Atuagagdliutit - 22.07.1965, Síða 6

Afsætningen sikret
for grønlandsk laks
skriver „KGH orientering". — De i foråret foreslåede skællakspriser skal
gælde, er KNAPP og KGH blevet enige om.
tør Hans C. Christiansen har talt med
KNAPP’s repræsentanter under sit
ophold i Sukkertoppen for nogen tid
siden. Man blev enige om, at de un-
der forårsmøderne i København fore-
slåede skællakspriser, som KNAPP
ikke kunne tage endelig stilling til,
skal gælde. Følgende priser blev fore-
slået:
Sikkerheden til søs
I Grønland vil 1964 uden tvivl blive
husket som året med det store lakse-
eventyr. Grønland nåede meget tæt
op i nærheden af de danske fiskeres
produktion af Østersø-laks, der med
ca. 1400 tons også havde en meget fin
sæson i 1964—65, skriver „KGH orien-
tering" bl. a. Forbruget af laks i Dan-
mark anslås til at ligge på godt og vel
1000 tons årligt, og det er således ikke
svært at se, at kun en stærkt intensi-
veret eksport vil være i stand til at
absorbere den totale danske og grøn-
landske produktion.
På visse markeder (og måske især
i Danmark) er man ikke særlig posi-
tivt indstillet over for den grønland-
ske laks, fordi den både i farve, fedt-
indhold og smag afviger en del fra
Østersø-laksen. På andre markeder,
hvor man tillægger disse egenskaber
en positiv værdi, er man til gengæld
vant til at bruge den langt billigere
canadiske og amerikanske Stillehavs-
laks.
simpelthen
en bedre kaffe
mN ESCAFÉ
ATLAS
ATLAS Crystal Freezer
Fremtidens hjemmefryser er en
uundværlig hjælp i Deres dag-
lige husholdning.
Dybfrysning betyder sund og
frisk mad hele året.
Rumindhold: 160 liter.
Mål: Højde 84 cm
Bredde 80 cm
Dybde 61,5 cm
ATLAS Crystal Freezer
igdlume Kerititsivik sujunigssa-
me tamanit pigineKalerumårtoK
igdlume ningiut pingitsortaria-
Kångisåt. nerissagssaK Kerina-
suartitaK ukioK kaujatdlagdlu-
go pencingnardlunilo nutåtut i-
tuartarpoK. imaKarsinaussoK 160
liter.
angnertussusé:
portussusia 84 cm
silissusia 80 cm
atitiissusia 61,5 em
S ATLAS
tfririigi« ni on »cl uush nor
KGH, som vel tegnede sig for godt
70 pct. af den grønlandske produktion,
er i dag så langt fremme med afsæt-
ningen, at man — selv om ikke alt er
solgt endnu — har et nogenlunde
overblik over, hvordan slutresultatet
vil komme til at stille sig. Lad det
være sagt straks, at de opnåede salgs-
priser ikke har kunnet holde til de
forventninger, man stillede, medens
produktionen stod på. KGH søgte
længst muligt at holde de to forud-
gående års prisniveau for laks, ikke
alene i egen interesse, men også for
i videst muligt omfang at undgå at
genere de danske laksefiskere, hvis
priser hovedsagelig er afhængig af
prisniveauet på auktionerne, og som
derfor er særlig udsat, hvis udbuddet
er for stort. En pristilpasning var
imidlertid nødvendig, hvis der skulle
ryddes op i de store lagre, og sam-
tidig måtte der inddrages markeder,
hvor prisniveauet for laks som helhed
er lavere end på det hjemlige. Dette
gælder bl. a. USA, hvor det dog på
den anden side er værdifuldt at have
den grønlandske laks introduceret for
det tilfælde, at produktionen i 1965
skulle sætte nye rekorder.
Sverige, England, Holland, Belgien,
Tyskland, Svejts og Norge har i dag
aftaget hovedparten af KGH’s pro-
duktion — ja, selv til visse Østlande
har den fundet vej. Det er ikke sket
uden prismæssige ofre, men det har
været nødvendigt for at bibringe både
røgerierne og forbrugerne i disse lan-
de kendskab til den grønlandske laks
kvalitet og særlige egenskaber.
Hvordan markedet vil blive til
næste år, kan ingen sige endnu. Det
ved man først hen på foråret 1966,
når vi har nået den egentlige sæson
for forbruget. På baggrund af denne
meget betydelige usikkerhed har det
været nødvendigt at sætte indhand-
lingspriserne for laks betydeligt ned.
Priserne er dog af samme grund sup-
pleret med en bonusordning, som gi-
ver mulighed for betydelige og hur-
tige efterbetalinger til fiskerne, hvis
det lykkes at opnå gunstige priser.
Fra handelsinspektoratet oplyses det
over for „Grønlandsposten", at direk-
\? ..........'

sukulugssaK pitsaoKatcKangitsoK
Kivdlålugtumik pulik
avdlanit mardloriåumik ivsoKarneruvoK
taimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik
susungneKartardlune.
BRØDR. BRAUN
Dantr.arkime sukulugssaliorfit angnersåt
1 —2,5 kg Prima kr. .... 1,50 Sekunda kr. 1,25
2,5-3 „ .... 2,00 1,50
3 —4 „ .... 2.50 2,00
4 —5 „ .... 4,50 3,50
5 —7 „ .... 5,00 4,00
7 —9 „ .... 7,50 5,00
Over — sivn. 9 kg .... 7,50 5,00
Tid efter anden hører man om fi-
skekuttere, der er påsejlet af skibe
og sunket kort efter. Ofte har så-
danne kollisioner tab af menneskeliv
til følge, fordi der simpelt hen ikke
levnes besætningen tid til at komme
op af lukaf og få redningsmidler sat
i vandet.
Disse ulykker sker som oftest om
natten, når alle er gået til køjs og
ingen holder opsigt med om anker-
lanternen brænder. Ofte viser det sig
at sigtbarheden tilmed har været
yderligere nedsat af tåge.
Fiskere i danske farvande der gang
kapisigdlit tunit-
sivigssaKalersut
KGH-p atuagagssiå agdlagtoK — kapisigdlit akigssaisut uper-
nåK sujunersutigineKartut atorneKåsassut KNAPP ama KGH
isumaKatigitut
ukioK 1964 Kalåtdlit-nunåne kapisi-
ligpagssuaKarfigtut erKaimaneKångit-
sornaviångilaK. Kalåtdlit-nunåta dan-
skit aulisartuisa Østersøp kapisilinik
tunissagssiarisimassait angungajavig-
simavai, 1964/65-ime 1400 tonsit mig-
ssiliordlugit amerdlåssuseKarsimassut.
KGH-orientering ilåtigut agdlagpoK,
taimåitumik takuneK ajomångitdlui-
narpoK nunanut avdlanut tunissaKar-
tarnerup angnertunerulersineKamera-
tiguinaK kalåtdlit danskitdlo tunissag-
ssiait tamåkerdlugit atorfigssaKarti-
neicarsmaussut.
OKautigissariaKarpoK tunitsiviussar-
tut ilait (imaKalo pingårtumik Dan-
marke) kalåtdlit kapisilinik kajunge-
rissaKarpatdlångingmata, pissutau-
vordlo Kalipautimikut, orssoKåssutsi-
mikut susungnimikutdlo Østersøp ka-
pisilinit avdlaunerungåtsiarnerat. tu-
nitsivigssanile avdlane taimåitunik i-
luarissaicartune canadamiut amerika-
miutdlo kapisilé Stillehavime pissari-
neKartartut akikinerungårtut su-
ngiusimavait.
Kalåtdlit-nunåne nioncutigssiarine-
Karsimassune KGH-p 70%> sivnitsiar-
dlugo niorKutigssiarisimavai, månalo
tunissaKarneK ingerdlavdlualersi-
mangmat — måssa sule tamåkerdlugit
tunineKarsimångikaluartut — inemi-
vigsså takuneK ajomarungnaersima-
vok, erninaK taiginariartigo tunine-
Karnerine akigitineKartut ilimagissa-
mit inornerusimassut, KGH-p sapi-
ngisane nåpertordlugo ingminuinaK
encarsautiginane ukiune mardlungne
sujulinitune akit atatiniarsimagaluar-
pai, akinigdlo atatitsiniamermine
danskit kapisilingniartartue igdlersor-
niarsimavåitaoK, tåukume auktionine
akiussartunit kisiat isumavdlfltigssa-
Karput, taimåitumigdlo akornuseme-
Karsinauvdlutik amerdlavatdlårtunik
tåssångåinaK sannimiussissoKåsagpat.
akinigdle nalerisainigssaK pissaria-
KarsimavoK toncortarpagssuit piame-
Kåsagpata, tamatumungalo peKatigi-
titdlugo tunitsivigssat avdlat ilångu-
tariaKarsimåput, tåssa tunitsivigssat
Danmarkimit akikititsinerussut. tai-
matutdlo tunitsivigineKarsimassut i-
lagåt USA. akikititsiviusimagaluar-
tordle iluatingnardluarpoK, pingårtu-
mik kalåtdlit kapisilingnik niorKutig-
ssiomerat 1965-ime Kutdlariameror-
idsagpat.
KGH-p nioricutigssiaine amerdla-
nerpåt Sverigemut, Tuluit-nunanut,
Hollandimut, Belgiamut, Tysklandi-
mut, Schweizimut Norgemutdlo tuni-
neKarsimåput — agdlåme Europap
kangiane nunat ardlalialuit tunitsivi-
gineKarsimåput. taimale tunissaKar-
nerme akitigut pigdlissuteKartariaKar-
simavoK, tamånale pissariaKarsima-
vok nunane tåukunane pujorivit pi-
sissartutdlo kalåtdlit kapisilisa pitsåu-
ssusinik ingmikorutåinigdlo ilisima-
léhdjirf fyl)
anGlI
ssaKalernigssåinik pigssarsiaKartisa-
gåine.
ukioK måna tunitsivigssat KanoK i-
kumåmersut sule OKautigineKarsinåu-
ngikatdlarput, tamåna aitsåt 1966-ime
upernalemerane atuivfigssaK nagdli-
ugpat ilisimaneKarsinaulerumårpoK,
taimatut angnertunik nalorninarto-
Kamerup pissariaKartilersimavå ka-
pisigdlit tunissautitaunerine akisa
migdlineKamigssåt. tamånale pissuti-
galugo akit bonuseKartugssångortine-
Karsimåput, taimailiornikut angner-
tdnik pilertortunigdlo aulisartut ta-
pivfigineKarsinaulisåput, akit pitsau-
ssut anguneKarsimagpata.
handelsinspektorateKarfingmit A-
tuagagdliutinut nalunaerutigineKar-
poK direktør Hans C. Christiansen u-
ngasingitsukut Manitsumlkame
KNAPPP-ip sivnissuinik oKaloKate-
KarsimassoK. isumaKatigissutigine-
KarsimavoK upernåK Københavnime
atautsiminenme kapisigdlit akigssåi-
tut sujunersutigineKartut KNAPP-ip
aulajangivigsumik OKauseKarfiumå-
ngikatdlagai atortineKåsassut. akit su-
junersutigineKartut Kavdlunåtdme ta-
kusinauvatit.
på gang bliver opskræmt vel meldin-
ger om sådanne ulykker, er i åen
senere tid begyndt med at forsyne
deres fartøjer med radarreflektor, der
intensiverer det ekko som kutteren
ellers ville give på et fremmed skibs
radarskærm.
Denne radarreflektor er en såre en-
kel anordning, der består af 3 stk-
cirkulært udskåret metalskiver med
en diameter på 25 cm og sat sammen
så alle tre flader står vinkelret Pa
ninanden. Når en radarstråle rammer
denne reflektor vil strålerne blive
kastet tilbage i samme retning, som
den kom fra. Det har vist sig, at en
sadan reflektor forårsager at kutteren
iagttages på afstande op til 6 sømil af
radarobservatører, og at anordningen
beholder sin effektivitet i dårligt vejr,
nar kutterskroget periodisk er skjult
for iagttageren af høj sø.
Reflektoren kan anbringes som en
fast anordning på mastetoppen eller
simpelt nen hejses op en en flagline,
men det anbefales, hvis grønlandske
fiskere anskaffer en sådan, da at mon-
tere den fast i masten i lighed med
hvad fiskere i denne del af riget gør;
Prisen for en radarreflektor leveret i
København ligger i øjeblikket på ca-
kr. 150,— og kan rekvireres igennem
Den kongelige grønlandske Handel-
Det kan måske siges, at trafik-
ken i grønlandske farvande ikke er
så tæt, at en sådan anordning skul-
le være påkrævet i kuttere.
Hertil må bemærkes, at såfremt
et fartøj kommer i nød og skal ef-
tersøges) vil det være en meget
stor hjælp for de radarforsynede
skibe, der er sat ind i eftersøgnin-
gen, om den eftersøgte har en ra-
darreflektor, der kan forstærke
hans ekko.
Jo mindre det eftersøgte fartøj er>
jo større værdi har reflektoren. Men
en del held kan man måske fra et sty-
rehus kunne opdage en 20’ båd i uro-
lig sø i ca. 1 sømils afstand, men har
den en reflektor på sin mast eller sur-
ret til en bådshage eller lignende, der
holdes i vejret, vil den kunne iagtta-
ges betydelig længere og således være
afgørende i redningsarbejdet.
Vurderet efter den udgift, fiskeren
sætter sig i ved anskaffelsen af en
radarreflektor, burde enhver fisker
anskaffe sig en sådan. Det kan betyde
frelse af hans eget liv, når nød er Pa
færde.
G. J. A. Hansen.
umiartortunut imåne
navianaitdlisaineK
tutsiutåinarpoK aulisariutit umiar-
ssuarnit aporneKartut tamatumalo ki-
ngunitsiångua kivissut. taimatut a-
ngatdlatit ingmingnut aportarnerat i-
nup inuneranik akeKarajugpoK, a-
ngatdlatip inue inimingnit aninigssa-
mut ånangniutinigdlo piarérslnigssa-
mut pivfigssaKarneK ajormata.
taimatut ajunårtarnerit unu am e a-
ngatdlatip inue tamarmik inangatit-
dlugit kitsavdlo icutdlia ikumanersoK
nåkutigineKartinago pigajungneruput.
erssernerdlugkajugpoK pujornera pi-
ssutigalugo.
Danmarkip imartaine aulisartut a-
junårtamemit taineKartartunit åni-
lårtineKartuartut uvdlune kingug-
dleme angatdlatimingne atortulersui-
lerput, radarip angatdlåmit avdla-
mérsup maligaussainit erKorneKarå-
ngamik maligaussanik såkortusaiv-
dlutik utertitsissartunik.
radarip maligaussaisa aporarfiat
tåuna pissariungivigsumik sanåjuvoK,
sagfiugagssanit såtunit, angmalortunit
pingasunit tukimut 25 centimeterinik
angnertussusilingnit katitigaugame. a-
porarfik radarip maligaussainit er-
KomeKarångat maligaussat aggerfing-
mingnut utertarput. påsineKarsima-
vok aulisariut taimåitumik pilik ra-
darilingmit sømilinik arfinilingnik su-
le ungasissuseKardlugo malugineacar-
sinaussoK, silalo ajortume aulisariut
malingnit tarrisineKartartitdlugulunit
radarikut issigissaK avdlångorneK
(såkukitdlineK) ajortoK.
radarip maligaussaisa aporarfiat
nåparutip nuata Kånut aulajangeme-
KarsinauvoK erfalassuvdlunit agdlu-
naussartånik pitugdlugo amuneKarsi-
nauvdlune, kalåtdlitdle aulisartut tai-
måitumik pigssarsisagaluarpata inå-
ssutiginarpoK Danmarkime aulisartu-
ANGLI llugdleic pllsaussoK
A/S WRIGHT, THOMSEN & KIER
civilingeniører og entreprenører
ingeniørit entreprenørit
Alborg — København — Arhus
tut iliordlutik nåpanimut atavigsu-
ngordlugo aulajangerssortåsagåt. er'
KartorneKartOK måna 150 kr. mig®51'
liordlugit Københavnime akeæarpoK
KGH-lo avKutigalugo pisiariniame'
Karsinauvdlune.
imana onartoKarsinauvoK Kaldt'
dlit-nunåta imartaine angatdlatit
sule ima amerdlatigilersimångitsut
erKartorneKartutut itumik pHeT'
suinigssau pissarianarane. tamatU'
munga tungassumik oKautigineKa-
saoK angatdlat ajornartorsiortoK
ujameKdsagpat angatdlatit ujar-
dlersut radarigdlit agsorujugssuaK
iluaKutigisagaluaråt u jag an rada-
rip maligaussainut aporarfingmik
maligaussanik såkortunerussungor-
titsivdlune utertitsissartumik Pe'
Karaluarpat.
angatdlatit ujarneKartut migdUar'
tomerat ilutigalugo radarip maligaU'
ssaisa aporarfiata iluaKutaunera ag-
dliartortarpoK. angatdlat isigkatut 20-
tut takitigissoK magdlersumitoK sø"
mile atauseK migssiliordlugo ungasig'
tigalugo iluagtitsigåine aKUgtarfing'
mit takuneKarsinauvoK, angatdlatdle
erKartorneKartutut itumik nåparumi'
ne peKarpat imalunit nigsingmut av-
dlamutdlunit Kilerssussamik Kutdlar'
simatitaKarpat sule ungasingnerujuS"
ssuvdlugo takuneKarsinauvoK. tamåna
ånåussiniarnermut pingåruteKarujug"
ssuartugssauvoK.
aulisartoK radarip maligaussainu
aporarfingmik pisissup aningaussar-
tutai ikeKingmata, pisiap iluaKUsisi'
naunera erKarsautigigåine, aulisartu
tamarmik taimåitumik pisissariaKara-
luarput. taimåitoK ajunåmigssaralua-
me inunerup ånåuneKameranut pis®u"
tausinauvoK.
G. J. A. Hansen.
6