Atuagagdliutit - 22.07.1965, Page 16

talt med erfarne slædekørere og ingen
af disse havde været ude for det.
Med venlig hilsen.
A. Lund Petersen.
Læge.
Jakobshavn.
Har De oplevet tordenvejr, så skriv
til os. Vi videresender brevet til over-
ingeniøren.
Fra
LÆSERNE
Har oplevet tordenvejr
under en slædekørsel
Fra læge A. Lund Petersen, Jakobs-
havn, har vi modtaget følgende brev
til overingeniør, cand. polyt. Berthel
Thomasen:
I anledning af Deres artikel i Grøn-
landsposten 11/6-65: Tordenvejr og
lynnedslag i Grønland, skal følgende
oplyses: I efteråret 63 (62?) kom jeg
under slædetur 5—6 km nord for Ja-
kobshavn ud for et kraftigt tordenvejr
og samtidig kraftig blæst og sne- og
haglvejr. Jeg tabte hurtigt oriente-
ringsevnen, men overlod til hundene
at finde vej hjem. Under dette måtte
jeg vende ryggen mod kørselsretnin-
gen. Pludselig lød som en hvislen i
luften, umiddelbart fulgt af et kraf-
tigt lysglimt og dette umiddelbart
fulgt af et eksplosionsagtigt torden-
skrald. Lysglimtet var af ret lang va-
righed, og jeg så herunder landskabet
træde frem underligt hårdt og skarpt.
Hundene, som absolut ikke skræm-
mes af skud eller eksplosion, blev
bange, spredtes i vifteform (8 hunde)
og ligesom sank i knæ — for så snart
tordnen var ovre at styrte hjem hur-
tigst muligt.
Det er iøvrigt meget sjældent at kø-
re hundeslæde i tordenvejr. Jeg har
De gamle kivfat og tjenestemændene
kavfe akuserneKangitsoK
pikunardlumartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamk
pissutut mamartigissoK
Jeg vil gerne kommentere nogle af
Jens Simonsens påstande i interviewet
med ham i „Grønlandsposten“, der
udkom den 29. april, om forholdene i
kivfat-tiden. For mig, der har oplevet
denne tid, passer nogle af ordene ikke
helt. Der er også visse ting, der kan
misforstås af læserne.
Jens Simonsen har ret, når han
siger, at vi var aflønnet efter en æld-
gammel instruks. Da jeg startede som
kivfaK, tjente jeg 202 kr. om året, 16
kr. om måneden. Jeg skulle endda
være forsørger for mine søskende og
min mor! Vi var seks personer i huset.
Enhver kan nok forstå, at en kivfaK
ikke havde de bedste kår. Fra 1911 til
1921 tjente jeg 2572 kr.
Der er måske nogle, der vil sige, at
varerne kostede så godt som intet
dengang. Det er rigtigt, men vi havde
ingen muligheder for at tjene penge
udover lønnen. Vi kunne have mange
timers overarbejde, men vi fik ingen
overtidsbetaling. Den eneste gang, vi
så noget til penge, var, når vi hævede
vores månedsløn. Når jeg tænker på
disse tilstande, jeg har oplevet, undrer
det mig, at man aldrig rører ved pen-
El-
■priserne
I overensstemmelse med ønsker fra
G-60 forhøjedes tarifferne på elektri-
citet pr. 1. april 1964 med 10 øre pr.
kilowatt. Forhøjelsen skulle dels have
til hensigt at begrænse forbruget og
dermed mindske behovet for kapaci-
tetsudvidelser, dels skulle den med-
virke til at give elværkerne bedre
dækning for driftsomkostningerne.
Man har altså allerede dengang vil-
let skabe en sammenhæng mellem
prisen på elektricitet og elværkernes
rentabilitet. Siden 1. januar 1965 er
prisen på solarolie til institutioner
imidlertid faldet fra 34 øre til 25V2
øre pr. liter, og da en besparelse på
25 pct. i brændstofudgifter må have
en meget væsentlig indflydelse på el-
værkernes økonomi, vil jeg gerne
spørge, om man i GTO overvejer en
nedsættelse af el-tariffeme.
Jeg er klar over, at der siden 1.
april må have været omkostnings-
stigninger, der har haft nogen indfly-
delse på økonomien, men næppe så
meget, at tariffen ikke vil kunne ned-
sættes med flere øre pr. kilowatt uden
at forringe rentabiliteten.
Peder Bjerrum,
Angmagssalik.
Hollandimiut kavfiliSt
aser orterdl uarsimassoK
MORSØ STØBEGODS
St. Kongensgade 63 — København K.
en mand
angut
en glad mand
angut nuanartok
Og hans
tobak

sionisternes forhold i overenskomst-
forhandlingerne. Efter min mening er
det højst påkrævet, at også pensioni-
sternes forhold bliver forbedret.
Når de udvalgte folk kender pen-
sionisternes tidligere vilkår og endda
kan udtale sig om dem i bladene,
hvorfor vil de så ikke arbejde for, at
pensionisterne får bedre vilkår. Mon
ikke de ved, at nogle af de omtalte
pensionister lever endnu uden at vide,
hvad de skal gøre og blot venter på
at modtage et tillæg til den smule, de
får som pension.
Jens Simonsen nævnte også, at de
grønlandske tjenestemænd har ret til
en fridag om ugen, for at de kan sup-
plere deres løn ved jagt og fiskeri.
Ifølge interviewet har de ret til en
fridag om ugen året rundt. Men det
var ikke tilfældet, i hvert fald ikke
for os. En sådan fridag om ugen kun-
ne vi få, når alle både var trukket
på land i november, og denne ret
havde vi i fire vintermåneder. Når vi
begyndte at møde kl. 6 om morgenen,
kunne vi ikke længere få en fridag om
ugen.
Jeg vil gerne spørge Jens Simonsen
om, hvor han har fået sin viden fra.
Er det blot noget, han har hørt, eller
findes det i tjenestemandsloven? Hvis
det står i tjenestemandsloven (eller
instruksen) har vi fået endnu ringere
behandling, end vi var berettiget til.
Jens Simonsen nævnte også, at en
sådan praksis ikke kan gennemføres
i dag, da man forlanger, at der skal
arbejdes hver dag. Jeg synes, at denne
påstand er overdrevet. Når man tæn-
ker på de nuværende tilstande, hol-
der man week-end og har ferie. Lyk-
kelige tjenestemænd! Når vi en sjæl-
den gang ville tage en tur, skulle vi
først spørge kolonibestyreren. Jeg ved
ikke, hvorfor vi fik afslag engang
imellem. Efter min mening kan man
slet ikke sammenligne de nuværende
forhold med det, jeg har oplevet.
Nu hører man også engang imellem,
at folk får efterbetaling. Folk, der får
en sådan efterbetaling, kan sagtens!
Jeg siger dette, fordi jeg kommer i
tanker om, at tjenestemændene får en
pengegave, når de har været ansat i
25 år, og når de har 40 års jubilæum.
En tiltalende skik! Men os, der har
været disse år i tjenesten, har kun
hørt om den. Os, der var ansat fØr
1915, har heller ikke fået del i de
sidstnævnte goder.
Adolf J. A. Holm.
Tusind kr. for
et barns liv
Kritik af forsorgsudvalget i
Upernavik distrikt.
Forældreparret fra et af udstederne
i Upernavik distrikt, der fik 1000 kr.
i bøde, tilsyn og afholdspålæg på ube-
stemt tid for at have vanrøgtet deres
tre-årige søn til døde, kommenteres
af lokalbladet „KimugseK" af Knud
Jørring, der bl. a. skriver:
Denne dom er måske typisk f°r
domsafsigelserne i Grønland og fa*'
der måske i tråd med, hvad man Øh'
sker skal være målet for domme i
vanrøgtsager i denne del af Danmark,
men stemmer den overens med vor
retfærdighedssans? Hvordan er det
muligt at befolkningen på udstedet,
som ifølge vidnerne var klar over, at
denne uhyggelige mishandling fandt
sted, bare lod det ske? Hvorfor klage'
de de ikke til politi, læge eller for-
sorgsudvalg?
Forsorgsudvalget på udstedet bar
ganske vist drøftet sagen i vinter
nogle måneder før drengens død, °=
dets repræsentanter besøgte hjemmet
og indprentede forældrene, at barnet
skulle have nok at spise. Alligeve
fortsatte mishandlingerne. Hvorfor tog
forsorgsudvalget ikke sagen op igen-
Hvorfor sørgede man ikke for, at bar-
net blev fjernet?
I retten tilbød faderen med et lettet
smil straks at betale hele bøden, han
havde nemlig pengene. Hvordan ban
havde tjent dem? Jo, medens sagen
blev behandlet af politiet, holdtes
faderen tilbage i arresten i Upernavik,
men da man i Grønland nødig spærrer
folk inde uden at beskæftige dem,
blev han ansat i KGH og tjente undei
sit arrestophold akkurat 1000 kr. Og
han skulle ikke betale for kost og logi-
Knud Jørring slutter sit indlæg-
— I Grønland har vi mange plejebørn,
og om mange af dem ved vi, at de
ikke har det for godt. Den afsagte dom
støtter ikke i særlig grad forsorgs-
udvalgenes bestræbelser for at skaffe
bedre betingelser for børnene. Når det
kun koster 1000 kr., tjent under ar-
restophold, at mishandle sit barn ihjel,
hvad så med andre, lettere tilfælde af
vanrøgt? Jeg synes, det ville være
interessant at høre andres mening o®
denne sag.
522 A
itkjtsø
olieovn
1003
Morsø olieovn 1003 er
forsynet med en luftkon-
troller. Brændstof: Gasolie eller
petroleum. Farve: Olivengrøn med perle-
grå forplade. Højde 92 cm. bredde 54 cm.
dybde 40 cm. Ydelse: 6000 cal./t.
LÆG MÆRKE
TILNAVNET-
HAMMRtHOR
KVALITETEN
SKAL DE NOK HUSKE
HAHfHktHOk undertøj
nioricutigssap mærkea malugeria-
ruk. pitsåussusia erKaimagunarpat.
JACOB JENSEN & CO.
HAMMERUM.
16