Atuagagdliutit - 03.03.1966, Síða 4

Der er forskel på priser -
men da også på kuttere!
Med baggrund i kritikken af fiskekuttere, der bygges fil Grønland og
i påstanden om, af grønlænderne ikke kan indgive ordre på fartøjer,
bygget i Norge, bringes her en lille samtale med KGHs sagkyndige
på dette område.
I såvel norske som danske aviser
har der i den senere tid været bragt
kritik af de fiskefartøjer, der bygges
til de grønlandske fiskere.
Oprindelsen til denne kritik er en
artikel i Sukkertoppenbladet „Mete-
ore“, skrevet af bladets fiskerimedar-
bejder, og hvori der blev givet ud-
tryk for, at det var urimeligt, at
grønlandske fiskere udelukkende var
henvist til at bestille fiskefartøjer gen-
nem Den kongelige grønlandske Han-
del. Det hævdedes i denne forbindelse,
at fiskerne ikke kunne henvende sig
direkte til norske værfter, hvor de,
stadig i henhold til den pågældende
artikel, kunne spare væsentlige beløb.
Dette gav genlyd i Bergen-bladet
„Fiskaren“, som bragte en større arti-
kel, der foranledigede civilingeniør
Gunnar Pedersen, ansat under Træ-
rådet og dengang fungerende på Tek-
nisk Højskole i Trondhjem, til at
skrive en artikel i Dansk Fiskeriti-
dende (28. januar) og i Ingeniørens
ugeblad af samme dato.
Disse artikler blev livligt citeret i den
danske presse på baggrund af, at Gun-
nar Pedersen på linje med bladet
„Meteore" hævdede, at man kan få
billigere fartøjer i Norge, specielt hvis
det er fartøjer, der er bygget på la-
mineret spant.
Efter alt dette må tidspunktet nok
være inde til at spørge Den kongelige
grønlandske Handel på fiskernes, og
i dette tilfælde på Atuagagdliutit/
Grønlandspostens vegne, hvordan det
virkelig forholder sig, og hvad der er
reelt i disse påstande.
Ved et lille møde, arrangeret i denne
anledning hos vicedirektør Magnus
Jensen, hvori deltog fuldmægtig Issing
Rasmussen, fiskeridisponent Wiggo
Lund og ingeniør Hans Christensen,
blev der derfor forsøgt at skabe klar-
hed over situationen.
— Og hvad siger man så?
— I september-nummeret af KGH-
orientering, siger vicedirektøren, præ-
senterede Handelen et udvalg af fiske-
fartøjer, heriblandt også den lamine-
rede båd. Af denne bådtype bragtes
dog ingen tegning, fordi værftet i
Norge ikke ønskede en sådan offent-
liggjort i bladet. Jeg vil gerne sige,
at det undrer os meget i KGH, at man
fra grønlandsk side kan hævde, at
man ikke kan købe fartøjer i Norge.
Vist kan man det, og vi er jo i
KGH faktisk formidlere af en sådan
handel, men fakta er, at der ikke i
Grønland har meldt sig rekvirenter til
det norske fartøj, hvilket er mær-
keligt, hvis man i Grønland finder
disse fartøjer så attraktive. Foruden,
at der er mulighed for anskaffelse af
selve fartøjet af den laminerede type,
er der også åbnet mulighed for lån
til sådanne fartøjer.
Man er formentlig ikke i Grønland
klar over, at KGH, første gang der
fra Trærådets side blev rettet hen-
vendelse til Ministeriet for Grønland
om forsøg med bygning af fartøjer på
lamineret spant, omgående henvendte
sig til Handelsministeriet, der under
visse betingelser tiltrådte bygning af
sådanne fartøjer til brug i Grønland.
Denne holdning fra Handelsministeriet
danner baggrunden for, at der kan op-
nås lån til disse fartøjer.
— Er de danske seriebyggede fiske-
fartøjer for dyre?
— Det mener vi ikke, men for at få
et nøjagtigt skøn over dette forhold er
det nødvendigt at gøre sig klart, hvilke
forskelle, der er mellem f. eks. den
norske lamelbyggede kutter og den
pågældende fiskekutter på 45 tons.
DER ER EN FORSKEL
— Hvilken forskel er der på de to
kuttertyper?
— Bortset fra byggeprincippet kan
det nævnes, at den norske er på 60
fod, medens den danske er på 65 fod.
Hertil kommer, at det danske fartøj
har overbygning af aluminium, me-
dens det norske skib har overbygning
af træ. Endvidere er det danske far-
tøj bygget af egetræ, som ikke an-
gribes af snyltere eller råd. Det norske
er bygget af fyr, og endelig har det
danske skib et større og kraftigere el-
anlæg. Endvidere er beboelsen i det
danske fartøj mere rummelig og be-
kvem end i det norske.
— Der er i danske blade blevet
nævnt, at der skulle være en prisfor-
skel på 125.000 kr?
— Som det fremgår af det lige
nævnte, er der jo tale om to vidt
forskellige skibe, og det vil derfor
være urigtigt at drage en direkte
sammenligning, men så meget kan
siges, at udstyrede man det norske
skrog med den samme indretning,
som det danske, og satte samme
udstyr i skibet, ville der blive en
meget lille prisforskel, som næppe
ville friste nogen fisker til at vælge
et skib, bygget på lamineret spant
fremfor et solidt egetræsskib.
Kendskabet til de norskbyggede
kuttere på lamineret spant er ingen-
lunde de grønlandske fiskere frem-
med. Allerede i foråret 1965 blev
denne byggemetode af KGH forelagt
KNAPP og Det fiskerifaglige Udvalg
på møder her i København. I disse
møder deltog også formændene fra
de større danske fiskeriforeninger.
Spørgsmålet blev senere drøftet på
Samarbejdsudvalgsmøde i Godthåb i
foråret 1965 med deltagelse af for-
manden for Dansk Fiskeriforening og
Erhvervsstøtteudvalget.
Under disse forhandlinger er det
til stadighed blevet fremhævet, at
KGH er villig til at undersøge mulig-
hederne, hvis der måtte vise sig grøn-
landske fiskere, der ønsker at få byg-
get fartøjer på lamineret spant, —
også i Norge.
Det er jo sådan, at det (til enhver
tid står den grønlandske fisker frit
med hensyn til at bestemme hvilket
fartøj, han ønsker, blot skal det op-
fylde Statens Skibstilsyns byggefor-
skrifter, og hvis han ønsker lån, skal
det desuden være godkendt af Er-
hvervsstøtteudvalget.
FISKERNES INDFLYDELSE
— Hvem bestemmer hvordan kut-
terne skal indrettes?
— Forud for projekteringen af de
præsenterede istandardkuttere fandt
drøftelser sted med de grønlandske
fiskere gennem deres repræsentanter
i KNAPP og Samarbejdsudvalget i
Godthåb. Endvidere var projekterne
gennemgået af Det fiskerifaglige Ud-
valg i København. Under projekterin-
gen er der fra KGH’s side lagt sær-
lig vægt på at få de grønlandske fiske-
res ønsker om udformning og ind-
retning af de pågældende kuttere med.
Dette forhold vil jeg gerne understrege
meget kraftigt for at gøre det helt
klart i Grønland, at programmet for
bygning af kuttere har været grun-
digt diskuteret i Samarbejdsudvalget.
Det er også fortsat planen at følge
denne linje, således at de grønlandske
fiskere i væsentlig grad er medbe-
stemmende i, hvorledes bygningen af
fiskefartøjer fremover ønskes tilrette-
lagt.
Det er naturligt, at enhver fisker
kan have særønsker om indretning og
andre ting, men også sådanne tages
den rigtige lastvogn til de
krævende grønlandske forhold
I mange år har de engelske BEDFORD lastvogne været
de mest solgte i Danmark, og hvad er vel mere naturligt,
end at de nu også er ved at vinde indpas i Grønland.
BEDFORD giver Dem mulighed for at transportere
fra 1/2 ton til ca. 8 tons nyttelast; der er et væld af
modeller at vælge imellem - med kort eller lang
akselafstand, benzin- eller dieselmotorer, enkelt
eller dobbelt bagakseludveksling, normalt eller
fuldt frembygget førerparti. Vi kan tilbyde alle arter
af specialkarrosserier og tippelad på disse chas-
siser, der er kendte for deres fremragende kvalitet,
gode driftsøkonomi og ikke mindst-fornuftige priser.
Tal med vor lokale agent:
OLES VAREHUS
GODTHÅB
og få alle oplysninger og
brochurer.
BRYGGERVANGEN 7, KØBENHAVN 0 . TELF. 291133 . TELG. BOLOWSKI
BULOW
der hensyn til, hvis ønskerne frem-
sættes enten ved bestillingens ind-
levering eller på et tidligt tidspunkt
af byggestadiet. Man har for øvrigt
ikke låst sig fast på standardudstyr og
-indretning. Der arbejdes fortsat med
forbedringer og ændringer, og nye
planer i så henseende vil blive forelagt
Samarbejdsudvalget i Godthåb om
kort tid.
— Hvorfor, vicedirektør Magnus
Jensen, arbejder man efter standard-
modeller?
— Udelukkende for at vi kan få
en kutter gjort så billig som muligt,
uden at det går ud over kvaliteten.
Vi arbejder også efter licitationsprin-
cippet, sådan at alle anerkendte værf-
ter indgiver tilbud, hvorved den rime-
ligste pris opnås.
— Det er sådan, oplyser fiskeridis-
ponent Wiggo Lund, at danske fiskeri-
kredse har lært af de principper, som
Handelen anvender. Dansk Fiskerifor-
enings formand Henry Sørensen har
anbetalet danske fiskere dette stan-
dardprincip.
FORSKELLIGE FARTØJER
— En fiskekutter, bygget til f. eks.
en Esbjerg-fisker, er jo ikke så kost-
bar som en kutter af samme størrel-
se, bygget til en grønlandsk fisker —
hvorfor?
— Også på dette område, siger inge-
niør Hans Christensen, gør der sig en
fundamental misforståelse gældende,
for man kan ikke drage direkte sam-
menligning mellem grønlandske kut-
tere og danske Nordsø-kuttere. De er
to helt forskellige fartøjer.
— Hvorfor det?
Nordsø-kutteren bruges til trawling
og snurrevod på ringe vanddybde og
har beboelsesplads til 4—5 mand. Den
grønlandske linebåd i dag er et far-
tøj, bygget til linefiskeri i arktisk om-
råde på dybt farvand og bygget efter
norsk og islandsk mønster. Det er ind-
rettet med plads til beboelse for 9—12
mand og endda med mere bekvemme
beboelsesforhold af hensyn til de van-
skeligere forhold fiskeriet foregår un-
der i Grønland. Kutterens udstyr er
mere omfattende end Nordsø-kutte-
rens, og f. eks. opvarmningen er nød-
vendigvis en ganske anden. Nævnes
kan også, at den grønlandske kutter
er forsynet med radar, ekkolod, m. v.,
hydraulisk dæksmaskineri i stedet for
Nordsø-kutterens mekaniske trawl-
spil. Alt dette må tages med i be-
tragtning, når man taler om priser
på fartøjer, og det tror jeg nok, er
glemt af d’herrer, der har rejst den
debat, der nu foregår.
En anden væsentlig ting er, når man
sammenligner phiser, at prisen på de
kuttere, Handelen leverer til Grøn-
land, også omfatter transporten fra
værftet til køberen i Grønland, me-
dens de priser man taler om i Grøn-
land på Nordsø-kuttere og andre far-
tøjer normalt er priser leveret ved
værft.
MODELLERI
— Der burde jo findes modeller af
fartøjstyperne, så man i Grønland
kunne studere dem nøjere?
— Her er vi enige med Dem. Ønsket
er jo kun til dels opfyldt, idet vi af
fartøjer over 28 tons kun har de to
stål-linebåde på ca. 200 BRT og de
to træ-linebåde på ca. 100 BRT. Det
var KGHs plan i 1966 at bygge to
60 BRT lineskibe og 2 stk. 45 BRT
lineskibe, som den før omtalte samt
to stk. 40 BRT linefartøjer, bygget
på lamineret spant, således at de grøn-
landske fiskere ikke alene kunne få
mulighed for at se de pågældende far-
tøjer, men at vi også kunne få mulig-
hed for at afprøve fartøjerne med
hensyn til egnethed, rentabilitet m. v.
Denne plan fik KGH desværre ikke
lejlighed til at realisere, da det ikke
viste sig muligt at få de nødvendige
midler stillet til rådighed til formålet.
•—■ Hvordan virker de nye linebåde?
— Efter vort skøn har de nye line-
både haft tilfredsstillende resultater,
og særligt har vi glædet os over resul-
taterne i efterårs- og vintermånederne.
Der er derfor næppe nogen tvivl om,
at vi ved indsættelse af de nye typer
er på den rette vej med hensyn til
udviklingen af det grønlandske fiskeri.
Det skal da også i denne forbin-
delse nævnes, at en stor del af den
islandske fiskeflåde af linefartøjer er
bygget i Danmark efter samme kon-
struktion som de af os udsendte, og
også i Island er der, så vidt det er
os bekendt, opnået tilfredsstillende re-
sultater med disse fartøjer.
— De er altså ikke enig med fiskeri-
medarbejderen ved „Meteore"?
— Mon ikke det fremgår tyde-
ligt nok af det foran fremførte? Det
er da også mit håb, at det efter
min opfattelse urigtige standpunkt,
som „Meteore“s fiskerimedarbej-
der indtager, ikke vil slå noget i
stykker i det gode samarbejde, vi
mener at have med den grønland-
ske fisker om udviklingen af fiske-
flåden.
sic.
4