Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 04.08.1966, Blaðsíða 21

Atuagagdliutit - 04.08.1966, Blaðsíða 21
De to danske fiskeribiologer, magister Frede Hermann (til venstre) og dr. phil. Erik Smidt (fil højre) sammen med „Dana"s fører, kaptajn Fjelde. Laksefiskeriet ved Grønland skader ingen laksebestand International rapport tilbageviser påstande — men først om nogle år får man sikkerhed. I en rapport fra Det internationale Havundersøgelsesråd og Kommissionen for fiskeri i det nordvestlige Atlanterhav tilbagevises påstandene om, at lakse- fiskeriet ved Grønland reducerer laksebestandene i Norge, Storbritannien, USA og Canada. Kontrolstation i Grønland til at overvåge a-stoppet Geodætisk Institut sender med amerikansk støtte ekspedition til Grøn- land for at undersøge mulighederne for stationens placering på ind- landsisen. — Magister Erik Hjortenberg, Geodætisk Instituts seismiske afdeling, til Grønland i denne måned. Rapporten, der er udarbejdet af en forskergruppe i forbindelse med det internationale fiskerimøde i Madrid i slutningen af maj, erklærer, at ifølge de foretagne undersøgelser har de store laksefangster ved Grønland i de sidste år hidtil ikke vist nogen til- svarende reduktion af fangsterne i de lande, der har klaget, nemlig Norge, Storbritannien, USA og Canada. Videre siges det dog, at der optræ- der så store naturlige variationer i de enkelte landes laksefangster fra år til år, at det først gennem undersøgelser over en årrække vil kunne konstate- res, hvilken indflydelse det grønland- ske laksefiskeri har på laksebestanden i disse lande, hvor der hvert år ofres millionbeløb på lakseopdræt. Det er derfor en af arbejdsgruppens vigtigste opgaver at følge udviklingen i den kommende tid. Grønlands Fiskeriundersøgelser har tidligere hævdet, at laksefiskeriet ved Grønland er så beskedent, at det kun er en ringe del af de såkaldte „frem- Det første kursus for liusmoderafløsere I mandags indledtes i Godthåb Grønlands første kursus for husmo- derafløsere, der i tilfælde af en hus- moders sygdom skal kunne overtage størstedelen af hendes pligter i hjem- met. Muligheden for at indføre en hus- moderafløsningsordning i såvel byer som udsteder blev åbnet af en lands- rådsvedtægt på det ordinære møde i 1965. I forbindelse hermed vedtog landsrådet at stille midler til rådighed til gennemførelse af det første kursus for husmoderafløsere. Denne planlagte kursusuddannelse er i samarbejde med Sammenslutnin- gen af grønlandske Husmoderforenin- ger tilrettelagt således, at der i år gives en grundlæggende undervisning, der tænkes videreført ved et kursus næste år. Deltagerne i det første kursus kom- mer fra samtlige vestgrønlandske kommuner på nær een, samt fra Ang- magssalik. Deltagerne er udpeget efter indstilling fra de respektive kommu- nalbestyrelser. Efter kursets afslut- ning ventes deltagerne at ville søge ansættelse i kommunerne som hus- moderafløsere. Kurset ledes af Socialministeriets konsulent ved husmoderafløsningen i Danmark, fru Else Larsen, Køben- havn. mede" laks, der fiskes ved Grønland. Danmark har dog under indtryk af den britiske kritik, der sidste år fandt vej til Overhuset, tilbudt englænderne at undersøge laksefiskeriets betydning og udstrækning ved Grønland i sam- arbejde med danske fiskeribiologer. Britiske forskere har taget imod til- buddet, og fra september til november i år vil danske og britiske fiskeribiolo- ger foretage en række mærknings- forsøg ved de grønlandske kyster og de tilgrænsende farvande. Sidste år blev sådanne mærkninger gennem- ført ved Godthåb af de to skotske fiskeribiologer Kenneth H. Balmain og William M. Shearer. „DANA" UNDERSØGER SAGEN Laksebestanden ved Grønland er også genstand for de undersøgelser, statsbiolog, dr. phil. Erik Smith og magister Svend Aage Horsted i øje- blikket foretager med havundersøgel- sesskibet „Dana" som basis og stats- hydrograf, magister Frede Hermann som togteleder. Allerede på rejsen til Grønland fandt man i Irmingerhavet — et havområde syd for Vestisland og øst for Sydøstgrønland med en gren af Golf-strømmen — spor af lakse- vandringen mellem Europa og Grøn- land. Dr. Smidt udtaler i øvrigt om lakse- problemet: „Jeg kan sige så meget, at vi i Grønlands Fiskeriundersøgelser ikke anser problemet for at være alvorligt. Vi tror ikke, at laksefiskeriet ved Grønland kan have nogen nævne- værdig stor indflydelse på laksebe- standen i Skotland og andre steder, hvor laksen kommer fra, men på den anden side kan vi ikke helt afvise muligheden for en vis indflydelse. Men det er det, som vi nu undersøger internationalt". „Dana" foretager også torskeunder- søgelser, for at man kan danne sig et indtryk af torskens vækstbetingelser i de grønlandske farvande. Endvidere ønsker man at få svar på en række problemer i forbindelse med torskens ynglepladser, og tilgangen af yngel i disse områder skal ligeledes undersø- ges grundigt. Disse undersøgelser vil få betyd- ning for den ønskede fredning af Store Hellefiskebanke, der ligeledes er blevet drøftet på det internationale fiskerimøde i Madrid. En arbejds- gruppe er her kommet til det fore- løbige resultat, at man kan beskytte torskebestanden ved Grønland på to måder: Dels ved en lukning af Store Hellefiskebanke, hvorved man beskyt- ter et område med særlig stor op- vækst af unge torske, dels ved en bestemmelse om maskevidden i trawl. Geodætisk Institut gennemfører nu med amerikansk støtte en ekspedition til Grønland for at undersøge mulig- hederne for på indlandsisen at oprette en kontrolstation til overvågelse af atomstopaftalens overholdelse, oplyser magister Erik Hjortenberg, Geodætisk Instituts seismiske afdeling, til tekni- kumingeniørernes tidsskrift Ingeniør- og Bygningsvæsen. Magisteren siger: — Det er nødvendigt, at vi til place- ring af en sådan kontrolstation finder et område, der så vidt det overhovedet er muligt er uforstyrret af menneske- lig aktivitet. Danmark er i øvrigt for tæt befolket til, at kontrolstationen kan oprettes, og derfor undersøger vi mulighederne på den grønlandske ind- landsis. EKSPEDITIONEN MINDST MULIG Magister Hjortenberg vil selv del- tage i ekspeditionen og vil i en uges tid i august opholde sig på indlands- isen. Af hensyn til forsyningsproble- merne under en sådan ekspedition flere hundrede kilometer ind på ind- landsisen må ekspeditionens deltager- antal begrænses til det absolut mindst mulige, oplyser Ingeniør og Bygnings- væsen. Undersøgelser af mulighederne for oprettelse af en kontrolstation finder sted på position 78° nord og 40° vest, hvorfra der er omtrent lige langt til En statsavis eller ikke? I forbindelse med den nu af- blæste strejkevarsel for journali- ster i Grønland, skriver „Born- holmeren Efter vor opfattelse er der her skabt et grundlag for at tage op til vurde- ring om staten i det hele taget skal være avisudgiver på Grønland. Ud- givelsen af Grønlandsposten koster rundt regnet et par hundrede tusinde kroner årligt for skatteyderne — og det var en sum, som kunne spares. Eller — endnu bedre — friste et privat initiativ at gå i krig med? Grønlandsposten har kun en yderst svag nyhedsmæssig værdi. Som fjor- ten dages blad og med de ikke helt gode kommunikationer mellem byer og egne i Grønland taget i betragt- ning, bliver nyhederne noget flove før de kommer ud til læserne. Nyhedsdækning kunne staten søge bedret gennem en mere energisk ind- sats for at skaffe radioen bedre ud- bredelsesmuligheder og ved bygning af TV-statioenr m. v. Så angst som man hernede er ved at staten skal støtte pressen gennem økonomiske bidrag, kan det næppe volde besvær at få aflivet en stats- avis, der årligt modtager direkte til- skud og har medarbejdere lønnet af staten. Det er en beslutning, som hele den borgerlige danske presse og deres partier vil gå ind for med fuld musik. ☆ Thule-avisen „Hainang“ har en anden opfattelse end „Bornholme- ren", og skriver blandt andet: En klage skal gælde dem der står for bevillingerne til Grønlands eneste professionelle avis, „Grønlandsposten", der dels fortsat kører med underbe- manding dels har måttet opgive tan- ken om at blive ugeavis hvilket kunne gøre den mere aktuel og dermed mere levende. Er man hjemme ikke klar over at en levende avis er en af de bedste veje til at skabe en vågen og ansvarsbevidst nation? — Politikerne synes at være klar over dette når de holder festtalen for pressen ved den årlige pressemiddag i København, men man kan have sin tvivl om det skyldes overbevisning eller blot den gode middag. Vi ved godt at undskylningen for ikke at støtte „Grønlandsposten" mere end til det nødtørftigste går på om- kvædet penge, men har man råd til at spare penge der går til skabelsen af en ansvarsbevidst nation? Følelsen af ansvar betyder bedre arbejdsindsats idet den parres med fornemmelsen af at det er for sit eget land man arbejder og ikke blot for at glæde en flok udsendte. nordkysten, østkysten og vestkysten. Stedet ligger lidt nordligere end Mel- ville Bugten i Vestgrønland, men syd for Station Nord på Østkysten. Her placeres måleinstrumenterne i selve isen, i så stor dybde, at de kommer til at hvile på den faste is, d.v.s. i ca. 100 meters dybde. Man udnytter her erfaringer, der er høstet under arbej- det med anlæggelsen af seismiske stationer i Antarktis. FLYVES IND PÅ INDLANDSISEN Videnskabsmændene og deres hjæl- pere vil få kvarter i campingvogne. Dog ikke i campingvogne af den type, som man kender fra sommerturene med familien. Det drejer sig om spe- cielt konstruerede vogne til brug i de arktiske egne. Vogne af denne type, trukket af køretøjer med larvefødder, har således været brugt af amerika- nerne til at transportere mandskab fra Thule basen til den videnskabelige forskningsstation Camp Century på indlandsisen. De flyves nu ind på ind- landsisen til brug for de nye under- søgelser, og der etableres på denne måde ganske behagelige beboelsesfor- hold. Under arbejdet bliver det nødven- digt at køre på indlandsisen, fordi der skal bores fire huller, de tre i en af- stand af 3,5 kilometer fra den cen- trale station. Uroen i isen måles af de forskellige stationer, og det er på denne måde tillige muligt at konsta- tere den retning, i hvilken jordrystel- serne kommer. REGISTRERER PÅ 10.000 KILOMETERS AFSTÅND På spørgsmålet om, hvor store atom- sprængningerne skal være, for at man kan måle rystelserne i Grønland, siger magister Hjortenberg: — Det isumarput maligdlugo mana pissu- tigssaKalersimavoK ericarsautigisav- dlugo nålagauvfik Kalåtdlit-nunane avisimik naiciterisitsissariaKåsaner- sok. Atuagagdliutit naKiterneKartar- nerat akilerårtartut ukiumut aningau- ssaiautigissarpåt 200.000 kr-nik, ani- ngaussatdlo tåuko sipårneKarsinauga- luarput. imanale sule pitsaunerusaga- luarpoK privatimik avisimik inger- dlatsissoKarune. Atuagagdliutit nutårsiagssaKartitsi- nerat sungitdluinarpoK. uvdlut 14 av- dlortardlugit sarKumertarame, erKar- sautigigåinilo Kalåtdlit-nunane igdlo- Karfit akornåne angatdlåniarneK pit- saussuinåungitsoK, tauva nutårsiag- ssauniaraluit pisoKalerivigsimassarput atuartunut ångutitdlatugkångamik. nutårsiagssanartitsineK nålagauv- fiup pitsaunerussumik isumagisinauvå radio fjernsynilersuinerdlo avKutiga- lugit angnertunerussumik suliniaru- ne. nålagauvfiup avisinut tapissuteKar- tarnigsså Danmarkime ånilångagine- KartaKingmat, ajornakusornaviångilaK Atuagagdliutit, nålagauvfingmit ukiu- mortumik tapissuteKarfigineKartartut sulissuilo nålagauvfingmit akigssau- teicartmeKartut, taimaitineKarnigssåt. Atuagagdliutit taimaitineKarnigssånik aulajangertoKåsagpat, tamåna Dan- markime avisit partitdlo tapersersor- dluåsagaluarpåt. K’ånåp avisia „Hainang" Kulåne i- ssuarneKartumit avdlaussumik isu- maKarpoK ilåtigutdlo agdlagdlune: Kalåtdlit-nunane avisip inutigssar- siutigalugo avisiliortunit suliarine- Kartutuaussumut „Atuagagdliutit“nut aningaussanik atuagagssångortitsi- ssartut målåruteKarfiginiarpavut. A- tuagagdliutit ilåtigut sulissugssaileid- put, sapåtit akunikortumigdlo sarKu- mertalernigssånik entarsaut taimaiti- neicarsimavoK, taimailissugpat avise eKérsimårnerulisagaluardlune nutår- siagssanigdlo ilångussisinauneruler- dlune. Danmarkime ilisimaneKångine- rame avise eidngassoK tamanit avKU- ved vi endnu ikke. Det er heller ikke nødvendigt med atomsprængninger for de undersøgelser, der her er tale om. Vi måler under disse forsøg den seismiske uro i jorden. Ved at måle støjen med en bestemt svingningstid, fra et halvt til to sekunder, vil man kunen skønne over, hvor store jord- skælvene skal være for at kunne regi- streres i f. eks. 10.000 kilometers af- stand. Det er da lige meget, om det er naturlige jordskælv eller jordskælv frembragt ved underjordiske spræng- ninger. FULDAUTOMATISK STATION! Der vil være store vanskeligheder forbundet med driften af en perma- nent seismisk station, men de vil dog næppe være større, end at de kan overvindes. Man kunne f. eks. tænke sig en del af vanskelighederne over- vundet ved, at stationen blev fuld- automatisk, således at forstå, at den selv videresendte sine måleresultater pr. radio til en kyststation, f. eks. til Thule. Så ville man slippe for at skulle stationere mange folk på selve indlandsisen og dermed mindske for- syningsvanskelighederne, slutter ma- gister Hjortenberg. Øget kul-produktion Nye produktionstal fra kulbruddet i K’utdligssat viser en meget stor fremgang i forhold til sidste år. I årets fem første måneder blev der produceret 18.700 tons kul — kun 900 tons mindre end hele årsproduktionen i 1965. Årsagen til den store produktions- fremgang ses bl. a. i en rationalisering. Desuden arbejder man nu i kullag af bedre kvalitet. Den nye minegang C ventes færdig om tre-fire måneder. Kullaget er her 100 cm tykt mod 60 cm i de nuværende gange, og alene dette skulle sikre en betydelig forøgelse af produktionen. avise „Bornholmeren*' agdlagpon: tigssarKingnerussoK inuiaKatigingnik eKérsimartunik akissugssåussusermig- dlo misigisimassunik pilersitsinigssa- mut? politikerit tamåna arajutsisima- gunångikaluarpåt, avisiliortut Køben- havnime ukiumortumik nagdliutorsi- orneréne OKalugiarångamik, imaitalu- ninuna taimatut isumaKarpiångikalu- ardlutik nerisimaleriarångamik OKar- tuinartarsimassut. nalungilarput Atuagagdliutit pissa- riaKarnerpåtigut taimågdlåt taperser- sorneKarmata aningaussat pissutau- ssut, aningaussatdle sipåsavdlugit si- latusårnerunerpoK, inuiaKatigingnik akissugssåussutsimik misigisimassunik pilersitsinigssaK erKarsautigineKarå- ngat? akissugssåussutimik misigisima- nerup kingunerissarpai suliamik nå- kutigingningnerulerneK, påsisimane- Kalersardlune nangmineiv nunagissaK sulissuneKartoK, uko aggersitat nuå- r.årutigssineKarnigssåt pinarnago. 4^1 SLAGTERIERNES CENTRAL Ukiorpagssuarne Handelitmit pisisitsissartQsimassok Mangeårig leverandør fil Den kgl. grønlandske Handel >4 nålagauvfiup avisia — imalunit någga? nunavtine avisiliortut suliumajungnaerKajånerånut pingitsor- tineKartumut tungatitdlugo 21

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.