoK!
Kangale tamåne piniartorpagssuit pi-
korigsut aulaniardluartutdlo najuga-
Karsimåput, månale puissit pérusima-
lermata piniartut tamåkua kinguåve
aulisarnermut sangmilerput sujuli-
migtutdle nikatdlujuissuseK ilunger-
suanerdlo åtatinardlugit.
OKartoKartaraluarpoK Agdluitsup
kangerdluatigut fabrikiliusagåine ki-
siåne nutåmik igdloKarfiliordlune pi-
ssariaKåsassoK, tåssa Agdluitsup påta
måna aulisagkerivfeKarfiussup umiat-
sialivia umiatsialivigisavdlugo nå-
magtunanilo nalerKutungingmat. uva-
ngale kangerdlup tamatuma erKånik
ilisimangningnera tungavigalugo av-
dlaussumik isumaKarpunga. inusug-
katdlarama kangerdluk tåuna erKålo
palasitut, sysselrådimut ilaussortatut,
atorfilingnut angalassunut OKalug-
tauvdlunga ukiunilo kingugdlerne vi-
sitatsprovstitut umiatsånik ipugtariåi-
narnik pujortulérKanigdlo mikissunik
angnerussunigdlo angatdlateKardlu-
nga angaldlavigissarpara. angalassar-
nivne tamåkunane umiatsialivik pit-
saussoK ilisimalersimasimavara ateKar-
toK „TunugdleK" (Sakarias’havn). tåu-
na Agdluitsup ptåa tunuanipoK kilo-
meterit mardlugsuit ungasissuseKar-
dlune, Agdluitsup påtalo nunartånut
atavdlune. umiarssualivik angnertu-
vok pitsaussuvdlunilo, nunartålo ang-
nertoK igdluliorfigssancigdlune. tåsså-
ngånitdlo Agdluitsup pånut bilinut
avKusiorneKarsinauvoK fabrikime su-
lissartut aulisartutdlo ajornångivigsu-
mik pilertortumigdlo uteKåtårsinå-
ngortitdlugit.
naluneKångilaK landsrådimut ilau-
ssortaugatdlarama inuit eKiterneru-
nigssånik OKatdliseKartut ilungersor-
nerussut ilagigånga, tåssa nunaKar-
fingnut inussutigssarsiorfigssandgsu-
nut. nunalo Agdluitsup kangerdlua
erKålo taimatut eKiterfigssatut piu-
kutuåinarsimavara. taimåitumik isu-
maKarpunga erKortumik oKarsinauv-
dlunga ukiune kingugdlerpåne auli-
sarnerup sujuariartornerata taima isu-
maKarnera erKortussoK ugpernarsar-
simagå.
isumagmgitdluinarpara agdlagkav-
kut matumuna aulisartut nanortaling-
miut akornuserumavdlugit, taimåi-
ngitdluinarpoK. kigsautigingårpara
neriutigalugulo Nanortalingme nior-
KutigssiorfigssaK pilerssårutigineKa-
rérsoK piårnerpåmik nåmagsineKaru-
mårtoK. Nanortalik inigssisimavoK nu-
naKarfingnit angatdlavigineKarneru-
ssunit avingarusimavdlune. tamatu-
måinauvdlunit pissariaKalersipå nu-
naKarfik tarKavna atortunik moder-
niunerussunik sapingisamik pilersor-
niartariaKartoK, taimaitdlutik tarKav-
kunungåtaoK ineriartorneK nunap Ker-
Kane pissoK peKatauvfigivdluarsinaor-
Kuvdlugo.
, G. Egede.
NarssaK
A/s Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri
Nørrebrogade 157 — København N — Telefon Ægir 11.978 (5 Ledninger)
Kernesundt dansk smør og ost
Friluftsliv giver ekstra appetit. Derfor spiser alle
mand både smør og ost hver eneste morgen!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
Kingnaridsitsut
silåinarigsume inuvdlune nerissagssat piuminarne-
russutut ilissarput. taimåitumik angutit tamarmik
uvdlåt tamaisa punersordlutigdlo imugssuartortar-
put!
iURMÆR
S M
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
Kujatåne fabrik tugdligssaK
sume inigssineKasava?
25