Atuagagdliutit - 04.08.1966, Blaðsíða 24

nålagkersuinermik
suliaKartortavut
sup tungåninerunerpat?
Hvor står vore politikere?
palasit atautsimlnigssamingnut ka-
terssukångata uvdlormut OKaluseri-
ssagssanut aulajangersimakånersumik
ilaugajugtartoK tåssa sanaortugagssa-
nut tungassutigut pilerssårusiat- (an-
lægsprogrammet) pingårtumik oica-
lugfiliornerup tungågut. nauk tamåna
angnertussångikaluartoK taimåitoK
OKatdlisiginerata tiguartarpåtigut pi-
ssutigssaKalersitardluta atautsimor-
tumik oKauseriumassanut, kigsautitut
Kutdlersanut sarKumiussinigssamut,
sågfigingmssuteKamigssanut, ldnute-
Karnigssamut, agdlåtdlume ajuat-
dlangnigssamut. ukiune måkunane
„suniuteKardluarnigssap" pingårtita-
nut oKausingnåjuvfiane ajornarsima-
KissoK malugårput pissariaKartitsiviu-
sorissaraluavtine pissusigssatut oica-
lugfiliortitsinigssap tungågut akuer-
ssårneKarnigssaK. inungnut suniute-
Kardluarnigssamik Gutipilugingnigtu-
tut itunut ajornaitsusimångilaK ukiu-
ne moderniussune „tarnertalerdlugo“
sujumukartitsiniarnigssaK, ajornait-
susimananilo oKalugfingmik inuit Ka-
Kugumutdlunit katerssoKatigingner-
mingnik nuånåruteKarfigalugo atorsi-
naussatut erKarsautigingningnigssaK.
• sanaortugagssat pivdlugit atautsi-
minerit atorfeKarfingnut åssigingitsu-
nut akuerssissuteKarfiussugssat Kav-
sinik pilernuvfiussutut inartarput, a-
torfeKarfit ardlåta piorsaivigineKar-
nigsså piorsaivigineKånginigssålunit
Kalåtdlit-nunåta iluaKutigssånik ajo-
Kutigssånigdlunit nagsataKarnerar-
dlugo ugpernarsainertaKartartunik,
taimalo sapingisamik pinangniarfiuv-
dlune.
1964-ime palasit atautsimineråne
palasit Kavsit tungånit sarKumiune-
ESBJERG MUSIK IMPORT
TORVEGADE 6 . ESBJERG
KarpoK Kularnångitsumik nutånik pit-
saunerussunik angnerussunigdlo OKa-
lugfiliornigssaK akuerssårneKarneru-
lersinaussoK grønlandsrådertågssame
nålagkersuinermik suliaKartugssat
kalåtdlinik akoKarnerulisangmata a-
torfiligtatdlo ikingnerulerdlutik mini-
sterimut akuerssissutit KanoK avgu-
lungneKarnigssånik sujunersuteKar-
tugssat. ilimagissardle tamåna erKu-
tingitdluinarsimavoK, agdlåme aker-
dlianigdlunit pissoKartutut OKåinaria-
Kardlune. Grønlandsrådip februarime
atautsiminermine Kavsine ukiune
tugdligssane tatdlimane sanaortugag-
ssat OKaluseringmagit radioavise sar-
KiimiussaKarpoK nalunaerumik tupåt-
dlangnartumik ukiune tåukunane ila-
gingnut tungassune sanaortugagssat
pivdlugit, taiméitumigdlo palasit ju-
nime atautsimineråne Kavsinit eritai-
neKartumik. agdlagtussut tusagag-
ssiorfingmut Ritzaus Bureaumut Ka-
låtdlit-nunåtalo radioavisianut saritu-
missumik tusagagssiaKarput lands-
høvdingip landsrådinit Kinigauvdlune
grønlandsrådimut ilaussortaussup
grønlandsråde sanaortugagssanik ila-
gingnut tungassunik misigssuisitdlugo
„ajussårutigisimagå oKalugfiliortiter-
nerup ingassagpatdlåmik kigdliligau-
nera, uparuarsimavdlugulo inuiait
kalåtdlit ilagingne sulinermut soKuti-
gingnissusiat. issornartorsiuinermut-
dle tamatumunga kalåtdlit ilaussortat
akornåne isumaKatigingneKarsimå-
ngilaR".
Grønlandsrådip atautsiminere ta-
manut angmassungitdlat taimåitumik
issertugautåinut itsuarsinåungilagut
Kanordlo pissoKartunik tusarsinauna-
ta. OKaluserissatdle issuarneicarnerata
nagsiussap tåussuma nåikaluaKalune
tusarnårtoK soKutigissaKartoK Kula-
rungnaersipå Kalåtdlit-nunane ilagit
pivdlugit igdlersortaussoK tåssausi-
massoK KavdlunåK atorfilik. kalåtdlit
politikerertåinit tapersersorneicarsi-
mångitsoK. tåukualo kalåtdlit politi-
kerertait — mardluk landsrådimut
mardlugdlo folketingimut ilaussortau-
ssut — påserKuneKarput taimåinerat
avdlaunaviangitsoK ilagit sulissuinut
pakatsinartusimåsassoK. ilimagivigpa-
ra palasinåungitsut ajoKinåungitsut-
dlo téssanile nunaicartut avdlåtaoK
isumaKaraluartut ilagit tungåt ukiu-
ne tåukunane ardlaKarnerulårtunik
akuerssårfigissariaKaraluartoK, sa-
någssatut kigsautigut igdluartiterne-
Kartuåinaratik. tåssalo taimaitdlune
Kinersissut pakatsisitat ajoKinarnit
palasinarnitdlo amerdlanerungåtsiå-
saKaut.
palasit atautsimitut pissutigssaKar-
soråt pakatsinertik oKautigisavdlugo
— ilamernime såkortunerussunik o-
Karaluarput — kalåtdlit politikerer-
taisa apernumut tåssunga pissusiat
pivdlugo. tamåna palasit atautsimitut
sivnerdlugit mauna tusardliussauvoK.
uvanga nangminivnit una ilångut-
dlara: ukiune måkunane Kalåtdlit-
nunane sanaortugagssat pingårutena-
vigsut amerdlaKaut tunugdliutencu-
nångikaluit sordlo oKalugtiliornigssaK
pei'Kutiginardlugo, taimaitdlutik ilagit
sulissue akuerssåricårtugssatut iput
inigssanik igdluliortiternerup sapingi-
samik avdlanit pingårtineKarnerunig-
ssånut. atuarteKarnerup tungå, ikiui-
ssarnerup tungå, perKingnigssap tu-
nga, avdlarpagssuarnik ilaicardlutik
suliagssaKartiuputaoK pingåicissut.
unalo nalorninaitsumik tailara: ukiu-
ne tatdlimane tugdligssane sanaortu-
gagssanik pilerssårusiat nutånik OKa-
lugfiliagssartaKarmata! nauk kingusi-
nårineKangåtsiarsimagaluaK taimåi-
tOK sule pivingneKarsimångitdlat.
åmalo kalåliuneK pinardlugo ilaging-
nut igdlersortitut pissugssåussuseicar-
titaunigssaK pissariaKångilaK (taimåi-
tugssåungilaK). agdlåme oKauseK „ila-
git" (kirken) ima nuånaringitsigisa-
galuaråinilunit sordlo Erasmus Mon-
tanusip OKauseK „degn" (ajoKe) nuå-
naringikå, taimåikumassut piumassa-
mingnik pisåput, månime nuname
åma ugperissarsiornikut kivfåungi-
ssuseKaravta.
uvavtinutdle ukiune måkunane —
suliagssat avdlat pingårdluinartut tu-
nuartinagit — taimåitoK åma ilaging-
ne suliap sapingisamik ajungineru-
ssunik sulivfeKarnigssånik pilersitsi-
nigssamik pingårtitaKartune imåisi-
nautitauvortaoK — isumaKaruvta po-
litikerertavta pakatsisikåtigut — sule
kivfåungissuseKarfik avdla tikuarsi-
nauvdlugo: tutsuvigisimassaraluavta
Kinersinigssame tugdlerme Kinigåu-
nginigssånut kivfåungissuseKarneK.
ser.
sule atausiardlugo
Kalåtdlit-nunane nagdliutumik u-
kioK pérsivigineKarfigissavtinik aper-
Kut soruname Sisimiune palasit ataut-
simineråne OKaluserissariaKarpoK. o-
Kaluserinerale sivisungeKaoK palasit
atautsimordlutik kungit pingasut uv-
dluat pivdlugo aperKumut isumartik
erssersitdluinarmåssuk isumaKatigi-
ngissutaussumik inerneKarsinautina-
go. tamatuma KanoK ingerdlateridng-
neKarnigsså ilagit sulissuisa aulaja-
ngigagssaringilåt. ministereKarfing-
mut, biskorpimut landshøvdingimut-
dlo isumiut imåitoK nagsiuterérpar-
put:
„1966-ime palasit atautsimineråne
kungit pingasut uvdluata nagdliutu-
tut soraersitaunera OKaluserititdlugo
sujugdlermik ajussårutigiumaneicar-
poK ilagingne nagdliutumik kalåtdlit
ilagit ingerdlausiåne taima atugauti-
gissumik pingårtumik ilagit jutdli-
siornermingne nagdliutorsiornartumik
naggasinerissartagånik ilagingne pi-
ssortaussut OKaloKatigingitdluinardlu-
git atorungnaersitsineKarsimangmat.
amåtaoK Kalåtdlit-nunåne palasit
isumaKatigigput nagdliutup tåussuma
atorungnaersitauneranik nalunaerut
malitagssamigtut tigorusungnago. tai-
måitumik biskorpe ilungersortumik
KinuvigineKarpoK pissup ingerdlanera
malerKuvdlugo atortussoK atuinarti-
niardlugo agfarmik nagdliututut pi-
ssusia avdléngortinago. tåssunga tu-
ngassumik palasinut atautsimitunut
pingårnerungilaK Danmarkime pissu-
siata KanoK inera, pingårtineKarne-
ruvdlunile ilagit sivnersaisa nalunae-
rutåine tigussane palaseKarfingnit ta-
mangajangnit éssigingmik kigsautigi-
neKarsimangmat agfarmik nagdliutu-
tut pissusiata atortorérsup atatinar-
neitarnigsså. måna erssersiniarneKar-
mat uvdlorme tåssane unukutdlunit
nålagiartoKarnigssånik apericutainaK
tåssaningingmat, taimatutaordle agti-
gingmat uvdlup nagdliututut pissu-
sianik pingårtitsiniarneK oKalugfing-
me, igdlume inuiaKatigingnilo".
Et af de nogenlunde faste punkter
på dagsordenen, når præster mødes
til konvent, er anlægsprogrammet,
især kirkebyggeriet. Så beskedent
dette har været, har det ofte optaget
os meget og givet anledning til reso-
lutioner, indstillinger, henvendelser,
bønfaldelser og i hvert fald ærgrelser.
Jo, også ærgrelser! Vi synes, det i
disse år, hvor nøgleordet er „effek-
tivitet", har været meget svært at
vinde gehør for det naturlige i at
bygge kirker, hvor der forekommer os
at være et behov herfor. Over for
folk, for hvem effektivitet er den mo-
derne afgud, er det vemodigt svært
at føre frem, at man også må „have
sin sjæl med" ind i den moderne tid,
og at en kirke måske kunne tænkes at
danne rammen om noget, mennesker
til alle tider kan have glæde af at
samles om.
De anlægsmøder, hvor anlægsbevil-
lingerne har skullet fordeles mellem
de forskellige institutioner, har ofte
haft karakter af rivegilder, hvor man
med gode ord og dyre forsikringer om,
at Grønlands ve og vel stod og faldt
med ens egen institutions udbygning,
søgte at sikre sig mest muligt af lag-
kagen.
På konventet i 1964 blev det fra
flere præsters side fremført, at det
utvivlsomt ville blive lettere at vinde
gehør for ønsker om nye og bedre og
større kirker, når det i højere grad
blev det forestående Grønlandsråd med
et væsentligt grønlandsk politisk islæt
og i mindre grad embedsmændene, der
skulle give indstilling til ministeren
om bevillingernes fordeling. Dette sy-
nes imidlertid slet ikke at være blevet
tilfældet. Man kan næsten sige tvært-
imod. Da Grønlandsrådet på sine
mange møder i februar behandlede
anlægsprogrammet for de kommende
5 år, fremkom der i radioavisen i for-
bindelse med kirkens anlægsprogram
for den pågældende periode en med-
delelse, som vakte megen undren, og
som derfor fra flere præsters side blev
ført frem under det i juni måned af-
holdte konvent. Det hed i sekretaria-
tets officielle meddelelse til Ritzaus
Bureau og Grønlands radioavis, at
landshøvdingen, som er landsrådsvalgt
medlem af Grønlandsrådet, i forbin-
delse med Grønlandsrådets gennem-
gang af kirkens anlægsprogram havde
„fundet det beklageligt, at man havde
måttet begrænse kirkebyggeriet så
stærkt og henviste til den grønland-
ske befolknings store interesse for
kirkens arbejde. Der var dog ikke
enighed blandt de grønlandske repræ-
sentanter i denne kritik."
Grønlandsrådets møder er fortrolige,
så vi har ikke kunnet kigge ind bag
kulisserne og høre, hvad der er fore-
gået, men det udsendte referat, så
kort det er, lader i hvert fald ikke
den opmærksomme læser i tvivl om,
at den fra Grønland, der har været
kirkens talsmand, har været den dan-
ske embedsmand, som imidlertid ikke
er blevet støttet af de grønlandske
politikere. Disse grønlandske politi-
kere — to medlemmer af landsrådet
og to medlemmer af folketinget —
bedes forstå, at deres stilling ikke har
kunnet andet end vække skuffelse
hos kirkens medarbejdere. Det er min
overbevisning, at også andre i dette
land end præster og kateketer mener,
at man godt kunne have tilgodeset
kirken med lidt flere bevillinger i
disse år, således at vi ikke gang på
gang skulle have set vore bygge-
ønsker skubbet ud. Skuffelsen kunne
således tænkes at om itte en del flere
af vælgerne end lige præster og kate-
keter.
Konventet fandt anledning til at ud-
tale sin skuffelse — enkelte præster
brugte langt stærkere udtryk — over
de grønlandske politikeres stilling i
dette spørgsmål. Dette være hermed
bragt til torvs på konventets vegne.
Lad mig for mit eget vedkommende
tilføje: Der er mange særdeles vig-
tige byggeopgaver i Grønland i disse
år, som man meget nødigt ser skubbet
ud, f. eks. til fordel for kirkebyggeri.
Netop en kirkes medarbejdere bør så-
ledes være de første til at gå ind for,
at boligbyggeriet får så høj en priori-
tet som mungt. Og skolevæsen, social-
væsen, sundhedsvæsen er sammen
med meget andet såre vigtige opgaver.
Lad mig også slå fast, at anlægspro-
grammet tor de ltomende 5 ar inde-
nolder faktisk opførelse af nye kirker,,
Selv om der er tale om en væsentlig
lorsinkelse, så er de dog ikke bar-
beret væk endnu. Endvidere: fordi
man er grønlænder, behøver man
ingenlunde at være forpligtet til at
være talsmand for kirken. Ja, om man
så har det med „kirke", som Erasmus
Montanus har det med „degn": at han
ikke kan døje det ord, så skal man
naturligvis have lov til det. Vi har vel
religionsfrihed i landet.
Men vi, hvem det ligger på sinde,
at der i disse år — uden at andre helt
vigtige opgaver skubbes til side —
også skabes de bedst mulige rammer
for et kirkeligt arbejde, må så også
have lov til — hvis vi synes, vore
politikere skuffer os — at pege på
endnu en frihed: frihed til ved næste
valg at vrage den eller dem, vi ellers
havde fidus til.
ser.
Nok engang
Spørgsmålet om den grønlandske
helligdag, vi i vinter i første omgang
måtte se os berøvet, måtte naturligvis
behandles på konventet i Holsteins-
borg. Det tog ikke lang tid. Samtlige
præster havde så fuldstændig klar-
gjort sig deres stilling til spørgsmålet
om Hellig 3 Konger og kunne ikke gå
ind for nogen kompromisløsning.
Hvordan sagen videre skal behandles,
tilkommer det ikke kirkens medarbej-
dere at bestemme. Vi har til ministe-
rium, biskop og landshøvding frem-
sendt følgende resolution:
„Præstekonventet 1966 enedes om
under drøftelsen af ophævelsen af
Hellig 3 Konger som helligdag for det
første at beklage, at ophævelsen af
en kirkelig helligdag, som tilmed er
dybt forankret i den grønlandske kir-
kes historie, især som menighedens
festlige afslutning på julehøjtiden, har
kunnet ske uden forudgående for-
handlinger med de kirkelige myndig-
heder. Endvidere enedes Grønlands
præster om at anbefale ikke at tage
meddelelsen om ophævelsen af denne
helligdag til efterretning. Man anmo-
der derfor indtrængende biskoppen
om at forfølge sagen derhen, at status
bliver bevaret, således at dagens
karakter af halv helligdag forbliver
uændret. Det forekommer i den for-
bindelse konventet mindre væsentligt,
hvilken karakter denne dag har fået
i Danmark, men derimod meget væ-
sentligt, at indhentede tilkendegivelser
fra menighedsrepræsentationerne i
næsten alle præstegæld entydigt går
ud på at søge dagens hævdvundne
karakter af halv helligdag bevaret,
idet det anføres, at det ikke alene
drejer sig om spørgsmålet om mulig-
hed for afholdelse af gudstjeneste den
pågældende dag eller aften, men i lige
så høj grad om understregning af
dagens karakter af helligdag i både
kirke og hjem og i samfundet i det
hele taget."
Jesu
lignelser
Den fortabte søn I
(Lukas evang. 15, 11—31)
Jisusip
åssersutai
ernex tdmaraluartoK I
(Luk. tvang. 15, 11—31)
Samtidig med at han ikke havde flere penge, udbrød der
en skrækkelig hungersnød i landet, og det begyndte at
knibe for ham med at få den mad, der skulle til for at
opretholde livet.
Så blev han nødsaget til at henvende sig til en af landets
borgere, og han sendte den fremmede ud på sine marker,
hvor han kunne vogte svinene. Nogen ringere bestilling
end denne kunne ingen jøde tænke sig.
Jøderne betragtede jo svinene som urene dyr, man ikke
måtte spise. Den unge mand led så megen nød, at han
følte lyst til at fylde sig med de tarvelige bønner, som
svinene fik, men der var ingen, som gav ham noget.
aningaussautaerungmat najugåne kångnerssuaicalerpoK,
taimaingmat nerissagssaminik ajorssauteKalerpoK.
tauva nuname najugagdlit ilånut ingerdlassarianarpoK av-
dlatut iliorneK sapilerame, ornitåtalo takornartaK narssåu-
minut autdlartipå pdlukinik pårssiartortitdlugo. phlukinik
pårssineK suliagssat nikanarnerpårtåtut jutit issigåt.
pdlukit umassutut mingugtQtut nerineKarsinåungitsutut
jCtinit issigineKarput. angut indsugtOK ajorssangårame ér-
tanik pfilukit nerissåinik stivdluångeidssunik neriumatdler-
poK, tunineKångilardle.
24