Atuagagdliutit - 23.04.1964, Síða 3

Danmarkimisut seminariame...
(Kup. 1-imit nangitaK)
måput, tatdlimat manåkut årKigssu-
ssineK maligdlugo seminariamut pi-
nigssamut piarérsarfingmltut arfineit
pingasutdlo realskolimit. KavdlunåK
atauseK ama Danmarkimit nalunaer-
simavoK måne seminariame atuaru-
mavdlune.
nutåmik årKigssussineKarneranut
tungatitdlugo OKaloKatigåvut skoledi-
rektør Chr. Berthelsen åma semina-
riap realskolivdlo sujuligtaissuat Chr.
Stærmose.
— seminariap iliniartugssaKardlua-
lernigsså isumavdluarfigårput, atuar-
titsinerme pissortaussut tåuko mar-
dluk OKarput. aussamut realskolime
soraerumértugssat 36-uput, téukunå-
ngalo arfineK pingasut seminariamut
piumavdlutik misiligtiniardlutik. tai-
matut ingerdlåinåsagpat ilimagårput
1966-imit seminariamut perusugtut a-
merdlingåtsiåsaKissut taimanikumit
ukiumut realskolime inertartugssat
70—80 erKånilersugssaungmata. åmå-
(Kup. l-imit nangitaK)
ilase ardlaKaKissut ukiorpagssuarne
angatdlatine nålagausimåput pikorig-
sut uvdluinarne sulianik sungiussisi-
massut, månalo nunap åssinge u-
miartortut atortagait påsisinauler-
Pase, kontorchefe OKarpoK naggatå-
gutdlo iliniartitsissut OKalugtilo Kut-
savigalugit.
iliniartut sivnerdlugit utorKartåt
Anthon Sethsen OKalugpoK, iliniartit-
sissut Kutsavigalugit Kasusuitdlutik
sulisimangmata. — ilivsiuna pissu-
ssuse uvagut OKåtårutaussut taima
Pitsautigissunik angussaKarnivtinut.
nalungilarput nukit atortariaKartut
naligigsitauneK anguniaråine, uvagut-
dlo nuånårutigårput nunavtine sujug-
dlersauvdluta oKåtårisineKarsimagav-
ta. neriutigårput taimatut atuartitsi-
neK nangineKarumårtoK.
fiskeriinspektør Brinch ilåtigut ima
OKarpoK:
— meniutiigåra soraeruimérnøK iiner-
toK Kalåltdlit-inuinånuit tamianmiut niuå-
nåmtaujuimårtoK. neriutigåråtaoK u-
kioncinignigssåinut amgatd latit nåla-
gaigssaisut atuaritfcieKartuit iklassit pi-
ngasujuimårtut kystsikipperitut sætte-
skipper 2. igraditutdlo soraerumérto-
Karswiauiniåsamjgimat Smålo sætteskip-
per 1. gradmgom.iartut tapissumik so-
ra enimérs l neK a mi ås angina ta.
iliniartut pingasuinait
),namagtumik“ umiartorsimåput
censorit åipåt, orlogskaptajn P. O.
E. Rasmussen, KangilinguanérsoK, o-
KarpoK nuånårutigigine angatdlatinut
nålagångorniartut Kalåtdlit-nunane
atuartineKarnerine soraerumértOKå-
sagångat tamatigut såkutut imarsior-
tut censoriutineKartarnerat, måname
tatdlimagssånéramik. — kystskipperit
atuartineKarKårmata atuartut agfait
Kaicissmgitsorput. taimaingmat piså-
agatigisimavarput sætteskipperit su-
iugdlit KanoK angussaKarumårnigssåt.
isumaKarpugut angnertoKissumik su-
Sætteskippere af
2. grad...
(Fortsat fra forsiden)
at marinen er blevet bedt for femte
gang om at stille censorer til rådighed
ved en skippereksamen heroppe. —
Halvdelen af leverne dumpede på det
første hold kystskippere, der blev ud-
dannet i Grønland. Derfor var vi
spændt på at se, hvilke resultater de
første sætteskippere ville opnå. Det
er vort indtryk, at alle har præsteret
et stort arbejde, sagde orlogskaptaj-
nen og fortsatte, henvendt til de nye
skippere:
— Nu må i huske på, ait Deres
eksamensbevis ikke giver Dem ret
til at erhverve et sønæringsbevis
uden dispensation. Kun tre af Dem
har dokumenteret sejltid. Derfor
kan det ikke understreges tit nok,
at alle søens folk skal have sø-
fartsbøger.
Skoledirektør Chr. Berthelsen min-
dede om de få grønlændere, der lej-
lighedsvis har taget sætteskippereksa-
men i Danmark og sagde bl a.: — Vi
er glade for, at der er kommet så
mange nye sætteskippere på een gang.
Vi synes, at det er den rette udvik-
ling, der er i gang. Vi må huske på,
at konkurrencen blandt skipperne vil
vokse, efterhånden som antallet af
dem vokser. Skoledirektøren takkede
tolken for hans personlige indsats og
sluttede med at sige, at hvis han ikke
havde sat sig på grundigt ind i stof-
fet, havde skolen ikke opnået så fine
resultater.
Vi henviser iøvrigt til interviewet
med fiskeriinspektør Brinch på side 7.
taordle seminaria pivdlugo nutåmik
årKigssussineK soKutigineKalersima-
vok ajoKinit iliniartitsissunitdlo måna
seminariame årKigssussineK atortu-
ssok maligdlugo soraerumérsimassu-
nit.
piukunarnerussut
— seminariame nutåmik årKigssu-
ssineK maligdlugo atuartarnigssaK Ka-
noK sivisutigisava?
— ukiut sisamat atuartoKartåsaoK,
ukiut pingaj uat Danmarkime atuar-
fiussåsavdlune, iliniartutdle amerdla-
nerit nautsorssutigissåsavåt ukiut tat-
dlimat atuartarnigssaK, ukioK atau-
seK piarérsartarnigssaK pissariaKar-
tartugssaungmat.
— atuartitauneK Danmarkime se-
minariaminertut isava?
— angnertunerussutigut kalåtdlit
iliniartitissugssat atuartineKamerat
Danmarkime seminariaminertut ltug-
ssauvoK, pissagssatdie ilait entarsau-
tigalugit Kalåtdlit-nunånut tungassu-
lissoKarsimassoK, orlogskaptajn OKar-
poK nangigdlunilo, sætteskipperingor-
dlånut Kiviardlune:
— erKaimassariaKarpase soraeru-
mémerme KaKissinivsinik ugper-
narsaut agdlagartan pissarse sæt-
teskipperitut inutigssarsiuteKar-
nigssamut angussissutigisfnåungf-
kigse ingmikut akuerineKarsimatf-
nase. ilase pingasuinait kisimik
„nåmagtumik" umiartorsimaner-
tik ugpernarssautigssaKartipåt.
taimaingmat ersserKigsartuartaria-
KarpoK imåne sulivfenartut tamar-
mik umiartomerme agdlagarta-
Kamigssåt.
skoledirektør Chr. Berthelsenip er-
Kaivå ukiut ingerdlaneråne kalåtdlit
ardlaKéngitsut sætteskipperitut Dan-
markime soraerumértarsimassut ilå-
tigutdlo ima oKardlune: — nuånåru-
tigårput sætteskipperit nutåt taima
amerdlatigissut atautsikut inernerat.
ineriartorneK pissusigssamisut inger-
dlassutut issigårput. erKaimassaria-
Karparput angatdlatine nålagaussut
amerdliartortitdlugit ingmingnut Kå-
ngerniunerat ama agdliartusassoK. a-
tuartitsinerme oKalugtaussoK ikiut-
dluarsimanera pivdlugo skoledirek-
tørip Kutsavigå naggatågut OKardlune
OKalugte atuartitsissutigineKartunik
angnertorujugssuarmik påsiniaisimå-
ngikaluarpat månatut pitsautigissu-
nik angussaKartoKarsimanaviangika-
luartoK.
fiskeriinspektør Brinchip aperssor-
neKarnera KuperneK 6-imitoK iner-
sussutigårput.
(Fortsat fra forsiden)
minariet. Til den tid regner vi med at
kunne dimitere 70-80 realister om året.
Desuden har den nye seminarieord-
ning vakt interesse hos folk med ka-
teketeksamen og lærere, der har taget
eksamen under den nuværende se-
minarieordning.
BEDRE KVALIFICEREDE
— Hvorlænge varer uddannelsen på
seminariet efter nyordningen?
— Skolen bliver fire-årig, hvoraf
undervisningen i det tredie skoleår
foregår i Danmark, men de fleste ele-
ver må regne med en fem års ud-
dannelse, idet det bliver nødvendigt
med et års præparandklasse.
— Bliver undervisningen den sam-
me som på seminarierne i Danmark?
— Stort set får de vordende grøn-
landske lærere samme undervisning
som på danske seminarier, men i nogle
af fagene skal eleverne gennemgå
særligt stof om Grønland, som semi-
narieeleverne i Danmark ikke har.
De grønlandske seminarister skal også
have grønlandsk som fag. Danskspro-
gede får også undervisning i grøn-
landsk, dog ikke i samme omfang som
de grønlandsksprogede. De danskspro-
gede bliver også fritaget for grøn-
lansk til optagelsesprøven. Man har
lagt vægt på specielt grønlandsk stof,
fordi de vordende lærere skal under-
vise i Grønland, men uddannelsen,
hvad kravene og kvaliteten angår,
skal måle sig med en dansk semi-
narieuddannelse.
Den nye seminarieordning forudsæt-
ter, at man får lærere, der er bedre
kvalificerede til undervisningen her-
oppe. De nye lærere skal have nøj-
agtig de samme avancementsmulighe-
der som deres danske kolleger i Grøn-
nik ingmikut iliniagaKartåsaoK, Dan-
markime seminaristit iliniartångisåi-
nik. kalåtdlit seminariamitut åma ka-
låtdlisomeK iliniartåsavåt. Kavdlunå-
taoK kalåtdlisut iliniartineKartåsåput
kalåtdlisutdle angnertutigingitsumik,
Kavdlunåtutdle OKausigdlit seminaria-
mut pinialernermingne kalåtdlisut mi-
siligtitåsångitdlat. Kalåtdlit-nunånut
tungassunik ingmikut iliniartamig-
ssaK pingårtmeicarpoK, iliniartitsi-
ssugssat måne sulissugssaungmata,
iliniartitauneruvdle pitsåussusia piu-
massarissatdlo Danmarkime semina-
riaminertut isåput.
nutåmik årKigssussineK nåpertor-
dlugo iliniartitsissugssaKalersugssau-
vok måne sulisavdlutik piukunaute-
Karnerussunik. iliniartitsissugssat
Kavdlunåtut iliniartitsissututdle Kag-
fariartorfigssaKåsåput. åmåtaordle
nutåmik årKigssussineK maligdlugo
seminariame atuarsimassut Dan-
markime seminariame soraerumérsi-
massutut pisinautitaussugssåuput, ta-
ssa Danmarkime méraat atuarfine
atuartitsisinåusavdlutik, piumassari-
neKardlunile taimailiusagéine, dan-
skisut atuartitsisinåussusermik ing-
mikut misiligtisimanigssaK.
— nutåmik åncigssussinerup aut-
dlarnernigssånut nåmagtunik iliniar-
titsissugssaKarpa?
— atuarfik sungiusarsimassunik ili-
niartitsissugssaKarpoK nutåmik årKig-
ssussinerup autdlarnernigssånut. u-
kiut mardluk Kångiugpata aitsåt ili-
niartitsissut amerdlinigssåt ernarsau-
tigissariaKalisaoK.
»Grønlændernes Hus«
Grønlænderforeningem „Kalåtdlit"
har planer om at bygge et samlings-
sted for grønlændere i Danmark.
Der skal nu rejses et „Grønlænder-
nes Hus" i København. På grønlæn-
derforeningen „Kalåtdlit“s 25 års ju-
bilæum fornylig blev det oplyst, at
et udvalg bestående af foreningens
formand stud. teol. Jonathan Motz-
feldt, professor dr. med. Erik Hus-
feldt, revisor Steen Hansen og grev
Eigil Knuth forbereder oprettelsen af
en komité, der skal samle penge ind
til formålet.
Huset skal være samlingssted for
grønlændere i Danmark. Det skal
rumme mødelokaler, restaurant og
eventuelt hotel.
Grønlænderforeningen har også pla-
ner om at udgive en dansksproget
publikation til fordel for indsamlin-
gen til rejsning af „Grønlændernes
Hus". Man vil i publikationen gøre
forsøg på at behandle alle aktuelle
grønlandsspørgsmål nogenlunde ud-
tømmende.
land. Seminarieordningen bliver des-
uden rettighedsgivende som dansk se-
minarieeksamen. Der kræves imidler-
tid tillægsprøve i undervisningsfær-
dighed i dansk for at kunne praktisere
i Danmark.
— Har man i øjeblikket lærer-
kræfter nok til at starte nyordnin-
gen?
— Skolen har kvalificerede lærere
til at begynde med den nye semina-
rieordning. Først om to år bliver det
aktuelt at udvide lærerpersonalet.
SAMME LØN
— Hvordan bliver aflønningen af de
nye lærere?
— De får den samme løn som de-
res danske kolleger, men de bliver
underkastet de samme regler for ud-
sendt og ikke udsendt, som kommer til
at gælde efter den nye tjenestemands-
lov.
— Hvad med indkvarteringen?
— Den kommer til at foregå un-
der andre forhold end for kostskole-
elever. Seminaristerne indkvarteres
under friere former for at under-
strege, at de ikke er skoleelever, men
studerende. Fra skolens side vil der
blive sørget for indkvartering. Man
påtænker at indrette den gamle se-
minariebygning som kollegium for se-
minarister. Men der er også andre mu-
ligheder. Når kollegiet udvides kan
der inddrages en afdeling. Man kan
også tænke sig den mulighed, at der
opføres mindre huse til indkvartering
for seminarister.
Foreløbig er vi spændt på ,hvordan
optagelsesprøven spænder af. Vi vil
være glade, hvis vi i 1968 kan regne
med 10 nye lærere.
Jfilut.
akigssautit åssigit
— iliniartitsissortågssat KanoK a-
kigssauteKåsåpat?
— Kavdlunåtut iliniartitsissutut a-
kigssauteKåsåput, udsendtitutdle ud-
sendtiungitsututdle pineKåsagåine ma-
ligtarissagssat atulersugssat nåper-
tordlugit pineKartugssauvdlutik.
— iliniartume inigssait?
— ineKartugsséuput iliniartuinarnit
nangminérsinaunerusavdlutik, iner-
simassunerat atuartuinåungineratdlo
tamatumuna erssenrigsarniardlugo.
Nungme umiartortut peKatigit su-
linerisigut aprilip arfernåne 1964
komitemik pilersitsissoKarpoK aut-
dlarKåumut Nungme umiartortut a-
ngerdlarsimavfigssanik pilersitsiniar-
tugssamlik.
komitemut ilaussortåuput umiartor-
tut peKatigit, Marineforeningip Nung-
me ingmikortortaKarfiata ilagitdlo
sivnissuisa Kinigait.
komitep suliagssamisut dssigå Nung-
me umiartortut angerdlarsimavfiat
sananeKarérpat Kalåtdlit-nunane ig-
dloKarfingne avdlane umiartortut a-
ngerdlarsimavfigssåinik pissariaKar-
titsiviussune pissariaKartitsiviuler-
sugssanilunit pilersitsiniarnerme i-
kiunigssaK.
nuånårutigalugo komitep tusarpå
martsip sisamane 1964-ime inatsi-
ssartune aperineKardlune Kalåtdliit-
nunåta ministeria akissoK ilimagalu-
go Sisimiune umiartortut angerdlarsi-
mavfigssåt 1965—66-ime sananeKarsi-
naussoK. komitele isumaKarpoK Si-
simiune umiartortut angerdlarsimav-
fiat Kalåtdlit-nunane kisimitdlune
nåmångitsoK.
ukiune kingugdlerne Kalåtdlit-nu-
nåne igdloicarfit pingårtumik Nuk,
angatdlatinit tikineKartartut angat-
dlatinit tikerarneKartorujugssuångor-
mata, kalåtdlit, danskit nunanilo av-
dlamiut umiartortuinit aulisartuinit-
dlo tikerarneKartorujugssuéngormata
tåuko nunamititdlutik isumagineKar-
nerat agdlilertariaKartoruj ugssué-
ngorpoK. tamatuma KanoK pissaria-
Kartiginera ersserpoK erKarsautigigåi-
ne umiartortut Kalåtdlit-nunane su-
kisaersautigisinaussait KanoK ikigti-
gissut. OKautigineKarsinauvoK sujor-
na Nuk umiartortunit 10.000 sivne-
Kartunit tikineKartoK.
komite isumaKarpoK umiartortut
nuname sulivfiginiameKarneråne
Nungme umiartortunut angerdlarsi-
mavfik pingitsomeKarsinåungitsunut
ilaussoK.
taimaingmat komite isumaKarpoK
umiartortut angerdlarsimavfeKaler-
nigssåt pingåruteKartoru j ugssussoK,
åmalo inugtaussunit tamanit taper-
sersorneKartariaKartoK. komitep ne-
riutigataoK Kalåtdlit-nunåne Dan-
markimilo peKatigigfit umiartortut
seminariamiutut inigssaKarnigssåt a-
tuarfeKarfiup sulissutiginiarpå. er-
KarsautigineKarpoK seminariatorKap
inigssåtut årKigssuneKarnigsså. åmale
iliniartut igdlutåvat agdlineKarpat ilå
seminaristinut inigssångortineKarsi-
nåusaoK imaKalo ama erKarsautigine-
Karsinauvdlune seminaristit ingmikut
angingitsunik igdluliuneKarnigssåt.
manåkut pisångatigårput misilig-
tinerup KanoK namagsineKarnigsså.
nuånårutigisagaluarparput 1968-ime
Kulinik iliniartitsissortårsinaugalua-
ruvta. Julut.
a j ungitsumik isumagineKarnigssånik
soKutigissaKartut ikiutdluarumårtut.
komitep ersserKigsarumagaluarpå
kalåtdlit umiartortut amerdlanerit
sujusingnerussukut kingusingneru-
ssukutdlunit Nungmut pissugssaung-
mata, amalo Nungme umiartortunut
angerdlarsimavfeKarnera iluaKutigi-
ssagssaringmåssuk, kalåtdlit umiar-
tortut peKatigigfé sinerissame siaru-
arsimassut tapersersuissariaKaraluar-
tut, kigsautiginaraluartordlo ani-
ngaussanik akiunermikut komitep su-
liå tapersisagåt.
ukiune tugdliutune komitep sulia-
risavå Nungme umiartortut anger-
dlarsimavfigssåta sananeKarnigssåne
igdluvdlunit angerdlarsimavfigssatut
piukunartup pisiarineKarnigssåne a-
tugagssanik aningaussanik katerssui-
nigssaK.
erKarsautinut sarKumiuneKartunut
tapersissoKarumårnigsså komitep ne-
riutigå.
tamåna pivdlugo: ilångussamik u-
minga atuartut tamaisa Kalåtdlit-nu-
nåne Danmarkimilo najugagdlit ka-
jumigsårpavut komitep anguniagåta
piviussungortiniarneKarnera sapingi-
samik ikiuniaricuvdlugit.
tunissutiginiagkat komitep ani-
ngausserissuanut nagsiuneKarsinåu-
put. ats.:
John Petrussen, kystskipper, komi-
teme sujuligtaissoK, Nungme umiar-
tortut peKatigigfiåne sujuligtaissoK.
Svend Erik Rasmussen, provst,
Nungme ilagit sivnissåine sujuligtai-
ssoK.
Erik Villumsen, radiooverassistent,
komiteme aningausserissoK, Marine-
foreningip Nungme ingmikortorta-
Karfiane sujuligtaissoK.
Samuel Hard, sætteskipper, Nung-
me umiartortut peKatigigfiane suju-
ligtaissup tugdlia.
Samuel Olsen, palase, Nungme ila-
git sivnissåinut ilaussortaK.
A. Echwald, igfiortut nålagåt, Ma-
rineforeningip Nungme ingmikortor-
tåne sujuligtaiissup tugdlia, Marine-
foreningip Hovedbestyrelsiane ilau-
ssortaK.
aningausserissup adressia:
Postbox 56, Nfik.
S Den gyldne, N»
S smidige OMA margarine ^
er lige velegnet til bordbrug ^
f og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine! \
/ ------------------------------------------------------ 1
^ OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo /
\ nerrivingme atugagssalut nerissagssiornermutdlo j
\ åssigingmik piukunarpox! OKautigiuk afeK:
l
sætteskipperit angussivdluartut
En ny seminarieordning
begynder med skoleåret
Nungme umiartortut
angerdlarsimavfiat
3