Atuagagdliutit - 22.07.1965, Síða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. arxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon (01)86 11 99
Årsabonnement ............. kr. 25,00 mngme sinerissap
Løssalgspris .............. kr. 1,00 kujatdliup naKiteriviane
pissartagaxarnex uk.........kr. 25,00 naKitigkat
pisiarinexarnerane ........ kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI - GODTHÅB
En stor fejltagelse
J- F. Ordene „mangel på arbejds-
raft“ har i de senere år haft en ilde-
varslende klang i den grønlandske
verdag. Det gælder ikke alene kvali-
lCeret arbejdskraft til anlægsvirk-
s°rnheden, det angår også nu i høj
grad arbejdskraft til fiskeindustri-
virksomheden, der skal udnytte den
°rte sommersæson.
Den sidste rapport om arbejdskraft-
^uationen er langt fra opmuntrende.
Hv>s situationen ikke forbedres, er
JS“an bange for, at industrivirksom-
hederne i Diskobugten vil give et sam-
^et underskud på 1,7 mili. kr. mod et
rorventet overskud på 1,3 miil. kr. ved
|uld udnyttelse af anlæggenes kapaci-
tG‘t- I de nordlige fangerdistrikter er
urbejdskraf tsituationen nu så for-
tvivlet, at den dag ikke er fjern, da
skibene må sejle med kullene igen,
hvis ikke modtagerpladsen selv kan
stille arbejdskraft til losningen.
Lu de små steder i fangerdistrikter-
oe er det forståeligt, at det somme
tider kan knibe med at stille den nød-
vendige arbejdskraft på benene. Folk
tra disse steder flytter jo til de store
dyer med industrianlæg. Men hvad er
årsagen til, at det er så svært at
remskaffe arbejdskraft til industri-
anlæggene i byerne? I forårsmåneder-
ne var arbejdskraften til fabrikken i
Sukkertoppen så vanskelig at frem-
skaffe, at kommunalbestyrelsen en
overgang lukkede for spiritussalget,
tuet samme overvejede man i Godthåb,
da fabrikken ikke længere kunne
hiare tilførslerne fra bundgarnsfiske-
riet.
noget at etablere flere industrianlæg,
men hvis det skyldes andre årsager,
må det være på tide, at vi grønlæn-
dere tager os sammen og prøver på at
forstå, at industrianlæggene er bygget
for vores skyld, for at vi skal have
mulighed for at skabe en højere leve-
standard gennem øget produktion.
Hvad kan det nytte, at vi råber om
ligeløn og ligestilling i alle henseen-
der, når vi er ligeglade med at opnå
ligestilling, hvad pligter angår? I alt
for mange år er vi blevet forkælet og
beskyttet på alle områder. 1 disse
nye tider er der ingen grund til at tro,
at vi fortsat sløvt skal se til og vente
på, at danskerne som sædvanlig skal
klare ærterne for os. Den gamle men-
talitet må vi se at vokse fra hurtigst
muligt, hvis vi ikke skal sejles agter-
ud i udviklinger
En af de største fejltagelser ved
igangsættelsen af den rivende udvik-
ling er, at man samtidig fra ansvarlig
side ikke har startet en storstilet
folkeoplysningskampagne for at in-
formere det grønlandske folk om,
hvad der kræves af en moderne sam-
fundsborger. Mange problemer, som
man i dag kæmper med, skyldes den-
ne fejltagelse. Man kan ikke forvente,
at et jægersamfunds mentalitet skal
ændres totalt af sig selv i løbet af
10 år.
.d os nu få rettet denne fejltagel-
se. Lad landsrådet på det ordinære
møde grundigt drøfte den uheldige
situation, vi er kommet i og forsøge
at finde udveje frem, hvordan man
Er befolkningen i Grønland så fåtal-
lg, at man ikke længere kan klare
~6 eksisterende industrianlæg? Hvis
uet er tilfældet, kan det ikke nytte
kan organisere en folkeoplysnings-
kampagne, der skal gøre det lettere
for grønlænderen at blive en moderne
samfundsborger.
kukuneK
'L E. oKauseK sulissugssaileKineK u-
^une kingugdleme nunavtine uvdlui-
Uarne anunerme årdlerinartumik ni-
PøKarsimavoK. tamåna sungiusarsi-
uiassunik sanaortornerme sulissug-
SsaKarniarnermut tungåinarungnaer-
L°k, åmale aulisagkanik sulivfigssuit,
aUssaK naitsoK iluaioitiginiardlugo ni-
°rKutigssiomiartugssat, sulissugssa-
Karniarnerånut mikingitsumik tunga-
Jersirnavdlune.
sulissugssaKamiameK pivdlugo ma-
.uaerutit kingugdlit nuånåjatdlang-
uångeKaut. oKautigineKarpoK suli-
ssugSSaKarniarneK pitsaunerulingigpat
Eiskobugtime sulivfigssuit atautsimut
arnigartoruteKåsangatineKartut 1,7
jbill. kr-nik, nauk pisinaussåt tamå-
herdlugo niorKutigssiorfigineKartug-
Pata ilimagineKarsimagaluardlune i-
uanfiruteKarumårtut 1,3 mili. kr-nik.
PbUartoKarfingne avangnarpasigsum-
Une sulissugssarcarniarneK måna ima
aJ°rnartigilersimavoK ungaslngitsukut
aaniarhtigssat pajugutaugaluit oricu-
ariaKalisavdlutik, nunaKarfit pajung-
hØKartut sulissugssanik nangmingneK
P'gssarsisinåusångigpata.
bunaicarfmguane avangnarpasigsu-
n,e ilanikut sulissugssaileKineKartar-
?maungmat tupingnångilaK, tåvanime
Jhuit kujåmut igdlOKarfingnut suliv-
^SssuaKarfiussunut nugteiput. sunale
Pissutaunerpa igdloKarfingne suli-
SsugssaKarniarneK taima ajornarti-
Sibgmat? upernåp Kåumataine Ma-
Pitsume sulivfigssuaK ima sulissug-
SsaileicisimatigaoK imigagssamik nior-
huteKarneK kommunalbestyrelsip ma-
UssariaKarsimavdlugo agdlåt. taimai-
•ornigssardlume ama isumaliorKuti-
SmoKaleraluarpoK Nungme bundgar-
erssornerup n alåne nioriuitigssiag-
SsaUgaluit uneråinalermata fabrikime
SulissugssaKånginera pissutigalugo.
kalåtdlit ima ikigtigaugut fabrikit
Piorérsut nåmagtumik nioricutigssior-
niSssåt artulersimavdlutigo? taimåi-
®aSpat måna amerdlanerussunik su-
Uvfi
igssualiornigssamut pissutigssae-
angisoK
rusimåsaoK, tamånale avdlanik pissu-
teKarpat måna pivfigssångorsimavoK
kalåtdlit ilatsiatårungnaerdluta påsi-
savdlutigo sulivfigssuit sananeKarsi-
mangmata uvagut pivdluta, niormitig-
ssiomerup angnertunerulemeratigut
inuniarnikut atugkavut pitsauneruler-
Kuvdlugit.
sumut iluaKutåusava naligingmik
akigssauteKalemigssamik tamatigut-
dlo naligigsitaunigssamik nivdliaga-
luaruvta, sumiginardlugule pissug-
ssauvfit tungaisigut naligigsitaunig-
ssaK? ukiut amerdlavatdlåt nukagti-
neKardlutalo tamatigut igdlersome-
Karsimavugut. ukiune nutåne måku-
nane pissutigssaKångilaK isumaxar-
tuåsavdlune suniarata issigingnågina-
raluaruvta soKutåungitsoK, ataguåsit
Kavdlunårssuit ikiutdlarumårmatigut.
airagugssaK puigordlugo erKarsartar-
nerput KångemiartariaKarparput pi-
årnerpåmik, ineriartomerup Kalalia-
nerane kingussåusångikuvta.
ineriartomerssup autdlartlneKame-
rane kukussutausimassut angnerpåt
ilåt tåssa, tamåna pexatigalugo aki-
ssugssaussut tungånit angnertoidssu-
mik inungnik Kåumarsainiamermik
pilersitsissoKarsimångingmat kalåtdlit
påsitiniardluta inoKatigingne nutåli-
aussune inugtåusagåine piumassari-
neKartut såssut. ajornartorsiutit uv-
dlumikut akiorniagkavta ilarpagssue
kukunermit tamatuminga pissuteicar-
put, ilimagineKarsinåungilarme inui-
ait ingmingnut nålagaralutik piniar-
tånermik inåtigssarsiuteKarsimassut
eraarsartausiat ukiut Kullnait inger-
dlaneråne isumaminik avdlångordlui-
narumårtoK.
kukuneK tamåna måna iluarsiniar-
tigo. landsrådip måna atautsiminig-
ssamine sukumissumik OKatdlisigini-
ardliuk pissuseK pitsåungitsoK atuat-
dlagsimassarput, avKutigssiuniardlu-
gulo inungnik KåumarsainigssaK, ka-
låtdlip indKatigingne nutåliaussune i-
nugtaulemigssånik OKilisaissugssas,
KanoK årKigssuneKarsinåusanersoK.
Fåreavlens 50 års jtibil æum
UNDGÅ ST
(Fortsat fra forsiden)
og siden kolonisationens begyndelse
havde en række danske embedsmænd
holdt får til supplere provianten med.
Men det var med Walsøes forsøg, at
der rigtigt kom igang med fåreavlen
i Grønland.
— Der er virkelig grund til at fejre
fåreavlens start som en af de vigtigste
begivenheder i det grønlandske folks
historie, fortsatte pastor Egede. Det
er glædeligt, at fåreholderne har for-
stået vigtigheden heraf og har rejst
en mindesten for den mand, der har
æren for fåreavlens gode start.
Det viste sig hurtigt, at man havde
valgt den rette mand til at lede fåre-
avlsforsøget i Grønland. Walsøe var
ikke alene fortrolig med rationel fåre-
avl, men også var i besiddelse af le-
derevner, energi og ordenssans, netop
de egenskaber, der kræves af en
mand, der skulle udføre et pionerar-
bejde.
Han kom til et land, som var helt
anderledes end de lande, hvor han
havde arbejdet med får. Landet, hvor
han skulle udføre sin pionergerning
var barskt med lange og strenge vin-
tre. Men til trods herfor påbegyndte
han sit arbejde med liv og sjæl. Han
var leder og lærer på een gang og
måtte arbejde med sine lærlinge til
daglig. Dette var et særsyn for grøn-
lænderne, som var vant til, at de dan-
ske sad på deres kontorer og regerede
uden at have føling med det praktiske
arbejde.
Walsøe forlangte meget af sine folk
og optrådte meget bestemt over for
sine medarbejdere. Derfor blev han
beskyldt for at være en meget streng
leder, men dette var dikteret af ønsket
om at opdrage grønlænderne i hans
distrikt til husdyravlere. Oprindeligt
var det meningen, at fåreavlen skulle
være bierhverv ved siden af sælfang-
sten, men denne tanke huede ham
ikke. Nej, fåreavlen skulle være et
selvstændigt erhverv.
Pastor emeritus Gerhard Egede, Narssan,
holder hovedtalen ved afsløringen af min-
destenen.
palase soraerneK Gerhard Egede, Narssan,
ulérsinerme ingmikut KinuvigineKardlune
onalugiartoK.
for fåreholdererhvervet. Louis Jensen
fortalte, at den sten, man havde valgt
til mindestøtten var hugget til af
Walsøe selv, idet stenen var brugt som
gangsten ved fåreavlsstationen i Ju-
lianehåb. Kommunalbestyrelsesfor-
mand Jokum Kleist mindede sine bys-
børn om at værne om den mindesten,
der var rejst for byens og distriktets
store foregangsmand. Afsløringen
sluttede med, at Wolsøes mangeårige
tjenestepige fru MitdlåraK Motzfeldt
nedlagde en krans ved mindestenen.
Efter den højtidelige afsløring af-
viklede man det store udendørs pro-
gram. Et imponerende hesteoptog gik
I-------------------------------
UNDGÅ STANDSNING AF
„GRØNLANDSPOSTEN"
Husk ai betale abonnement
for 1965
Afuagagdiiutinik pissar-
tagalingnui
1965-ime pissartagaKarnivsinut
akiliutigssavse akilernigsså
erKaimaniarsiuk; akilTngitsut
pajungnekåsaisangmata
-----------------------------—______I
igennem byen til sportspladsen, hvor
ringridning og tovtrækning fandt sted
i overværelse af et begejstret publi-
kum.
Festen sluttede med en stor sam-
menkomst i byens forsamlingshus,
hvor der var 250 gæster. Her blev der
holdt en række taler bl. a af fårehol-
dernes æresgæster statskonsulent Reg-
nar Asgeirsson, der er broder til Is-
lands præsident og direktør Hans C.
Christiansen. Regnar Asgeirsson ud-
trykte i sin tale sin glæde over sit be-
søg i Grønland. Dette betød, at hans
store ønske blev opfyldt. Han udtalte,
at der er nu oprettet to lærepladser
på gårdene i Island for unge grønlæn-
dere, og at der skulle ikke være nogen
i vejen for, at en konsulent fra Island
rejser rundt til fåreholderne for at
delagtiggøre grønlænderne i islændin-
genes erfaringer.
Før dansen begyndte imponerede
byens dygtige organist Avåt med sit
spil på elektrisk hammondorgel, der
er den eneste af sin art i Grønland.
Folk fra Igaliko sang deres hjem-
stavnssange og festen fortsatte til på
de små timer til tonerne af realskolens
pigtrådsorkester. Der blev danset med
liv og lyst, og her imponerede den 74-
årige Savfine Kristiansen moder til
fåreholderformand Abel Kristiansen,
der dansede og pjankede så kåd som
en 17-årig. Julut.
tuberkulose akiorniardlugo sulinlartut fapersersukit
☆ ☆ ☆ RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆ ☆ ☆
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
Hans arbejde og bestræbelser var
ikke forgæves. Inden han døde ople-
vede han, at et af hans elever, Otto
Frederiksen bosatte sig på et ubeboet
sted med fåreavlen som det eneste er-
hverv. Otto Frederiksen drev sin fåre-
avl efter sin læremesters metoder og
hans bedrift blev kronet med held.
Dette gav stødet til, at unge fårehol-
dere fulgte Otto Frederiksens eksem-
pel, og dermed var grundlaget lagt
for fåreavlens fremgang og stabilise-
ring i Grønland i de senere år.
VELLYKKET FEST
Bestyreren af fåreavlsstationen
Louis Jensen mindedes i sin tale sin
læremester Walsøe og hans indsats
Navnlig navne - ukupungoK
Den ældste 1 Kangåmiut, Grethe Petrus-
sen, fylder mandag den 2. august 85 år.
KangSmiune utoricaunertaulersoK, Grethe
Petrussen, atausingornerme augustip åipa-
ne 85-inik uklOKallsaoK.
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nu t Kalorssuit a-
tomeKarnerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piårnerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
\ristensens
VAADBINDERI %
SKAGEN • TELE 414 77 • ETABI 1879

Jernstærk brun
og sort box
herresko med
sklndfoer og
ARMY såler.
Fra 40—47 n*
Alle nr. AZ.Ua
90 dages garanti
Danmarks bedste sko til prisen
Provinsordrer pr. efterkrav med
returret.
SMALLEGADE 12—14 - KBH. F.
angutinut skUt box-it Kernertut
kajortutdlo nlngusdrujugssuit
amemik ilupaKutigdlit såkutfltdlo
kamigpaisa alugissartagåinik
alugdlit.
Danmarkime skilt pitsaunerssait
akimingnut nalereutut
ASSERBOHUS KOSTSKOLE
HOVEDSKOLE — REALEKSAMEN — 2-ÅRIGT KURSUS
8. og 9. KL. — STATSKTRL. AFGANGSPRØVE
Drenge og piger fra 7—17 år
Program tilsendes.
Henvendelse om optagelse til efter sommerferien må ske snarest.
FORSTANDER J. FRIIS, ASSERBO PR. FREDERIKSVÆRK
Tlf. Liseleje 533
I fritiden: tennis, svømmebassin, ridning, dans, musik, maling, idræt, hobby
Dybfrysning i Grønland
er aktuelt
Gør det hjemme — og vær ikke afhængig af årstiderne. Jeg kan tilbyde
Dem en dybfryser til kr. 588,00, der rummer 115 liter og er af det bekendte
Gram-fabrikat.
De første 50 kr. af fragten er includeret i prisen. Skriv til mig. Jeg
sender også gerne brochurer.
Firma P A H L A, Ægirsgade 36, København N.
Hundested Motoren
DEN MEST LYDSVAGE MOTOR
motdre nipikinerpåx
16—375 HK
FÅ DEN LEVERET MED
3-BLADET OMSTYRBAR
SKRUE, som er specielt
egnet til jagt på hvaler,
sæler og andre havpatte-
dyr.
Isskrueblade i alumini-
umsbronze er nu stan-
dardudstyr, kan også på
bestilling leveres med ud-
vendigt gummistøtteleje
omkring forenden af skruehovedet. Dette giver en lydsvag gang at
skrueakslen samtidig med, at denne understøttes ved kørsel i is.
pingasunik uluterneKarstnaussunik ulungnalingnik sarpilerdlugo piniar-
niaruk, tauva arfangniarnerme, puisstniarnerme milumassunigdlo imarmiu-
nik avdlanik piniarnerme afordluarstnaussangnik mofåreKaltsautif.
ulungnat sikusiutit aluminiumsbronzeussut måna sanaortugkane atome-
xarput, ingmikutdlo piniarnøKartitdlugit sarpit niaxussåla sujumut isuafa'-
tungågut si I ai i mi kut gumminik lejigdlit pinexarsmauput. sarpTt taiméitut
akselé nipikitsuararssuput sikusiortitdlunilo gummit lejit akselimuf igdler-
sulåuput.
A/s Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
11