Atuagagdliutit - 04.08.1966, Blaðsíða 4

Pensionisternes kår må forbedres
Mange grønlandske tjenesfemænd opnår kun en månedlig pension på
3—500 kr. Man må ikke glemme disse mennesker, der har haft et yderst
slidsomt arbejde, i deres alderdom, udtaler bogbinder Edinger Holm.
Den ældste medarbejder i Sydgrønlands Bogtrykkeri, bogbinder Edinger
Holm, trak sig for nylig tilbage efter 47 års ansættelse i staten. Gennem de
mange år har Edinger Holm pligttro passet sit arbejde, der også omfatter frem-
stillingen af „Grønlandsposten". Han gik af som en skuffet mand. Efter 47 år
i statens tjeneste opnåede han en slutløn på 1100 kr. om måneden.
Lederne af bogbinderiafdelingen
har i de senere år bestræbt sig på at
få Edinger Holm placeret i en højere
lønklasse, dog uden resultat. Den nu-
værende leder af bogbinderiafdelin-
gen, Kristian Hammeken, har gen-
tagne gange forsøgt om Edinger Holm
kunne opnå en mere retfærdig løn.
Kristian Hammeken udtaler:
— Det er almindelig kendt, at
Edinger Holm er en uhyre flittig
mand. Jeg har arbejdet sammen
med ham i 35 år. Han er pligttro
som få. Hans stadighed i arbejdet
dl- eksemplarisk. Han er skuffet i
lønmæssig henseende, men hans
respekt for arbejdet er den samme.
Der burde være flere af hans slags
i Grønland.
URETFÆRDIG BEHANDLING
Edinger Holm indrømmer selv, at
han føler sig uretfærdig behandlet
med hensyn til lønnen. — Efter så
mange års fast ansættelse ved staten
blev jeg placeret i lønklasse 1 d ifølge
den nye tjenestemandslov, udtaler
han. Slutlønnen kom op på lidt over
1100 kr. om måneden. Livet i dag er
dyrt også i Grønland, især i de store
byer. Det er svært at få de 1100 kr.
om måneden til at slå til.
Sidste måned fik jeg udbetalt 775
kr. i pension. Man nægtede til at be-
gynde med at give mig pension. Be-
løbets størrelse var endnu ikke fastsat
af ministeriet, sagde man. Men jeg
gjorde gældende, at jeg ikke havde
noget at leve af, med mindre jeg fik
en eller anden form for pension.
Jeg har unge kvindelige kolleger,
der tjener næsten det samme som jeg.
Det er ikke retfærdigt over for en
kollega, der har mange års erfaring
i arbejdet. Man glemmer tit, at de
ældre har levet under meget strenge
kår. De hårde vilkår har medført, at
nogle af os ældre mennesker er ble-
vet mærket for livet.
— Pensionisternes kår er ganske
utilfredsstillende, fortsætter Edinger
Holm. Mange grønlandske tjeneste-
mænd opnår kun en månedlig pension
på 3—500 kr. Derfor må det være en
opgave for staten at forbedre disse
menneskers kår. Før teknikken holdt
sit indtog i Grønland, har de grøn-
landske håndværkere haft et yderst
slidsomt arbejde. Man må ikke glem-
me disse mennesker i deres alderdom.
Vi pensionister må have ret til samme
behandling i samme rige, uanset her-
komst.
EN ÅRSLØN PÅ 240 KR.
— De blev fastansat i staten i 1919.
Lønningerne var meget små dengang?
— Ja, min årsløn var på 240 kr.
Lønnen blev udbetalt to gange om
måneden, og hver gang fik jeg 7 kr.
Vel var priserne små dengang, men
lønnen kunne man ikke leve af. Men
det var heller ikke meningen. Jeg
måtte søge hjælp hos min familie for
at eksistere.
— Hvad vil det sige, at lønnen ikke
var beregnet til at leve af?
— Jo, vi havde en ugentlig jagtdag
for at supplere lønnen med frisk grøn-
landsk proviant. Jeg var dengang an-
sat på seminariets trykkeri hos for-
stander Frederik Balle. Han var et
forstående menneske, der godt var
klar over, hvor lidt jeg havde i løn.
Han plejede at sige til mig: Edinger,
tag ud på jagt! Edinger, man har ob-
serveret en pukkelhval, tag med ud!
På den måde var jeg med til at ned-
lægge 3 pukkelhvaler. Der var ikke
så mange mennesker i Godthåb den-
gang. Et så stort dyr betød overflod
til alle. Jeg var også med til at fange
fem hvidfisk ved K’aKuk i Nordlan-
det. Jo, det var dengang. Folk kendte
hinanden og hjalp hinanden.
Grønlandsk proviant kostede næsten
ingen ting. Man solgte ryper og harer
til de få danske. For tre ryper kunne
man få et stykke rugbrød. Alke koste-
de ikke noget. Det var noget, man
forærede væk. I gode fangstperioder
fik man mange gaver i form af grøn-
landsk proviant.
DIREKTØRENS BØGER
— Hvor arbejdede De til at begynde
med?
— Jeg startede i 1918 på seminariets
trykkeri. Redaktør Kristoffer Lynge
var min nærmeste foresatte. Han
lærte mig bogbinderi, og jeg arbejdede
på seminariet, indtil vi flyttede til
Sydgrønlands Bogtrykkeri i 1927.
— Hvad lavede De på seminariets
trykkeri?
— Jeg var beskæftiget med almin-
deligt bogbinderarbejde. For det meste
var det lærebøger til eleverne på se-
minariet, som vi havde med at gøre.
Mit svendestykke bestod i indbin-
ding af tre bøger, der tilhørte davæ-
rende direktør for Grønlands Styrelse,
Daugaard Jensen. Jeg lavede dem som
luksusbind i helskind efter alt, hvad
inuit silattlt tamarmik ikuatdlagtornigssamut
sitdlimasertisimassariaKarput. ikuatdlagtfir-
nigssamut sitdlimaserterérsimaguvit nåmag-
tumik sitdlimasertlsimanersutit misigssomia-
ruk.
kæmnere tamatuminga OKaloKatlgdkl
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring I Grønland siden 1882
KalAtdllt-nunKne 1882-imft sltdlimastssarloK
DAN-NORMO semi DIESEL
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som funitineicarsinauvoK molorifut 80-nik, 120-nik, 140-nlk,
2, 3 eller 4- cylinder motorer. 210-nik 280-nlgdlo hk-Kartifdlugo, 2-nlk, 3-nik imalOnft
4-nik cyllnderiligtut.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK inigssame ming-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat OKinerussoK sipårnarne-
russoK
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauliskimik nikitautcnarpoK kob-
lingeKardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidserne.
DAN-NORMO
Kitserartue automatiskimik sitserar-
tarput.
Vælg DAN-NORMO til den nye båd.
Kineruk DAN NORMO puj'ortuléncamut nufåmut.
A/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
Edinger Holm
jeg kunne. Senere sagde redaktør
Lynge, at Daugaard Jensen blev me-
get overrasket, da han så resultatet.
Han havde ikke regnet med, at jeg
kunne lave dem så pænt, havde Dau-
gaard Jensen sagt.
Efter svendeprøven var jeg også
beskæftiget med at hjælpe Lynge, når
han efter arbejdstid lavede indbinding
af private bøger. Folk havde hørt, at
man i Godthåb var begyndt at ind-
binde bøger, og der kom mange be-
stillinger fra hele Grønland. Til dette
brug købte vi i Danmark udmærket
bogbinderværktøj, som vi fik megen
glæde af.
LANG ARBEJDSDAG
— Arbejdsdagen var lang dengang?
— Det er rigtigt. Jeg plejede at
møde klokken fem hver morgen i vin-
termånederne. Min opgave var at fyre
op og tænde tranlamper. Det var ikke
morsomt at tænde tranlamper, når
trannen var størknet på grund af
kulde. Det gjaldt så om at tø trannen
op med et tændt tællelys. Ellers var
arbejdstiden fra klokken seks om
morgenen til seks om aftenen med
halvanden times pause.
Et andet besværligt job, som jeg
husker, var transport af bøger, der
skulle skæres til indbinding. Semi-
nariets trykkeri havde ikke en skære-
kniv, og derfor var vi nødt til at
bringe bøgerne over til Sydgrønlands
Trykkeri for at få dem skåret til.
Transporten frem og tilbage gentog
sig tre gange. Om vinteren gjorde det
ikke så meget, da vi plejede at bruge
en slæde til formålet, men om som-
meren måtte vi møjsommeligt bære de
tunge bøger. Det var et hestearbejde.
Men med fyraften kl. 18 var ar-
bejdsdagen endnu ikke slut. Så tog vi
fat på de private bestillinger for at
tjene lidt ekstra. Mange gange blev
klokken 22, før vi kunne strække de
trætte lemmer. Ved juletid havde vi
så meget at lave, at vi var nødt til at
arbejde 18 timer i døgnet.
ARK'ALUK, LARS MØLLER
— De kendte ArKaluk, den navn-
kundige Lars Møller, redaktøren af
„Atuagagdliutit"?
— Jo, han var min gode ven. Han
var et meget hyggeligt menneske. Han
var kendt for sin drillesyge. Børn og
unge mennesker betragtede ham nær-
mest som en legekammeret. Når jeg
kom med bøger til beskæring, sagde
han gerne, drillesyg, som han var:
„Din skarnsunge, din lille djævel,
hvad har du at gøre her? Du gør bare
skærekniven sløv"! Jo, ArKaluk var
ganske morsom. Så begyndte han at
skære skråtobak ud på sit skrivebord.
Jeg har mange gange taget noget af
hans skrå, mens han så på det og uden
at spørge ham først, om jeg måtte få
noget. Så grinte han og sagde: „Din
lille gavtyv"!
ArKaluk havde den vane at vise mig
sine udmærkelser så godt som hver
gang, jeg kom ind til ham. Så sagde
han: „Din skarnsunge, du får ikke så-
dant noget"! Jeg svarede så: „Det gør
heller ikke noget"! Så begyndte han
at grine. Jo, ArKaluk var en rigtig
skælm.
— Edinger Holm, må jeg til slut
stille Dem et personligt spørgsmål.
Tror De, at De kan undvære Deres
arbejde på trykkeriet?
— Det var med blandede følelser,
jeg trak mig tilbage. Jeg har stadig-
væk lyst til at arbejde, og jeg kan
også fortsætte på trykkeriet, hvis jeg
vil. Men i så fald vil jeg i løn få ud-
betalt forskellen mellem pensionen og
slutlønnen, og det kan simpelthen ikke
betale sig.
Julut.
PARTSOFFENTLIGHED OGSÅ
I GRØNLAND
En ansøger om erhvervsstøttelån i
Frederikshåb har efter anmodning fået
tilladelse til at se dokumenterne i
sin sag.
Det skete, efter at kæmneren i Fre-
derikshåb på forespørgsel i ministeriet
havde fået det svar, at ansøgeren var
berettiget til at blive gjort bekendt
med de i sagen indeholdte udtalelser
fra forskellige myndigheder, herunder
kommunalbestyrelsens udtalelse. An-
søgeren var ligeledes berettiget til at
se ind- og udgåede skrivelser i sagen
samt afgivne offentlige erklæringer,
der havde ligget til grund ved sagens
bedømmelse.
Derimod var erhvervsstøtteudvalgets
interne referater, derunder møderefe-
rater, ikke tilgængelige for ansøgeren.
I sagens anledning har landshøvdin-
gen til samtlige institutionsledere ud-
sendt en skrivelse, hvori det hedder:
„Som det vil være Dem bekendt, hjem-
ler lov nr. 141 af 13. maj 1964 ansøgere,
klagere og andre parter i en sag, der
behandles i, eller er afgjort af den
offentlige forvaltning, adgang til at
blive gjort bekendt med sagens doku-
menter i et omfang, der er nærmere
angivet i loven."
Landshøvdingens skrivelse refererer
herefter sagen fra Frederikshåb og op-
lyser, at loven om partsoffentlighed
må fortolkes på lignende måde, forså-
vidt angår andre sagsområder. Skri-
velsen slutter med en opfordring til,
ved udformningen af erklæringer, ud-
talelser og skrivelser i sådanne sager,
at tage hensyn til, at den borger, de
vedrører, har lov til at se dem.
Vær forsigtig
med skrivelser
4