Atuagagdliutit - 03.03.1966, Qupperneq 12

Knud Rasmussens daffer, fru Inge Thorborg, hilser på filmip fakuterKårneKarnerane Knud Rasmussenip paniata
kongen ved filmens premiere. fru Inge Thorborgip kunge ilagsigå.
Filmen om Knud Rasmussen
- en stor og smuk oplevelse
Forhåbentlig kommer filmen snart til Grønland, hvor den som Knud
Rasmussen i sin fid gjorde det, kan nå fra by fil by og sprede glæde.
Filmen KNUD, dokumentarfilmen
om Knud Rasmussen, blev en usæd-
vanlig stor oplevelse og fik en strå-
lende modtagelse af den københavn-
ske presse. Den er optaget af Jørgen
Roos, et af de dokumentarfilm-navne,
som netop gennem 25 år har borget
for kvaliteten, den er produceret af
Ingolf Boisen, som bag sig havde det
privat financierede foretagende „Nu-
nafilm“, Palle Koch havde skrevet
teksten, der blev læst af Ib Rehné,
og musikken var komponeret af Ole
Schmidt. Filmen varede 30 minutter,
den blev vist for et stort og særligt
indbudt publikum i Palladium, bestå-
ende af de forholdsvis få endnu le-
vende, der havde kendt Knud Rasmus-
sen og de mange flere, som er kommet
til at interessere sig for ham.
Filmen blændede op på en besyn-
derlig opstilling af gulnede fotogra-
fier på et skrivebord fyldt med dag-
bøger, breve og bunker af ark med
notater, men derefter bragte filmen
pludselig og meget brat sine tilskuere
op til Knud Rasmussens Grønland, til
det barske vinterlandskab med hunde-
slæder, der kører gennem fjeldslugter
og over snelagt is. Man kørte med, for-
nemmer kulden og spændingen, glæ-
den over hundene, der strakte ud og
bragte een ind i eventyret.
Der er ingen tvivl om, at det har
glædet Jørgen Roos i disse gamle
dagbøger og breve og gennem talrige
samtaler med Knud Rasmussens slægt
og venner at kunne hente inspiration
til sine optagelser. Filmen er da også
blevet et billede på Knud Rasmussens
liv, præget af, at han både hørte til i
Grønland og i det sydlige Danmark.
Hans far var dansk, hans mor grøn-
lænderinde, han voksede op i Grønland
og fik sit mandomsvirke med udgangs-
punkt i det sydlige Danmark. Man ser
ham derfor flere gange vende hjem til
København på gamle og nu forlængst
forsvundne grønlandsskibe og blive
modtaget med varm hyldest, fakkeltog
og taler, ordener og middage, men
men ser ham også i sit lune hus i
Hundested, tilsyneladende indesluttet
og noget traurig, formentlig fordi han
lagde planer i sin ensomhed for næste
ekspeditionsfærd.
Jørgen Roos griber ham i disse øje-
blikke ensom ved kaminilden fra fo-
tografiet og fører ham og os alle brat
op til ekspeditionens spændende og
farefulde hverdag, hvor Knud Ras-
mussen rigtig var i sit es, når mederne
sang og hundepisken knaldede.
Denne vekslen mellem Grønland og
det lille Danmark, som blev Knud
Rasmussens liv og lykke, præger fil-
mens scener og giver tilskuerne det
indtryk, at vel var han Grønlands
elskede lille Knud, men han var også
det sydlige Danmarks store Knud.
Det mesterlige og hidtil uovertrufne
ved denne film er Jørgen Roos’ evne
til at gøre døde ting levende. Han
dvæler ofte ved et portræt for umid-
delbart derefter spændende og levende
at gå videre i nutidige filmoptagelser
og på en sådan måde, at man ikke
straks fatter, at portrættet ikke er nu-
tidigt. Så levende blev det, og i en
sådan grad har han fået arkivmate-
riale indpasset i de filmstrimler, han
selv og Leo Hansen i sin tid optog.
Også Harald Molktes tegninger af po-
lareskimoer i fest og glæde bliver på
en besynderlig måde gjort levende og
tupilakker og Kivitokker ligefrem
springer omkring.
☆
Knud Rasmussen døde i 1933, at der
skulle gå 33 år, før en film blev
lavet om ham og hans eventyrlige liv,
har naturligvis kun gjort det vanske-
ligere. Man har måttet gennemføre et
forskningsarbejde, studere breve og
billeder og forgæves har man søgt ef-
ter Knud Rasmussens stemme, skønt
man ved, at en optagelse på fonograf
har eksisteret.
Filmen er fremragende gjort til et
varmt og smukt portræt uden helte-
glorie og svulstighed, den er som do-
kumentarfilm et mesterværk blandt
danske filmoptagelser.
Forhåbentlig varer det ikke længe,
før kopier af denne strålende film
kan komme til Grønland og gå fra
biograf til biograf, som Knud Ras-
mussen i sin .tid kom fra by til by og
bragte glæde og fest med sig.
Forestillingen i Palladium blev over-
været af kongeparret og prinsesse Be-
nedikte, til stede var endvidere grøn-
landsminister Carl P. Jensen, kirke-
minister Bodil Koch, kulturminister
Hans Sølvhøj, folketingets formand
Julius Bomholt, viceadmiral A. H. Ve-
del, professor Erik Holtved, forman-
den for Det grønlandske Selskab Mi-
kael Gam, departementscheferne Eske
Brun og Erik Hesselbjerg og lands-
høvding N. O. Christensen m. fl.
Professor P. V. Glob bød velkommen
og sagde bl. a., at alle de billeder fil-
men viser er originaler, der er kun
digtet i sammensyningen, sagde han.
— Derfor har vi opnået at få et
autentisk billede af den store mand
Knud Rasmussen, som mange har
mødt, og som mange kender fra hans
indsats. Flere vil komme til at kende
ham ved at se denne film, og det er
hensigten med den.
☆
Knud Rasmussens datter fru Inge
Thorborg takkede for filmen som hun
betragtede som et smukt og enkelt
mindesmærke over sin far. Hun sagde
bl. a.:
— Så kom endelig den dag, vi
længe har set hen til, da filmen om
far første gang skal vises for en kreds
af grønlandsvenner. Vi beundrer den
stædighed, som Jørgen Roos har vist,
den måde, hvorpå han har holdt fast
ved opgaven og den måde, på hvilken
han overvandt alle vanskeligheder og
forhindringer undervejs. Han har
skabt en skildring af Knud Rasmussen
og for at kunne gøre dette har han
måttet studere alt, hvad der endnu
findes. Også jeg selv måtte ud af
busken, alle har vi ydet vort bidrag
med breve og samtaler. Jeg er tak-
nemlig for den takt og nænsomhed,
med hvilken Ingolf Boisen og Jørgen
Roos har behandlet det materiale, som
blev dem betroet.
Det var nødvendigt alt sammen for
at skabe det sande billede. Det var
fristende at blive stående ved det
billede, som de fleste havde dannet
sig, billedet alene af helten, men de
fandt ind bag berømmelsen, til livs-
glæden blandt vennerne, til alvoren,
hvor det gjaldt arbejdet, til respekt -
løsheden over for det konventionelle
— og til hans charmerende lille for-
fængelighed med påklædningen. Men
de fandt også hans usædvanlige be-
skedenhed med hensyn til sine egne
resultater. Mine søskende og jeg er
taknemlig over for alle gode venner,
der har været med til at skabe denne
film.
sic.
$il9
mm
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUN AE RUTIT
Det meddeles herved, at følgende
landsrådsvedtægter er trådt i kraft:
„Landsrådsvedtægt om ændring af
tillæg af 18. december 1958 til midler-
tidig landsrådsvedtægt af 18. novem-
ber 1955 vedrørende udskænkning og
forhandling af spiritus m. v.
§ l.
I tillæg af 18. december 1958 til midler-
tidig landsrådsvedtægt af 18. november 1955
vedrørende udskænkning og forhandling
af spiritus m. v., således som denne er
ændret ved vedtagelse af 7. september
1960, affattes § 1 således:
„Kommunalbestyrelserne kan, når de
skønner det påkrævet, med landshøvdin-
gens godkendelse bestemme, at udhand-
ling og udskænkning af spiritus samt ud-
handling af malt og humle standses i nær-
mere fastsatte perioder, dog ikke udover
een måned.
Stk. 2. Ligeledes kan kommunalbestyrel-
sen, når det skønnes påkrævet, med lands-
høvdingens godkendelse bestemme; at ud-
handling og udskænkning af spiritus samt
udhandling af malt og humle standses
på bestemte dage eller tidspunkter.
Stk. 3. Sådanne bestemmelser vil kunne
sættes i kraft for enkelte områder i kom-
munen.“
§ 2.
Ændringen sættes i kraft den 1. februar
1966.
Således vedtaget af Grønlands Lands-
råd den 2. oktober 1965.
N. O. Christensen.
Foranstående af Grønlands Landsråd den
2. oktober 1965 vedtagne ændring i tillæg af
18. december 1958 til midlertidig lands-
rådsvedtægt af 18. november 1955 vedrø-
rende udskænkning og forhandling af spi-
ritus m. v. stadfæstes herved.
MINISTERIET FOR GRØNLAND,
den 27. januar 1966.
Carl P. Jensen/H. Lassen
Landsrådsvedtægt om ændring af
midlertidig landsrådsvedtægt af 18.
november 1955 vedrørende udskænk-
ning og forhandling af spiritus m. v.
§ i.
I den midlertidige landsrådsvedtægt af
18. november 1955 vedrørende udskænkning
og forhandling af spiritus m. v. ændres
navnet til: „Midlertidig landsrådsvedtægt
vedrørende' fremstilling, udskænkning og
forhandling af spiritus m. v.“.
§ 2.
Vedtægtens § 1 affattes således: „Perso-
ner eller selskaber, der i henhold til er-
hvervet næringsbrev agter at drive virk-
somhed med ret til fremstilling, forhand-
ling eller udskænkning af spiritus, må ikke
påbegynde virksomheden, forinden til-
ladelse hertil, der vil kunne begrænses og
betinges, er opnået af landsrådet efter ind-
stilling fra vedkommende kommunal-
bestyrelse".
§ 3.
Ændringen træder i kraft den 1. februar
1906.
Således vedtaget af Grønlands Lands-
råd den 8. oktober 1965.
N. O. Christensen.
Foranstående af Grønlands Landsråd den
8. oktober 1965 vedtagne ændring i midler-
tidig landsrådsvedtægt af 18. november 1955
vedrørende udskænkning og forhandling
af spiritus m. v. stadfæstes herved.
MINISTERIET FOR GRØNLAND,
den 27. januar 1966.
Carl P. JensenIH. Lassen"
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND,
Godthåb, den 18. februar 1966.
P. 1. v.
J. Kronborg
fg.
Kommunevalg i Danmark
Opmærksomheden henledes på, at der
afholdes kommune- og amtsrådsvalg 1
Danmark den 8. marts 1966.
Valgret har personer, der på valgdagen
er fyldt eller fylder 21 år, har dansk ind-
fødsret og har fast bopæl i vedkommende
danske kommune, medmindre den pågæl-
dende er umyndiggjort.
Der er efter den danske kommunale valg-
lov adgang for vælgere til at stemme pr.
brev, hvis vælgerne ikke eller kun med
uforholdsmæssig vanskelighed vil kunne
indfinde sig på afstemningsstedet i hjem-
kommunen inden for det fastsatte tidsrum
for afstemningen.
For de i valget deltagende politiske par-
tier har indenrigsministeriet fastsat føl-
gende bogstavbetegnelser:
A for Socialdemokratiet, B for Det ra-
dikale Venstre, C for Det konservative
Folkeparti, D for Venstre, E for Dan-
marks Retsforbund, F for Socialistisk Fol-
keparti, K for Danmarks kommunistiske
Parti, S for Slesvigsk Parti og U for De
uafhængige.
Der er i Grønland adgang til at stemme
pr. brev i de sidste 3 måneder forud for
valget til følgende personer eller deres
stedfortrædere, som af indenrigsministe-
riet er bemyndiget til at virke som stem-
memodtagere:
1. Kæmnerne I Nanortalik, Julianehåb,
Narssax, Frederikshåb, Godthåb, Suk-
kertoppen, Holsteinsborg, Egedesminde,
Christianshåb, K’utdligssat, Jakobs-
havn, UmanaK, Upernavik og Angmag-
ssalik,
2. Kæmnerassistenten i Godhavn,
3. Speditøren i Ivigtut,
i. Inspektørerne i Thule og Scoresbysund
samt
5. Stationsledeme på station Nord, i Dan-
markshavn, Daneborg, Mesters Vig,
NarssarssuaK, Aputitek, Tingmiar-
miut. Prins Christians Sund og Kulu-
suk.
Det kan i øvrigt oplyses, at indenrigsmi-
nisteriet samtidig gennem forsvarsmini-
steriet har bemyndiget de danske forbin-
delsesofficerer på forsvarsområderne i
Grønland tii at fungere som stemmemodta-
gere.
stemmesedlerne fra brevafstemning skal
være fremme til valgbestyrelsen i den dan-
ske hjemkommune senest ved afstemnin-
gens pabegynde.se.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND,
Godthåb, den 21. februar 1966.
P. 1. v.
J. Kronborg
tu.
„imigagssanik il. il. imitsissar-
nermik niorKuteKarnermigdlo
landsrådip ilerKorerKUSsångorti-
katdlagånut 18. november 1955-
imérsumut ilåssutip 18. decem-
ber 1958-imersup avdlångutig-
ssånik landsrådip ilerKoremusså.
5 1.
imigagssanik il. il. imitsissarnermik nior-
Kuten.arnermigdlo landsradip uerkorerku-
ssangortikatdlaganut 18. november 1956-
nnersumut ilassume 18. december 1958-
liuersume 7. septemDer 196u-ime isumaka-
ngissuagissakut avdlangusernekarsimassu-
me s 1 rina okausiliornekasaok:
„kommunalbestyrelsit pissariakartusori-
guiuko iandshøvdingip akuerssineratigut
auiajangersinauvåt imigagssanik morkuce-
karnek imitsinerdlo kisalo imiagssanik
humienigdlo niorkutekarnek pivfigssane
ersserkingnerussumik aulajangigkane unig-
tmekaratdlåsassut, taimårtordie kåumat
atausek sivnernago.
ingm. 2. laimåtaok kommunalbestyrelsip
pissariakartusoriguniuk landsnøvdingip
akuerssineratigut auiajangersinauvå imi-
gagssaruk niorkutekarneK imitsinerdlo ki-
saio imiagssanik humienigdlo niorkutekar-
nek uvdiune pivfigssanilunit aulajangersi-
massune unigunekaratdlåsassut.
ingm. 3. taimatut aulajanginerit kommu-
nip flåne nunakarfingne atausiåkåne ator-
tinekarsinaussasåput."
S 2.
avdlångut tåuna atulerpok 1. februar
1966.
taimailivdlugo Kalåtdlit-nunåta landsrå-
dianit isumakatiglssutiginekarpok 2. okto-
ber 1965.
N. O. Christensen.
imigagssanik il. il. imitsissarnermik nior-
kutekarnermigdlo landsrådip ilerkorerku-
ssångortikatdlagånut 18. november 1955-
imérsumut ilåssutip 18. december 1958-
imérsup avdlångutigssånik landsrådip iler-
korerkusså Kalåtdlit-nunåta landsrådianit
2. oktober 1965-ime isumakatiglssutigine-
karsimassok sujuline agdlagsimassok ma-
tumuna aulajangersarnekarpok.
KALÅTDLIT-NUNANUT
MINISTEREK’ARFIK
den 27. januar 1966.
Carl P. Jensen.
/H. Lassen.
imigagssanik il. il. imitsissarner-
mik niorKuteKarnermigdlo lands-
rådip ilerKorerKussångortikat-
dlagånut 18. november 1955-
imersumut avdlångutigssamik
landsrådip ilernorerKusså.
S i.
imigagssanik il. il. imitsissarnermik nior-
kutekarnermigdlo landsrådip ilerkorerku-
ssångortikatdlagåne 18. november 1955-
imérsume ilerkorerkussap taigutå avdlå-
ngortinekarpok imailivdlugo: „imigagssa-
nik il. il. sanassarnermik, imitsissarnermik
niorkutekarnermigdlo landsrådip ilerkorer-
kussångortikatdlagå".
S 2.
ilerkorerkussame § 1 ima okausiliorne-
Kåsaok: „inuit pekatigitdlunlt infitigssar-
siumik ingerdlatakarnigssamik agdlagartak
pisimassartlk nåpertordlugo imigagssanik
sananigssamut, niorkutekarnigssamut imit-
sissarnermutdlflnit pisinautitauvdlutik su-
livfingmik ingerdlatakagssamårtut sulivfik
tåuna autdlarnertåsångilåt tamatumunga
akuerssissutigssak kigdliligausinauvdlunilo
patsisigssakartinekarsinaussugssak kommu-
nalbestyrelsip ldnutekarneratigut landsrå-
dimit pittnago."
S 3.
avdlångut tåuna atulerpon 1. februar
1966.
taimailivdlugo Kalåtdlit-nunåta landsrå-
dianit isumaKatigissutiginekarpoK 8. okto-
ber 1965.
N. O. Christensen.
imigagssanik il. il. Imitsissarnermik nlor-
Kutekarnermigdlo landsrådip ilerkorerku-
ssångortlkatdlagånut 18. november 1955-
imérsumut avdlångatigssamik landsrådip
ilerkorerkusså Kalåtdlit-nunåta landsrådia-
nit 8. oktober 1965-ime isumakatiglssutigi-
nekarslmassok sujuline agdlagsimassok
matumuna aulajangersarnekarpok.
KALÅTDLIT-NUNANUT
MINISTEREN'ARFIK
den 27. januar 1966.
Carl P. Jensen.
/H. Lassen".
KALÅTDLIT-NUNane landshøvdinge
Nak, den 18. februar 1966.
landshøvdinge slvnerdlugo
J. Kronborg
te-
12