Atuagagdliutit - 22.07.1965, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
uk'ut 105-iat
sisamangorncK 22. juli 1965
Nr. 15
st®J.højtidelige øjeblik, da fårclioldernes formand Peter Motzfeldt og lederen af fåreavl-
atl°nen Louis Jensen foretog afsløringen af mindestenen. Det var Peter Motzfeldts sid-
t , ste handling som formand, inden han trak sig tilbage.
ppfUssaK nagdliutorsiornartoK erKåissutigssiaK ulérneKarmat savautigdlit sujuligtaissuånit
eter Motzfeldtimit savalerivfiuvdlo nålagånit Louis Jensenimit. tåssa Peter Motzfeldtip
sulia kingugdlen sujuligtaissutut tunuånginermine.
Det store optog går forbi havnen på vej til fodboldbanen, hvor ingerdlaorssuit umiarssualivik sanerKUkåt arssåutarfingmut he-
opvisningen i ringridning og tovtrækning fandt sted. sterdlune ringinik putornutsiniarfigssamut norKoruvfigssamutdlo
majualisavdlutik.
savauteKarneK 5 o-ingortorsiuissoK!
1915-ime savat 175 nunalisineKarput Islandimit. taimanernit
ukiut 50 Kångiuneråne savat erniortitat Kujatane 37.000 mig-
ssåimput. savauteKarnerup autdlarnerneranut sulissutigingnig-
dluartoK tåssa Lindemand Walsøe. tåussuma eritåissutigsså
ulérneKarpoK 50-inguivdlune nagdliutorsiornerme.
na<ldliutorsiorneK nuåneKalunilo to-
rerdluinartumik ingerdlåneKarpoK se-
Klnarik silarKigssup atåne. nunavtine
l9dlo-Karfit naggoringnerssåne K’aicor-
turne inungnik aitsåt taima amerdla-
^Sissunik katerssutoKartitdlugo taku-
SsOKarpoK, savauteKarnerup nunavti-
nut erKunexarneranit ukiut 50-ingor-
0rsio merat nagdliutorsiorneKarmat.
naddliutorsiorneK ingerdlåneKarpoK
SayauteK arnerup pilersineKarnigsså-
Ulk sulissutigingnigdluarsimassumut
Sakutdt nålagåt Lindemand Walsøe-
rnui kussanartumik nersuiniarnertut.
an9ut tåuna suliumatoKissoK kussanå-
fsv-tsimigdlo nuånarissaKartoK Island-
l7rdt savanik 175-inik erKussisimavoK
ukiut 50 matuma sujornagut, taimalo
hunavtine savauteKarneK autdlarner-
u0o, uvdlumikut inutigssarsiutau-
ersimassoK pingåruteKardluartOK.
nagdliutorsiornerup malungnamer-
11 a savauteKarnerup avKutigssiussi-
ssuanut Lindemand Walsøemut erKåi-
ssutigssiap ulérneKarnera. K’aKortu-
me igdloKånginerssaK dnugpagssuar-
nik ulivkårpoK erKåissutigssiaK sa-
vautigdlit katerssuinermikut akiligåt,
ulérneKarmat igdlup Walsøep najuga-
risimassåta silatåne.
pingåruteKaKaoK
savautigdlit ukiorpagssuarne suju-
ligtaissorisimassåt Peter Motzfeldt, I-
galiko, erKåissutigssamik ulérsivoK i-
låtigut OKardlune:
— ukiut 50 Kångiuput Lindemand
Walsøe, angut angnertorssuarmik su-
lisimanermigut inerititaKangårsima-
ssok, måna erKåissutigssariligkame
kigdlinganitumut igdlumut inigssing-
mat. mana ukiut 50 Kångiuput savau-
teKarnermik misilivfigoK nålagauv-
fiup autdlarnermago måne K’aKortu-
me atarKinartoK Lindemand Walsøe
inugtaliutdlugo.
ukiut 1900 autdlartineråne kalåtdlip
dtsånitdle inutigssarsiornermine tor-
Kåmavigituinarsimasså piniartussuseK
Fåreavlens 50
I 1915 indførtes 175 moderfår fra Island. I dag 50 år efter tæller antallet
af moderfår ca. 37.000 i Sydgrønland. Initiativtageren til fåreavlens op-
rettelse var Lindemand Walsøe, hvis mindesten blev afsløret under jubi-
læumsfestlighederne.
hes, °Ptoeet var et flot syn. Sjældent har man set så mange
herst p“ samme sted i Grønland. Fra de afsidesliggende fårehol-
hie f?acr var unge mennesker kommet på hesteryg ad uvejsom-
hishn Idstier for at deltage 1 optoget. Her passerer optoget ten-
hestersut ingerdlat alutornanaut, KaKutiguinaic nunavtine hestit
taima amerdlatigissut atautsikut takugssaussardlutik. savautenar-
flngnit avingarusimassunit inflsugtut hesterdlutik Kåkat avkutl-
giuminaitsut itivitdlugit aggersimåput lngerdlaornerme penatau-
jumavdlutik. tåssa Ingerdlåt tennisertarfik sanerKUkåt.
1 . j ili
! ' ' |
1 ' \ , :TXJ
m i w&ik
-x,<, -
kinguariartulersimavoK kisiat isu-
mavdlutigisavdlugo amigardluinaler-
dlune pitsussusermigdlo atugardliu-
taoKissumik nagsataKariartordluinar-
dlune. taimailinerane pissortat påsisi-
mavåt piniartussuseK nunavta suju-
nigssåne kisiat torKåmavigisavdlugo
nåmagkungnaersimassoK. tamatuma
migssåne Danmark nunasiamine issi-
gingnårtuginångilaK, sulivdlunile pia-
rérsarpoK kigaitsumik taimåitordle
nakimaitsumik inutigssarsiorneK iki-
orserniardlugo.
morKainiarneme tåukunane pingår-
tineKarportaoK nunavta umassuteKar-
figssatut piukunauteKarsinauneranik
misigssuinigssaK. tugtunik kinguåg-
ssiortitsisinaunermik misigssuissug-
ssat 1905-ime angalatineKarput Nung-
mit Sisimiut tungånut Knud Rasmus-
sen sujulerssortigalugo. åipåguane pa-
lase Jens Chemnitz Savalingmiut sa-
våinik misilisineKarpoK Narssame ku-
jatdlerme, misilineK tamåna neriu-
nauteKarsimavdlune, taimatutaoK o-
KautigissariaKarsimavdlutik Nungme
niuvertoK C. Baumann åma K’aKor-
tume nakorsaK Deichmann savanik i-
kigtungugaluanik tamåna sujorKut-
dlugo misiligisimassut.
1915-ime misilineK nunavtine sa-
(Kup. 3-me nangisaoK)
års jubilæum!
Det var en smuk og værdig fest,
begunstiget af det skønneste solskins-
vejr, man kan tænke sig. Man havde
aldrig set så mange mennesker samlet
i Grønlands frodigste by Julianehåb,
da man fejrede 50 års jubilæet for
fåreavlens indførelse i Grønland. Fe-
sten formede sig som en smuk hyldest
til initiativtageren for fåreavlens op-
rettelse i Grønland, løjtnant Linde-
mand Walsøe. Denne arbejdsomme
og skønhedselskende mand indførte
175 moderfår fra Island for 50 år siden
og grundlagde dermed fåreavlen, som
i dag er et betydeligt erhverv i Grøn-
land med en bestand på ca. 37.000
moderfår.
Festens kulmination var afsløringen
af en mindesten for foregangsmanden
inden for fåreavlen, Lindemand Wal-
søe. Torvet i Julianehåb var sort af
mennesker, da mindestenen, som fåre-
holderne har samlet ind til, blev af-
sløret uden for det hus, som Walsøe
i sin tid boede i.
FIK STOR BETYDNING
Fåreholdernes mangeårige formand
Peter Motzfeldt, Igaliko, foretog afslø-
ringen og sagde blandt andet:
— Et halvt hundrede år er nu gået,
siden Lindemand Walsøe, hvis ener-
giske pionerarbejde har haft så store
resultater, bosatte sig her i byen. Net-
op for 50 år siden startede staten fåre-
avlsforsøget med den ærede Linde-
mand Walsøe som leder.
I begyndelsen af dette århundrede
var Grønlands hovederhverv sælfang-
sten på stærk tilbagegang med den
tiltagende fattigdom tilfølge. Myndig-
hederne havde indset, at man ikke
længere kunne bygge Grønlands frem-
tid på sælfangsten alene. Danmark så
ikke til med hænderne i lommen til
denne tragedie, men var så småt kom-
met i gang med at finde udveje frem
for at ophjælpe erhvervslivet.
1 disse bestræbelser havde man lagt
vægt på, at der skulle foretages under-
søgelser med henblik på muligheder
for husdyravl i Grønland. I 1905 be-
rejste Knud Rasmussen kyststræknin-
gen mellem Godthåb og Holsteinsborg
for at undersøge muligheder for tam-
renavl. Aret efter foretog pastor Jens
Chemnitz forsøg med færøske får i
Frederiksdal. Hans forsøg var lovende.
Det gjaldt også bestyrer C. Baumann
i Godthåb og læge Deichmann i Ju-
lianehåb, som tidligere havde foretaget
forsøg med et få antal får.
Men det var forsøget i 1915, som fik
den store betydning for fåreavlen i
Grønland. I dette år blev 175 island-
ske får indført og lederen af forsø-
get var Lindemand Walsøe, der i 21
år til sin død i 1936 var leder af fåre-
avlsstationen i Julianehåb. De oprin-
delige 175 får har i årenes løb for-
meret sig, og i dag udgør antallet af
moderfår ca. 37.000 på strækningen
mellem Arsuk og Frederiksdal.
Lerfor er der i dag grund til at glæ-
de sig over den udvikling, der er sket
i de forløbne 50 år som et resultat af
Lindemand Walsøes pionergerning.
Hans opofrende arbejde har betydet
nye og lykkeligere tider for befolk-
ningen i Sydgrønland. Takket være
ham kan mange mennesker i dag kom-
me fremtiden i møde med fortrøstning
og de bedste forhåbninger om fortsat
god udvikling.
IKKE BIERHVERV
Hovedtaleren ved afsløringen, pastor
emeritus Gerhard Egede, NarssaK, ind-
ledte med at sige, at Walsøe ikke var
den første, der indførte får i Grøn-
land. Det gjorde nordboerne i sin tid
(Fortsættes side 11).