Atuagagdliutit - 04.08.1966, Blaðsíða 12

Ligestilling kræver
samme uddannelse
men ved en sådan ligestilling må man ikke tilsidesætte de grønlandske
kulturværdier.
r
A/G nr. 11 af 26. maj 1966 inde-
holder flere interessante indlæg, der
er foranlediget af min stillingtagen til
skolelovsforslaget.
Inden jeg kommenterer disse ind-
læg, vil jeg gerne takke skoleleder
Knud Breum for hans indlæg i A/G
nr. 10. Jeg er ikke enig i alle i denne
artikel fremsatte synspunkter, men
artiklen, der sætter problemstillingen
hårdt op, er god. Den viser i al sin
ærlighed, hvor svært det er både for
skolefolk og andre at finde frem til
den rigtige skoleform i Grønland.
Skoleleder Sigurd Gudiksen fra
K’utdligssat har i sin artikel i A/G
nr. 11 med overskriften „Årsfesttaler
og skolepolitik" i en meget afsvækket
form gentaget noget af sin ellers hår-
de kritik mod mig i K’utdligssats lo-
kalblad „K’utdleK". Da de allerfleste
læsere af A/G må formodes at være
uden kendskab til, hvad hr. Gudiksen
har skrevet i „K’utdleK", skal jeg hol-
de mig til hans indlæg i A/G.
Hr. Gudiksen har ganske ret i, at
jeg har været — og er stadig — stærk
tilhænger af at forsøge at skabe lige-
stilling mellem danske og grønlænde-
re. Samtidig burde hr. Gudiksen, der
tilsyneladende er meget interesseret i
mine meninger, også vide, at jeg gang
på gang har fremhævet, at en sådan
ligestilling først virkelig kan gennem-
føres, når de samme forudsætninger
er tilstede, og at man ved en sådan
ligestilling ikke tilsidesætter de grøn-
landske kulturværdier. Det mest vær-
difulde for en grønlænder er det grøn-
landske sprog. Hvis hr. Gudiksen ikke
kan forstå dette, må det blive hans
fejl, og det beklager jeg ham dybt.
I min tale ved Seminariets årsfest
har jeg overfor de unge lærerstude-
rende og realskoleeleverne forsøgt at
påvise, hvad den ideelle skoleform i
Grønland burde være. Denne ideelle
løsning har vi foreløbigt ingen mu-
lighed for at opnå. Derfor al den tale
om børnehaveklasserne, der jo kan
betyde meget med hensyn til skole-
modningen af børnene.
Om børnehaveklasserne i Danmark
anfører hr. Gudiksen, at man der sta-
dig betegner disse klasser som væ-
rende på forsøgsstadiet! Det er for-
bavsende at se, at en dansk lærer til-
syneladende har så svært ved at følge
med i, hvad der sker inden for det
danske skolevæsen. Netop under den
nu afsluttede folketingssamling har
man vedtaget en lov, der afslutter
børnehaveklassernes status som for-
søg.
Når hr. Gudiksen tror, at forsøgs-
undervisningen stiller det grønland-
ske barn på samme niveau som det
danske barn i Danmark skolemæssigt,
tager han ganske fjel. Selv de højeste
skoleautoriteter i Grønland erkender,
at de grønlandske børn gennemsnit-
ligt de første mange år ikke vil være
i stand til opfylde de krav, som skole-
lovsforslaget stiller. De sociale og
kulturelle forudsætninger er simpelt-
hen for forskellige. Det er den ene
side af sagen. Den anden side af sa-
gen, og den er nok så alvorlig, siger
os ganske enkelt, at man i Danmark
undervisningsmæssigt vil være nået
meget længere, inden vi overhovedet
i Grønland bliver i stand til at leve
op til de krav, som det grønlandske
skolelovsforslag indeholder. Allerede i
dag er der forslag fremme om æn-
dring af den danske undervisnings-
form i børneskolen. Tilgangsmetoden
mv. Endvidere bliver kravene til de
kommende lærere i Danmark stren-
gere og strengere. De allerfleste læ-
rerstuderende i Danmark har i dag
studentereksamen som baggrund. Så-
danne krav kan vi ikke stille i Grøn-
land de første mange, mange år. Det

nutsat torersutitdlugit
torkigsisimanartarpoK
nutsat Kano« fkaluarpata
BRYLCREEM
Kitulisitsisardl u nilo
nujaringnakaoK
er ud fra den slags betragtninger, jeg
har følt mig foranlediget til at tale
til de unge grønlandske studerende,
som jeg har gjort. Det er ud fra så-
danne betragtninger, jeg i al ydmyg-
hed over for skolens arbejde har måt-
tet tage stilling til skolelovsforslagets
placering af det grønlandske sprog i
den grønlandske skole. Hvorfor skal
vi bevidst forsøge at stille krav til det
almindelige grønlandske barn, som
mangler de nødvendige forudsætnin-
ger af social og kulturel art. Disse
mangler kan hverken forældrene eller
børnene gøre noget for. Det er et
spørgsmål om forskellige udviklings-
trin. Dertil kommer, at en forkert
placering af det grønlandske sprog —
selv ud fra de smukkeste motiver —
kan have skæbnesvangre følger i den
tid, der kommer. En ligestilling mel-
lem dansk og grønlandsk, hvor det
praktisk er gennemførligt, vil næppe
medføre en sådan forringelse af
danskundervisningen i skolen, at de
grønlandske børn ikke skulle kunne
lære dansk lige så godt som i de se-
nere år.
I samme nr. af bladet (den grøn-
landske oversættelse findes dog i nr.
12) har lærer Erling Mors Nielsen,
Godthåb, skrevet et læserbrev med
overskriften „For voveligt?" Jeg må
indrømme, at det er ganske friskt
gjort af en ung lærer, der ikke en-
gang har 1 års anciennitet i Grønland
at blande sig i sprogdebatten.
Jeg kender ikke de motiver, der må
ligge til grund for, at vedkommende
forsøger at pådutte mig udtalelser,
som jeg i min vildeste fantasi aldrig
vil finde på at sige. Hr. Nielsen brin-
ger et „citat" af mine udtalelser til
Aktuelt Kvarter, og fra dette citat
konkluderer han ganske frejdigt, at
det er voveligt af en folketingsmand
at karakterisere sine egne vælgere
som uvidende!
Sjældendt har man været ud for
et så eklatant eksempie på citatfalsk.
Jeg kan tænke mig, at hr. Nielsen har
lavet sin egen ganske særegne for-
Køb hos specialisten
- direkte fra fabrik:
PAPIR
POSER
PAP
Ingen ordre er for lille.
Rekvirer vore specielle ordre-
kort og indsend Deres bestillin-
ger på disse. Vi betaler portoen.
Altid et velassorteret lager til
konkurrencedygtige priser.
A/S DANSK PAPIRVAREFABRIK
Ranfzausgade 62—64
København N
Repræsenteret ved:
B. lngeralev Petersen.
Rømersgade 11, København K.
VERDENS
STØRSTE
FABRIK
FOR
BÅNDOPTAGERE
silarssuarme
i'miussissufiliorfil
angnerssåt
TK41
Den ideelle 2 spors monobåndoptager med 3 hastigheder og 18 cm
spoler. Den store 7 watt’s forstærker gør TK 41 meget velegnet til
grammofon- og mikrofonforstænker.
Imlusslssut nalenångitsoK mardlungnik auKutililz plngasunik dssiglngit-
sunik sukåssusilik 18 cm-lnlgdlo imussiviltk. sdkortusdussuata 7 watt-
iussup TK 41 agsut piukunarslstpå oKalugtartumut mikrofonimutdlo
sdkortusautltut. j.
TK 23 L
4 spors monobåndoptager i moderne elegant formgivning. Automa-
tikken sikrer Dem et perfekt resultat. Og med TK 23 L kan De opnå
de forskellige trickmuligheder.
Imlusslssut sisamanlk avKutllik kussanartumlk modemeussumik ilusilik.
Isumamlndrdlulnartumlk inger&laslnaunera llingnut Kularnaltdltsaissd-
vok. TK 23 L. atordlucjo dsslgingltsunik periusigssaKarslnauvutit.
tolkning af mine udtalelser til Aktuelt
Kvarter om folks autoritetsro. Denne
udtalelse om autoritetstroen er ikke
nogen fri fantasi fra min side. Jeg
tror, man skal være ældre og have
større grønlandserfaring end det, som
hr. Nielsen er i besiddelse af for at
kunne forstå dette. Myndighederne i
Grønland har gennem tiderne formået
at oparbejde en overdreven følelse
hos den grønlandske befolkning om
autoriteternes ufejlbarlighed. Dette
har man været i stand til at opret-
holde i kraft af gennemsnitligt bedre
uddannelse. Men som tiden går håber
vi på at kunne udrydde denne over-
drevne autoritetstro.
løvrigt skal jeg nøjes med at be-
mærke til hr. Nielsen, at det ikke tje-
ner noget fornuftigt formål at for-
falske andres udtalelser, hvis man øn-
sker at føle sig kompetent til at del-
tage i en diskussion.
I samme nr. af A/G har pastor Chr.
Lynge, Godhavn, et indlæg med over-
skriften „Det grønlandske sprog trues
ikke af forsøgsundervisningen".
Trods forskellig opfattelse af for-
søgsundervisningens duelighed, er jeg
glad for at konstatere, at Chr. Lynge
og jeg er ganske enige om, at det
grønlandske sprog skal forsvares.
Imidlertid er det meget beklageligt,
at pastoren tilsyneladende ikke evner
at diskutere en sag pa et principielt
grundlag. Desværre inddrager han
min ringe person og mine familiefor-
hold i sagen. Han bebrejder mig, at
mit barn kun taler dansk, og at jeg
i mit hjem kun taler dansk. Dette er
for ringe, hr. pastor. Hvis pastoren
var i stand til at tænke logisk, burde
han takke mig for, at jeg i folke-
tinget forsøger at fremhæve, at det
grønlandske sprog i den grønlandske
skole ikke burde tilsidesættes. Hvis
det kun var et personligt spørgsmål
for mig, min kone og vores datter,
kunne jeg være ganske ligeglad. For
vi skal nok klare os på dansk eller på
et andet sprog. Sprog som middel til
at forstå hinanden indenfor en fami-
lie er blot et spørgsmål om at leve
sammen, at have et fællesskab, at ha-
ve det rart sammen. Jeg er gift med
dansk pige. Min datter er opvokset i
Danmark, hendes moders sprog, hen-
des modersmål er dansk, og hun skal
da nok klare sig med dette sprog.
landske barn i Grønland ikke bør op-
drages til at have mindre respekt for
sit modersmål. Hvis vi politisk uden
videre godkender skolelovsforslaget,
har vi mulighed for at skabe denne
fornemmelse. Et fag, der kan tilside-
sættes vil uden videre føles som et
fag, der ikke har så megen værd som
andre fag. Jeg tror næppe, nogen
grønlænder vil være interesseret i, at
børnene i Grønland skal opdrages til
at have mindre respekt for det grøn-
landske sprog.
Juli 1966,
Knud Hertling.
Evinrudep tamaisa pigai
Evinrude giver Dem det hele
Evinrude Klneruk, tauva pltsangmlk
ptsasautit, ilusllerdluagauvoK, llev-
KårtOK, angatdlatlkuminartoK uklu-
nutdlo mardlungnut Kulamaverku-
sigaK, Evinrudellortartut uklune 59-
Ine misiligtagaKarput. tamånalo ta-
tiginarsfnauvat.
katalogerput plnlaruk.
En driftsikker, vandtæt motor, der
starter øjeblikkeligt i al slags vejr,
og som vil arbejde lydløst og på-
lideligt i årevis.
Vælg Evinrude og De får sikkerhed
for gennemført kvalitet, gennemtænkt
konstruktion, økonomisk, driftsikker
sejlads og 2 års garanti, for bag De-
res Evinrude ligger 59 års erfaring i
produktion af påhængsmotorer. Det
giver styrke og sikkerhed.
ÆK- Rekvirer katalog.
^ Altid reservedele på lager.
EVINRUDE
Forhandles over hele Grønland.
Importør: KETNER MARINE,
Vordingborggade 6—8, København 0.
12