Atuagagdliutit - 23.04.1964, Qupperneq 12

Fødestedskriteriet — en skamplet
Hvorfor har landsrådet og repræ-
sentanter for de store organisationer
i Grønland vedtaget fødestedskrite-
riet? Hvorfor har der ikke været
folkeafstemning om dette spørgsmål?
spørger næstformanden i GAS, Jonas
Jeremiassen, Holsteinsborg, der fort-
sætter:
Da skitseforslaget fra G-60 skulle
fremlægges for landsrådet og lands-
organisationerne for et års tid siden,
sendte GAS i Holsteinsborg davæ-
rende GAS-formand i Holsteinsborg,
nuværende landsformand, Odak Ol-
sen til mødet. Han vidste ikke på
forhånd, hvad skitseforslaget gik ud
på. Det samme var tilfældet med de
andre repræsentanter. Odak Olsen
gik desværre ind for skitseforslaget
fra G-60. GAS i Holsteinsborg har
måttet bebrejde Odak Olsen, da han
vendte tilbage, og der er ikke tvivl
om, at andre landsrepræsentanter fik
samme behandling. Dette fremgår af
de indlæg, der har været fremme
fra vælgerne, som har kritiseret deres
repræsentanter for at have vedtaget
lønskitsen imod vælgernes ønsker.
Det er mærkeligt, at landsrådet på
det ekstraordinære møde ikke støttede
Elisabeth Johansen, da hun frem-
lagde forslag om genoptagelse af fø-
destedskriteriet på dagsordenen.
Landsrådet vidste jo godt i forvejen,
hvor stor modstand der var mod fø-
destedskriteriet blandt vælgerne.
At fødestedskriteriet blev kørt igen-
nem landsrådet for anden gang, skyl-
des sikkert, at der i dag findes flere
medlemmer af landsrådet, som kan
fremlægge fornuftige forslag, men
som ikke er i stand til at stå ved
deres synspunkter. Det får man ind-
trykket af, når man følger med i
landsrådsreferaterne. Man undrer sig
over, at befolkningen ikke blev spurgt
- søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...
Vask hvad De vil,.,
... Ferm skal der til!
FERM type E er med helt nyt og effektivt skyl-
lesystem, hvor skyllevandet ledes bort fra over-
fladen i stedet for gennem tøjet.
Alle FERM vaskemaskiner er med vaskestolsy-
stemet, der giver en skånsom og effektiv vask.
Man kan også vaske uldtøj, strygefri stoffer og
terylene i en FERM vaskemaskine.
Vejl. pris.... kr. 995,—
+ ekstra for opv. m. el. eller flaskegas kr. 255,—
SUNIGDLONTT ERRORSIUMAGUVIT .... atusavat FERM!
FERM type E nutåvingmik pitsavingmigdlo errortuissuteKarpoK, imeK
errortutaussoK errortat avKUsårnagit Kumut aniassardlune.
FERMip errorsissutai tamarmik napassumik errorsissuteKarput errorta-
nut ajortungornångivigsumik errorsivdluamaKissumigdle. åma errorsi-
nauvatit merKuluagdlit, atissat manigsartariaKångitsut terylenitdlo.
akenarput migss. kr. 995,—
elektricitetimik gasimigdlunit kissåussutitå ingmikut kr. 255,—
Type E. V. A. Automa-
tisk vaskemaskine med
kar og overplade af
rustfrit stål, vaskestol
af kunststof. Kapacitet
3 kg.
Pris m. el-opvarmning
og el-vridemaskine ....
.............. kr. 1385,-
Type E. V. A. errorsissut
vaskemaskine sisang-
mik mångertornineK
ajortumik iloitardlunilo
Kålik, kunststofimik va-
skestolilik. errorsinau-
vai 3 kg.
akia elektricitetimik
kiagsautå siggulssutålo
nautsorssdtigalugit ....
............... kr. 1385,-
Centrl-Ferm type D
nedsætter vandindholdet
med 70 •/• og gør tøjet
næsten strygetørt.
Pris ....... kr. 695,—
Centri-Ferm type D-p
errortat slggortarpai
manigsartariåinéngu-
ngajagdlugit.
akia ....... kr. 695,—
Stryge-Ferm komplet-
terer arbejdsgangen fra
snavset til tørt, nystrø-
get tøj.
Pris ....... kr. 1.200,—
Stryge-Ferm atordlugo
atissat ipertOt panerdlu-
tik manigsarérnigssanut
avkutå pissaritdlisaka-
lugulo OKilisarneicartar-
pok.
akia ....... kr. 1.200,—
BROCHURER SENDES GERNE
BROCHURER kimi!dlBn!l idiuifiglneKarsinéupiif
Aktieselskabet FERM, Ulstrup
Telegramadresse: FERM-ULSTRUP
i en så vigtig sag som fødestedskrite-
riet.
Hvis denne fremgangsmåde fortsat
skal være gældende, så lad os støtte
Inuit-partiet, men det bliver også nød-
vendigt, at arbejderforeningen danner
et parti til varetagelse af medlemmer-
nes interesser.
Landsrådet må gøre sig klart, at
den dag ikke er så fjern, da direkte
skatter bliver indført i Grønland. Dan-
ske og grønlændere hører ind under
samme grundlov. De bør have sam-
me forpligtelser og samme ret til
økonomiske goder. Udsendte danske
må selvfølgelig have ret til at få et
særligt Grønlands-tillæg, sålænge de
endnu ikke har lært at hente vand
og kul. Grønlands-tillægget må også
være gældende, indtil udsendelsestil-
lægget i andre dele af riget endnu ikke
er bortfaldet.
Vælgerne helmer ikke, før der er
truffet en tilfredsstillende ordning.
Dette må landsrådet huske på ved
næste samling.
Holsteinsborg.
Jonas Jeremiassen,
Ingen bestillingsmænd
Kære Abel Kristiansen.
I Grønlandsposten nr. 5-1964 skrev
De et indlæg om Inuit-partiet. De skal
have mange tak for Deres indlæg,
som jeg er meget glad for. Jeg er
fuldstændig enig med Dem i Deres
synspunkt 'angående Inuit-pantiet.
De skriver: „Hvem siger, at grøn-
lændere og danske ikke kan sam-
arbejde? Hvem siger, at samarbejde
kun kan opnås, når ligeløn bliver en
realitet? Er det likke de grønlandske
tjenestemænd, der har den opfat-
telse?
Jeg Skal gøre Dem opmærksom på,
at det er ikke de grønlandske tjene-
stemænd, tidligere bestillingsmænd,
der har den indstilling, men inuit-
ternes synspunkt deles af grønlæn-
dere, som før nyordningen har hørt
ind under den danske itjenestemamds-
lov. Dan samme indstilling har nogle
af de grønlandske ifcke-ndsemdte tje-
nestamænd, de såkaldte 66.
Efter hvad jeg har fået oplyet, er
det disse mennesker, der kalder sig
Inuit-partiet. Så vidt jeg ved, består
Iinuits bestyrelse også af medlemmer
fra GAS og KNAPP. Men efter hvad
jeg erfarer, er de grønlandske tjene-
stemænd, tidligere bestilliinigsmænd,
'ikke indblandet i Inuit-partiet. Den
oplysning vil jeg give Dem som for-
mand for de 'grønlandske tjeneste-
mænd i Godthåb.
Michael Egede,
Godthåb.
Flere af Inuit-partiets stiftere er
grønlændere med udsendt status.
Disse mennesker og de grønlandske
medlemmer af G-60, der er fædre til
fødestedskriteriet, beholder deres ud-
sendte status efter vedtagelsen af den
nye tjenestemandslov.
Jørgen Fleischer.
Op med
Humøret!
si’er
Frederik
„Luk øjnene op — verden er
dejlig! Kik på børn og fugle og
grønt græs. Begynd dagen med
en dosis Kruschen Salt — fort-
sæt med frisk luft, sol og rask
motion... og smil til de gamle
og sure, så de smittes af godt
humør...!“
Sådan siger Frederik — og
sådan er han ... en rigtig strik,
der sætter fut i os andre. Den
moderne Kruschen-mand!
nuånålerniaril! Frederik
OKarpoK
„iterniarit — silarssuaK alia-
naeicaoK! Kimerdlorniåkit mér-
Kat tingmissatdlo ivigkatdlo
Korsuit. uvdloK autdlarneruk
Kruschen Saltimininguanik —
uvdloK nanginiaruk silåinarig-
sardlutit, seiunissårdlutit pisug-
dluardlutitdlo pisugtuardlutit..
utorKait ånugtutdlo Kungujung-
niåkit, tauva nuånåmerput su-
nisavai...
taima Frederik OKarpoK —
taimåipordlo tåuna.... iluamik
inumarigsoK, uvavtinut avdlanut
KimagtitsissoK. — Kruschenip
inugtå moderneussoK!
Grønlands »vise« mænd
Om landsrådets vedtagelse af fø-
destedskriteriet skriver Ole Ras-
mussen i Egedesminde lokalavis:
I anledning af unge grønlænderes
protestdemonstration i København og
Godthåb mod fødestedskriteriet havde
„Aktuelt kvarter" et interview med
formanden for Inuit-partiet og for-
manden for Grønlands Landsråd.
Førstnævnte fandt demonstrationen
berttiget, medens sidstnævnte fandt
den uberettiget og udtalte i den an-
ledning blandt andet, at folketinget
ikke i mange år havde ændret et af
landsrådet godkendt lovforslag. Dette
skal ikke være et for eller imod de-
monstrationen; men det er på tide, at
folketinget må overveje ikke at tage
landsrådets beslutninger til efterret-
ning.
Landsrådets formand udtalte, at det
gamle landsråd i 1963 havde vedtaget
forslaget énstemmigt, og at man i det
nyvalgte landsråd i år havde mulig-
heden for at få forslaget sat på dags-
ordenen i den ekstraordinære sam-
ling.
Elisabeth Johansen var den eneste
i landsrådet, der var „mandfolk" nok
til at foreslå sidste års beslutning op-
taget på dagsordenen til ny drøftelse,
men efter et lukket møde besluttedes
det ikke at genoptage spørgsmålet.
Hvorfor???
Vi kender alle en meget stor del
af den grønlandske befolknings ind-
stilling til fødestedskriteriet, og denne
store del har indvalgt de nuværende
medlemmer, da man mente, at man
her stod overfor en kandidat, der
ville repræsentere vælgernes syns-
punkter. Heri tog befolkningen jo
ganske fejl. Kun Elisabeth Johansen
viste sig vælgernes tillid værdig.
Men de andre medlemmer overbe-
viste hende altså om, at man ikke
burde eller kunne tage spørgsmålet
op igen.
Denne beslutning vedrører ikke fø-
destedskriteriet men landsrådets an-
svar overfor vælgerne. Man burde
have taget spørgsmålet op til åben
debat i landsrådet, og formanden var
jo nødt til at give medlemmerne lidt
selvtillid ved i sin slutningstale at
erklære, at medlemmerne kunne rejse
hjem med gor samvittighed. Mange
her i byen afventer dog vort med-
lems redegørelse for sin beslutning.
Derfor bør folketinget overveje, da
landsrådets beslutning i denne sag jo
er i uoverensstemmelse med befolk-
ningens ønsker, om Grønlands „vise"
mænds vedtagelser skal forpligte.
Ole Rasmussen.
Ikke egentlig museum
Under overskriften „Museet i Godt-
håb" skriver Jørgen Busch, Narssar-
ssuaK, at hans besøg på museet har
Været en stor Skuffelse.
Det er ikke så mærkeligt, hvis Jør-
gen Busoh havde ventet et egentligt
museum. Der er desværre endnu
dikke møget museum i Grønland, og
:det .rum, hvori vore ikke helt ube-
tydelige samlinger kan ses, er ikke
et udstillingsrum, men et opbeva-
rintgsrum. Der er gjort visse forsøg
ipå lat stille sagerne op, så man dog
kan .få en ide om, hvad der er, men
forholdene i det 'lille rum har natur-
ligvis ikke tilladt en museumsmæssig
opstilling.
Som det vil være læserne bekendt,
arbejdes der på kraft på øit få et
egentligt museum etableret, .altså lo-
kaliteter, hvor samlingerne kan stilles
op på en overskuelig måde. Vi håber,
'at det i løbet af kort tid bliver mu-
ligt at etablere sådanne lokaler i Ny
Herrnlhuthusets 'hovedbygning.
Må jeg benytte lejligheden til at til-
føje, at venlige mennesker stadig
tænker på museet og sender interes-
sante ting. Vi har 1 Godthåb plads
og mulighed for at opbevare mu-
seumsgenstande, og vi modtager fort-
sat gerne gaver, ligesom museet har
beskedne midler til rådighed til even-
tuelt at kunne købe interessante ting,
sotm måtte blive tilbudt.
Det kan tilføjes, at vi ved lands-
høvd'iingeembedet altid gerne er be-
hjælpelig med at oprette testamenta-
riske bestemmelser, og at det er mu-
ligt, hvis mian ønsker det, at testa-
mentere ting af museumsmæssig in-
teresse til det kommende landsmu-
iseuim i Godthåb.
N. O. Christensen.
F ødestedskriteriet
Fødestedskriteriet er forbundet med
en række vanskelige spørgsmål. Det
er ikke let lat forstå, at der skulle
være to .forskellige lønsystemer, der
gælder for hver af de to befolknings-
grupper. Grønland er jo ifølge grund-
loven ligeberettiget.
Befolkningen i Grønland får også
stort selt samme behandling som bor-
gerne i Danmark, men folk i Grøn-
land er utilfredse med, at de ikke får
dansk løn.
Landsrådet ønskede ikke at drøfte
fødestedsfcriteriet på sit ekstraordi-
nære møde. Man sagde, at ligeløn
ikke behøvede alt være et udtryk for
ligeberettigelse.
Grønlændere, som efter uddannel-
sen 'har bosat sig i Danmark, antages
af ministeriet som udsendte, uden at
man først spørger, hvor vedkommende
er født.
Hvad er grunden til, at fastboende
grønlændere ikke kan få en udsendt
løn, også når han har de samme kva-
lifikationer som sin udsendte kollega?
Fordi han dikke er født i Danmark?
Det mener jeg ikke!
Udsendte betaler skat efter hjem-
komsten, ide har også andre økonomi-
ske forpligtelser, som grønlænderne
ikke har. Derfor kan man ikke sige,
at danskerne får for meget i løn.
I dag 'kan vi ikke undvære ud-
sendte. Man siger ganske vist, at ud-
sendte tager de højere stillinger fra
grønlænderne, men det er ikke til-
fældet. Sålænge der ikke findes kva-
lificerede grønlændere, må de højere
stillinger besættes med danskere.
Man siger også, at grønlænderne er
tilskuere til udviklingen, men det
passer heller ikke. Der findes i dag
adskillige grønlændere i ledende
stillinger.
Vi grønlændere i Danmark har
svært ved at forstå, hvorfor vi går så
meget ned i løn, når vi vender tilbage
til Grønland. Vi iglemmer ofte, at man
i Danmark har mange økonomiske
forpligtelser — ja endog hundeskat!
Det kan ikke betale sig ait kræve
ligeløn i dag. Hvis det bliver tilfæl-
det, iså Skal vi til at betale skat i
Grønland. Man imå ikke regne med,
at staten vil være så venlig at fritage
os for .skat, når ligeløn indføres i
Grønland. Ligeløn Vil resultere i, at
grønlænderne endnu mere hører om
de manlge penge, som Danmark ofrer
på Grønland. Vi ønsker ikke at blive
påmindet herom.
Severin Johansen,
Holstebro.
r
i
i
i
i
i
i
i
i
i
i
i
i
i
i
— angatdlatinut tamanut atorslnaoK
— til alle formål
sikunik ajornartorsiuteKar-
sinauneK pissutigalugo mo-
torit åssigingitsut tamar-
mik pisiaritineKarslnåuput
sisangmik mångertomiuit-
sumik sarpé ulungnaler-
dlugit.
Af hensyn til isvanskelig-
hederne kan
alle motortyper
leveres med
skrueblad af
rustfrit stål.
nakuaK isumangnait-
sok tiliatungitsoK
ikussukuminartOK
sivisdmik piussartoK
KRAFTIG
DRIFTSSIKKER
ØKONOMISK
LET AT MONTERE
LANG LEVETID
tartunigdlo
sarpilik.
pinenarsinauvoK 25-nit 330 hestilingnut 1—2 åma 3
cylindereKardlune. elektrisk omstyringilik — 2 takts
Semi-Disel, ingnåtdlagissamik autdlartartok ulug-
— akikitsut nåvferardlugitdlo akilersorneKarslnaussut.
Leveres fra 25 til 330 HK i 1-, 2- og 3-cylindret udførelse. Elektrisk omsty-
ring — Hydraulisk omstyring — Håndstyring. 2-takts Semi-Diesel med
vendbare skrueblade og elektrisk start (glødespiraler).
Populære priser og betalingsvilkår.
GRENM MOTORFABRIK
TELEFON GRENAA (063) 2 06 66
“1
1
I
I
1
I
1
i
I
I
1
1
I
I
I
12