Atuagagdliutit - 04.08.1966, Blaðsíða 13

Kunst som udtryksmiddel
Sidste år blev der gjort uhyre me-
get for at fremme den grønlandske
folkekunst. Ved udstillinger og appel
til befolkningen lykkedes det at sætte
skub i folk, der har sans for at frem-
stille redskaber, skindarbejder, fedt-
stensfigurer og benarbejder. Resulta-
tet var meget prisværdigt og beun-
dringsværdigt. Initiativet på dette om-
råde har for eftertiden vist, hvor vær-
difuldt det er at bevare den gamle
eskimoiske kunst. Man har på den
måde overbevist den grønlandske be-
folkning om, hvad det vil sige at have
en kultur. Endvidere har man opnået
det resultat, at den grønlandske kul-
tur kan reddes fra undergang og hen-
synsløshed.
Når man i vore dage prøver at ana-
lysere og undersøge kulturbegrebet
og se, hvad det egentlig rummer, kan
man komme til at læse forskellige op-
fattelser af begrebet. En af dem ly-
der således: „Mange mennesker tror,
at kulturen (cultura = dyrkning —
forædling) kun omfatter den åndelige
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
„Landshøvdingen over Grønland har an-
modet ATP om at tage stilling til, hvorvidt
følgende grupper af lønmodtagere er om-
fattet af loven om Arbejdsmarkedets Til-
lægspension :
1- Personer, f. eks. udsendtes hustruer, der
ansættes i Grønland, og som aflønnes
med lokal løn, det vil sige sædvanligvis
efter overenskomst mellem staten og
Grønlandsk Arbej der sammenslutning,
idet de pågældende anses som værende
hjemmehørende i Grønland på ansættel-
sestidspunktet,
2. De i ministeriet ansatte pensionerede
tjenestemænd, der udover pensionen får
tillagt et vederlag for tjenesten, såfremt
sådanne ikke kan udelukkes på grund
af alder,
3. Grønlændere, der er ansatte her i landet
med dansk løn, og som under udstatio-
nering i Grønland bevarer deres løn-
mæssige status,
4. Grønlændere med fast bopæl i Grøn-
land, der gør tjeneste i KGH’s skibe, og
5. Grønlandske elever på skoleskibet „Ka-
skelot".
I denne anledning har ATP udtalt føl-
gende:
Ifølge § 38, stk. 3, 1. pkt. i loven om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension er danske
eller udenlandske lønmodtagere, der ikke
er hjemmehørende i Grønland, og som be-
skæftiges i Grønland for den danske stat
eller for danske virksomheder og institu-
tioner, omfattet af loven, for så vidt de i
Øvrigt opfylder betingelserne for medlem-
skab af tillægspensionsordningen.
Afgørende for, om en person kan anses
som ikke-hjemmehørende i Grønland efter
den nævnte lovbestemmelse er efter ATP’s
opfattelse, at den pågældende kun ophol-
der sig i Grønland i kraft af sin beskæfti-
gelse for den danske stat eller for danske
virksomhedér og institutioner (uanset om
disse har sæde eller styrelse i Grønland
olier i den øvrige del af riget), og at han
agter at forlade Grønland, når denne be-
skæftigelse ophører.
I tvivlstilfælde vil det herved væré vej-
ledende, om den pågældende aflønnes som
udsendt, idet formodningen i så fald vil
være for, at vedkommende anses som
ikke-hjemmehørende, jfr. dog nedenfor om
udsendtes hustruer.
De af ministeriet stillede konkrete
spørgsmål kan herefter besvares således:
ad 1. Udsendtes hustruer, der ansættes i
Grønland, og som aflønnes med lo-
kal løn, anses i ATP-mæssig hen-
seende med virkning fra 1. juli 1966
som ikke-hjemmehørende. De pågæl-
dende må antages alene at opholde
sig i Grønland i kraft af den udsend-
te ægtefælles beskæftigelse og at
ville forlade Grønland, når denne
beskæftigelse ophører,
ad 2. De omhandlede pensionerede tjene-
stemænd er omfattet af tillægspen-
sionsordningen efter lovens alminde-
lige regler.
ad 3. De pågældende er i lighed med ud-
sendte omfattet af tillægspensions-
ordningen.
ad 4. Grønlandske søfolk, der er bosat i
Grønland, er under forhyring på Den
kgl. grønlandske Handels skibe kun
omfattet af tillægspensionsordningen
under forudsætning af,
at de pågældende er beskæftiget på
de i København indregistrerede
skibe,
at aflønning sker efter danske over-
enskomster, og
at de pågældende er omfattet af sø-
mandsskatteordningen,
ad 5. Grønlandske elever på skoleskibet
„Kaskelot" er ikke omfattet af til-
lægspensionsordningen, hverken un-
der sommertogtet i grønlandske far-
vande eller under skoleopholdet i
København i vinterhalvåret.
Det tilføjes, at sømandsskattekon-
toret er underrettet om foranstående."
Landshøvdingen over Grønland,
Godthåb, den .. juli 1966.
P. 1. v.
Jørgen Reventlow.
Køb Deres virksomhed: industri ell.
forretning gennem den diskrete og
reelle fagmand med 50 års erfaring.
Anbefalet af flere grønlandsfarere.
INDUSTRI- OG
FORRETNINGSSPECIALISTEN
Thorsvej 29, Fredericia (05) 2 06 66.
virksomhed med tilsidesættelse af det
manuelle arbejde, som udføres af bøn-
der, arbejdere og teknikere. I virke-
ligheden omfatter kulturen en mang-
foldighed af menneskelig virksomhed
på alle skabende områder fra hån-
dens til åndens arbejde." Efter denne
definition kan man ganske klart slut-
te, at den grønlandske kultur ikke
alene er baseret på brugskunst, men
den åndelige side af sagen kan også
trænge til fremskyndelse. Vi kan ikke
være tjent med, at der kun har levet
ganske få digtere og forfattere i Grøn-
land.
Går man tilbage i tiden, har sag-
nene betydet meget i folks bevidst-
hed. Handlingen i sagnene er som re-
gel hentet fra eskimoens daglige til-
værelse, som er kampen for eksisten-
sen og mod døden, der til enhver tid
kan overvinde den bedste fanger. Alle,
der har beskæftiget sig med sagntiden,
har nok opdaget, at fortællekunsten
aktiviserer eskimoen og giver ham
færdigheder i den retning.
Den senere tids prosadigtning blev
præget af brydningstiden. Den daglige
undervisning på seminariet i Godthåb
virkede inspirerende på unge grøn-
lændere, og ud fra dem brød tre igen-
nem med bøgerne „singnagtugaK",
„ukiut 300-ngornerat,“ „Tumarse". Det
er gode bøger, der udgik fra grøn-
lænderne selv. Forfatterne blev sim-
pelthen tvunget til at give udtryk for
deres tids mange forskellige strøm-
ninger, og de prøvede at vurdere ti-
dens tegn uden dog at glemme deres
forfædre. Man kan ikke skjule, at
disse bøger har haft en stor betydning
blandt grønlænderne. De har vakt in-
teresse. Jeg tror også, at bøgerne ud-
videde manges horisonter. Bøgernes
indhold var gennemskuelig, spænden-
de og underholdende. Forfatterne har
med andre ord skabt en litteratur, der
dannede grundlaget for den genera-
tions digtning.
Ud fra en nøgtern betragtning er
den grønlandske prosadigtning stand-
set hos Hans Lynge. Da man ikke kan
blive ved med at opfordre folk til at
skrive, har man krampagtigt slået sig
på en anden kurs. De fleste af de bø-
ger, der i dag udkommer fra forlaget
er oversættelser fra dansk. Det kan
diskuteres, om det er den fornuftigste
udvej. Jeg vil påstå, at bogoversæt-
telser ikke gavner den læselystne
grønlænder i længden. Jeg mener, at
man ved at udgive underholdende bø-
ger berøver grønlænderens evne til
selvstændig tænkning. Underholdende
prosa gør i almindelighed folk sløve
og ligeglade. Man læser kun for at
siå tiden ihjel.
Springet fra prosaen til den grøn-
landske poesi er egentlig ikke stor.
Sagn og trommesange har fulgt hin-
anden, hvilket er ganske naturligt i
vores øjne. X en kronik i dagbladet
„Politiken" skriver Poul Rovsing Ol-
sen et sted følgende om trommesan-
gens karakter: „Når man i dag ser og
hører en eskimo synge folkets gamle
sange, bliver man slået af intensiteten
i foredraget og af den fuldkomne kon-
centration, der helliges visen med dens
bøjelige rytme og bølgende melodi.
Ofte sidder han foran én med løftet
hoved og med lukkede øjne, hensun-
ket i meditation". Det har uden tvivl
haft den betydning, at eskimoens ån-
delige kræfter gav sig til kende og
derved understregede, at poesi ikke
bare er ord, men også en del af ens
sjæl".
Grønlænderens sangglæde blev ved-
ligeholdt af en række højtskattede
personligheder som Rasmus Berthel-
sen, Jonathan Petersen, Pavia Peter-
sen og Kristen Poulsen. Deres sange
virkede forfriskende på folk. De blev
sunget, og mange af dem var meget
iørefaldende. Heller ikke i den del af
poesien kunne digterne stå for den
danske sang. Derfor er de fleste af
sangene oversættelser, hvor grundte-
maet ofte er blevet erstattet med
grønlandske stemningsmomenter.
Den nyere poesi har forsøgt at gøre
sig fri fra den danske påvirkning, og
det er derhen, man skal. Det kan ikke
nytte noget at blive ved med at regne
den grønlandske sangbog som den
permanente løsning af krisetiden i
den grønlandske digtning. Det, vi
trænger til, er poesi, der skal forny
den traditionelle digtning. Man kan
Kernesundt dansk smør og ost
Jeg ved, hvad det betyder for min arbejdsindsats,
at jeg spiser smør og ost hver morgen!
Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
KingnarKisitsut
uvanga nalungitdluarpara uvdlåt tamaisa punersor-
tardlungalo l'mugssuartortarnera sulinivnut KanoK
pingåruteKartigissoK!
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
ikke forlange, at den nye generation
evig og altid skal rende rundt med
den grønlandske sangbog i lommen.
Den er ikke tilstrækkelig til at sætte
en livlig poesi-debat i gang.
Derfor er poesien en kunstart, som
vi bør udvikle i dagens Grønland. Ud
fra den kunstneriske tankegang er
det klart, at digteren har evnen til at
fremstille sproget levende og malen-
de. Hans ytringer og beskrivelser kan
sammenfattes i sætninger og vers, der
er så vidunderlige, at de virker inspi-
rerende på læseren. Med andre ord:
digteren er fornyer af sproget. Digte-
ren er altid i den situation, at han
skal virke som inspirator og være
sprogets mand.
I den sidste tid har det naget mig
at høre udtalelser om, at der ikke
findes grønlandske forfattere af i dag.
Lad os oprette en kunstfond, der på
en eller anden måde kan opmuntre
spirende poeter såvel som prosaister.
Lad denne tanke om indsamling blive
spredt rundt over hele Grønland og
blive til virkelighed, da man derigen-
nem kan skabe en økonomisk basis
for litteraturens trivsel i Grønland.
Man kan derved også overvinde den
stadige tøven, der bremser enhver
form for aktivitet.
I dag, hvor Grønland er under for-
vandling bør man, inden det bliver
alt for sent, lukke øjnene op for, at
vi gennem kunsten skal forsøge at
komme i et sandt forhold til den vir-
kelighed, vi lever i.
Kristian Olsen,
Charlottenlund.
FOSKA — GULD VÆRD FOR
SUNDHEDEN ..
FOSKA — PERK’IGDLUARUMAGÅINE..,
Ja, FOSKA hver morgen gi’r
jern, kalk, fosfor, protein og
Bi-vitaminer! Og så smager
FOSKA godt!
uvdlåt tamaisa FOSKAtortar-
niarta, tauva pissåsavavut sa-
vimineK, kalk, fosfor, protein
ama Bi-vitaminit!
S10«
/Bliv glad mand
rygEverton...!
nuånårusugkuvit
Everton pujortaruk
13