Atuagagdliutit - 03.03.1966, Page 8

Fra
LÆSERNE
Et indlæg og et svar
Vi beder Dem venligst optage føl-
gende:
I „Grønlandsposten" af 20. januar
1966 findes på side 8 og 9 en artikel
1965 på Nordisk Gummibådsfabriks
vegne havde fornøjelsen at fremvise
flådestationen for Skibsinspektøren for
Statens Skibstilsyn og heraf senere
modtage stationens godkendelse.
med overskriften „En ny servicestation
for redningsmateriel". I denne artikel
refereres en del urigtige oplysninger
fra hr. dykker Møller, der ligeledes
bringer et ubegrundet angreb på de
af os leverede R.F.D.-gummirednings-
Angående antal og placering af ser-
vicestationer for Viking-flåder har vi
her på stationen trykte lister med så-
danne oplysninger. Et eksemplar af
disse medfølger af praktiske grunde
hver flåde, der forlader stationen og
kan endvidere rekvireres særskilt.
flåder.
Allerede i overskriften meddeles, at
den nye station i Godthåb er den før-
ste, godkendte af sin art i Grønland.
Da Direktoratet for Statens Skibstil-
syns sagkyndige endnu ikke har været
i Grønland, har hverken denne station
eller vor station i Holsteinsborg, der
åbnede i 1963, nogen officiel godken-
delse, hvorfor man ikke kan sige, at
den ene er mere godkendt end den
anden.
Hr. Raffel skriver, at jeg burde vide,
at R.F.D.-flåder fremstilles i Danmark,
hvilket for mig er noget modsigende,
når der samtidig reklameres med, at
flåderne fremstilles på moderne
fabrikker i England, og at deres ser-
vicemænd gennemgår skole derovre,
hvilket også er identisk med de R.F.D.-
stationsledere jeg har talt med. En
R.F.D.-fabrik i Danmark er mig fort-
sat ubekendt.
På hr. Raffels bemærkning om, at
Dykker Møller oplyser også, at Nor-
disk Gummibådsfabrik, der ligger i
Esbjerg, har fem sådanne service-
stationer i Danmark ud over service-
stationen på selve fabrikken. Dette er
ikke rigtigt. Nordisk Gummibåds-
fabrik har én servicestation i Danmark
ud over fabrikken. Til sammenligning
har vi seks servicestationer i Danmark
ud over servicestationen på selve
fabrikken. Dernæst oplyses, at Nor-
disk Gummibådsfabrik er den eneste
i Skandinavien, der laver gummired-
ningsflåder. Selv dykker Møller burde
vide, at R.F.D.-gummiredningsflåder
er blevet fabrikeret i Danmark siden
1958, før Nordisk Gummibådsfabrik
blev oprettet.
Dykker Møller meddeler endvidere,
at han overhaler alle fabrikater. Det
hverken kan eller må han. Hvis dyk-
ker Møller overhaler en R.F.D.-flåde,
vil dette ikke blive godkendt af Skibs-
tilsynet. Endvidere svarer dykker Møl-
ler på „Grønlandsposten“s spørgsmål:
„Hvad er Deres erfaring med gummi-
redningsflåder, der ejes heroppe?"
følgende: „Vi synes, at de er forsøm-
te." Dykker Møller kan intet grundlag
have for at fremkomme med en sådan
uartighed. De hidtil leverede R.F.D.-
gummiredningsflåder bliver naturlig-
vis underkastet de årlige eftersyn.
Med venlig hilsen.
E. Raffel.
Foranlediget af firmaet Raffels
reaktion på mine oplysninger til
„Grønlandsposten" ved åbningen af
Nordisk Gummibådsfabriks service-
station her i Godthåb, kan herved
svares:
At der intet sted i mine udtalelser
bevidst er sagt noget nedsættende om
de af firmaet Raffel forhandlede
R.F.D.-flåder her i Grønland. Jeg be-
klager om noget sådant skulle kunne
udledes heraf.
vi hverken kan eller må overhale
R.F.D.-flåder, vil jeg gerne udskyde
ordet kan, naturligvis kan vi. Jeg har
for øvrigt en mand beskæftiget, der i
årevis har medvirket ved ompakning
af R.F.D.-flåder.
Men det afgørende er, at vi ikke må,
hvilket udelukkende skyldes hr. Raf-
fels afgørelse.
Ved et møde, som jeg personligt
havde med hr. Raffel i København,
februar 1966, for at udvirke et sam-
arbejde med R.F.D. om servicestatio-
ner på Grønland, gik mit forslag bl. a.
ud på, at stationen i Holsteinlsborg
(forudsat at den ville blive godkendt
af Statens Skibstilsyn) og stationen
her i Godthåb af praktiske grunde bør
kunne ompakke såvel Viking- isom
R.F.D.-flåder, hvorved en bedre ser-
vice ville kunne opnås. Forslaget eller
samarbejdet havde dog ingen interes-
se.
Et spørgsmål bliver imidlertid til-
bage, hvad de mange kunder, som
Raffel har her på Grønland, vil sige
til, at den service som de retmæssigt
har krav på ved køb af de dyre red-
ningsflåder for mig at se bliver for-
ringet.
Vedrørende min udtalelse om, at
gummiredningsflåderne er forsømte, er
meningen tilsyneladende blevet mis-
forstået. Med min udtalelse mente jeg,
at oplysning, demonstration og film-
forevisning vedrørende brugen af red-
ningsmateriel indtil nu er blevet for-
sømt, hvilket bygger på de mange
spørgsmål og henvendelser, jeg har
haft på mine rejser langs kysten og
ved de demonstrationer og filmaftener
vi bl. a. har afholdt på skipperskolerne
her i Godthåb. Jeg må her tilføje, at
midlerne til disse demonstrationer og
film alene kommer fra Nordisk Gum-
mibådsfabrik, selv om filmene demon-
strerer alle typer flåder, også R.F.D.
Vedrørende stationens godkendelse
Dykker Møller,
her i Godthåb kan jeg til læsernes leder af „Viking“s servicestation,
orientering meddele, at jeg i december
Godthåb.
Skal den grønlandske
ungdom forkæles?
Man hører i radioavisen og læser i
dagspressen, at en af G-60’s planer,
nemlig rejsningen af foreløbig 5 ung-
domsklubbygninger i løbet af 5 år, nu
skal igangsættes, hvis folketinget da
vedtager loven. Sidst bebudede grøn-
landsministeren lovens snarlige gen-
nemførelse i Grønlands Radios ak-
tuelle kvarter den 5. februar. Alene
initiativet til at ville gøre noget for
ungdommen heroppe må hilses sær-
deles velkommen al den stund, at bo-
ligforholdene absolut ikke tillader de
unge i udstrakt grad at kunne opholde
sig hjemme med deres interesser og
kammerater. Retfærdigvis skal næv-
nes, at grønlandsministeriet længe har
set nødvendigheden af og også inve-
steret i ungdommens fritidsforhold.
Hver klubbygning er budgetteret til
at skulle koste 900.000 kr. Jeg har ikke
foristand på at vurdere rimeligheden i
dette, da slet ikke under så vanske-
lige byggevilkår, som her i Grønland
og vil derfor slet ikke angribe belø-
bets størrelse, selv om 5 nuller efter
et tal — og mon ikke millionen over-
skrides? — synes kolossalt!
Staten skal afholde 30 pct. af ud-
gifterne, altså 270.000 kr., den grøn-
landske landskasse 55 pct., altså
495.000 kr. og de resterende 15 pct,
135.000 kr., skal skaffes til veje på
lokalt plan, om det så bliver kom-
munalbestyrelsen eller forskellige ind-
samlinger, ja, vel nok både og, der
iskal udrede disse mange penge. Der-
til kommer iså driften af klubberne,
hvortil udgifterne sikkert fordeles efter
samme procenttal. Altså en slet ikke
billig affære.
Ovenstående er sådan set bare kon-
stateringer, men der, hvor jeg vil
sætte kritikken ind, er den opdragel-
sesmæssige, uforsvarlige måde, ung-
dommen skal tilbydes noget sådant
på. Kritikken gælder også lignende
forhold i det egentlige Danmark.
Rigtigt, der bliver husrum og de
unge kommer også i mange tilfælde til
at beskæftige sig med noget væsent-
lig bedre end tilfældig komsammen
mange gange kan byde på. Ingen un-
derkendelse, men heller ikke ubetin-
get anerkendelse af det programmæs-
sige indhold. Men hvad kræver man
Det er uretfærdigt
Radioavisen meddelte for nogen tid
siden, at en mand med danske for-
ældre ikke kunne opnå status som
udsendt, da han var født i Grønland
under forældrenes korte besøg her-
oppe. Han var således nødt til at gå
på lokalløn. Der er ingen tvivl om,
at vedkommende har fået samme ud-
dannelse som hans kolleger, der til-
fældigvis er født i Danmark. Han er
imidlertid født heroppe, og fødesteds-
kriteriet siger, at en mand eller en
kvinde må gå på lokalløn, uanset ud-
dannelse, når vedkommende pr født
i Grønland.
Efter min mening er det ganske
uretfærdigt, at en mand med danske
forældre skal være henvist til lokal-
løn på grund af disse forhold.
Der findes i dag adskillige grøn-
lændere af rent grønlandsk herkomst,
der har opnået den eftertragtede sta-
tus som udsendte. Derfor mener jeg,
at den her omtalte person må til-
komme fuld dansk løn. Alt andet vil
være meningsløst.
Jakob Lund,
Julianehåb.
af den unge mand eller pige, der til
sin tid møder op i disse „ungdoms-
paladser"? Jo, et symbolsk kontin-
gent og også aktiv indsats med for-
skellige ting, men alligevel bliver der
tilbudt ham eller hende utrolig mange
ting ganske vederlagsfrit og uden mø-
depligtsmæssigt ansvar. Den slags
blødsødent virker absolut ikke po-
sitivt. Tro ikke, at man med disse
midler skaber en ansvarsbevidst, ini-
tiativrig, grønlandsk ungdom, som
man kan komme til at gøre stor brug
af i den fremtidige udvikling!
Motiveringen for opførelsen af de
nye ungdomsklubber i dette format er
den stigende ungdomskriminalitet.
Helt korrekt, der skal gøres noget,
men dette er ikke den absolut rigtige
måde at gribe om nælden på.
Jeg tror, jeg ved, at ungdomsklub-
arbejdet kan lære noget ved at skele
til principperne og metoderne i de
idebetonede, frivillige ungdoms- og
børneforeninger, spejder arbejdet,
idrætsarbedet for at nævne nogle. Dis-
ses måder at gribe tingene an på, vir-
ker noget mere opdragende og ud-
viklende, idet man kræver noget af
den enkelte. Mon ikke en ungdoms-
klubs medlemmer vil respektere lo-
kaler og virkelig føle sig hjemme, hvis
de selv økonomisk og manuelt havde
deltaget i opbygningen i meget ud-
strakt grad. Det bliver ikke ungdoms-
paladser, som kommer ud af det, men
både pladsmæssigt og udstyrsmæssigt
beskedne forhold. Men skabt af ung-
dommen selv for en væsentlig del.
Økonomisk og også praktisk må der
støtte til — også af de offentlige myn-
digheder — men i et noget mindre om-
fang end tilfældet tilsyneladende bli-
ver, hvis loven bliver gennemført, og
man vil få ungdomsklubber, som må-
iske ikke i den grad kan vises frem,
men hvis medlemmer man i højere
grad kan gøre brug af fremover!
Da jeg i sin tid gik på seminariet i
Godthåb, var jeg meget doven, når det
gjaldt faget dansk. Følgen var, at jeg
ikke bestod i dansk til eksamen. Jeg
var også svagelig dengang, og jeg var
ikke så meget for at læse mine lek-
tier i dansk, når jeg sultede. Men jeg
lovede mig selv, at jeg ville prøve på
at indhente det forsømte, når jeg se-
nere fik mulighed for at spise mig
mæt. Og det gjorde jeg så.
Jeg lærte meget danisk hos afdøde
kolonibestyrer Bistrup. Han lagde me-
gen vægt på, at jeg lærte dansk, og
han sørgede for, at jeg var kusk for
koloniens førstedame og hendes hus-
assistent, når de var på slæderejse i
distriktet.
Tiden gik, og jeg blev langt om
længe indstillet til danskprøve. „Lan-
dets øverste", landsfoged Oldendow
kom, og med ham som censor bestod
jeg prøven. Jeg fik dansktillægget, 120
kr. om året, mange penge dengang.
Mange år efter kom der en ny løn-
ordning og jeg fik frataget dansktil-
lægget. Myndighederne havde nok den
opfattelse, at nu var vi færdige med
det danske sprog. Først da jeg var på
vej til 70, kom der besked om, at jeg
atter skulle til danskprøve. Jeg sagde
nej tak.
Som udstedsbestyrer kunne man
ikke undgå at tale dansk. Vinter og
sommer kom der mange dansktalende
Ønsker man med disse bygninger
til 900.000 kr at tage konkurrencen op
med det frivillige ungdomsarbejdes
væsentlig mere beskedne arbejdsfor-
hold, men dog selvgjorte og derfor
af værdi, ja, så sejrer statsmaskineriet,
for langt de flaste unge tilslutter sig
ikke en organisation for idéens skyld.
Jeg advarer de offentlige og lovgi-
vende myndigheder, for ungdommen
må og kan ikke vindes med penge og
uforpligtende tilbud!!
Det rigtige danske svar til ophjælp-
ningen af det grønlandske samfund
er ikke kun: PENGE !
Der findes i de fleste grønlandske
byer og større udsteder forskellige
foreninger og organisationer, der ar-
bejder blandt ungdommen: Idrætsfor-
eninger, ungdomsklubber, Blå Kors,
spejderarbejde o. a. Disse lider i høj
grad under manglende kontakt, man-
gelfuld eller ingen lederuddannelse,
inspirations- og idéformidlende or-
ganer specielt for grønlandske for-
hold samt meget andet.
Men når der nu tilsyneladende er
penge og vilje til at forbedre ung-
dommens forhold, vil jeg foreslå, at
man ansatte en art ungdomskonsu-
lenter helst dobbeltsprogede, der ved
talrige besøg i nogle få byer og udste-
der, der skulle være deres distrikt,
gennem inspiration, ved afholdelse af
lederkursus, gennem idéformidling,
ved nydannelse på forskellig måde
satte skub i, koordinerede og skabte
kontinuitet i stedernes ungdomsarbejde
— også ungdomsklubber, altsammen i
snævert samarbejde med fritidsudval-
gene og de forskellige organisationers
hovedbestyrelse i Danmark eller må-
ske Godthåb, så den ret ineffektive
fjernstyring samme steder fra, kan
blive afløst af en stærkt savneit per-
sonlig kontakt. — Jeg tror, at det
grønlandske samfund vil være godt
tjent dermed ud fra princippet: Op-
dragelse gennem ansvar.
Palle Breuning,
lærer,
Holsteinsborg.
Man fik endnu mere brug for sine
danskkundskaber, når man var ansat
i kolonien. Der var jo adskillige dan-
ske, som ikke kunne grønlandsk. Der-
for talte man meget dansk, når man
var ansat hos KGH og ens overord-
nede alle var dansktalende.
Grunden til, at jeg som en ældre
mand nægtede at gå til danskprøve
engang til, var, at jeg var i besiddelse
af et bevis med underskrift af lands-
foged Oldendow, hvori der stod, at jeg
havde bestået prøven i dansk. En ny
danskprøve opfattede jeg som tilside-
sættelelse af mit eget modersmål, og
jeg mente, at der måtte være forskel
på de krav, man stiller til en ung
mand og en ældre mand.
Det er ikke retfærdigt, at en mand,
der i en menneskealder har haft
dansktillæg, atter skal på skolebænken
for at tage danskprøven.
Jeg er ligeglad med, at man har fra-
taget mig dansktillægget, men da jeg
nu har mistet sprogtillægget, har jeg
grund til at nægte, når man vil bruge
mig som tolk, og jeg må være beret-
tiget til at forlange en tolk, når jeg
skal henvende mig til en dansktalende.
Jeg har således frihed til at bruge
eller ikke at bruge det danske sprog.
Jeg mener bare, at myndighederne har
begået en brøler, da de bestemte, at
Jeg har bestået danskprøven!
pitséussusé pfssutéuput
B & W ALPHAp dieselmotoré totaktigdlit
ventileKångitsut Kalåtdlit-nunåne atu-
gauleriartui narput.
KVALITETEN TÆLLER
B & W ALPHA totakti ven-
tllløae dieselmotorer træn-
ger mere og mere Irem i
Grønland.
gæster, og den første de spurgte efter,
var udstedsbestyreren. Man var også
nødt tR at skrive dansk i stor ud-
strækning. Regnskaberne var jo affat-
tet på dansk.
grønlændere efter mange års brug af
det danske sprog påny skal bevise, at
de kan dansk.
Frederik Lennert,
Holsteinsborg.
Skriv efter vort katalog
med det største udvalg i danske møbler.
Katalogerput danskit peKusiåinik
moderniussunik amerdlanerpånik
Kinigagssalik agdlagfigiguvtigut
nagsiutisavarput.
fh
ASBJØRN-MØBLER A/S
SKINDERGADE 28-32. KØBENHAVN K.
LEV. TIL DEN KGL. GRØNLANDSKE HANDEL. DEN KGL.
8