Atuagagdliutit - 03.02.1966, Qupperneq 21

En mor
Der er mennesker, der kan læse al-
verdens bøger — og dog aldrig blive
klogere. Og der er mennesker, som på
forhånd synes givet alt i retning af
forståelse, instinkt og begavelse og
som kun behøver en håndbog til hjælp
i ny og næ.
Erna Østergaard på Røde Kors’ bør-
nehjem i Godthåb hører til de sidste,
hun er et af de meget få mennesker,
der næsten er født til en bestemt op-
gave her i livet. Selv om det kan tage
lidt tid at finde frem til den. Børn er
blevet hendes opgave. Ikke de nemme,
artige, problemløse børn, men de, der
på en eller anden måde har fået en
skæv start og som det vil blive ved
med at gå skævt, om der da ikke var
mennesker, der så de evner og mulig-
heder i dem, som ingen andre kan el-
ler vil se. Erna Østergaard kan for-
nemme, hvad der bor i disse børn. Få
har som hun fået evnen til at „krybe
Når børnene går
i for små sko
Dansk Skomoderåd foretog sidste
sommer en undersøgelse, der viste, at
en masse børn går i alt for små sko.
Uden at beklage sig. Det er synd, for-
ældre ikke har tanke for dette, når de
køber sko til børnene, de smås fødder
bliver alt for tidligt ødelagt og det var
nok mere værdifuldt at bevare fødder-
nes sundhed end at se på skoenes ud-
seende.
Skomoderådet lod fremstille et ap-
parat (til måling af børnenes fødder og
et skilt i vinduet hos skotøjshandlerne
viser, at her kan man måle fødder, før
man køber sko.
Benny Reiding, Magasinet i Godthåb,
havde haft et par forespørgsler om
måltagning og han bestilte derfor ap-
paratet. Imidlertid har så godt som in-
gen kunder spurgt efter det, og det er
lidt ærgerligt, synes han, dels fordi
man har gjort sig den ulejlighed at få
apparatet herop, dels fordi det virke-
lig er så vigtigt, at forældrene får øj-
nene op for den betydning det har, at
deres børn går i sko, der passer.
Så derfor — husk at få taget mål,
før De køber.
Opskrifter
Kylling-Mix
med kartoffelvifter.
(6 pers.)
1. pk. dybfrossen, parteret kylling
(kylling-mix).
2 tskf. paprika
50 gr. margarine
ea. 2 løg (eller 4 spskf. tørrede)
2 spskf. tomatpuré
1 dl fløde
1 tskf. salt
8 ensartede, store kartofler
2 spskf. margarine
1 tskf. salt
Kyllingestykkeme brunes i margarine
sammen med paprika og løgringe. Tomat-
puré tilsættes, og retten småkoger ca. 20
minutter.
Skrællede kartofler skæres på tværs i
tynde skiver — dog ikke helt igennem,
men så dybt, at skiverne lige akkurat
hænger sammen. Lægges i smurt ildfast
fad og drysses med salt og rasp. Den smel-
tede margarine hældes over, og kartoflerne
sættes i en god varm ovn ca. 1 time (200 °).
Ungarsk fiskesuppe.
(4 pers.)
2 kg. fisk (forskellige slags)
50 gr. fedtstof (helst svinefedt)
2 store løg (eller 4 spskf. tørrede)
1 spskf. paprika
l‘/s 1 vand
1 spskf. salt
Fisken renses og skylles grundigt. I en
gryde brunes finthakkede løg i fedtstoffet.
Der tilsættes paprika og de rensede hoved-
og halestykker. Koges under låg ved svag
varme ca. 3 kvarter. Resten af fisken skæ-
res i skiver på ca. 4 cm tykkelse og lægges
i en skål og drysses med salt.
Suppen med løg og paprika sies og kom-
mes tilbage i gryden sammen med den sal-
tede fisk i egen saft. Det hele koges under
låg ved svag varme ca. Vs time. Der må
ikke røres i gryden, den må kun rystes.
ind i deres hud“, se med deres øjne,
høre med deres øren og fornemme,
hvad der rører sig dybt i sindet hos
dem.
Man mærker, når man sidder i hen-
des stue, hvor døren altid står åben ud
•til det øvrige hus, at det ikke er for-
standerinden, børnene kommer og
spørger, om de må gå i biografen. Det
er Mor Erna — der altid vil give en
forklaring på et for børnene tilsynela-
dende fjollet forbud. De mukker må-
ske, som alle ordentlige børn, men ak-
cepterer altid begrundelsen — uden
tvivl i dyb tillid til, hvad erfaringen
har lært dem, at hvad Mor Erna gør
er altid det rigtige. Sådan noget giver
børn tryghed.
Erna Østergaard forlader sit børne-
hjem den 1. marts — efter at hun har
været her i næsten fire år. En kort tid
som assistent, men den længste peri-
ode som vikar for den egentlige for-
standerinde. En lidt for lang tid på vi-
kariatets usikre vilkår. Børnene ved,
hun forlader dem og taler dagligt om
det med børns tilsyneladende sorgløs-
hed. De kender ikke den dybe bekym-
ring i Mor Emas hjerte for de børn,
som har knyttet sig så stærkt til hende
og hun til dem. Men hendes arbejde
her er forbi — en lang og hårdt til-
trængt ferie venter hende. Når hun
forfrisket vender tilbage fra den, hå-
ber vi, der har lært hende at kende,
sammen med hende, at der må blive
en ny opgave til hende her i Grønland,
hvis mennesker og navnlig hvis børn
hun ikke kan undvære — så lidt som
vi her i Grønland kan undvære et
menneske med holdning og mod og
kærlighed nok til at ville tage sig af
de mange forladte og forsømte børn.
kd
Spørgsmål der
venter på svar
Folketingets medlemmer og mini-
strene har fra Dansk Kvindesamfunds
ungdomskreds modtaget et skema med
17 spørgsmål med anmodning om at
svare enten ja eller nej.
Spørgsmålene drejer sig om sambe-
skatningens og forsørgerbegrebets
eventuelle afskaffelse, om indstillin-
gen til byggeri af vuggestuer og børne-
haver, til børnetilskud og moderskabs-
støtte og til svangerskabslovgivningen
samt om man er tilhænger af, at man
gennem lovgivningen sigter mod et
samfund, hvor mænd og kvinder i lige
grad tager del i arbejdet uden og in-
den for hjemmet.
HUSK AT LYTTE —
til Eftermiddagsmagasinet i radioen.
Det kommer tirsdag på dansk og tors-
dag på grønlandsk, begge dage kl. 16.
Udsendelsen er beregnet specielt for
kvinder og indeholder både ting i den
lettere genre som praktiske oplysnin-
ger, interviews, causerier etc. Radioen
modtager meget gerne både kritik og
ønsker til denne udsendelse.
En stærk kvinde
En kvinde skal regere verdens næst-
største land, Indien. Den 48-årige In-
dira Gandhi blev valgt til premiere-
minister efter Lal Bahadur Shastri og
hun blev hyldet som den personlighed,
hun er — klog, viljestærk og humani-
stisk indstillet med en omfattende kul-
tur og viden som baggrund. Hun var
Nehrus eneste datter og mest trofaste
dicipel og hun fulgte ham på alle hans
rejser. Moderen var en lige så politisk
indstillet og fremskridtsvenlig kvinde,
der på et tidspunkt i Indien hvor kun
én ud af hundrede kvinder kunne læse,
kæmpede for at skaffe de indiske
kvinder en udddannelse.
I århundrede har den indiske kvinde
været underkuet og betragtet som et
laverestående væsen. Hun havde kun
én rolle — at være sin mand til behag
og føde ham mange børn, og helst
mange Bønner. Den dag i dag vokser
hun op i det samme livsmønster, men
nu har hun mulighed for at bryde det.
Enkebrænding er forbudt, bameægte-
skaber ligeså, og kvinder kan nu blive
skilt. De fik stemmeret i 1949 og arve-
ret i 1956. De kan få en hvilken som
helst uddannelse de ønsker. Men en
stor del af Indiens befolkning lever på
hungersnødens rand i dag. Den tredie
De enliges trøst
Kvinder snakker tre gange så
meget i telefon som mænd.
Enlige kvinder er mere forfængelige
med hensyn til indretning af deres bo-
liger end enlige mænd. De viser også
betydelig større vilje til at spare op og
har væsentlig større udgifter til be-
klædning og personlig pleje. Til gen-
gæld trøster den enlige mand sig ved
at spise og måske især drikke for
tusind kroner mere om året, oplyser
Statistisk Departement efter en under-
søgelse, man ifølge Politiken just har
foretaget. Den enlige mands udgifter
til transport i eget motorkøretøj ligger
også på mere end det dobbelte af den
enlige kvindes.
Den enlige mand bruger næsten fem
gange så mange penge på forlystelser
som biograf, teater og restaurant som
den enlige kvinde. Til gengæld ødsler
hun penge på ferierejser og hun -taler
så meget i telefonen, at hendes årlige
regning er tre gange så stor som man-
dens.
anåna
inoKarpoK atuarsimassorujugssuar-
nik — silatunerulingisåinartunigdle.
inoKarportaoK tunineKarérsimagunar-
tunik påsingningnermik silagssorissu-
sermigdlo taimaingmatdlo KaKutigui-
naK atuagkamik najorKutagssamik i-
kiortigssarsiortartunik.
Nungme Røde Korsip børnehjemia-
ne Erna Østergård inuit kingugdlit
taineKartut ilagåt. inuit ikigtuinait i-
lagåt inunerme måne aula j anger sima-
ssumik suliagssaKarérsut, måssa su-
liagssap sorpiaup navssåriniamera i-
låne sivisulårsinaussaraluartOK. mér-
kat suliagssarilersimavai. mémat piu-
minartut, nålagtut, ajornartorsiuteKd-
ngitsut pinagit, kisiåne mérKat sumig-
dlunit patsisenardlutik autdlamemer-
dliorsimassut ingerdianerdliortuartug-
ssaugaluartutdlo inOKångikaluarpat
mérKat piginåussusinik periusigssari-
sinaussdinigdlo inuit avdlat takusi-
nåungisåinik takujumångisåinigdlunit
takungnigsinaussunik. Ema Østergård
mérKat pissusinik påsingniassuvoK. i-
nuit ikigtuinåuput tåussumatut på-
singnigsinaussut, mémap issai ator-
dlugit takungnigsinaussut, siutait a-
tordlugit tusåsinaussut isumanigdlo
påsingnigsinaussut.
inåne igsiatitdlune matua magpinar-
simajuartitdlugo maluginartarpoK
måmat jilmeriarnialerunik aperiar-
tortagåt tåssåungitsoK pissortaK, td-
ssaussordle anåna Ema, inertemumik
mérKamut påsiuminåisinaussumik på-
sisitsivdlune navsuiaisinaussartoK.
mérKatut iluasårtutut imaKa Katima-
lugkaluarput, tungavigissåle nålagtar-
dlugo, Kularnångitsumik tatigivdlui-
naramiko påserérsimavdlugulo anåna
Erna erKortuliortuåinartoK. tamåko
mémanut emigsinartuput.
martsip autdlamautåne Erna Øster-
gårdip børnehjeme Kimatagssarilerpå
på regent-posten
fem-årts plan er på ny slået fejl og der
er voksende uro blandt industriens ar-
bejdere. Vil Indira Gandhi være stærk
nok til at rette op på alt dette?
Mange sulter i Indien
— ukiut sisamangajait månérérsimav-
dlune. ikiortitut sulivdlune pigune
pivfigssaK tåuna sivisuginångikaluar-
poK, kisidne ningiussumut taortauv-
dlune sivisuginardluinartOK, taortau-
ginardlune atugkanut nalorninartunut
sivisuginarpatdlåluatsiartoK. mérKat
nalungilåt autdlartugssaussoK, uvdlut-
dlo tamaisa tamåna erKartortardlugo
mémat pissuserissartagåtut aliasute-
Karpalungitsumik. naluvåt anåna Er-
na mérKanut ingminut asangnigdlui-
nalersimassunut nangminerdlo asa-
ssaminut umdmigut KanoK aliasugti-
gissoK. månile sulinéra KångiutilerpoK
— sivisumik pissariaKaKissumigdlo
ferieKartugssångorpoK. feriaicarérdlu-
ne Kasuerune ilisarisimangnilersima-
ssugut nerionatigårput Kalåtdlit-nu-
nåne måne nutåmik suliagssineKam-
mårtoK, tdssame Kalåtdlit-nunåta i-
nue pingårtumigdlo mérartai pingit-
sorneK sapilersimangmagit— sordlule
åma uvagut Kalåtdlit-nunånitugut pi-
ngitsorsindungitdluinarigput inuk tai-
matut pissusilik, sapissusilik asangni-
ssusiligdlo mémat pårinerdliugkat ki-
magausimassutdlo taima amerdlatigi-
ssut isumagivdluameKarnigssånut.
kd
mérKat skomingnik
tåtorssarpatdlårdngata
Dansk Skomoderåd (skot ilusigssait
ipivdlugit sujunersuissartut) aussaK ki-
ngugdleK misigssuinermine påsissa-
KarsimavoK mérKat amerdlasut miki-
givatdlågkamingnik skoKartut, tamå-
nale ajorusutiginago. angajoncåt mér-
Katik skosissukångamikik ajoKaoK ta-
måna encarsautigineK ajormåssuk, isi-
gårarssuit taimaisivdlutik aserulertor-
patdlårtaKaut, iluaKutaunerujugssu-
saordlo isigkat ajoKuteKånginigssåt
sagdliutikåine skot issikuånmgamit.
skomoderådip mérKat isigåinut ug-
tortaut suliaritisimavå, skoemiartar-
fitdlo igalåvine agdlagartåkut takune-
KarsinauvoK tåssane isigkat ugtortar-
neKarsinaussut skonik pisinigssaK su-
jorKutdlugo.
Benny Reiding, Nungme Magasinet-
ime pigingnigtOK ugtortaissarneK piv-
dlugo aperKuteKarfigineKartarsima-
vok taimaingmatdlo ugtortaut piniar-
simavdlugo. kisiåne pisdniartartut a-
perKutiginiartarsimångilåt, tamånalo
narrujuminalårsorå, ugtortautip mau-
nga nagsiuneKarnigsså pissarlssersu-
tigisimagamiuk, pingårtorujugssung-
matdlume mérKat ingmingnut naler-
Kutunik skoKarnigssåta pissariaKåssu-
sia angajorKåt påslsagåt.
taimåitumik — erKaimaniaruk pi-
sinigssat sujorKutdlugo ugtortartinig-
ssat.
arnaK pissarssuaK
KutdlersangortmeKartOK
silarssuarme nunap angnerpåp tug-
dlia, Indien, arnap nålagkersulisavå.
Indira Gandhi 48-nik ukiulik ministe-
rit Kutdlersatut KinerneKarpoK Lal
Bahadur Shastri kingorårdlugo nuå-
nårutigineKaKalunilo inugame silatoK,
såkortumik piumåssusilik sagdlaitsu-
migdlo periausilik kulturimik ilisima-
ssaKarnermigdlo angnertunik pigissa-
lik. Nehrup panituarssuarå iliniarti-
taisalo aulajåinerssaralugo angalaner-
mine tamane ilagissarsimavdlugo. ar-
nå nålagkersuinermut soKutigingnig-
tuvdlunilo sujumukarnigssamut nor-
icaissuvoK, Kangalo Indiame arnanit
100-nit atauseK kisime atuarsinaussa-
ratdlarmat indiamiut arnartaisa ilini-
artitaunigssånut ilungersortuarsimav-
dlune. ukiune untritiligpagssuame in-
diamio arnaK KunutitaujuarsimavoK
inugtutdlo nikanannerussutut issigine-
Kartuarsimavdlune. atausinarmik su-
liagssaKarpoK — uviminut allkutag-
ssiauvdlune amerdlasunigdlo Kitor-
nartårtugssauvdlune, pingårtumik a-
merdlasunik ernertårtugssauvdlune.
taimatut atugagssaKardlune sule uv-
dloK måna tikitdlugo inuvoK, månale
periusigssaKalerpoK tamåna avdlå-
ngortisavdlugo. uvigdlarnernik ikuat-
dlaissarnea inerterautauvoK, mérKat
åiparigtarnere inertenmtaulerput,
mån al o arnat avigsinaulersimåput.
1949-me Kinersisinaulerput 1956-imilo
kingornussisinaulerdlutik. kigsautigi-
ssamingnut sugaluamut iliniartitausi-
nåuput. kisiåne Indiap inuisa ilarpag-
ssue uvdlumlkut kångnerssuarmik er-
Kugauginariångorsimåput. ukiut tat-
dlimat pivdlugit pilerssårusiat pinga-
jugssåt åma iluagtingitsorsimavoK, su-
livfigssuarnilo sulissartut encigsisi-
majungnaeralugtuinarput. Indira
Gandhi nåmagtumik pissauneKåsa-
nerpa tamåko iluarsisavdlugit?
aipafcangitsut
tugpatdlersautait
telefonerdlutik arnat -angutinit pi-
ngasoriåumik OKatdlortunerussut
arnat åipaaångitsut igdlumik iluar-
sartunere (peicusersornere) kussagsa-
rumatuneruvait angutinit åipaKå-
ngitsuningarnit. åmalo ilevKårumatu-
nerungåtsiarput angnertunerungåtsia-
Kissunigdlo aningaussartuteKardlutik
atissamingnut ipérsåmiarnermingnut-
dlo. akerdlianigdle angut åipaKångit-
sok tugpatdlersartarpoK nerivdlune i-
maKalo imerdlune ukiumut arnap åi-
paKångitsup atortagainit 1000 kruninik
amerdlanerussut atordlugit, taima
navsuiaivoK kisitsisitigut nalunaer-
ssuissarfik, avise Politiken agdlaga-
Karmat kisitsisitigut nalunaerssui-
ssarfik misigssuisitserKåmersimassoK.
taimåtaoK angutip åipa-Kångitsup
nangmineK biliminik angatdlånermi-
nut aningaussartutai amap åipaKå-
ngitsup aningaussartutais-a mardlori-
autait sivnersimavai.
nuånårniartarfingnut, sordlo filme-
riartarfingnut, issigingnårtitsissarfing-
nut neriniartarfingnutdlo angutip åi-
paKångitsup atugai tatdlimariautinga-
jangmik amerdlaneruput arnap åipa-
Kångitsup atugainingarnit. akerdlia-
nigdle arnaK åipaKångitsoK ferierdlu-
ne angalanernut aningaussaiartaKaoK
telefonlkutdlo OKatdlortungårame u-
kiumut atugai angutip atugainit pi-
ngasoriangaj agdlutik amerdlaneruput.
aperKut aktssutig-
ssamik utarKissoK
Dansk Kvindesamfundip inusugtu-
nut sulivfeKarfianit inatsissartunut i-
laussortat ministeritdlo nagsineKarsi-
må-put imersugagssamik 17-inik aper-
KUtitalingmik, KinuvigineKardlutigdlo
apericutit åp-imik någgamigdlunit a-
kerKuvdlugit.
aperKutine pineKarput åiparit ta-
marmik akilerårtarnerata åmalo pi-
lersuissuneK pivdlugo påsingnigtarne-
rup atorungnaerslneKarsmaunigssåt,
vuggestueliornigssamut børnehaveli-
ornigssamutdlo isumat pivdlugit, mér-
Kanut taplssutinut anånanutdlo taper-
sersutinut nårtussarnerdlo pivdlugo
inatsisinut, åmalo isumaKataunersut
inatsisiliorneK av-Kutigalugo inuiaKa-
tigingne angutit arnatdlo igdlup ilua-
ne avatånilo naligigsineKardlutik su-
linermut peKataunigss-ånut.
nålaornigssat erKaimaniaruk
radiome uvdlup jcerKata kingorna
autdlakåtitaussartunut. Kavdlunåtut
mardlungornikut kalåtdlisutdlo sisa-
mångornikut, tamatigut nal. 16. aut-
dlakåtitat pingårtumik arnanut naut-
sorssuneKarput tamalånigdlo imaKar-
dlutik, sordlo navsuiautinik piviussu-
nik, aperssuinernik, oKaloKatigingner-
nik avdlanigdlo taimaingajagtunik.
autdlakåtitat tåuko pivdlugit issor-
nartorsiutinik kigsautigissanigdlo ra-
dio tigussaKarusugtorujugssuvoK.
Jt>
jorKuta
ungarnimiut aulisagkanik
supaliåt (irmngnut 6-inut)
2 kg aulisagkat (åssiglngitsut)
50 gr. KaluneK (ajunglneruvoK pulukip aa-
lorna)
uvanitsut mardluk mardluk angisOt (Ima-
lunit alugssautit sisamat uvanitsut paner-
tut)
alugssautéraK atauseK paprika
lVa liter imeK
taratsut alugssaut atauseK
aulisagaK salingneKåsaoK errortorKigsår-
dlugulo. uvanitsut avgorKigsågkat igame Ka-
lunermut kajortineKåsåput. akuliuneKåsaoK
paprika ama niaKua paperualo salitat. ma-
tOKartitdlugit såkukitsumik kissarnilerdlu-
git KalatineKåsåput minutit 45 migssane.
aulisagkap sivnera satungordlugo 4 cm a-
ngissusilingnik avgorneKåsaoK pdgutamut-
dlo iUsumut ikeriardlugo taratsunik nåka-
lagterivigalugo.
Kaj ok uvanitsulik paprikaligdlo ivsinger-
neKåsaoK igamutdlo kuineKåsavdlune auli-
sagamernit tarajortigkat ivsimingnitut ilå-
ngutdlugit. tåukulo matoKartitdlugit såku-
kitsumik kissarnilerdlugit KalatineKåsåput
akunerup Kersa migssiliordlugo. iga aula-
terneKartåsångilaK aulaterumik, igale ti-
guvdlugo aulaterneKåinartåsaoK.
kukukuaramernit avgugkanik
kartofligdlit (inuit 4)
kukukuarnat avgugkat, Kerissut portat a-
tautsit
paprika alugssautérKat mardluk
50 gr. margarine
uvanitsut mardluk migssait (imalunit pa-
nertut alugss. 4)
tomatpuré alugssautit mardluk
1 di imuk
taratsut alugssautéraK atauseK
kartoflit angisdt åssigiårtut 8
alugssautit mardluk margarine
alugssautéraK atauseK taratsut
rasp.
kukukuaramernit paprikanik uvanitsu-
nigdlo avgugkanik ilagdlit margartnamut
kajortineKåsåput. tomatpuré akuliuneKå-
saoK, nerissagssiatdlo KalarussårtineKåså-
put minutit 20 migssane.
kartoflit Kalipaiagkat såtungordlugit tu-
kimut avgorneKåsåput, kisiåne katagtiving-
nagit alåtungait ingmingnut atåssuteKalår-
tinardlugit. marrarmut mångersagkamut
utsiviussartumut tanitamut ikineKåsåput
taratsunik raspinigdlo nåkalatårdlugit.
margarine augtitaK Kanut kuineKåsaoK,
kartoflitdlo kissarssume kissardluartume 1
time migssiliordlugo QneKåsåput 200°-nik
kissåssusilerdlugit.
21