Atuagagdliutit - 22.07.1965, Síða 30

Hanstholm havn
når den tages i
fylder
brug i
50 år,
1967
Kan give plads til 400 fiskerfartøjer og koster over 100 miil. kr.
Af TAGE JESSEN
Hanstholm (RB-special).
Hanstholm havn vil som projekt kunne fejre 50 års jubilæum, når den i be-
gyndelsen af 1967 tages i brug. Der vil da være gået et halvt århundrede, siden
Ministeriet for offentlige Arbejder fik bemyndigelse til at lade havnen bygge.
Dengang havde man beregnet, at projektets gennemførelse ville koste 11,4 miil.
kr. I dag kan udgifterne anslås til over 100 miil. kr.
— Hvornår havnen bliver færdig,
afhænger hovedsagelig af vejrforhol-
dene, siger lederen af havnebyggeriet,
ingeniør Chr. Schrøder. Den skulle
have været færdig til oktober 1966,
men vi regner med, at havnen først
kan tages i brug i begyndelsen af 1967.
På det tidspunkt skulle inderhavnen
og østre ydermole være færdig, hvor-
efter man endnu mangler vestre yder-
mole, men den gamle vestre ydermole
er her endnu, så havnen vil være
brugbar på det tidspunkt.
STRID OM HAVNENS BERETTIGELSE
De første arbejder begyndte kort
efter projektets vedtagelse i marts
1917 under ledelse af ingeniør Jørgen
Fibiger. Efter hans død i 1936 blev
arbejdet ledet af Vandbygningsvæse-
net.
I 1942 blev det stoppet af tyskerne,
og området blev evakueret. Den næ-
sten fuldførte vestmole forfaldt, og
efter krigen måtte der ofres 7 miil. kr.
på istandsættelsen.
Derefter blev der rejst tvivl om
havnens berettigelse. Ministeriet
nedsatte i 1948 et udvalg, der kom
til den slutning, at byggeriet ville
volde for store tekniske og økono-
miske vanskeligheder. Kun fiskeri-
erhvervets repræsentant fastholdt,
at havnen burde bygges.
Syv år senere fandt et nyt udvalg,
at havnen alligevel burde bygges. En
række forsøg viste, at man kunne
undgå den frygtede tilsanding — en
M'LI) ItAHKi:
igdlingnamerpåK erKarsautigisinaussat! Danmarkime suku-
Idte tusdmassaunerpåK.
'/omf
— Lige hvad De trænger til. Toms Yan-
kie Bar giver energi og godt humor.
YANKIE BAR
tåssarpiaK pissarianagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitsi-
ssarpoK.
'/omT
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
U
h
HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — kAkor-
tarissanik ilivitsunik ilaKarpoK.
'/oml
I
GULDKARAME ILER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nuånårsaKatigtngniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det kgl. Danske Hof.
H
af de tekniske vanskeligheder, der tid-
ligere var blevet fremhævet. Med den
udformning, havnen nu har fået, er
molerne anbragt på en sådan måde,
at sandet bliver udenfor.
Arbejdet med havnen blev genop-
taget i efteråret 1961. Det blev over-
draget „Hansholm-konsortiet", bestå-
ende af entreprenørfirmaerne Wright,
Thomsen og Kier, Topsøe-Jensen og
Schrøder og E. Pihi og Søn. Entre-
prisen lød på 50 mili. kr. Desuden
skal der bruges 35 miil. kr. til anlæg
på land og 15 miil. kr. til et tysk ud-
dybningsfirma.
KAN KUN ARBEJDE I
SYDØSTENVIND
— Hanstholm havn er vel noget nær
det vanskeligste, man kan bygge, si-
ger ingeniør Schrøder. Den ligger på
et meget udsat sted, men vil af sam-
me grund vel også være den havn,
der yder den bedste beskyttelse og de
bedste betingelser for fiskerne her —
og den vil altid være isfri.
Havnen udbygges som en knast på
et punkt, der rager langt ud i for-
vejen. Der findes ingen naturlig be-
skyttelse. Denne beliggenhed betyder,
at vi under arbejdet ikke er beskyttet
mod andre vinde end sydøstenvind.
Kun med denne vind er vandet så
roligt, at vi kan sende dykkere ned
og tætne omkring de sænkekasser, der
danner moler.
Det kniber navnlig med den østre
ydermole. Til den sættes i alt 73
sænkekasser fra 450 til 600 tons styk-
ket ned med en kran tæt over bunden,
hvorefter det manglende stykke skal
udstøbes, før kranen slipper sænke-
kassen. De største af kasserne har
Rundetårns diameter og er halvt så
høje som Rundetårn — 16 meter.
Der er hidtil anbragt tre sænkekas-
ser af denne type. I kranen hænger
en fjerde kasse, der nu har svajet i
fire ståltove i 14 dage. Hvornår den
kommer ned, vides ikke. Inde på land
står et færdigt lager klar, hvis vejret
en dag skulle bedre sig.
Af de 12 sænkekasser, der skal ud-
gøre forlængelsen af vestre mole, er
de otte kommet ned. Hele sidste som-
mer lykkedes det at få tre ned. Da
vejret var godt i foråret, kom fem på
plads.
— Af de „små“ sænkekasser i østre
tværmole kan vi sætte én ned i døg-
net, hvis vejret er godt, siger ingeniør
Schrøder. Det var vi gjort i en periode
på 16 døgn, da vi fik 16 kasser an-
bragt. Til gengæld kan vejret være
sådan, at der kan gå mange dage,
hvor vi ikke kan arbejde med kas-
serne.
Også de små sænkekasser bliver sat
ned med kran. Hver af dem vejer 80
tons og er af omfang som en stor stue
— 4 gange 6 gange 9 meter.
Selve teknikken med at bygge
moler af sænkekasser er utraditio-
nel. Den bruges i Hanstholm, fordi
man er bange for at ødelægge
kalkbunden med spunsjern. Beska-
diges bunden, risikerer man, at
moleanlæggene undergraves og
ødelægges af den enorme kraft,
bølgerne har. Det er det, der er
sket med den oprindelige vestre
mole.
— Hvis man trækker en lige linje
i nordvestlig retning, rammer man
ikke land før Grønland, forklarer
ingeniør Schrøder. Det betyder, at
bølgerne får en kolossal kraft, når der
er nordvestenvind. Drejer vinden blot
noget i den ene eller anden retning,
dæmpes bølgernes kraft af Skotland
eller Norge.
OGSÅ TRAFIKHAVN
Med gennemførelsen af det nuvæ-
rende projekt bliver der plads til 250
fiskerfartøjer foruden til skibene i en
trafikhavn. Det er muligt senere at
grave et bassin længere inde, så der
bliver plads til i alt 400 fiskerfartøjer.
Havnen er først og fremmest bygget
af hensyn til fiskeriet, men man er
nødt til samtidig at lave en trafik'
havn, fordi der skal være plads til
skibe, der kommer med forsyninger
og aftager de fiskeprodukter, som
landes i havnen. Hele den aktivitet,
der følger med en fiskerihavn, med-
fører tillige omfattende anlæg på selve
havnen og lige omkring den. Der skal
bygges frysehuse, isværker, fiskepak-
kerier og andet, og med tiden skal
man formentlig også have fiskefabrik-
ker.
Ingeniør Schrøder mener, at der
også kan blive tale om færgefart til
Norge. Ruten bliver kortere end fra
Hirtshals, og havnen ligger mere cen-
tralt.
Havnen får en altafgørende betyd-
ning for fiskeriet. Indbyggertallet, der
i dag er godt 1700, ventes at stige
stærkt — nogle mener til 10.000 *
løbet af en halv snes år. I øjeblikket
foregår der da også en stærk udvik-
ling i byen. Hanstholm kommune gØr>
hvad den kan for at skabe muligheder
for tilflytning af industrier, og man
er i gang med et projekt til en ny
skole.
Amerikanerne
udforskning af
har planer om
Mars
Senesf i 1973 bør livsbetingelserne på
foreslår videnskabsmænd.
„den røde planet" udforskes,
Af ARNE HERLØV PETERSEN
København (RB-special).
En ekspertgruppe fra Det amerikanske videnskabelige Akademi har udsendt
en rapport, hvori det hedder, at der er god grund til at tro, at der findes liv på
Mars. For at få dette spørgsmål endelig opklaret, foreslås, at et stort ubemandet
rumlaboratorium sendes til „den røde planet“ senest i 1973, om muligt allerede
i 1971. I disse to år er Mars nærmest ved Jorden.
Videnskabsmændene venter dog
ikke at finde små grønne mænd på
Mars. De fleste mener, at der højst er
muligheder for visse hårdføre lav-
arter og enkelte bakterier. For at være
helt sikker på, at det liv, man måske
finder, ikke er slæbt med fra Jorden,
må rumlaboratoriet steriliseres, og
mennesker må ikke lande på Mars,
før planetens biologiske forhold er
minutiøst undersøgt.
Det hedder i rapporten, at en under-
søgelse af livsbetingelserne på Mars
bør omfatte følgende tre punkter:
1. At bestemme hvilke muligheder det
fysiske og kemiske miljø giver for
tilstedeværelsen af liv.
2. At bestemme om der er eller har
været liv på Mars.
3. At karakterisere livsformerne, hvis
der er nogen, og undersøge den
kemiske udvikling, hvis der ikke er
liv.
Det tilføjes, at en grundig under-
søgelse nu er mulig på grundlag af
den sidste tids udforskning af betin-
gelserne for liv. Man ved nu temme-
lig meget om den kemiske udvikling,
der kræves, for at liv kan opstå.
Den 14. juli nåede „Mariner IV",
der var opsend! den 26. november
sidste år af USA, frem til Mars.
Efter planerne har den taget 22
nærbilleder af planeten, men da
det vil tage en halv snes dage,
før man kan opfange billederne
fra Jorden, vides det endnu ikke,
mens disse linjer skriver, om alf
er gået efter planen.
REGARD
pflt Danmarkime tunineKar-
nerpårtåt nårtunigssamut nå-
pautipilungnutdlo igdlersO-
tauvoK.
REGARD
Danmarks mest solgte
mærke 1
HYGIEJNE-GUMMI
— beskytter mod svanger-
skab og sygdomme.
1
SOM EN ØRKEN I STRATOSFÆREN
Forholdene på Mars er ikke lige-
frem indbydende, og hvis der findes
liv, må det være langt mere hårdført
end livet på Jorden.
Man kan forestille sig klimaet
på Mars, hvis man tænker sig en
ørken flyttet til Antarktis og der-
efter rykket 25 km op i stratos-
færen. Om natten falder tempera-
turen på Mars til minus 38 grader
celsius, og der er kun ganske lidt
ilt i atmosfæren.
Det meste af Mars er en ørken, der
er rød, fordi ilten har indgået en
kemisk forbindelse med metallerne og
sandet. Mars er en rusten planet.
Men uden for ørkenen er et parti,
der tilsyneladende skifter farve med
årstiderne — fra grønt til violet eller
chokoladebrunt. Det ligger nært at
antage, at der her er tale om en slags
primitiv vegetation.
Der er dog også andre muligheder.
Den grønne farve kan være et syns-
bedrag. Når øjet længe ser rødt, rea-
gerer det ved at se kontrastfarven
grøn. Desuden viser nye eksperimen-
ter i USA, at farverne på Mars kan
være fremkaldt af Solens stråling på
rhyolit (en blanding af kvarts og sili-
kater). Laboratorieeksperimenter på
Jorden viser, at der ved en sådan be-
stråling dannes lysforhold, der på
fotografier aftegner sig som en brun-
lig farve. Man har dog ikke kunnet
frembringe den blågrønne farve, der
er rapporteret i „plantebæltet" på
Mars.
Mange forskere holder fast på lav-
teorien, og i Centralasien har man
fundet en primitiv lavart, der ville
kunne overleve de ugæstfri forhold
ÆG
Gaianti:
DANSK
ÆGCENTRALys
på Mars og derfor er blevet døbt
„Marsjanka" — Lille Marsbo.
KANALER ELLER SYNSBEDRAG!
Professor Porfirev fra Lvov har ud-
talt, at hvis de såkaldte Mars-have
ikke var dækket af plantevækst, ville
det gule støv fra Mars-ørkenerne hur-
tigt dække dem, så de i farve og klar-
hed ville komme til at ligne de øvrige
områder af planeten. Han mener der-
for, at der må være et tykt tæppe af
lav på vor naboplanet.
Størst diskussion har dog stået om
de såkaldte Mars-kanaler. De blev
første gang opdaget i 1877 af den ita-
lienske astronom Schiaparelli, det
kaldte dem „canali", hvilket betyder
linjer eller furer. Men i andre lande
misforstod man betegnelsen og mente,
der måtte være tale om kanaler, gra-
vet af fornuftsvæsener.
Imidlertid har det vist sig, at j°
bedre teleskoper man anvender, j°
mere forsvinder kanalerne. Man me-
ner derfor i dag, at der har været tale
om et synsbedrag, forårsaget af dati-
dens dårlige astronomiske udstyr.
Desuden ville gravningen af kana-
lerne, der er op til 100 km brede, have
været et herkulesarbejde.
Men selv denne teori blegner ved
siden af den sovjetiske astronom
Sklovskijs hypotese om Mars’ to må-
ner.
Han mener simpelthen, at de t°
måner, Phobos og Deimos, er kunstige
satellitter, der i en fjern fortid er op-
sendt af højt civiliserede Mars-bebo-
ere.
Denne teori bygger på det fak-
tum, at de to måner er forholdsvis
små, og at Phobos står op i vest —
den går altså modsat alle andre
himmellegemer.
Det er i øvrigt ejendommeligt, at
de to planeter — der på grund af
deres ringe størrelse først blev op-
daget i 1877 — allerede i det 18. år-
hundrede blev beskrevet detaljeret af
den engelske forfatter Jonathan Swift-
Inden de første astronauter lander
på Mars sidst i 70’erne, må problemet
med strålefaren løses.
Nye amerikanske undersøgelser vi-
ser, at astronauterne på den 450 dage
lange tur til Mars udsættes for kos-
misk bestråling dobbelt så stor som
den dødelige dosis.
Det foreslås derfor at undersøge
mulighederne for at lave en slags
skærm rundt om rumskibet, der kan
beskytte mod de farlige stråler.
30