Atuagagdliutit - 04.08.1966, Síða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............ kr. 37,50
Løssalgspris ............. kr. 1,50
pissariagaxarneK uk........kr. 37,50
pisiarinexarnerane ....... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Nungme sinerissap
kujatdliup na.Kiterivia.ne
namtigkat
Den grønlandske kvinde
J. F. De grønlandske husmoderfor-
eninger har i samarbejde med de dan-
ske husmoderforeninger i de seneste
år udfoldet et prisværdigt initiativ.
Gennem forskellige landsomfattende
kurser er der betræbelser igang for at
aktivisere den grønlandske kvinde i
udviklingen. Man har indset nødven-
digheden af, at en øget oplysning og
større medleven blandt kvinder er en
forudsætning for en sund udvikling
heroppe. Landsrådet er overbevist om
betydningen af dette arbejde og yder
tilskud til gennemførelsen af de for-
skellige kurser.
I et primitivt samfund har kvinden
ikke været værdsat efter fortjeneste,
heller ikke i Grønland. I nytidens før-
ste år sakkede den grønlandske kvinde
agterud i udviklingen. Der blev ikke
gjort noget for at få kvinderne med.
Mange unge kvinder blev rodløse og i
byerne søgte de baraklivet. Den dag
i dag er der alt for mange unge kvin-
der, der ikke kender deres eget værd,
og som af den grund ikke er i stand
kalåtdlit
J. F. nunavtine ningiut peicatigit
Danmarkime ningiut peicatigit sule-
Katigalugit ukiune kingugdlerpåne su-
liniarsimåput nersortariaKartumik.
nunamik tamåkissumik kursuseicartit-
Sissamilcut noricåissutigineKarpoK ka-
låtdlit arnat ineriartornerme peica-
taunerulernigssåt. påsineicarsimavoK
arnat akornåne angnertunerussumik
KåumarsaineK aperKutaussoK måne i-
luamérsumik ineriartornigssamut.
landsrådip Kularingilå suliap tamatu-
ma pingåruteKarnera tapissuteicartar-
dlunilume kursuseicarnigssanut åssi-
gingitsunut.
inuiangne kinguarsimassune arnat
pissariaicarnerat nåpertordlugo pi-
ngårtineicartångitdlat, nunavtinisaor-
dlume taimåisimavoic. piorsainerup
ukiuine sujugdlerne kalåtdlit arnat
kingussausimåput, arnat akornåne su-
liniartoKarsimanane. arnat inusugtor-
pagssuit torKåmavérusimåput igdlo-
Karfingnilo barakinmiartalersimav-
dlutik, sulilume uvdlumikut arnat i-
nusugtut amerdlavatdlårput pingåru-
teKarnermingnik påsisimangningitsut,
tamånalo pivdlugo kalåtdlit inoKati-
git akornåne suniuteKarniarsinåungit-
sut.
til at gøre fyldest i det grønlandske
samfund.
Der er i dag stort behov for almen
oplysning i Grønland, og det gælder
især den grønlandske kvinde. Ustadig-
hed i arbejdet og tilbøjelighed til at
vise letsind hos den grønlandske kvin-
de, skyldes først og fremmest mang-
lende oplysning. Det er trist at erfare,
at en grønlandsk familie er nødt til
at søge hushjælp fra Danmark. Der
skulle være kvindelig grønlandsk ar-
bejdskraft nok til at dække dette be-
hov. At gå i huset er også en form for
uddannelse, som de unge piger ikke
kan undvære med henblik på deres
fremtid som husmoder.
På baggrund heraf er det glædeligt,
at de grønlandske husmoderforeninger
gennem forskellige kurser nu prøver
på at aktivisere deres medsøstre, så
de kommer til at kende deres plads
og betydning i samfundet. Dette ar-
bejde har allerede haft resultater. Fle-
re og flere kvinder deltager i dag i
kommunalarbejdet og har dermed fået
indflydelse på planlægningsarbejdet.
arnartait
uvdlumikut nunavtine Kåumarsai-
neK pissariaKartineKaKaoK, mingne-
rungitsumik arnat akornåne. kalåtdlit
arnat suliamikut tutsuviginartångine-
rat kingunigssålo encarsautiginago i-
lioriatårtarnerat, tamanit angnermik
pissuteKarpoic KåumarsagaorKalaor-
nermik. nuånertångilaK tusardlugo
kalåtdlit ilaKutarit igdlume ikiortig-
ssamingnik Danmarkimit noncaissar-
tut. nunavtine igdlume sulissugssa-
nigtaoK nåmagtunik peKartariaKara-
luarpoK, puigortariaicångilardlo ig-
dlume sulineK åma iliniarnerungmat,
inusugtut arnat pingitsorsinåungisåt
kingorna igdlume ningiungornigssar-
tik encarsautigalugo.
tamåko encarsautigalugit nuånåru-
tigssauvoK kalåtdlit ningiut peKatigit
kursuseKarnerit åssigingitsut avKuti-
galugit arnaKatitik sulivfiginiarmati-
gik, påsericuvdlugo inoKatigingne a-
torfigssaKarnertik pingåruteKarnertig-
dlo. suliaK tamåna lcinguneicarérsima-
vok, arnat amerdlanerujartuinartut
kommunaline peKataulersimavdlutik
taimalo pilerssårusiornerme suniute-
icalersimavdlutik.
Et spørgsmål om samvittighed
Mens Dansk Journalistforbund og
Ministeriet for Grønland endnu stod
skarpt over for hinanden og en åben
konflikt efter alle solemærker at døm-
me ville blive en kendsgerning den 1.
august, skete der noget utroligt:
En grønlandsk folketingsmand tog
skarpt afstand fra journalisternes
krav om ligeløn.
Den 19. juli udsendte Nikolaj Rosing
følgende erklæring, der blev offentlig-
gjort i Radioavisen:
„Den del af det danske rige, der i
dag og i den kommende tid har det
største behov for effektiv nyhedsfor-
midling, radio-tjeneste og presse, er
Grønland. Vi er under udviklings-
årene, trods visse forbedringer på
disse områder, her i landet dårligst
stillede inden for det danske rige med
hensyn hertil, på grund af landets
enorme udstrækning, klimatiske for-
hold og manglende personale.
Det er derfor ganske meningsløst
°g i strid med det nævnte store behov
°g landets interesse, at Journalistfor-
bundet — vel vidende om disse kends-
gerninger — presser Ministeriet for
Grønland til at opnå de samme over-
enskomstlønninger for de få grøn-
landske journalister og programsekre-
tærer, som er blandt de højest lønnede
i grønlandstjenesten.
Jeg vil på ingen måde underkende
de omhandlede personers arbejde og
den hidtil udførte indsats, men jeg
vil i samme åndedræt sige, at de ikke
alene gør uret mod den befolkning,
som i forvejen på oplysningens om-
råde er handicappet af naturkræfterne
og andre forhold, men også over for
de andre grønlændere, som vi med
rette kan sidestille dem med, og som
ikke engang oppebærer halvdelen af
deres løn.
Efter mit kendskab til lønningsfor-
holdene her i landet burde denne lille
journalistiske gruppe være den sidste,
der måtte ønske en lønforhøjelse. Vi
stiler mod en ligestilling på mange
områder, men der er mange spørgs-
mål inden for samfundsudviklingen,
uddannelsesområdet, skatteområdet og
andre områder, som først og fremmest
må finde sin løsning. Jeg går ud fra,
at de omhandlede personer kender
disse barske kendsgerninger og vil
medvirke til en løsning heraf.
For mig er det vigtigere, at man i
stedet for regulerer honorarerne for
indsendte selvstændige indlæg både
til „Grønlandsposten“ og radioen, så-
ledes at vi derigennem opnår at skabe
større interesse og dermed større del-
tagelse i disse sektorer samt forbed-
ring af kvaliteten af udsendelserne.
Jeg vil opfordre andre grønlandske
politiske repræsentanter til at med-
virke til hindring af den varslede
strejke — eventuelt ved voldgift. Vi
har overhovedet ikke råd til at standse
disse uundværlige faktorer blot for
en enkelt uge".
Såvidt folketingsmand Nikolaj Ro-
sing.
For kort at ridse konfliktens bag-
grund op: Journalisterne krævede 20
pct.s lønforhøjelse for alle, ministe-
riet tilbød godt 20 pct. for de udsendte,
ca. 10 pct. for de hjemmehørende. Der-
efter fremsendte journalisterne et for-
ligsforslag på 15 pct.s forhøjelse for
alle — da det blev afslået, reagerede
journalisterne med en kollektiv op-
sigelse pr. 1. august. Samtidig blev
der varslet blokade af stillingerne i
Grønland fra samme dato — begge
dele fuldt lovlige forholdsregler.
Begge parters motiver var fra be-
gyndelsen helt klare: Journalisterne
ønskede fødestedskriteriet holdt uden
for lønforhandlingerne, hvilket mini-
steriet ikke ville gå med til af hensyn
til sine andre overenskomstpartnere,
som f. eks. GAS og tjenestemændene.
I sidste øjeblik lykkedes det at finde
frem til et nyt forhandlingsgrundlag.
Tilbage til Nikolaj Rosing:
Folketingsmanden angreb uden om-
svøb og uden formildende omstændig-
heder Journalistforbundets krav om
ligeløn — i øvrigt et krav, der alle-
rede var opfyldt i den forrige over-
enskomst, men som ministeriet nu
søgte at omstøde. Folketingsmanden
fandt, at „den lille journalistiske
gruppe burde være en af de sidste, der
måtte ønske en lønforhøjelse,,. —
Nikolaj Rosing ventede åbenbart, at
journalisterne skulle slutte op bag
hans misforståede solidaritetsprincip:
De andre tjener kun så meget, altså
bør vi ikke tjene mere end så meget.
I logisk konsekvens af denne sin
socialistiske tankegang bør Nikolaj
Rosing kræve, at der sættes en løn-
grænse på tværs af alle kvalifikations-
hensyn. Og når alle tjener lige lidt, vil
alle være tilfredse. En såre simpel
løsning på det grønlandske lønpro-
blem ..
Men det er jo en blindgyde. Her —
som alle andre steder — må de stær-
keste vise vejen. Og Journalistforbun-
det hører til de stærkeste. Journalist-
forbundet er i stand til at gennem-
tvinge de krav, som andre lønmod-
tagergrupper i Grønland stiller med
samme berettigelse — men som de
gang på gang får slynget i hovedet
igen af ministeriets drevne forhand-
lere, fordi de ikke er stærke nok.
I denne sag, hvor det gjaldt en
gruppe grønlænderes ligestilling med
danske kolleger på samme uddannel-
sesniveau, var Nikolaj Rosings snak
om „behov for effektiv nyhedsformid-
ling" ikke andet end et forsøg på at
vildlede offentligheden. Hans godt-
købs-argument kan, „for tilfallet"
besmykket med andre etiketter, an-
vendes mod en hvilken som helst
faglig konflikt.
En lille gruppe mennesker satte sine
stillinger ind på at gennemtvinge et
krav, der burde have fået folketings-
mand Nikolaj Rosings fulde støtte:
Kravet om samme løn for samme
arbejde, uanset fødested.
I stedet faldt han dem i ryggen
med argumenter, der havde forbløf-
fende lighed med kontorchef Per
Brylds opfattelse af konflikten. Som
ministeriel lønforhandler har Per
Bryld gang på gang været den mur,
grønlandske lønmodtagere har rendt
panden imod, og denne gang fik han
altså oven i købet assistance fra en
folketingsmand.
Det ser ud til, at konflikten nu er
ude af verden. Efter de nuværende
forhandlinger at dømme vil journali-
sterne stort set få opfyldt deres krav,
uden at Ministeriet for Grønland taber
ansigt, opsigelserne er trukket tilbage
og blokaden afblæst — alle kan være
glade.
Tilbage er kun et lille spørgsmål:
Hvem repræsenterer Nikolaj Rosing
i grunden — det grønlandske folk eller
Ministeriet for Grønland?
....... v. ,v V V \w\fw~
kalåtdlit - ministereKarfigdlumt?
Danmarkime avisiliortut peKatigig-
fiat ministereKarfigdlo akigssautit
pivdlugit isumaKatigingniaraluardlu-
tik ajalussornerata nalåne erKumitsu-
mik pissoKarpoK, tåssa kalåtdlip fol-
ketingimut ilaussortap akerdlilerma-
go avisiliortut piumassarissåt nali-
gingmik akigssauteKalernigssamik.
julip 18-iåne Nikolaj Rosing radio-
avisikut imåitumik nalunaeruteKar-
POk:
— danskit nålagauvfiata ilå uvdlu-
mikut ukiunilo aggersune iluamérsu-
mik tusagagssaKartitsinermik atorfig-
ssaKartitsinerpaussoK, tåssa Kalåtdlit-
nunåt. ukiune ineriartorfiussune må-
ssa ilåtigut pitsångorsaineKaraluar-
toK, danskit nålagauvfiata iluane pe-
riarfigssaKånginerpauvugut tusagag-
ssaKartitsinerup tungåtigut, tåssa nu-
nap isorartussusia, sila amalo suli-
ssugssaileKineK pissutigalugit.
taimåitumik isumaitsuliorneruv-
dluinarpoK månilo tusagagssaKartitsi-
nikut atorf igssaKartitsineru j ugssuar-
mut akerdliuvdlune, avisiliortut pe-
icatigigfiata tamåna nalungikaluar-
dlugo, avisiliortut kåtuvfiata Kalåt-
dlit-nunanut ministereKarfik kimigi-
serfigingmago, kalåtdlit avisiliortut
programsekretæritdlo måne sulissunit
akigssarsiaricortunerpåt ilagissait,
icavdlunåtut akigssauteKalersiniarma-
git.
inuit pineKartut suliåt asigssorniå-
ngilara, taimatutdle åma oKarumavu-
nga avisiliortut taima norKainermi-
kut nåpertuivdluångitsumik iliorfigi-
gait kalåleKatitik Kåumarsainerup tu-
ngåtigut periarfigssakitdliortineKar-
tut pingortitarssup nukigssuinit pi-
ssutsinitdlo avdlanit, åmale nåper-
tuivdluångitsuliorfigigait kalåleKati-
tik erKortumik ingmingnut sanigdliu-
neKarsinaussut, nangminerdle akig-
ssarsiamik agfåinånigdlunit aningau-
ssarsiaKångitsut.
suliumaj ungnaerniarneK
pmgitsortmeKartOK
Kalåtdlit-nunåne avisiliortut suliu-
majungnaerniarnerånik Danmarkime
avisiliortut peKatigigfiata nalunaerutå
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfing-
mut, måna taimaitineKarpoK, tåssa
juli nålersoK atautsimérKingnerme
avisiliortut akigssautait pivdlugit nu-
tåmik isumaKatigissuteKartoKarmat
aprilip 1-iånit 1966-imit 31. marts
1968-imut atassugssamik.
isumaicatigissume tåssane aulaja-
ngiuneKarpoK avisiliortut Kavdlunåt
kalåtdlitdlo akigssautimikut åssiging-
nerussumik icagfagtarnigssåt. mana
isumaKatigissume grundløn 10 pct.-
imik KagfangneKarpoK, tåukuale sa-
niatigut ingmikut tapisiat Kagfaivfigi-
neKardlutigtaoK avisiliortut peKatigig-
fiata akuerisinaussånik.
måne akigssautinut tungassumik
ilisimassåka nåpertordlugit avisilior-
tut ardlaicångitsunguit tåuko tåssau-
ssariaKaraluarput akigssautimik Kag-
fangnigssånik kingugdlersauvdlutik
kigsauteKartugssat. naligigsitaunig-
ssaK åssigingitsutigut anguniarparput,
apei'Kuterpagssuputdle inoKatigit ine-
riartornerånut tungassut, iliniartitau-
nermut, akileråruteKarnermut avdla-
nutdlo tungassut iluarsericårtariaKar-
tut. isumaKarpunga inuit pineKartut
nangmingneic nalungikait måne er-
KartorneKartut imåinåungitsut, år-
KingneKarnigssanutdlo pexataujuma-
ssut.
uvavnut pingårneruvoK avisiliortut
Kagfaivfiginagit ilångutagssiat nag-
siuneicartut Atuagagdliutinut radio-
mutdlo, angnerussumik akilerneKar-
talerpata, taimailivdlune tåuko ima-
rigsårnerulerdlutigdlo soKutigineKar-
nerulisagaluarmata.
kalåtdlit politikikut sivnissue av-
dlat kajumigsårniarpåka suliuma-
jungnaerniarnerup pingitsortineKar-
nigssånut peKatauniarKuvdlugit ima-
ica isumaKatigigsitsiniartarfik avKuti-
galugo. tåukume pingitsorneKarsi-
nåungitsut sapåtip akunera atauser-
dlunit unigtisinåungilavut.
tåssa folketingimut ilaussortap Ni-
kolaj Rosingip OKausé.
atagule suliumajungnaencajarnerup
tungavigisså encartulåriartigo: avisi-
liortut piumassaråt 20 pct.-imik Kag-
dlo, ministeriavdle Kavdlunåt Kag-
fainigssaK kalåtdlinut Kavdlunånut-
faivfigiumavai 20 pct.-imik kalåtdlit-
dlo 10 pct.-imik. tauva avisiliortut su-
junersuteicarput tamanut 15 pct.-imik
KagfaineKåsassoK. tamåna ministeriap
akueriumångingmago, avisiliortut na-
lunaerput augustip 1-iånit atorfing-
mingnit tunuarumavdlutik. peKatiga-
lugo avisiliortut kåtuvfiata ilimaså-
rutigå atorfit tåuko avdlanik inugta-
lernigssåt akornusersorumavdlugo,
taimailiornerdlume inatsisinik saner-
KutsinerungilaK.
isumaKatigingniartut tungavigissait
autdlancåumutdle ersserKareréKaut:
avisiliortut kigsautigåt sume inungor-
simaneK sanemuneKåsassoK, ministe-
riavdle tamåna akueriumångilå avdlat
isumaKatigissuteKarfigissagssane sor-
dlo GAS-imut ilaussortat tjeneste-
manditdlo pivdlugit. suliumajung-
naernigssaK icanigtunguångortordlo
isumaKatigingniarnigssamut tunga-
vigssamik nutåmik navssårtoKarpoK.
tauva Nikolaj Rosing uterfigeriar-
tigo:
folketingimut ilaussortap assagtu-
ssingivigdlune såssupå avisiliortut
kåtuvfiata piumassarisså naligingmik
akigssauteKarnigssamik piumasså,
måssa piumassaK tamåna avisiliortut
isumaKatigissutåne sujugdlerme mini-
steriap tungånit akuerineKarsimaga-
luartoK. folketingimut ilaussortaK o-
icarpoK: „avisiliortut ardlaKångitsu-
nguit tåssaussariaKaraluartut akig-
ssautimik Kagfangnigssånik kingug-
dlersauvdlutik kigsauteKartugssat'1.
Nikolaj Rosingip ilimagisimagunara-
luarpå nangmaKatigingnigssamik på-
sinerdluisimanine avisiliortut akuer-
ssusagåt måna: avdlat ima akigssau-
tikitsigingmata uvagut åma angneru-
ssumik akigssauteKalertariaKångila-
gut. erKarsartauseK tamåna Nikolaj
Rosingip ilumoruniartuguniuk piuma-
ssarissariaKaraluarpå kikutdlunit Ka-
noK pikorigtigigaluartut akigssautait
kigdlilerneKartåsassut Kagfariarsinau-
jungnaersitdlugit. tåssa kikut tamar-
mik angnikitsuinarmik akigssaute-
Karpata, tauva nåmagigtaitdliortoKå-
sångilaK. ilale taimåisagpat måne a-
kigssautitigut ajornartorsiutip åncing-
nigssåta pissarikaluåssusia ....
tamånale tagpitdlisitsineruvoK. ta-
matumane avdlanisutdle nukigtunerit
avKutigssamik nivtaissariaKarput, a-
visiliortutdlo kåtuvfiat peKatigigfit
Danmarkime nukigtunerpåt ilagåt.
avisiliortut kåtuvfiata piumassat nå-
magsineKartisinauvai, Kalåtdlit-nu-
nane akigssarsiortut avdlat sancumiu-
tagaralue, isumaKatigingniarnermile
ministeriap savssartitagainit tunuarti-
neKartuartartut, tåssa akerdlerissat
nåmagtumik nukigtussuseKånginerat
pissutigalugo.
kalåtdlit avisiliortut Kavdlunåtut
suleKatimigsut iliniarsimassut akig-
ssautitigut naligigsineKarumanerat
tamatumane pineKarmat, „tusagagssi-
nigssamik pissariaKartitsinermik" Ni-
kolaj Rosingip OKausé inungnik pu-
tusåriniutåinåuput. pissutautiniagara-
lue akigssautit pivdlugit isumaKatigi-
nginernut avdlanut sunutdlunit ator-
neKarsinåuput.
inuit ardlaKångitsunguit atorfigtik
sagdliutinago piumassartik akuerine-
Kartiniarsimavåt, folketingimut ilau-
ssortap Nikolaj Rosingip tapersersor-
tariaKarsimassaralua: suliap atausiu-
ssup naligingmik akilerneKarnigsså
sume inungorsimaneK apencutiginago.
akerdlianigdle taima noncåissute-
Kartut såssupai OKauseKardlune kon-
torchef Per Bryldip tamåna pivdlugo
isumånut ericainardluinartunik. akig-
ssautit pivdlugit isumaKatigingniar-
nerne Per Bryld kalåtdlinik akigssar-
siortunik akingmisitsiuartarsimavoK,
tamatumunåkutdlo folketingimut
ilaussortamit agdlåt taperserneKar-
poK.
isumaKatigingineK måna Kångiuku-
narpoK. påsissat nåpertordlugit avisi-
liortut piumassatik angnertunerussu-
tigut nåmagsineKartikunarpait, må-
ssa ministereKarfiup aulajangiussane
sanerKutingikaluarai. suliumajung-
naerniarneK akornusersuinigssardlo
taimaitineKarput.
aperKutdle angnikikaluartoK amiå-
kussoK tåssa:
kikunuko Nikolaj Rosingip sivni-
ssuvfigigai — kalåtdlit, imalunit Ka-
låtdlit-nunånut ministereKarfik?
--------------------------------
kungikunut niormiteKartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
IDAG SKULLE DE SMAGE
STEFF
fransk leverpostej
med ægte trøfler
125 gr.
og STEFF
LUXUS MIDDAGSRETTER
uvdlume atago fiKåtåriåkit
STEFF
fransk leverpostej
med ægte trøfler
125 gr.
åma STEFF uvdlo’Kencasiutit
pitsaunerpåt
J
tuberkulose akioniaidlugo suliniartut tapersersuklt
☆ ☆ ☆ RADI0KUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ☆
derved støtter De tuberkulosebekaempelssn I Grønland
11