Atuagagdliutit - 03.02.1966, Qupperneq 23

UDDANNELSESNYT
i l in i ar ti taunermi t nutårsiagssat
Redaktion:
P. Bo Christensen
Grønlandske elever på
danske søfartsskoler
Stafens
Sømandsskole,
Sønderborg.
nålagauvfiup
umiarfortungor-
nianuf atuarfia
Sønderborgi-
mTtoK.
Alle ved, at der er mangel på sko-
ler og uddannelsesmuligheder i Grøn-
land, og det er derfor glædeligt, at
Ministeriet for Grønland i de senere
ar har kunnet tilbyde flere og flere
unge grønlændere at komme på skole
eller til anden uddannelse i Danmark.
Det er vigtigt for de unge selv at få
så god en uddannelse, isom det er mu-
ligt, og det er vigtigt for hele Grøn-
land, at mange unge får en moderne
uddannelse.
I foråi'et 1966 åbnes der en ny mu-
lighed for grønlandske drenge mellem
15 og 19 år. Ministeriet for Grønland
har sikret sig bevilling, så de kan be-
tale opholdet og rejsen for 40 unge
blænd, så de kan komme på en sø-
hiandsskole. Den danske stat driver
3 sømandsskoler i Danmark, og for-
hiålet med disse skoler er at give de
unge mænd, der vil til søs, mulighed
f°r at lære noget, som de har brug
l°r i deres kommende erhverv. I
gamle dage var det almindeligt, at
store drenge, der ville ud at sejle, blot
t°g hyre på en båd, og efterhånden
lærte de så de forskellige ting, som
en sømand har brug for. Det var
naturligvis tilfældigt, hvad de lærte,
°g i begyndelsen havde de svært ved
at klare isig om bord. I Danmark er
det derfor nu tvungen, at alle unge,
der vil sejle, enten skal have været
På sømandsskole, med et skoleskib
eHer have sejlet med en lille båd i
12 måneder, for på de små både lærer
Man naturligvis mere forskelligt ar-
bejde end på de store skibe.
I Grønland er der endnu ikke
faste regler, men alligevel vil det
være nyttigt for unge mænd, der
vil til søs, at gennemgå en sø-
mandsskole.
På skolerne lærer man mange for-
skellige ting. Skolerne ligger alle ved
eh havn og ejer nogle små både, som
eleverne lærer at føre. Desuden lærer
de at benytte de moderne selvoppuste-
hge redningsflåder. I klasserne lærer
de at bruge kompas, om skibenes ind-
retning, reglerne for færdsel til søs,
Motorlære, dansk, samfundslære og
sundhedslære. De lærer også de nød-
vendige knob og stik, splejsning og
‘Sejlmagerarbejde og mange andre
Praktiske ting. Alle eleverne skal des-
uden lære at svømme, og det foregår
1 en svømmehal. Ved afslutningen af
skoleopholdet afholdes en lille af-
gangsprøve, og eleverne får karakter
1 de forskellige fag. Der er altså nok
at lære, og undervisningen varer fra
Morgen til aften.
På skolerne bruger man altid de
udtryk, som benyttes på et skib, og
eleveme er delt i vagthold. Det er
remlig meget vigtigt, at sømands-
eleverne lærer at adlyde en ordre og
tonstå en besked. På et skib, hvor
Mange mennesker iskal arbejde sam-
Men, må man kunne stole på hin-
anden, og skolerne kræver derfor, at
aleverne overholder alle de regler, der
findes på skolen. Det betyder, at der
Undertiden bortvises elever fra sko-
lerne, men det skulle nødigt ske med
n°gle af de grønlandske sømands-
elever.
Det er første gang, en stor grup-
pe grønlændere er på danske sø-
fartsskoler, og der vil derfor blive
lagt særlig mærke til dette første
hold. Hvis de klarer sig godt, vil
det være til gavn både for dem selv
og for alle unge grønlændere, der
senere skal på søfartsskole. Hvis
de ikke klarer sig godt, kan det
betyde, at det for fremtiden bliver
vanskeligere at skaffe plads på sø-
fartsskolerne.
Da mange unge grønlændere ikke
kan tilstrækkeligt dansk til at følge
den almindelige undervisning, vil der
blive ansat en grønlandsk lærer ved
hver skole, så der kræves ikke be-
stemte danskkundskaber for at blive
optaget.
ESBJERG OG SØNDERBORG
Der er bestilt plads til 20 grønland-
ske elever på Esbjerg sømandsskole
fra 1. marts til 1. juni og til 20 andre
på Sønderborg sømandsskole fra 1.
april til 1. juli. De grønlandske elever
bliver blandet med de danske elever
og skal følge samme regler som disse,
tamanit ilisimanøKarpoK atuarfit ili-
niarfiusinaussutdlo Kalåtdlit-nunåne
amigautigineKartut. taimåitumik ku-
janarpoK Kalåtdlit-nunåta ministe-
riaKarfia ukiune kingugdlerne kalåt-
dlinut amerdlanerujartuinartunut
Danmarkime atuarfingne iliniarfing-
nilunit avdlane ilkiiamigssamik ne-
KeroruteKarsinaulermat. inusugtunut
pingårtuvoK sapingisamik pitsauner-
påmik iliniarnigssaK, Kalåtdlit-nunå-
nutdlo tamarmut pingårtuvoK inusug-
tut amerdlasut moderniussumik ili-
niartlneKamigssåt.
1966-ime upemåkut kalåtdlit angu-
tit inusugtut 15 åma 19 akornåne uki-
ugdlit nutåmik periarfigssarsitineKar-
put. Kalåtdlit-nunåta ministeniaKar-
fia aningaussanik atugagssarsivoK i-
nusugtut 40 umiartortungorniartut a-
tuarfininigssånut avalangnigssanutdlo
atugagssanik. Danmarkime nålagauv-
fik umiartortungorniartut iliniarfinik
pingasunik ingerdlatatcarpoK, atuar-
fitdlo tåuko sujunertaråt inusugtut
umiartorumassut inutigssarsiutigili-
gagssånut tungassunik iliniartineKar-
nigssåt. KangaunerussoK imåikajung-
neruvoK inusugtuancat umiartoruma-
ssut angatdlåme inugtångortardlutik,
umiartomenmingnilo umiartortup pi-
ssariaKagai åssigmgitsut iliniartarpait.
iliniartagait sornguname tamatikartu-
put, umiartornermigdlo autdlarKautå-
ne suliagssamingnik iluamik nårnag-
singningneK sapertarput. taimaingmat
mana Danmarkime pingitsailissutau-
vok inusugtut umiartorumassut ta-
marmik umiartortungomiat atuarfi-
néncårsimåsassut, umianssuanme umi-
artortungorniat iliniartarfiånérKårsi-
måsassut — angatdlatine mikissune
suliagssat åssigmgitsut umiarssuarne
angisumnermingamit iliniardluarne-
Karnerussarmata.
Kalåtdlit-nunåne sule aulaja-
ngersimassunik maligtarissagssaKå-
ngilaK, inusugtutdle umiartortu-
ngorumassut iluaicutigisagaluarpåt
umiartortut atuarfianitaraluarunik.
atuarfingne iliniarneKartartut åssi-
glngitsorpagssuput. atuarfit tamanmik
igdloKarfingne umiarssualiviussunl-
put, atuarfitdlo mikissunik angatdla-
teicarput, angatdlånigssait iliniartunit
iliniarnøKartardlutik. tamatuma sa-
niatigut ånangniutit gumiussut nang-
selv om de af sproglige grunde må
undervises i en særlig klasse. De to
skoler er store nye skoler med plads
til ca. 80 elever.
Skolen i Esbjerg ligger i Danmarks
største fiskerby, og der bliver derfor
udmærket mulighed for at følge livet
i en moderne dansk fiskerby.
Sønderborg ligger tæt ved den tyske
grænse i en meget smuk egn, og byen
har en lille havn, hvor der både kom-
mer lastskibe og fiskerbåde.
Der er ingen tvivl om, at det bliver
en stor oplevelse at være elev på en
sømandsskole.
Da rejsen til Danmark skal foregå
i februar eller marts, kan der kun op-
tages drenge fra distrikterne mellem
Jakobshavn og Nanortalik, men man
håber næste år at give mulighed for
drenge fra resten af kysten.
P. Bo Christensen.
Artiklen skulle have været bragt på
et tidligere tidspunkt. Vi beklager for-
sinkelsen.
(Red.)
minérdlutik putdlagtartut atornigssait
iliniartarpait. atuarnermingne pujor-
siutip atornigsså, angatdlatit pisata-
lersugaunere, umiartomerme maligta-
rissagssat, motorilerineK, danskit o-
Kausé, mugtaoKataunermut pendng-
nigssamutdlo tungassut iliniartarpait.
åma agdlunausserineK, KilersissarneK
uigunersuissarnerdlo, tingerdlautig-
ssialerineK avdlanigdlo umiartomer-
mut tungassunik sulineK iliniartarpåt.
iliniartut tamarmik nalugsinåusåpu-
taoK, inime nalugtarfiussume tamåna
lliniarneKartarpoK. atuamerup nåne-
rane angnertungitsumik misLUgtine-
KartarpoK, fagine åssiglngitsune ilini-
artut karakterilerneKartardlutik. ili-
niagagssaileKinångilaK uvdlåmitdlo u-
nungneranut atuartitsineKartarpoK.
taisissarnerit umiarssuarne atome-
Kartartut atuarfingne tamatigut ator-
neKartarput, iliniartutdlo „pigårtunut"
avguatårsimassarput. pingåKaorme u-
miartortungorniardlutik iliniartut per-
Kussumut nålangnigssåt pericuneKar-
nermingnigdlo paitsunginigssåt. umi-
arssuarme inuit ardlaicaKissut suleKa-
tigigfigssane ingminut tatigeKatigigta-
riaKarpoK, taimaingmat atuarfit piu-
massaråt atuarfiup maligtarissagssai-
sa iliniartunit malingneKarnigssåt. ta-
matuma kingunerå iliniartut ilåinik
soraersitsissarneK, kalåtdlitdle umiar-
tortungorniardlutik iliniartut ilåinik
soraersitaussoKarnigsså kigsautiginå-
ngeKaoK.
kalåtdlit ardlaKauissut atautsikor-
dlutik sujugdlermérutaussumik Dan-
markime umiartortungorniartut atuar-
fine iliniåsåput, taimaingmat tåuko
Kanon iliornere pissuseKamerilo alait-
sinåineicartorujugssusåput. angussa-
Kardluarunik nangmingnen iluaKUsi-
såput åmalo kalåtdlit kingusingneru-
ssukut umiartortut atuarfimtugssat i-
luaxusisavait. angussaKardluångigpa-
ta matuma kingorna kalåtdlit umiar-
tortut atuarfinitarnigssåt ajornaku-
sornerulersugssauvoK.
kalåtdlit inusugtut amerdlaidssut
danskit OKausé atordlugit atuartitsi-
nermik iluamik malingnausmåunging-
mata atuarfit tamarmik iliniartitsi-
ssumik kalåtdlimik iliniartitsissoKar-
tineKåsåput. taimaingmat iliniartu-
ngortugssat danskisut OKalugdluarsi-
naunigssåt piumassarineKångilaK.
Esbjergime Sønderborgimilo
Esbjergime umiartortungorniartut
atuarfiåne martsip autdlarKautånit
junip autdlarKautånut kalåtdlit 20 a-
tuåsassut nautsorssutigineKaipoK, av-
dlatdlo 20 Sønderborgime umiartortu-
ngorniartut atuarfiåne aprilip aut-
dlarKautånit julip autdlarKautånut a-
tuartiniarneKardlutik. kalåtdlit atua-
Kataussugssat ilmiartunut danskinut
akuliuneKåsåput, tåukununga malig-
tarerKussat maligtarisavdlugit, nauk
OKautsit pissutigalugit ingmikut atu-
artineKartugssaugaluardlutik. atuarfit
taineKartut mardluk angisujuput, nu-
tåjuvdlutik 80 migssiliordlugit atuar-
toKarsinaussut.
Esbjergime atuarfik Danmarkime
igdloKarfit aulisartoKarnerpårtånipoK,
taimaingmat Danmarkime igdloKar-
fiup modernimik aulisarfiussup KanoK
ingerdlatsinera maligtarineKardluar-
sinaussugssauvoK.
Sønderborg Tysklandimut kigdle-
Karfingmut ungasingitsumipoK alia-
naeKissume. igdloKarfik angingikalua-
mik umiarssualivenarpoK umiarssuit
agssartutit aulisariutitdlo tikitagara-
lugo.
KularutigssåungilaK umiartortu-
ngorniartut atuarfiånineK atuartunut
misigissauj umårtoK puigoratdlagag-
ssåungitsOK.
umiartortut atuarfine iliniartugssat
februarime martsimilunit Danmarki-
liartugssaungmata Ilulissat Nanorta-
liuvdlo akornåne najugagdlit kisimik
atuariartorsinautitåuput, neriutigine-
Karpordle åipågo sinerissap sivnerane
najugagdlit atuariartorsinautitauju-
mårtutaoK.
P. Bo Christensen.
agdlautigissaK sujusingnerussukut
ilångutagssausimagaluartoK kinguar-
tonmat utorKatsissutigårput. (årK.)
lærlinge suva?
lærlingit pivdlugit dnatsisit 1963-ime
Kalåtdlit-nunane atulersineKarput,
aitsåtdle 1965-ip aussaunerane lærli-
ngiuneK pivdlugo isumaKatigissutit
atsiugkat (iliniartup ilLniarfiatalo isu-
maKatigissutait) pilersineKarput. fagit
(suliane ingmikut itut) ardlaKångitsu-
inait taimatut isumaKatigissumik at-
siugaKardlune månamut iliniameKar-
sinåuput, lærlingitdle Kalåtdlit-nuna-
ne iliniarfigisinaussait amerdliartor-
titdlugit fagit lærlingitut iliniameKar-
sinaussut amerdliartortugssåuput. ili-
niarneK pivdlugo atsiugkamik isuma-
KatigissuteKarfigalugit iliriiartineKar-
sinaussut ukuinaugatdlarput:
agdlagfingme iliniartut
niuvertarfingme ikiortit
sanassut
maskinarbejderit
rørilerissut
umiatsialiortut
igfiortut
bililerissutdlo
tamatuma saniatigut piarérsame-
KarpoK elektrikerit Kalipaissutdlo
lærlingitut iliniartineKartamigssåt,
sulile ilisimaneKångilaK faginik tåu-
kuninga iliniartameK pivdlugo atsiug-
katigut isumaKatigissuteKardlune i-
ngerdlåneKartalisanersoK.
neriutigineKarpoK ukiune aggersune
lærlingit amerdlaKissut atsiugkanik
isumaKatiglssuteKarfigalugit Kalåt-
dlit-nunåne iliniartmeKartalisassut,
Tegningslæsning er et vigtigt fag
for håndværkslærlinge.
atsiugkåme iliniarfiussunut iliniartu-
nutdlo iluaKutausinaungmata. isuma-
Katigissumik atsiugaKarnikut iliniar-
figissaK iliniartordlo ardlaligpagssu-
artigut isumangnaitdlisaivigineKar-
taiput, pingåmerpauvordlo lærlingip
iliniagkamigut pitsaussumik iliniarti-
neKamigsså pingitsorane pissugsså-
ngortineKartarmat.
inusugtonpagssuit Kalåtdlit-nunåne
iliniartut månamut lærlinginik taine-
Kartaiput. tåuko ilait lærlingiviuput,
lærlingit pivdlugit dnatsit sule atuler-
sineKångikatdlarmatdle, avdlat Dan-
markime lærlingitut iliniarnigssa-
mingnut piarérsarput, amerdlaKissut-
dlo lærlinginik taineKartarput nauk
lærlingiungikaluardlutik kingornalo
lærllngingortugssåungikaluardlutik.
lærlingit pivdlugit inatsit mana
atulernikungorpoK, taimaingmat
kingorna „lærling" inik tainenar-
tartugssat tåssatuaussarianarput i-
nusugtut iliniarnertik pivdlugo at-
siugkamik isumanatigissuteKarfi-
ginexar simas sut.
maligtarissagssaK tamåna ersserKig-
dluarpoK uvdlune aggersune tamanit
maligtariaKartOK. malingneKångigpat
inusugtut ilait isumaKalersinåuput
lærlingiuvdlutik, nauk lærlingiungi-
kaluardlutik. erKaimassariaKarpordle
iliniameK pivdlugo atsiugkamik isu-
maKatigissuteKarsimångikaluardlune
fagimut tungassumik iliniartoKarsi-
naungmat, lærlingiungikaluardlune.
P. Bo Christensen.
Hvad er en lærling ?
I 1963 blev lærlingeloven indført i
Grønland, men først fra sommeren
1965 er der blevet oprettet lærekon-
trakter. Endnu kan der kun oprettes
lærekontrakter inden for få fag, men
der vil efterhånden komme flere fag
til, så mange unge grønlændere kan
få en lærlingeuddannelse i Grønland.
Foreløbigt kan der kun oprettes lære-
kontrakter i følgende fag:
Kontorelever,
butiksmedh j ælpere,
tømrere,
maskinarbej dere,
rørsmede,
skibstømrere,
bagere og
automekanikere.
Desuden planlægger man lærlinge-
uddannelse for elektrikere og malere,
men ingen ved endnu, hvornår det bli-
ver muligt at oprette lærekontrakter
i disse fag.
Man håber, at der vil blive oprettet
mange lærekontrakter i Grønland i de
kommende år, idet kontrakterne både
kan være en fordel for læremestrene
og for lærlingene. Begge parter bliver
sikret på mange måder, og især er det
vigtigt, at lærlingene bliver sikret en
god faglig uddannelse.
Man har hidtil kaldt mange unge
mennesker, som var under uddannelse
i Grønland, for lærlinge. Nogle var
egentlige lærlinge, selv om lærlinge-
loven ikke var gennemført, andre for-
beredte sig til en lærlingeuddannelse
i Danmark, og mange blev kaldt lær-
linge, selv om de hverken var lær-
linge eller senere skulle være det.
Nu er lærlingeloven kommet, og
man må derfor fremover kun be-
nytte ordet „lærling“ om de unge
mennesker, som har underskrevet
en lærekontrakt.
Det er en klar regel, som alle frem-
over bør følge. Hvis det ikke sker,
kan det let betyde, at nogle unge tror,
de er lærlinge, selv om de ikke er det.
Man må dog huske, at man udmærket
kan være under faglig uddannelse
uden at have en lærekontrakt, men så
er man blot ikke lærling.
P. Bo Christensen.
titartainermik iliniameK agssagssor-
dlune sulissugssatut iliniartut iliniar-
tagaisa pingårtut ilagåf.
kalåtdlit umiartortugssat
Danmarkime atuartitagssat
23