Atuagagdliutit - 04.08.1966, Blaðsíða 23

inuit atugarigsåleriartorput

KularutigssåungilaK pigssaileKineK migdliartuinartoK. inuit ig-
dlugingnerulerput, penutitartordlutik evKiluisårnerdlo malung-
narnerujugssuångordlune, Ausiangne nakorsaic Oluf Ginnerup
OKarpoK.
—• Ausiangne ndparsimavingme på-
sisimavarput ukiup ing er dianer ane
uvdlut uningavfiussartut 1964-imit
65-imut ikileriarsimaKissut. åmdtaor-
dle Kularingitdluinarparput pigssa-
Karniarnermut inugtutdlo atugkanut
tungassut pitsdngoriartortorujugssu-
ssut måne Ausiangne. inuit akigssar-
siordlualersimdput, Kujanartumigdlo
ukioK kingugdleK ndpålassoKarsimd-
ngilaK — gonorrhoe erudisångikdine
— taimatutdlo kalåliminernik pigssa-
KardluartOKarsimavoK. Ausiangne na-
niorKutigssat
akitsortut
julip 4-åne atulersumik niorKutig-
ssat åssigingitsut 200 migss. akitsor-
neKarput, tåuko amerdlanerssait tå-
ssauvdlutik nålagauvfingmit tapivfigi-
neKartartut. taimailiortoKarpoK G-60-
ip isumaliutigssissutå maligdlugo, tå-
ssanime taineKarsimangmat niorKu-
tigssat ilaisa nålagauvfingmit tapivfi-
gineKarnikut akikitdlisagaunerat
ingerdlåneKåinåsassoK, tamåkule nu-
navtine niorKutigssagssångordlugit pi-
siarineKarnermingne akitsorångata a-
ningaussartutitdlunit agdlisimagånga-
ta åma akitsorneKartarsinåusassut nu-
navtine nangminerme niorKutigine-
Karneråne.
styrelsesrådip akuerssineratigut u-
pernåK handele sujunersuteKarsima-
vok niorKutigssat tapivfigineKartartut
akitsorneKåsassut, akisa agdlinerat
åma nagsiuneKarnerisa akitsorneKar-
simanerat 1965-ime aprilip 1-iånit a-
tulersoK, pissutigalugit. sujunersut ta-
måna måna ministeriap akuerå.
akitsortunit taineKarsinåuput — Ka-
jussat kilumut 93 øre (akitsordlutik 9
øre), igfiagssat kilumut 50 øre (akit-
sordlutik 10 øre), igfiaK 88 øre (akit-
sordlune 5 øre), imuit 2,75 kr. (akitsor-
dlutik 5 øre), imugssuaK 6,30 kr. kilu-
mut (akitsordlune 10 øre), tingmiar-
siutit 127 kr. (akitsordlutik 7 kr.), pa-
trunérKat 100-kutåt 8,25 kr. (akitsor-
dlutik 75 øre), OKumersat 6 øre (akit-
sordlutik 1 øre), tuluit aumarssuait 19
øre kilumut (akitsordlutik 2 øre).
ilångutdlugo handelip taivå sukut
tapivfigineKartartungikaluartut aki-
kitdlineKarmata, nunavtine tamåkuni-
nga atuineK angisoK pissutigalugo. sio-
raussat kilumut akikitdliput 15 øre-
mik 1,75 kr.-Kalerdlutik, sukutdlo 20
øremik akikitdliput kilumut 2,10 kr.-
Kalerdlutik.
korsene angnen Oluf Ginnerup taima
OKarpoK åruigssuissumit Torben
Østerbymit aperssorneKardlune.
— KularutigssaungivigpoK pigssai-
leKissarneK migdliartuinartoK, nakor-
saK Ginnerup nangigpoK. måne na-
korsaKarfingme pissutsit misigssuatå-
savdlugit sujornagut pivfigssaKarsi-
mavunga, 1960-imilo påsissåka månå-
kumut nalerKiutisaguvkit, nangåssu-
teKångivigdlunga oKåsaunga sujua-
riartorneKartoK. inuit igdlugingneru-
lerput, peKutitårtordlutik evKiluisår-
nerdlo malungnarnerujugssuångor-
dlune. igdlumisaoK atortorigsineruneK
malungnarpoK måna peKutit atorne-
Kaleriartuinarmata, kisalo nutåliau-
ssut sordlo errorsissutit Kerititsivitdlo
takugssauleralugtuinarput.
KåumaisagaorKalårneK
— evKiluisårneK pitsaunerulersi-
mangmat puigortariaKångilartaoK
imeKarniarneK OKinerulersimangmat.
imermik maKitsivit pilersineKarsimå-
put Ausiait igdloKarfiåne, penringnig-
ssamigdlo isumagingnigtoKarfiup tu-
ngånit angnertumik norKåissutigi-
niarparput rækkehusertåt Kipinari-
ssamik imilerneKarnigssåt.
Ausiait nakorsaKarfiåne isorartume
pissutsit pivdlugit nakorsaK Ginnerup
OKauseKarpoK:
— ajornartorsiuterput KangåtsiaK
kingussausimaKaoK. tamatumunga pi-
ssutaussut ilagåt inuit Kåumarsaivfi-
gineKarsimångingmata. taimåikaluar-
tordle måna kommunime tåssane pi-
ssoKarsimavoK eKérsagaunertut OKau-
tigissariaKartumik, kommunalbesty-
relsimutdlo ilaussortat ukiune mar-
dlugsungne kingugdleme nivtagaKar-
simåput sapinginermingnik isumatik
sarKumersisavdlugit. sulile Kangåt-
siap kommuniane nåpitagssaKarpoK
Kalåtdlit-nunåne atugardliornerpåtut
pitsunerpåtutdlo OKautigissariaKaru-
nartunik.
kommunime tåssane angnertonissu-
nik sumiginainenarsimavoK, tamanu-
taoK angmassumik OKautigisinauvara
nakorsanarfik åma tamatumane pi-
ssoKataussoK. niuvertoruseKarfit per-
Kingnigssamut tungassutigut isumagi-
neKarnigssåt ilitsersuneKarnigssåtdlo
iluamérsumik ingerdlatisavdlugo ar-
tor simav ar put. måne nakorsanarfik
15—16-inik asimioKarfeicarpoK, ming-
nerpåmik Kdumdmut atausiardlune
nakorsamit orningneKartarianara-
luartunik, taimailiornigssardle ajor-
nakusorpoK angalaniarnermut tunga-
ssut pitsdunginerat pissutigalugo.
landshøvdinge amtmandilunit ?
åiKigssuissoit Erik Erngaard, „Politiken“, isumaKarpoK taigut
„Iandshøvding“ taimaititariaKartoK. tamatumunga tungatitdlu-
go ilåtigut agdlagpoK:
— landsråde åipågo Kinigkaminik
sujuligtaissortåsaoK, rådile nålagauv-
fingmit nåkutigdlissoKartinarniarne-
KarpoK, landshøvdingilo Kutdlersa-
viuinåsaoK, åssigingitsutigutdlo pisi-
nautitåusavdlune Danmarkime amt-
mandip pigingisainik. åmame atorfi-
lingnit angnernit kisiartauvoK ator-
fingminut tungatitdlugo nanussamik
ilisarnausigaussoK. tåuna kungip au-
la j angineratigut atortugssångortitau-
vok uniformiatalo talerpiat’tungåniti-
neKartardlune, sølviuvdlune tungu-
jortumik torKavilik.
landsrådimut sujuligtaissujung-
naerpat nanussamik tåussuminga ar-
sårneKarnigssånik erKarsauteKartoKa-
runångilaK, aperKutauvordle taiguti-
ne erKumikajåK „Kalåtdlit-nunåne
landshøvdinge" piginåsanerå.
Kavdlunåt Kalåtdlit-nunånut pigå-
ngamik atorfinut tungatitdlugit imåi-
nåungitsunik taiguserneKartaraluar-
put sordlo måkuninga: landslæge,
landsdommer åmame landsbagereKar-
simavoK, igfiortuneK, nalerKiinerpale
taima taigusersuinikut Danmarkip
Kalåtdlit-nunåtalo åssigingissutåt er-
sserKigsarniåsavdlugo? åssigingissu-
taussorme angeréKaoK.
taigut landshøvding pilerpoK kom-
missionerssup isumaliutigssissutåta
sarKumernerata kingomagut, lands-
fogedit taimaitineKarmata, måssalo
Kalåtdlit-nunåt amtingoraluartoK tai-
gut amtmand atorneKarsinausimångi-
laK.
svenskit atorfiligtamingnut taigutåt
landshøvding nålagauvfiup Kalåtdlit-
nunåne Kutdlersånut OKausertagssar-
siarineKarpoK, månale pivfigssångu-
nginerpoK tåuna taimaititdlugo OKau-
seK amtmand atuinåsavdlugo? tamå-
na soKutauvatdlångitsutut isumaKar-
figinarsinaugaluarpoK, erKaimassaria-
Karpordle åssigmgisitsinermik isuma-
KartineKarsinaussut Kalåtdlit-nunåne
sutorssuaK issigineKartarmata.
Musikhuset
ALGADE 27 — VORDINGBORG
Grammofonplader
oKarlugtartup nOlal
Harmonikaer
suputaussat
Guitarer
gultarif
Mundharmonikaer
Kanerssorrissaf
Alle ordre ekspederes
omgående
plniagkaf tamarmik ernTnavik
nagsiuneKésåpul.
Forlang gratis katalog
katalog akeKéngitsoK
piniarniaruk.
niuvertoruseKarfingmiu t uparuarsi-
ndungilavut kinguarsimanermut pi-
ssutitdlugit, tdukume Kanou ilioriar-
sindungingmata iluamérsumik atuar-
titausimatinatik k dumar sarnexarsi-
matinatigdlo atuarfik radiolunit av-
Kutigalugit.
sujunigssame perKingnigssamut tu-
ngassut pivdlugit dr. Ginnerup OKar-
poK:
sujunigssaK avångunartumik issigi-
sinåungilara, inugtutdlo atugkat aju-
ssusinik måna narrauteKarsinaujung-
naerpunga. soruname sule Kuarsårsi-
naussaraluarpunga sujumuissarånga-
ma ipermik, imerajungnermik ménca-
nigdlo någdliugtitsinermik, tamåkule
tamarmik suliagssanut nåmagsine-
Karsimångitsunut tungåput. isuma-
Karpunga inugtut atugkatigut evKi-
luisårnikutdlo sujuariartorneKåsassoK
niuvertoruseKarfingnilo taserKat
errorsivfiussartutaoK imertarfigine-
Kåsaerumårtut. inuime taimailiortar-
put OKalugtuneKarsimånginamik ta-
matuma ulorianåssusianik imalunit
avdlamik imertarfigssaKånginamik.
Man kan vanskeligt sige udsteds-
befolkningen noget på, så længe den
ikke har fået ordentlig undervisning
og orientering.
niuvertoruseKarfingmiut uparuarnetcar-
sinåungitdlat kinguarsimanertik nang-
mingneK pissussutigingingmåssuk.
Det sår fremad socialt
Det er helt sikkert, af nøden er på retur. Folk bor bedre, de har fået
inventar i deres huse, og hygiejnen er voksende, udtaler distriktslæge
Oluf Ginnerup, Egedesminde.
— Vi har på distriktssygehuset i
Egedesminde konstateret, at det sam-
lede antal sygedage eller sengedage
er faldet stærkt fra 1964 til 1965. Vi
er også overbevist om, at de sociale
forhold, i hvert fald i Egedesminde, er
i kolossal forbedring år for år. Folk er
begyndt at tjene gode penge, og vi har
været så heldige, at der i det sidste
års tid ikke har været epidemier —
ud over gonorreen — og at tilførslerne
af grønlandsk proviant har været til-
fredsstillende, udtaler distriktslæge
Oluf Ginnerup i en samtale med
redaktør Torben Østerby.
— Det er helt sikkert, at nøden er
på retur, fortsætter dr. Ginnerup. Jeg
har haft lejlighed til tidligere at stu-
dere forholdene i distriktet, og sam-
menligner jeg min første periode fra
1960 og et par år frem med min nu-
værende, er det oplagt, at det går
frem. Folk bor bedre, de har fået in-
ventar i deres huse, og hygiejnen er
voksende. Den bedre boligstandard
giver sig udtryk i møbler i stedet for
brikse, som dog under visse forhold
er gode og nyttige i forhold til møbler,
og på sygebesøg har jeg endog set en
enkelt opvaskemaskine. Dybfryse-
anlæg og vaskemaskiner har man
mange steder i byen.
MANGLENDE OPLYSNING
— Når hygiejnen er i bedring, må
det samtidig tages med, at vandfor-
syningen også er blevet mere effektiv.
Rundt om i byen findes taphuse, og
vi er fra sundhedsvæsenets side ind-
stillet på at slå et stort slag for at få
rindende vand lagt ind i det nye
rækkehuskvarter.
Om forholdene i Egedesminde store
lægedistrikt udtaler dr. Ginnerup:
— Smertensbarnet KangåtsiaK har
stået frygtelig i stampe. En medvir-
kende årsag hertil er, at befolkningen
ingen oplysning har fået. Der er nu
sket nærmest en vækkelse i kommu-
nen, og kommunalbestyrelsesmedlem-
merne har gennem de sidste par år
vist initiativ og evne til at føre deres
synspunkter frem. Der er dog steder
i KangåtsiaK kommune, vi nok må be-
tegne som de fattigste og elendigste i
Grønland.
— Der er mange og store for-
sømmelser, som jeg også offentligt
erkender, sundhedsvæsenet har del
i. Vi magter ikke opgaven med at
give den vejledning og det tilsyn,
man har krav på på udstederne.
I distriktet er der 15—16 pladser,
som bør besøges mindst én gang
om måneden. Det kniber, fordi
rejsemulighederne har været elen-
dige. Vi kan vanskeligt sige ud-
stedsbefolkningen noget på, så
længe den ikke har fået ordentlig
undervisning og orientering — gen-
nem skole, radio eller personligt.
Med hensyn til udsigterne for sund-
hedsvæsenet i Grønland udtaler dr.
Ginnerup:
— Jeg er ikke pessimist og kan ikke
længere hidse mig op til den store
sociale forargelse. Jeg kan nok blive
forfærdet over det, jeg møder —
snavs, druk, børnemishandling, alt
sammen noget, som skyldes de uløste
opgaver. Jeg tror, at udviklingen på
det sociale og hygiejniske område vil
skride frem — og at den dag vil kom-
me, da man ikke — som nu på mange
udsteder — henter drikkevand i de
samme vandpytter, hvor der vaskes
bleer, fordi ingen har fortalt dem risi-
koen derved, eller fordi der ikke er
andre muligheder for at få vand.

Imialfil minutimut Kalagtartut
igfiat
ivtf Kernertut
navgutåneat
KapussiårKal
MINUT-ØLLEBRØD
Rugbrød
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
23