Atuagagdliutit - 03.02.1966, Blaðsíða 26

Kina i dag:
Trods tørke og oversvømmelser
større høst end nogensinde før
Kina er ved at overvinde de hindringer, naturen lægger i vejen for det
livsnødvendige landbrug.
Af IAN McCRONE
Peking, (RB-special.
Selv om Kina også i 1965 måtte slutte kontrakt om store kornindkob i ud-
landet, hævder officielle kilder, at årets høst var den største i de 16 år, kom-
munisterne har været ved magten i Kina. Der er al grund til at tro, at dette
er rigtigt, hvis ellers afgrøderne andre steder i landet var lige så gode som
dem, jeg så i provinserne Shantung, Kiangsu, Chekiang, Kiangsi, Unan og
Kwantung.
Udviklingshjælp for
11 mili. kr. om dagen
USA står i spidsen for den internationale hjælp fil Sydviefnam.
Medens krigshandlingerne fortsætter i Vietnam, udkæmpes der med frede-
ligere midler en anden kamp på en anden front. Det er kampen mod fattigdom
og analfabetisme, der føres af det amerikanske kontor for international udvik-
ling, AID. For at hjælpe Sydvietnams økonomi og styrke den til fremtiden,
yder USA en økonomisk bistand, der beløber sig til 11 miil. kr. om dagen.
Mange steder i Kina er der ved kolos-
sal indsats bygget overrislingsanlæg,
som gør landbruget mindre afhængigt
af naturens luner end før. Billedet er
fra Kansu-provinsen i det nordvestlige
Kina, hvor regnvandet tidligere gik fil
spilde, men nu opsamles i de terras-
ser, der er anlagt på bjergsiderne.
Fra luften og toget ser man frodige,
velplejede rismarker, plantager med
bugnende frugttræer og haver med
friske grøntsager. Vejret har ikke væ-
ret ideelt, og nogle egne af landet er
blevet ramt af oversvømmelse eller
tørke, de to gamle klimatiske mod-
sætninger, der ofte har skabt kata-
strofesituationer i Kina. Manglen på
regn har været følelig i Shansi, Hopei
og det indre Mongoli. I Hopei og i de
nordøstlige egne har tørken været den
værste i mange år, fra officiel side
betegnet som „alvorlig". Oversvøm-
melserne er især gået ud over om-
råder ved Huai-floden.
OVERRISLINGSANLÆG BRAGTE
REVOLUTION
De nøgne, tørre højdedrag i Hopei-
provinsen danner en skærende kon-
trast til de frugtbare marker ved Nan-
king og andre steder, hvor der er vand
nok. Her finder man afgrøder af alle
slags, ris, grøntsager, bomuld og frugt.
Tørken har man i den sidste
halve snes år med held søgt at be-
kæmpe ved at bygge vældige over-
rislingsanlæg, der mange steder har
IRANSKE (PERSISKE] TÆPPER
v/ HENRY L. W. JENSEN
STRANDGADE 30 - KBHV. K.
TLG.ADR.: IRANCARPETS
SÆLGER UDSØGTE TÆPPER
FRA IRAN OG AFGHANISTAN
I TRANSIT, UFORTOLDET OG
AFGIFTSFRIT, OVER HELE
VERDEN
Kinap ilaine amerdlaKissune imerteru-
siat angnertårujugssuarmik sulim'kuf
atorneicarput. tåuko afugaunerisiguf
silap naufitsinermut suniuteKartarnera
matuma sujornagornif mingneruler-
poK. assilissaK una KansumérsuvoK
Kinap avangnåne-kifåmtumit. tamåne
sialuk matuma sujornagut maungåinar-
faraluarpoK, månale majuarfarfiussalia-
nuf KåKat ivnåinTfunuf kaferssorneKar-
tardlune.
betydet en revolution i landbruget.
I nogle folkekommuner fremstiller
man selv el-drevne pumper og for-
tæller, at man ved deres hjælp næsten
har fordoblet overrislingskapaciteten,
men andre steder må man endnu be-
nytte mere primitive metoder. Det er
ikke ualmindeligt at se gamle bønder-
koner sidde ved en trædemølle for at
levere drivkraft til pumperne, eller
folkekommunemedlemmer, der bærer
vand i spande, nogle få liter ad gan-
gen, fra floden til rismarkerne.
Der findes nu 74.000 folkekommuner
spredt ud over det store rige. Nogle
af dem har den specielle opgave at
forsyne en nærliggende by med mad.
Fra kommunen „Kina-Cuba-venskab"
en snes kilometer uden for Peking
leveres grøntsager og mælk til hoved-
staden. Her kan bønderne også på
deres private jordlod opdrætte svin
og ænder. Kommunen „Hestebriga-
den" i nærheden af Shanghai, Kinas
største by, har specialiseret sig i foder-
korn og bomuld, hvoraf en stor del går
til millionbyens tekstilfabrikker.
ÅRETS STORE RESULTATER
Udenrigsminister Chen Yi har be-
tegnet årets høst som „ualmindelig
god", og i landbrugsministeriet i
Peking gør man årets andre resultater
på landbrugsfronten således op:
1,2 millioner hektar ny jord er ble-
vet opdyrket.
Over 10.000 agronomer har taget
eksamen og er begyndt arbejdet i
folkekommunerne.
Der er anvendt tre millioner tons
kunstgødning mere end foregående år.
Millioner af byboere og studerende
har arbejdet i folkekommunerne.
Det sidste betyder bl. a., at mange
funktionærer og embedsmænd, høje
som lave, har tilbragt nogle måneder
som landarbejdere, ofte i afsides lig-
gende kommuner. Det sker ud fra
princippet om, at byboerne må bevare
kontakten med landet. Landbruget er
grundlaget for landets økonomi, det
grundlag, hvorpå industrien skal
bygge.
KÆMPEBYEN SHANGHAI
Kommer man fra landet til en af
de større byer, mærker man kontra-
sten i levestandarden. Hvis resten af
Kina klarede sig lige så godt som
Shanghai, kunne landets planlæggere
trække ti år fra den tid — 20—30 år
eller mere — de har afsat til at bringe
levestandarden op på et antageligt
niveau.
Der er mere liv og travlhed i Shang-
hai end i Peking og de andre store
byer. Der er flere biler, flere busser,
flere butikker med et større og rig-
holdigere vareudvalg, og atmosfæren
er mere „forretningsmæssig" end i
hovedstaden.
Shanghai er ikke blot Kinas største
by, men også den mest „vestlige". Her
fremstilles mere raffinerede varer end
i det nordøstlige industricentrums
fabrikker. Byens knap 11 millioner
indbyggere virker mere velklædte og
velnærede end befolkningen i andre
af Kinas byer.
Byens viceborgmester, Ching Chung-
Hua, mener, at dette kapitalismens
forhenværende støttepunkt nu er ren-
set for fortidens laster og synder, men
han indrømmer, at de unge kan blive
„læderjakker", hvis de ikke opdrages
omhyggeligt.
„Vi har i det store og hele fjernet
den borgerlige indflydelse, men der
findes endnu nogle svage punkter,
især blandt ungdommen", siger han.
„Vi opdrager de unge ved at vise dem
et godt eksempel, ved at få gamle ar-
bejdere til at fortælle om de dårlige,
gamle dage og deres erfaringer fra
revolutionen. Vi sørger også for, at de
unge tilbringer fritiden på en sund
måde".
LASTEN ER UDRYDDET
I 1949 bestod Shanghais sværindu-
stri hovedsageligt af reparationsværk-
steder og samlefabrikker, og industri-
en tegnede sig for mindre end 15 pct.
af byens samlede produktionskapaci-
tet. I dag udgør industrien halvdelen.
Byen, der før var storopkøber af lev-
nedsmidler og andre landbrugsvarer,
er i dag selvforsynende med alt und-
tagen brødkorn, idet omkring 200
folkekommuner i byens opland leverer
kød, æg, fjerkræ, grøntsager, fisk,
bomuld, ris, raps og andet.
Gaderne i Shanghai er rene, der
findes nogle få neonskilte hist og her
til at live op i gadebilledet om aftenen,
og på plankeværkerne er der rekla-
mer, som formaner folk til at købe
lokale varer.
„Det gamle Shanghai var berømt
for fem ting: prostituerede, tiggere,
opiumshuler, tyve og kidnappere.
Alt dette er udryddet", siger vice-
borgmesteren.
I det finansår, der sluttede den 30.
juni 1965, udgjorde USA’s hjælp i alt
1575 miil. kr., og i indeværende
finansår vil den nå op på i alt 3500
miil. kr. Desuden sendtes levnedsmid-
ler under Food for Peace-programmet
til en værdi af over 400 miil. kr., og
i dette finansår vil der blive sendt
for i alt 525 miil. kr. Levnedsmidlerne
består hovedsagelig af hvedemel, ris
og kondenseret mælk.
AID-rådgiverne arbejder direkte
med de lokale ledere rundt om i Syd-
vietnam med iværksættelse af selv-
hjælpsprogrammer, der skal forbedre
landsbyernes muligheder for at sikre
sig mod Viet Cong’s guerillasoldater.
De hjælper dem med at dyrke bedre
afgrøder, genopbygge broer og an-
lægge afvandingssystemer, sørge for
de gamle og syge og bygge nye skoler.
Hjælpen ydes under mange former.
AID har sørget for 15 mili. skolebøger,
skaffer medicin til hospitaler, kunst-
gødning til landbruget og udrustning
til politiet. Også uddannelse af politi-
betjentene til bekæmpelse af under-
jordisk virksomhed, sabotage og in-
filtrering tager AID sig af.
HJÆLPER ØKONOMIEN PÅ FODE
Under det økonomiske program be-
stræber man sig på at ophjælpe Viet-
nams krigshærgede økonomi og at af-
værge den alvorlige inflation, der
uvægerligt følger i kølvandet på sti-
gende militærudgifter. Størsteparten
af den økonomiske bistand sker i form
af amerikansk økonomisk hjælp til
Sydvietnams import af jern, stål, ce-
ment, automobiler, flyvemaskiner,
kunstgødning, olie og en lang række
andre vigtige materialer.
USA har endelig iværksat et lang-
sigtet program for den industrielle
udvikling af Sydvietnam. Det omfatter
bistand til opførelse af fabrikker,
lufthavne, vandværker, kloakanlæg,
telefonanlæg og mange andre projek-
ter. AID har hjulpet med til at finan-
siere tekstilindustrien, så Sydvietnam
nu selv dækker 90 pct. af nationens
behov for bomuldsstoffer og derved
sparer over 70 miil. kr. årligt i valuta.
MANGE LANDE ER MED
USA yder hovedparten af den øko-
nomiske hjælp til Sydvietnam, men
en lang række andre lande yder bi-
drag. Landet får økonomisk bistand i
form af lån og kreditter samt finan-
siel og teknisk assistance fra bl. a.
Korea, Frankrig, Japan, England,
Grækenland, Tyrkiet, Vesttyskland,
Australien, Canada, New Zealand,
Philippinerne, Thailand, Formosa,
Irland, Malaysia, Israel, Italien og
Pakistan.
To store projekter, der ventes at
få den største betydning for økono-
mien i Sydvietnam og dets nabolande,
fortsattes i det forløbne år. Det er
Mekong-projektet og den foreslåede
asiatiske udviklingsbank.
Mekong-projektet omfatter udvik-
ling af områderne omkring Mekong-
flodens nedre løb, der passerer gen-
nem eller langs med grænserne til
fire sydøstasiatiske lande: Laos, Thai-
land, Cambodia og Vietnam. Dette
projekt omfatter bygning af dæmnin-
ger og afvandingsanlæg og regulerin-
ger af flodens løb. Udgifterne ventes
at ville andrage ca. 360 mili. kr., hvor-
af de fire lande selv yder 144 mili. kr.
og USA 22,5 miil. kr.
I indeværende finansår vil USA
støtte to programmer under Mekong-
projektet: en økonomisk og hydrolo-
gisk analyse af projektet og en kort-
lægning af flodbassinets fysiske og
sociale ressourcer. USA har i alt stil-
let 700 mili. kr. til rådighed for et
bredt anlagt socialt og økonomisk ud-
viklingsprogram for Sydøstasien.
Den asiatiske udviklingsbank, der
nu er ved at blive forberedt, blev i
1963 foreslået oprettet af asiatiske
medlemmer af FN’s økonomiske kom-
mission for Asien og Det fjerne Østen.
Banken skal have en kapital på 7 mil-
liarder kr., hvoraf USA og Japan har
lovet at stille hver 1,4 milliarder kr.
fil rådighed. Resten skal ydes af andre
asiatiske og ikke-asiatiske lande. Ban-
kens formål skal være at fremme in-
vestering af offentlig og privat ud-
viklingskapital, at finansiere regional
og national udvikling af de mindre
udviklede egne i Asien og at yde tek-
nisk bistand til udviklingsprojekter.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØRENHAVN
26