Atuagagdliutit - 04.08.1966, Blaðsíða 3

Kvanefjeldet, hvor uranforekomsterne xaxaK llimaussax uranigssaxarfiussoK.
findes.
Mulighed for udnyttelse.. -
(Fortsat fra forsiden).
anden stor fordel er malmlegemets
beliggenhed i fjeldet, der muliggør
brydning i dagbrud med jævnt falden-
de transportvej til fabrikkens knuse-
afdeling.
STORE MÆNGDER MALM
Den metode, som ingeniørerne fra
Risø foreslår anvendt ved udvinding
af den grønlandske uran, er den så-
kaldte flotations-metode. Ved flotation
udnytter man de pulveriserede mine-
ralers forskellige evne til at fugtes
med vand. Man kan på den måde
sortere de værdifulde mineraler fra
de mindre værdifulde ved en ret sim-
pel teknisk proces.
Men det er store mængder malm,
der skal behandles. Ved prøveborin-
gerne i Kvanefjeldet, har man fundet
400 gram uran og 1000 gram thorium
pr. ton malm. Emil Sørensen siger
imidlertid, at der kan meget vel findes
4-5 gange så meget i nogle af de ud-
tagne prøver. De uranholdige fore-
komster skulle derfor være på 10
rnillioner tons, og forsigtig skønnet
skulle de være på 20 millioner tons.
(kup. sujugdl. nangitan)
mat fabrikip augtitagssamik seKugte-
Tivianut agssartuineK pissaritsusav-
d lune.
augtitagssaK angnertoK
akuiainerme periausigssaK Risøme
ingeniørit piukussåt tåssa augtitagssa-
mik seKugtersimassumik akuiaineic i-
meK iluaKutigalugo. tamatumunåkut
augtitagssat iluatingnartut naleKångi-
nerussunit ingmikortineKartåsåput pi-
ssariuvatdlångitsumik.
augtitagssardle angnertorujugssuaK
taimatut akuiarneKartugssauvoK. III-
maussame misiligauvdlune Kivdleri-
ssarnerne påsineKarsimavoK augtitag-
ssaK tonimut akoKartOK uranimik 400
gram thoriumimik 1000 gram. Emil
Sørensenile agdlagpoK misiligutit ilait
akoKartarsinaussut augtitagssamik si-
samariåumik tatdlimariåumigdlunit
angnerussumik. taimaingmat uranig-
ssamik akulik augtitagssaK 10 millio-
ner tonsiusasorineKarpoK, imaKale å-
ma mardloriåumik angnertussuseKar-
sinauvdlune.
misilivdlune Kivdlerinerit naforuu-
taralugit uran 8000 tonsiusangatine-
KarpoK thoriumilo 20.000 tonsiusanga-
tineKardlune. tåuko saniatigut åma
augtitagssat naligdlit avdlat navssåg-
landsrådip pissusigssamisut 16-ig-
ssånik atautsiminera angmarneKåsaoK
Nungme atausfngornerme augustip
22-éne. atautsiminerme inerdlugo o-
KatdlisigineKåsaoK landsråde pivdlu-
go inatsit, taimatutaoK erhvervsstøtte
Pivdlugo inatsisigssamut sujunersut
uningaussalissutigssanigdlo pilerssårut
sangmineKåsavdlutik. ilaussortanit
sujunersutit sule tamanut tusardliu-
neKångitdlat, uvdlormut OKaluseri-
ssagssat pivdlugit udvalgime atautsi-
missutigineKarKåsagamik.
erhvervsstøtte pivdlugo inatsisigssa-
tut sujunersut maligdlugo isumagine-
KarpoK assigingitsunik avdlångortitsi-
nigssaK erhvervsstøttemik åndgssu-
ssinerme ilåtigut åma pineKardlutik
angnerussunik angatdlatitårniarner-
Det betyder et totalindhold på
8000 tons uran og 20.000 tons
thorium. Herudover findes der an-
dre mineraler som fluor, beryllium,
niobium og zink. Muligheden for
at udnytte disse er kun undersøgt
i grove træk.
MÅSKE OM NOGLE ÅR
Det er imidlertid for tidligt at tro,
at udnyttelsen af de grønlandske uran-
forekomster er lige om hjørnet. Der
er mange problemer der skal løses
inden man når så vidt. Et væsentligt
problem er, hvordan man kommer af
med affaldsprodukterne. Det oplyses,
at det kan blive nødvendigt at lede
spildvandet ud i fjorden på ret stor
dybde.
De geologiske undersøgelser af uran-
forekomsterne ved Kvanefjeldet er
langt fra tilendebragt, og på nuværen-
de tidspunkt mener man ikke, at ud-
nyttelsen af den grønlandske uran kan
svare sig. Dertil er den øjeblikkelige
uran-pris for lav. Men eksperterne
mener, at udnyttelsen af uranforekom-
sterne rundt om i verden vil være så
fremskreden, at også udvinding af
mindre rige lejer vil være bydende
nødvendigt i løbet af nogle år. Til den
tid får Grønlands uran sin chance.
ssåuput sordlo fluor, beryllium, nio-
bium åma zink. taigorneuartut tåuko
iluaKutiginiarneKarsinaunigssåt ang-
nikitsuinarmik misigssuivfigineKarsi-
mavoK.
ukiorpåluit Kångiugpata ...
piårpatdlårpordle isumaKåsavdlune
nunavtine uran piarneKaralugtualer-
sok. sule ajornartorsiutit ardlaKarput
tamåna angutinago årKingneKartaria-
Kartut. ajornartorsiut angisoK tåssa
ervngup atorérsup Kingomernik ulo-
rianartoKalersimassup sumut entar-
neKarnigsså, oKautigineKarpordlo pi-
ssariaKåsassoK ervngup atorérsup ka-
ngerdlungmut avasingåtsiaKissumut
itisumutdlo avKuserneKarnigsså.
llimaussame ujaragsiut misigssui-
nerat sule nåmagsineKarKajdngilaK,
måndkutdlo isumaKartoKdngilaK nu-
navtine uranip UuaKutigineKarnigsså
ingminut akilersinausassoK, tdssa må-
narpiaK urane akikipatdlåningmat.
påsisimangnigtutdle isumauarput si-
larssuarme uraneuarfit piaivfigine-
Karnerat taima angnertutigingmat u-
kiut ardlaudngitsut Kångiugpata åma
pissariaKardluinalerumårtoK augtitag-
ssamik akoKarpatdlångikaluitaoK ilua-
KutiginiarneKarnigssåt. taimanikug-
ssamut nunavtine uranimik piainig-
ssamut periarfigssaKalerumårsimavoK.
me nålagauvfingmit tapissutaussartut
agdlineKarnigssåt tigutsisigssatdlo i-
kilineKarnigssåt. sujunersut erhverv-
støtteudvalgimit OKaluserineKarérsi-
mavoK tåssångånitdlo ministeriamut
nalunaeruteKartoKarsimavdlune av-
dlångutigitiniagaussunik, sujunersut-
dle sule tåkusimångilaK landsrådip
agdlagtoKarfianut.
landsrådip agdlagtOKarfiane pissor-
taK J. Karup Pedersen nalunaerpoK
måna atautsiminigssaK Kinersinigssap
tungånut kingugdliusagunartoK. uper-
nåmut ingmikut itumik atautsimito-
nåsagpat tamåna Kinersinigssamut
tungatineKarnerusaoK sujunersutinik
OKatdliseKarnertut pinerunane. Karup
Pedersen isumaKarportaoK måna a-
tautsiminigssame sangmineKalerisa-
ssut Kinersinigssamut tungassut.
sinerssortau-
tigssaK nutåK
åipågo majime sinerssortautigssaK
nutåK Holbæk-ime umiarssualiorfing-
mit KGH-mut tuniuneKåsaoK. umiar-
ssuaK Kissungmik sanauvoK 150 ton-
seKardlune ilaussunutdlo 100-nut inig-
ssaKåsavdlune. Diskobugtime siner-
ssortineKåsaoK.
umiarssuartåK ilaussunut inerssu-
armik isersimaortarfeKåsaoK inugtai-
lo anuane ineKåsavdlutik. ilaussut si-
nigfilersorneKåsångitdlat nautsorssu-
tigineKarmat unuit tamaisa umiar-
ssuaK umiarssualivingnitésassoK.
maskinå tåssåusaoK 310 HK Alfa-
Diesel ikiortigssalerdlugo Lister-mo-
torimik. umiarssuaK pisatsersorneKå-
saoK silåinarigsautigssanik ungalu-
ssanigdlo centralvarmeKåsavdlunilo.
Kulissartaviane ilaussunut isersimaor-
tarfigssamik avdlamik peKåsaoK inug-
taussutdlo nerissarfigssånik. kioske-
Kardlune il. il. nålagkersuissarfiane
initaKåsaoK umiarssup nålagånut ma-
skinmesterimutdlo, aKugtarfeKardlu-
ne, radareKardlunilo taimaingajagtu-
nigdlo. umiarssuaK tamarme højttale-
rilersorneKardlunilo OKaloKatiging-
nermut atortulersomeKåsaoK.
umiarssuartågssaK 2 miil. kr. mig-
ssiliordlugit akeKartugssaK 30 mete-
ringajangnik takissuseKåsaoK 6 mete-
ritdlo sivnerdlugit silissuseKåsavdlu-
ne.
ukiut mardluk matuma sujornati-
gut Holbækime umiarssualiorfiup sa-
nasimavå sinerssortaut mingnerulår-
toK, „TåteråK", ilaussunut 85-inut
inigssalik.
ningiunik sivnissugssat
kursuseKartineKartut
atausingormat Nungme kursuseKar-
tineKalerput nunavtine ningiunik siv-
nissartugssat sujugdlit, tåssa ningiu-
ssok igdlume nåparsimalisagaluarpat
suliainik isumagingnigtartugssat.
nunavtine igdlonarfingne niuverto-
ruseKarfingnilo taimatut årKigssussi-
nigssaK periarfigssaKalersineKarpoK
tamåna pivdlugo landsråde sujorna
atautsiminermine ilerKorerKussalior-
mat, tamatumungalo atatitdlugo
landsråde aningaussagssaKalersitsivoK
ningiut sivnissugssåinik kursuseKar-
titserKårnigssamut atugagssanik.
kursuseKarneK årKigssuneKarsima-
vok nunavtine ningiut peKatigit kå-
tuvfiat suleKatigalugo. ukioK måna
autdlamiutaussumik atuartitsineKå-
saoK, erKarsautigineKardlunilo åipågo
kursuseKarnerup nangineKarnigsså.
måna kursuseKarnerme nunavtine
kommuninit tamanit Angmagssalik
kisiat pinago peKataussoKarpoK, pe-
Kataussugssat nunaKarfingmingne
kommunalbestyrelsinit torKarneKarsi-
mavdlutik. ilimagineKarpoK kursuse
inerpat peKatausimassut kommunine
atorfigssarsiusassut ningiunik sivni-
ssartugssatut.
kursuseKarnerme sujulerssortauvoK
Danmarkime ningiunik sivnissarto-
Karfingme konsulentiussoK, fru Else
Larsen.
aumarutigssat piagkat
angnertuseriartut
K’utdligssanit nalunaerutaussoK nå-
pertordlugo aumarutigssat piagkat su-
jornamit angnertuseriarsimaKaut. u-
kiortåmit majip nåneranut piameKar-
simåput aumarutigssat 18.700 tons —
tåssa sujorna ukioK kaujatdlagdlugo
piagkanit taimågdlåt 900 tonsinik i-
kingneruvdlutik.
piagkat angnertuseriarsimangmata
ilåtigut pissutauvoK suliamik pissa-
ritdlisaineK åmalo aumarutigssat iv-
ssunerussut pitsaunerussutdlo måna
piarneKalersimanerat.
Kårusuk nutåK atulisangatineKarpoK
Kåumatit pingasut sisamatdlunit Kå-
ngiugpata. Kårusungme nutåme au-
marutigssaK 100 cm-inik ivssussuse-
KarpoK månåkutdle piaivfiussoK 60
cm-inik ivssussuseKardlune. taimaing-
mat ilimagineKarpoK Kårusuk nutåK
atulerpat piagkat angnertuseriarKig-
kumårtut.
raketinik misilmigssat
silåinaup Kutsigsortånik Danmarki-
me misigssuivfik måna pilerssårute-
KalersimavoK raketinik pingasunik
K’eKertarssuarmit Kutdlartitsinigssa-
mik. taimailiortoKåsaoK åipågo, K’e-
Kertarssuardlo misilivfiusangmat pi-
ssutauvoK igdloKarfik ilisimatut mi-
sigssuineråne pingåruteKalersimang-
mat nutåliaussumik issigtunik misig-
ssuivfigtårsimavdlune.
raketinik KutdlartitsinigssaK ilisi—
matutut misigssuinermut tungavoK,
tamatumanilo pilerssårutit suliarine-
Karsimåput Danmarkime silasiorfit
angnerssåt peKatigalugo.
måna ilimanarsivoK...
landsråde 22, august
atautsimilisassoK
Kinersiviup mana atutup nalåne naggatåmik taimatut atautsi-
nutoKåsagunartoK
nunavtinit filmi-
liat pingasut
Knud Rasmussenimik filmiliortoK
Jørgen Ross, nersornauserneKarsima-
vok Berlinime filminik unangmisitsi-
nerme, akigssarsiaralugo nanussaK
kultiussoK Kununguamik filmiliane
pivdlugo. måna Jørgen Ross inårsai-
vok filmiliaminik avdlanik mardlung-
nik nunavtiningånérsunik. sujugdleK
taiguteKartoK „Sisimiut" måna ine-
rérpoK. tåuna nunavtinik nutåmik
filmiliauvoK, KalipauteKardlune minu-
titdlo 40 sivisutigalune.
filmip åipå taiguteKartoK „Thule-
folket," thulemiut, Jørgen Rossip su-
liarisimavå upernåK aprilime majimi-
lo Thulep erKåne. tåuna minutit 20
migss. sivisutigisaoK, Kununguamig-
dlo filmiliaK ilångutdlugo filmit tåu-
ko pingasut sivisutigisåput 96 minu-
tinik, tåssa filmit avdlat sivisoKati-
galugit.
Jørgen Rossip neriutigå filmit tåuko
atautsimut takutineKarKårumårtut
Danmarkime nunanilo avdlane sep-
temberime. Jørgen Ross oKarpoK Ka-
låtdlit-nunånit filmiliat silarssuarme
tamarme soKutigineKardluartut, naut-
sorssutigiginilo filmit tåuko silarssu-
arme tamarme takutineKartarumårtut
atautsimortitdlugit.
Kununguamik filmiliaK ukioK fe-
bruarime takutineKartoK sule nunav-
tinut ångutingilaK.
FOD
FORMEDE
SKO
i en IceIdeer, behagelig kvalitet med
blød, usædvanlig slidstærk rågummisål.
Både små og store fødder kan li’ den.
Børne str.
23—25 26—29 30—33
kr. 52,50 kr. 55,50 kr. 59,50
Dame str. 2—7: kr. 79,50.
Herre str.: 7‘/i—12: kr. 89,50.
Selvfølgelig fuld returret Inden for 8
dage efter modtagelsen. Ønskes forsen-
delsen pr. fly, bedes ekstra luftpost-
takst betalt af modtager, 1 øvrigt porto-
fri forsendelse pr. postopkrævning.
Medsend venligst tegning
af fodens omrids, så er
De sikker på at få den
rigtige størrelse.
Rund model eller
{[ \ fodret.
|LJ| Naturhud: nature,
TtStI havanna, sort.
yf \ Ruskind: havanna,
^ I oliven, marine,
IW/ sandfarvet, post-
rød.
DSend Deres ønsker 1 stør-
relse, skind og farve med
a uft ty11®11® afsenderadresse til
U Fælledvej 6, Kbhvn. N.
Tre film om
Grønland
Jørgen Ross, der i sommer på Ber-
linalen tilkendtes den højeste præmie,
en guldbjørn, for hans kortfilm
„Knud" om Knud Rasmussen, forbe-
reder nu på premiere af to andre film
om Grønland. Den ene af filmene,
hvis titel er „Sisimiut", Holsteinsborg
er færdig. Den handler om det moder-
ne Grønland med industrivirksomhed
og lignende. Filmen er i farver og
spiller i 40 minutter.
Den anden film har titlen „Thule-
folket“. Jørgen Ross optog filmen i
april og maj i år i Thuledistriktet, og
den kommer til at spille i ca. 20 minut-
ter. Sammen med Knud Rasmussen
filmen får filmene om Grønland en
spildetid på ialt 96 minutter, hvilket
giver en normal forestillings længde.
Jørgen Ross håber, at de tre film
får premiere i Danmark og i udlandet
til september. Jørgen Ross udtaler, at
der overalt er interesse for film om
Grønland, og at han regner med, at
de tre film skal følges ad ud på det
internationale marked.
Filmen om Knud Rasmussen, der
havde premiere i februar i år er end-
nu ikke kommet til Grønland.
PRISMA-PIRKEN
Monteret med
dunklædt
tregrenet krog.
12 g/kr. 4,00
18 g/kr. 4,50
28 g/kr. 5,00
40 g/kr. 5,75
100 g/kr. 10,00
200 g/kr. 13,50
Alle priser er
vejledende.
ABU CARDINAL 66
Det helt rigtige hjul
i mellemprisklassen
til både fersk- og
saltvandsfiskeri.
Vejl. pris kr. 148,-.
ABU CARDINAL 77
- en større udgave
af Cardinal 66.
Pris kr. 168,-.
ABU ATLANTIC 450
Elegant 2-håndsstang af
rørbygget glasfiber.
Passende til blink
10 - 60 g.
Vejl. pris kr. 175,-.
ABU
SVANGSTA
Dan gyldne,
smidige OMA margarine
er lige velegnet til bordbrug
og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kOltiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiomermutdlo
assigtngmik piukunarpoxl oxautigluk aten:
O M A margarinel
3