Atuagagdliutit - 22.07.1965, Page 2

Meget stor aktivitet
indenfor uddannelsen
Godt 500 unge grønlændere går i skole i Danmark i sommer, og der er
arrangeret flere kurser heroppe.
Det største antal grønlændere, der
nogensinde har været i Danmark på
én gang, rejser i løbet af sommeren
med fly og skibe. Godt 500 unge grøn-
lændere skal fordeles på skoler rundt
om i landet og udfylder dermed en
del af de tomme pladser, der er op-
stået efter indførelsen af 8. og 9.
skoleår, skriver „Politiken“, og skole-
inspektør Poul Bo Christensen, Mini-
steriet for Grønland, siger til bladet
bl. a.:
Når der er 300 tomme pladser på
skoler her, og 300 grønlændere, der
gerne vil på skole, men ikke kan
komme det i Grønland, ja, så må vi
sende dem til Danmark. I år skal 150
sendes på efterskole, 140 skal gå i 7.
klasse på danske skoler og indkvar-
teres privat, 60 skal på handelsskole
og 60 på sømandsskole. Desuden skal
100 grønlandske skolebørn på kombi-
neret ferie og skoleophold i Danmark.
KURSERNE I GRØNLAND
Derudover er fem kateketer på høj-
skoleophold kombineret med et bibel-
kursus. Ti kateketskoleuddannede får
også et danmarksophold, siger skole-
direktør Chr. Berthelsen og nævner,
at der er arrangeret og arrangeres
flere kurser i Grønland. Ca. 15 kate-
keter holder tre ugers kursus i Godt-
håb i disse dage, et lærerkursus med
42 deltagere starter i begyndelsen af
august i forbindelse med 8. og 9.
skoleårs indførelse heroppe. Derud-
over holdes der tre måneders indled-
ningskurser i Holsteinsborg og Godt-
håb for butiks- og kontorlærlinge.
Indledningskurset i Godthåb ledes
af handelsskolelærer Bent Ingerslev
Hansen, Lyngby Handelsskole. I en
samtale med „Grønlandsposten“ op-
lyser Ingerslev Hansen, at der del-
tager 12 butikslærlinge og 17 kontor-
lærlinge i kurset. De fleste elever er
fra Godthåb, mens 7 er kommet andre
steder fra.
— En ny handelsskoleordning star-
tede i Danmark sidste år, og vi kører
denne ordning, tilpasset de grønland-
ske forhold, siger Ingerslev Hansen.
For at komme på handelsskole fordres
der realeksamen, afgangsbevis fra 9.
klasse eller et forberedelseskursus til
handelsskolen.
STØRRE TIMETAL HEROPPE
— Her i Godthåb startede vi ind-
ATLAS PELIKAN
ekkolodit pisiarinexarsmaussut nufaunerssaraluguio mo-
derniunerssåf. Allas Supergraphip maligaussainif xuleriåu-
mik såkortunermik maligaussalik, sorunalume Allasip sékor-
fusautånik KemerfoK-xassertumik titarnernik erssarigsaulilik.
aulisagkaf xaumassume xernerfungordlugif fakutinarféngilai
åmétaordle aulisagkat eximanerit summere nalunaertardlugit.
pifsångorsaulai ardlaliuput, ugtmssutigssat åssigTngifsut sisa-
maf silatånif nålagkersornexarsfnaussuf, pépiarap sukåssusig-
ssai sisamaf, xernersaul avdlångorartox naferigsumilo ugfor-
faufigssarxigsox. Kr. 9.875,00.
J0HS. KRAGH
VOLDMESTERGADE 4, KØBENHAVN 0.
PRÆCIS HVAD DE HAR BRUG FOR!
Trans-Arena PA 13/FM
bølgelængdellk: LB, MB, KB, FB Sma FM. 13-lnik transistorlllk, 5-nlk
diodellk, radiovdlo angisOp pltsaoxutal tamalsa plgaluglt ojclmålssusillk
ledningskurset 1. juli, og indtil nu er
det forløbet tilfredsstillende. Det er
meningen, at eleverne kommer på et
halvt års kursus i Danmark, forment-
lig i november 1966, hvor uddannel-
sen afsluttes med en handelsmedhjæl-
pereksamen. Kurset her er det sam-
me som i Danmark. Men timetallet er
noget større, fordi der undervises flere
timer i dansk og regning, end man
gør i Danmark.
— I Danmark går lærlingene 24
timer om ugen i 10 uger, hvor de sam-
tidig passer deres arbejde. Heroppe
undervises 39 timer om ugen, og ele-
verne koncentrerer sig udelukkende
om deres skolegang. Kontoreleverne
har en afsluttende prøve i blindskrift.
De har 10 timer om ugen i maskin-
skrivning. Butiksfolkene afslutter
kurset med en skilteskrivningsprøve.
Resten af fagene er indledning til et
halvt års kursus i Danmark, der kom-
mer til at foregå på Hald Hovedgård
ved Viborg.
— Et lignende indledningskursus er
i gang i disse dage på Knud Rasmus-
sens Højskole, Holsteinsborg, hvor
forstander Vienberg leder kurset.
Sygeplejerskerne og fødestedskriteriet
Sammen med seks andre organisationer forhandler Dansk Sygeplejeråd
med Ministeriet for Grønland i august.
For bl. a. at samle materiale til de
kommende forhandlinger med Mini-
steriet for Grønland om fødestedskri-
teriet har sygeplejerske Karen Glen-
ning, København, som Dansk Syge-
plejeråds repræsentant rejst i Grøn-
land en måneds tid. Hun har besøgt
byer og udsteder på Vestkysten og
drøftet tingene med sygeplejerskerne,
der meget indtrængende havde bedt
deres forbund om en nærmere kon-
takt. Formanden for Dansk Sygepleje-
råd besøgte Grønland i 1957.
— Vi har nu ikke glemt dem og
deres problemer, siger Karen Glen-
ning til „Grønlandsposten". Jeg har
fået mange ting med mig hjem, som
vi må se at få ordnet, navnlig i for-
bindelse med en eventuel ophævelse
af fødestedskriteriet. Men derudover
er der en del detajlspørgsmål og pro-
blemer i forbindelse med løn- og anci-
ennitetsforhold. Vi føler det f. eks.
diskriminerende, at en sygeplejerske,
der følges med sin udsendte mand
herop, godt kan få arbejde, men ikke
til udsendt løn. Endvidere er der også
et spørgsemål om kontraktens længde.
Kunne den blive sat ned til ét år,
ville det uden tvivl være med til at
skaffe flere sygeplejersker herop, si-
ger Karen Glenning.
Drøftelserne med Ministeriet f°r
Grønland ventes at finde sted i mid-
ten af august. Syv organisationer, for-
uden Dansk Sygeplejeråd, Ingeniør-
sammenslutningen, Teknisk Lands-
forbund, Den alm. danske Jorde-
moderforening, Landssammenslutnin-
gen af Hospitalslaboranter, Radiotele-
grafistforeningen af 1917 og Maskin-
mestrenes Forening, ønsker ikke, at
de diskriminerende virkninger
af
fødestedskriteriet indføres i overens-
komsterne, og Radiotelegrafistforenin-
gen har allerede opsagt sin tillægs-
overenskomst for medlemmer Pa
Grønland fra 1. april.
iliniartitaussut amerdlaneroirissut
kalåtdlit inusugtut 500 sivnenartut aussaK måna Danmarkimi-
sassut, amalo nunavtine kursuseKartitsinerit ardlagdlit inger-
dlåneKartut
kalåtdlit atautsikut Danmarkimisi-
massut amerdlanerssait aussap inger-
dlanerane umiarssuarnik tingmissar-
tunigdlo avalarartugssåuput. kalåtdlit
inusugtut 500 sivnenartut atuarfing-
nut Danmarkime tamarmitunut sid-
martugssåuput, ukiut atuarfiussut ar-
fineK-pingajuat Kulingiluåtdlo atu-
lermata inusugtut atuarfé atuartukit-
dlisimagaluartut atuartouarnerulersi-
savdlugit, avise „Politiken“ agdlag-
pok, Kalåtdlit-nunåta ministeriaKar-
fianilo skolekonsulente Poul Bo Chri-
stensen avisimut ilåtigut ima onar-
Pok:
måne atuarfit atuartugssamingnik
300-nik amigauteKarpata kalåtdlitdlo
300 atuarusugkaluartut Kalåtdlit-nu-
nåne atuarsinåungigpata tauva Dan-
markimut autdlartitariaKarpavut. u-
kioK måna efterskolemitugssat 150-u-
put, danskit atuarfine 7. klassimtug-
ssat 140-uput ilaKutaringne najuga-
Kartugssat, 60 niuvemermut atuar-
fingnlsåput 60-itdlo umiartortut atu-
arfinlsåput. tamatuma saniatigut
mérKat atuartut kalåtdlit 100 feria-
Karnermingnut atatitdlugo Danmarki-
me atuåsåput.
nunavtme kursusit
taineKartut saniatigut ajornt tatdli-
mat højskoleminermingnut atatitdlu-
go bibelimik atuartfneKarput. ajoKé-
ragssat atuarfianisimassut Kulit åma
Danmarkimisåput, skoledirektør Chr.
Berthelsen OKarpoK taivdlugulo Ka-
låtdlit-nunavtine ardlalingnik kursu-
seKartitsinerit IngerdlåneKarsimassut
ingerdlåneKåsassutdlo. ajoKit 15 mig-
ssiliortut uvdlune måkunane NQngme
sapåtit akunerine pingasune kursuse-
Karput, iliniartitsissut 42 august aut-
dlartilårpat kursusexalisåput ukiut a-
tuarfiussut arfineK-pingajuata jculi-
ngiluåtalo nunavtme atugaulernerat
pissutigalugo. tamatuma saniatigut
niuvertarfingne agdlagfingnilo iliniar-
tut Sisimiune Nångmilo Kåumatine pi-
ngasune piarérsautaussumik kursuse-
KartineKarput.
piarérsautaussumik Nfingme kursu-
seKarnerme pissortauvoK handelskole-
me iliniartitsissoK Bent Ingerslev
Hansen, Lyngby Handelsskole. Atua-
gagdliutinit OKaloKatigineKardlune
Ingerslev Hansen oxarpoK niuvertar-
fingne iliniartut ancaneK-mardluk ag-
dlagfingnilo iliniartut 17 kursusime
peKataussut. amerdlanerpait Nång-
mérsuput, arfinex-mardlugdle igdlo-
Karfingnit avdlanit pissuput.
— handelsskolep nutåmik ånugssu-
ssivigineKarnera Danmarkime sujorna
atulerpoK, årKigssussinerdlo tåuna
Kalåtdlit-nunåne pissutsinut naler-
Kutungorsardlugo ingerdlåparput,
JUNCKERS BØGEPARKET*
Junckers bøgeparket er pris-
billigt og findes i fire sorte-
ringer, prima, standard, flam-
met og ekstra flammet, der
rigtigt udnyttet giver bedre
byggeøkonomi. Junckers bø-
geparket nedlægges let og
hurtigt med minimalt mate-
rialespild og leveres Blitsa-la-
keret fra fabrik.
*
Junckerip natigssiautai Ki-
ssungnik kiparigsuarKanik ka-
titigkat akikitsuput åssigingit-
sutdlo sisamåuput, tamarmik
atordluarneKarnermikut sana-
nerme akitsorsautauneK ajor-
put. Junckerip natigssiautai
tamåko ajornångitsumik piler-
tortumigdlo katiteriåinåuput
kivdlortariaKarpatdlåratigdlo,
Blitsamik låkerdlugit sanav-
fiånit nagsiuneKartarput.
Ingerslev Hansen OKarpoK. handels-
skolerne atuarniaråine realskolerne so-
raerumérsimassariaKarpoK, 9. klasse-
rne atuarsimanermut ugpemarsåumik
pexartariaKardlune imalunit handels-
skolemut piarérsautaussumik kursu-
sexarnerme peKatausimassariaKardlu-
ne.
mane atuarneK sivisunerussoK
— måne Nungme piarérsautaussu-
mik kursuseKarneK julip autdlancau-
tåne autdlartiparput, månalo tikitdlu-
go nåmaginartumik ingerdlassoK o-
Kautigisinauvara. erKarsautiginexar-
poK iliniartut ukiup agfå Danmarkime
kursuseKartineKarumårtut, imaxa no-
vemberime 1966-ime, tåssane atuar-
neK niuvernerme ikiortitut soraeru-
mérnermik naggatåmeKåsavdlune.
måne kursuseKarneK Danmarkime a-
tuartarnertut ingerdlåneKarpoK, tai-
mågdlåtdle nalunaerKutap akunere a-
tuartitsiviussut amerdlaneniput, tåssa
danskit oxausinik kisitsisinigdlo må-
ne atuartitsineK Danmarkimingarnit
angnertunerungmat.
— Danmarkime lærlingit atuartfoe-
Kartarput nal. ak. 24-ne sapåtip aku'
nerine Kuline, atuartitdlutik suliv-
fingmingne sullnartardlutik. måne sa-
påtip akuneranut nal. ak. 39-ne atu-
artineKarput, iliniartutdlo atuarneri-
navik ingerdlataråt. agdlagfingme
ili-
niartut blindskriftimik (skrivemaskine
agdlautigissaK issiginago agdlangner-
mik) naggatårutaussumik misilingne-
Kåsåput. tåuko sapåtip akuneranu
nal. ak. miline skrivemaskinamik a®'
dlangnermik iliniartineKarput. niu-
vertarfingmiut måna atuamertik nag'
gatåsavåt igalåne niuvertarfitdlflm
iluine agdlagartaliussagssanik agdlag"
dlune misiligtinermik. atuartitsissuti-
ginøKartut avdlat tåssåuput ukiup aS'
fåne Danmarkime atuamigssamut P1'
arérsautit, Danmarkime atuarfig1Iie'
KåsaoK Hald Hovedgård Viborgip er'
KånitoK.
— piarérsautaussumik atuartitsinek
umatut ItoK uvdlune måkunane KnU
Rasmussenip Højskoliane, SisimiLine’
ingerdlåneKarpoK forstander Vienberg
kursusime pissortauvdlune.
nåparsimassunik pårssissut
amalo sume inungorsimaneK
peKatigigfit kåtuvfé avdlat arfinigdlit pejcatigalugit danskit
nåparsimassunik pårssissut rådiat augustime Kalåtdlit-nunavta
ministeriaKarfianik isumaKateKarniåsåput
sume inungorsimaneK najorxutara-
lugo akilersugauneK pivdlugo Kalåt-
dlit-nunåta ministeriaKarfiata isuma-
KatiginiameKarnigssåne atortugssanik
ilåtigut katerssuivdlune nåparsima-
ssunik pårssissoK Karen Glenning,
København, danskit nåparsimassunik
pårssissut sivnissuåtut xåumat atau-
seK migssiliordlugo Kalåtdlit-nunåne
angalaorsimavoK. Kitåne igdloKarfit
niuvertoruseKarfitdlo tikerårsimavai
nåparsimassunik pårssissut oicaloKa-
tigissardlugit. OKaloKatigissartagaisa
ilungersoKalutik kåtuvfigtik mnuvigi-
ssarsimavåt autdlartitaxarKuvdlugo.
danskit nåparsimassunik pårssissut
rådiata sujuligtaissua 1957-ime Kalåt-
dlit-nunane tikerårpoK.
— nåparsimassunik pårssissut må-
nitut ajornartorsiutaitdlo puigungika-
luarpavut, Karen Glenning Atuagag-
dliutinut OKarpoK. amerdlaidssunik
påsissaKarpunga åndngniagagssavti-
nik, pingårtumik sume inungorsima-
neK najormitaralugo akilersomeKar-
neK soraersiniagagssarårput. tamatu-
ma saniatigut encartugagssat ajomar-
torsiutitdlo ingmikualugtut ardlaKar-
put akigssarsianut Kanordlo sivisuti-
gissumik sulisimaneK maligdlugo a-
kigssauteKartitaunermut tungassut.
sordlo avdlanit sunginerussumik pine-
Karnertut issigårput nåparsimassunik
pårssissoK uviminik autdlartitamik i-
ngerdlaKateKardlune maungnartoK
r----------
| BESKYT DEM
I
I
I
I
I
I
I
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s
butikker.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
I
I
I
I
I
pisiniarångavit oicdinar-
tdsautit „nanortalingnik J
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
illngnuf uvgQilgsslor-
navérsårnlarlt —
ABISip påjutai kislsa
atortåkit
pértat tamarmik xav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersOtitaKarput.
handelip pisiniarfine
pisiarineKarsinåuput.
.sulissugssarsiarineKartarmat, autdlar"
titåungitsututdle akigssarsiaKartlh®'
Kardlune. åma isumaKatigissume atsi-
ugkame sulivfigssap sivisussusilerne'
Kartarnera OKatdlisigissagssat ilagls3'
våt. isumaKatigissume atsiugkame ha'
lunaersimassoK ukiune mardlung116
Kalåtdlit-nunåne sulinigssaK ukiuree
atautsime sulinigssamik taorserneKar-
sinaugaluarpat Kularnångitsumik
parsimassunik pårssissut amerdlane-
russut maunga autdlarumalisagaluar'
tut, Karen Glenning OKarpoK.
augustip KerKata migssåne Kal^'
dlit-nunåta ministeriaKarfia oKaloKa'
tigineKåsangatineKarpoK. peKatiglå^1
kåtuvfé arfineK-mardluk, danskit na"
parsimassunik pårssissut rådiata sa'
niatigut: Ingeniørit kåtuvfiat, tekn1'
kerit nuname tamarme kåtuvfia_ j
danskit jåmåt peKatigigfiat, nåparsi'
mavingne laborantit nuna tamåker'
dlugo peKatigigfiat, radiotelegrafistL
peKatigigfiat 1917-imérsoK amalo ma'
skinmesterit peKatigigfiat kigsaute-
Kångitdlat isumaKatigissutinut ilånS^'
neKåsångitsut Kalåtdlit-nunåne ihu'
ngorsimaneK pissutigalugo ilaussorta-
nit avdlanit ajomerussumik pineKar-
tariaKartoK, radiotelegrafistitdlo Ve'
Katigigfiata ilaussortane KalåtdU,'
nunånitut pivdlugit isumaKatigissU'
mut tapigissartik aprilip autdlarKat1'
tånit atorungnaertutut nalunaerutige
rérsimavå.
2