Atuagagdliutit - 23.04.1964, Side 11

mn
OKatårinigssaK pisanganartoK
aprilime majime junimilo KGH-p Nungmilo sulivfigssup su-
leKatiglngnerisigut snurpenot — Kagssutit italorssuit avatåne
atortartut — atordlugit oKåtåreKåtarneKåsaoK, misilissarnerme
kalatdlit takussagssarsiortut ilaussåsavdlutik
aulisarnikut ingerdlatsinerme ukiu-
ne aggersune anguniagagssat ang-
nerssagssåt tåssa aulisagkat Kalåt-
dlit-nunåne sulivfigssuarnut tunine-
Kartartut amerdlilerniarneKarnigssåt.
G-60-ip aulisarneK pivdlugo ingmi-
kut udvalgiata Kalåtdlit-nunåne mi-
nisterimut inåssutigissåne tamåna er-
ssendvigsumik taineKarsimavoK.
aulisagkat tunineKartartut a-
merdliartusagpata oKåtårissaKå-
tamikut aulisartautsit nutåliat
sut Kalåtdlit-nunåta imartaine a-
tordluarsinaunersut påsiniartaria-
Karput, suliavdlo tamatuma ilå-
tut issigissariauarpoK italorssuar-
nik — notinik — aprilime, maji-
me junimilo atortoKardlune oKå-
tårinigssaK.
savalingmiormiut angatdlatait
mardluk misilinerme atusåput
KGH åmalo Nungme sulivfigssuaK
peKatigigdlutik snurpenotit Kalorssu-
arnutdlo amuautit — kraftblokkit —
atordlugit savalingmiormiut aulisa-
riutåinik „Brestir“imik „Sildrekin“i-
migdlo Kåumatine taineKartune OKå-
tårivdlune aulisartarnigssamik isuma-
KatigissuteKarsimåput.
poK, Kagssutit pugssiarujugssuartut
issikoKalertardlutik. agdlunaussap su-
katertuarneKarneragut amuarneKar-
neragutdlo itagssutitdlo angatdlåmut
KagdlorneKarnerisigut Kalorssuit nar-
Kat imap Kånut icagfagtikiartuåme-
KartarpoK, aulisagarsimagpatalo auli-
sagartai nuissutdlo Kalordlugit angat-
dlåmut KagdlorneKartarput.
kraftblokkimik taineKartartoK Kag-
ssutit amomeKarnerine atorneKartar-
poK, tåssaussoK amitsuajårssuaK kå-
vigtoK, oliap naKitsineranit kåvitine-
Kardlune Kagssutinik amorutaussar-
toK. notit atordlugit aulisarnerme
kraftblok suniuteKarujugssuarsima-
vok, matuma sujornagut angutit .10—
12-it suliarissartagaraluat kisimit-
dlune nåmagsissaramiuk.
snurpenot atugaulerame nunar-
pagssuarne aulisarnerme iluauu-
taorujugssuarsimavoK, snurpe-
notivdlo Islandime atugaulernera-
ta kingunera ukioK kaujatdlagdlu-
go angmagssagssuarniarsinauler-
neK.
snurpenot atordlugo Kalåtdlit-nu-
nåne aulisarnigssaK aprilime aut-
dlarnisaoK, isumaKatiglssutigineKa-
ratdlarsimavordlo junip nåneranut
taimatut misiléKåtårneKésassoK. a-
snurpenolip siårneKartarnera.
De forskellige frin i udsætningen af snurpenoten.
oKatårinerme aningaussartutit pig-
ssarsianit matuneKångitsusagaluarpa-
ta akiliutigssatut sitdlimatigssat
200.000 kr. KGH-mut atugagssångor-
tineKarsimåput. aningaussat taima a-
merdlatigissut 1963-ime ama akuer-
ssissutigineicarput Kalorssuarnik —
notinik — oKåtårinermilo atortugssa-
nik avdlanik pisissutaussut.
OKåtårineK ajunårutåusagpat aju-
nårutaussut, iluanårutåusagpatdlo i-
luanårutaussut, agfait KGH-p agfait-
dlo Nungme sulivfigssup akiligagssa-
’risavait pissagssarisavdlugitdlunit, 6-
Kåtårissamertigutdlo påsineuartugssat
kalatdlit aulisartuisa iluauutigissag-
ssarait.
snurpenot sunauva?
snurpenotile suva? KGH-p nioruu-
tigssiornerme Kutdlersarisså G. P.
Svensgaard oKåtårissarnigssamik pia-
rérsaisimassoK navsuiauteKarKuvdlu-
go aperineKarsimavoK, navsuiautimi-
ne OKarsimavdlune snurpenot tåssau-
ssok lamerikamiut navssåvat. snurpe-
not KagssuterujugssuvoK 100 meterit
sivnerdlugit portussusilik 500 mete-
ritdlo tikitdlugit takissusilik. Kagssu-
tit iluamik siåmeKarångamik røre-
nujugssuartut nåpårigsutut issikoKar-
tarput. Kagssutit atåt nåvdlugo ringi-
lersorneKarsimavoK, agdlunaussardlo
ringitigortOK Kulånit sukateréine Kag-
ssutit atåt tamarme matuneKartar-
liaussut, sujugdleK 1957-ime åipålo
1964-ime sanåjussut.
sårugdligit angmagssatdlo
notinik piniarneKartåsåput
aulisariutit tamarmik angnermik
snurpenot atordlugo sårugdlingnik
angmagssangnigdlo piniardlutik OKå-
tårissåsåput, misilinermile peKatau-
ssut akissugssaussutdlo isumaKati-
gingnerisigut aulisautåinamik —
sneilinik — ningitagkanigdlo atorto-
Kardlutik aulisartineKarsinauvdlutik,
aulisariutit tamarmik nangmingneK
pigissamingnik sneilinik ningitagka-
nigdlo nagsataKartugssaungmata.
aulisariutit tamarmik kalatdlit
aulisartuinik misigssuisitåinigdlu-
nit sisamat tikitdlugit ilaussonar-
sinåuput, tåukulo nerissait akig-
ssarsiaKåsagpatalo akigssarsiag-
ssait KGH-mit akilemeKåsåput.
pingårtineKarpoK angatdlatine i-
nugtaussut savalingmiormiut kalåt-
dlitdlo aulisartautsimik nutåmik ili-
niarniardlutik ilaussut suleKatigig-
dluarsinaunigssåt, åmalo kalåtdlit i-
liniarnigssamik soKutigissaKartut au-
lisartautsimik ingmikut itumik auli-
sarnermilo atortut atomeKartarnerå-
nik iliniartineKarnigssåt.
snurpenot atordlugo oudtårissamig-
ssat KGH-mit Nungmilo sulivfigssu-
armit agsut isumavdluarfigineuarput,
neriutigineicarpordlo oudtårissarnerit
angussaKarfiuvdluarumårtut, taima
pissonarpat Kalåtdlit-nunåne aulisar-
nikut ineriartorneK angnertumik su-
juariartineKåsangmat Kalåtdlit-nunå-
nut iluaKutaussumik. sic

snurpenofip amuarneKarfarnera.
De forskellige frin i ophalingen af snurpenoten.
Spændende forsøgsfiskeri i de
grønlandske farvande
I månederne april, maj og juni gennemfores, baseret på samarbejde
mellem Den kongelige grønlandske Handel og Godthåb Fiskeindustri,
forsøgsfiskeri med snurpenot og i dette forsøg skal grønlandske fiskere
deltage som observatører.
ngussarineKartutdle pitsåusagpata o-
KåtårineK sivitsorneKarsinauvoK.
kalåtdlit påsissagssarsiortut
angatdlatinut ilaussarniarput
snurpenot atordlugo Kalåtdlit-nu-
nåne piniarneKartugssåuput sårugdli-
git angmagssatdlo. OKåtårinigssap a-
kuerineKarneranut pissutaussut ang-
nerit ilagåt oKåtårissamerme kalåt-
dlit aulisartut påsissagssarsiortutut i-
laorusugtut sivikinerussumik sivisu-
nerussumigdlunit ilaussamigssait.
taimatut ilaussartugssat taorseråu-
tugssauniåsåput taimailiornikut ka-
låtdlit aulisartut pikorigsut aulisar-
tautsimik nutåmilk angnertumik på-
sissaKarsinauniésangmata.
isumaKatigissutigineKarsimassut i-
lagait aulisagartat suliarineKartar-
nigssåinik nuniguneKartarnigssåinig-
dlo aulajangersagkat. angatdlatine
nålagaussut snurpenotinigdlo aulisar-
nerme KutdlersaussoK, notbasenimik
taineKartartoK, aulisarnerme oKar-
tugssaussugssåuput aulisagartat su-
liarineKarnerine nuniguneKarnerinilo
Nungme handelsinspektøre Nungmi-
lo sulivfigssuarme KutdlersaussoK su-
leKatigivdluinagagssaralugit.
M/S „Brestir“ norgimiumik auli-
sariutik nålagånik Viggo Lundimik
nålagaKartugssaK åmalo M/S „Sild-
rekin“ aulisariutåuput sisait nutå-
Hovedopgaven inden for fiskeripo-
litikken i de kommende år er, som det
klart er fastslået i indstillingen til mi-
nisteren for Grønland fra Fiskeriud-
valget under G-60, at øge tilførslerne
af fisk til de grønlandske fabriksan-
læg.
For at kunne gøre dette må man
gennem forsøgsfiskeri søge at finde
frem til moderne fiskemetoder, som
kan anvendes med fordel i de
grønlandske farvande, og som led
i dette arbejde må man betragte
det notfiskeri, der skal finde sted
i månederne april, maj og juni.
FORSØG MED TO FÆRØSKE BÅDE
Den kongelige grønlandske Handel
og Godthåb Fiskeindustri har i samar-
bejde truffet aftale om et forsøgs-
fiskeri i de nævnte måneder med
snurpenot og kraftblok med to færøske
både „Brestir" og „Sildrekin“.
Til dette formål disponerer KGH
over en bevilling på 200.000 kr. som
garantisum for forsøget. I, 1963 an-
vendtes en tilsvarende bevilling til
anskaffelse af noter og andet udstyr,
som skal indgå i forsøget.
Den kongelige grønlandske Handel
og Godthåb Fiskeindustri deler iøvrigt
såvel risiko som fortjeneste lige og
grønlandske fiskere vil gennem disse
forsøg kunne indhente erfaringer af
værdi for fiskerierhvervet.
HVAD ER SNURPENOT FOR NOGETI
Men hvad er så snurpenot for no-
get? Dette spørgsmål stilles til pro-
duktionschef G. P. Svensgård, Den
kongelige grønlandske Handel, som
har arbejdet med planlægningen af
forsøget. Af hans redegørelse frem-
går det, at snurpenoten er en ameri-
kansk opfindelse. Den består i et stort
net, der kan nå ned i over 100 meters
dybde med en netlængde på op til en
halv kilometer. Når nettet er sat rig-
tigt ud, kommer det til at stå lodret i
havet som en stor cylinder. Forneden
i nettet er i hele dets længde anbragt
ringe, hvorigennem der går et reb,
og ved træk i dette oven fra , sker
der det, at nettet snurpes sammen for-
neden, så det nu komer til at udgøre
en stor pose, heraf navnet surpenot.
Ved ophaling i dette reb og ombord-
tagning af nettet bringes posens bund
nærmere og nærmere til havets over-
flade, og til sidst kan man tømme no-
ten for fisk.
Ved ophaling af nettet benyttes en
såkaldt kraftblok, en hydraulisk dre-
vet rulle, som trækker nettet ombord-
Kraftblokken har betydet en væsent-
lig rationalisering af notfiskeriet, da
den udfører samme arbejde, som man
tidligere måtte bruge 10—12 mand til.
Snurpenoten har simpelthen be-
tydet en revolution for fiskeriet i
mange lande og har på Island
blandt andet medført, at man nu
kan drive sildefiskeri året rundt.
I Grønland påbegyndes fiskeri med
snurpenot i april og foreløbig er der
sluttet aftale indtil udgangen af juni
med mulighed for forlængelse, hvis
der opnås gode resultater.
GRØNLANDSKE OBSERVATØRER
Snurpenot-fiskeriet i Grønland skal
omfatte torsk og angmagsatter, og en
betingelse er, at der i Grønland ud-
vælges interesserede lokale fiskere
som observatører under dette forsøgs-
fiskeri til kortere eller længere op-
hold om bord og med udskiftning så-
dan, at så mange som muligt blandt
de kvalificerede grønlandske fiskere
kan få lejlighed til at stifte grundigt
bekendtskab med dette moderne fi-
skeri.
De aftaler, der er truffet, rummer
bestemmelser om behandling og lan-
ding af fisken. Skipperne og lederen
af notfiskeriet, som kaldes for not-
basen, har myndigheden til søs og
skal i spørgsmålet om fiskens behand-
ling og landing arbejde nøje sammen
med handelsinspektøren i Godthåb og
Godthåb Fiskeindustris driftsleder i
forening.
M/S „Brestir“, hvis fiskeri ledes af
den norske fiskeskipper Viggo Lund,
er lige som M/S „Sildrekin" moderne
udstyrede fartøjer i stål, bygget hen-
holdsvis 1957 og 1964.
FORSØGSFISKERI EFTER TORSK
OG ANGMAGSETTER
Begge skal som nævnt primært dri-
ve forsøgsfiskeri med not efter torsk
og angmagssatter, men kan efter nær-
mere aftale mellem parterne sættes
ind i linefiskeri, idet de begge med-
bringer egne sneller og langliner.
Begge skal have op til fire grøn-
landske fiskere eller andre obser-
vatører om bord, hvis kost og
eventuelle løn vil blive udredt af
KGH.
Man lægger vægt på, at der etable-
res et godt samarbejde mellem den
færøske bemanding og grønlænderne,
som er med for at lære dette fiskeri
at kende, og at der tillige gives de
interesserede grønlændere undervis-
ning i denne særlige fiskeriteknik
og behandling af redskaberne.
Såvel Den kongelige grønlandske
Handel som Godthåb Fiskeindustri
venter sig meget af de forestående
snurpenot-forsøg og håber, at de vil
blive et værdifuldt led i bestræbel-
serne på at lede det grønlandske fi-
skeri ind i en udvikling til gavn for
Grønland.
Sic.
11