Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 04.08.1966, Blaðsíða 13

Atuagagdliutit - 04.08.1966, Blaðsíða 13
Kunst som udtryksmiddel Sidste år blev der gjort uhyre me- get for at fremme den grønlandske folkekunst. Ved udstillinger og appel til befolkningen lykkedes det at sætte skub i folk, der har sans for at frem- stille redskaber, skindarbejder, fedt- stensfigurer og benarbejder. Resulta- tet var meget prisværdigt og beun- dringsværdigt. Initiativet på dette om- råde har for eftertiden vist, hvor vær- difuldt det er at bevare den gamle eskimoiske kunst. Man har på den måde overbevist den grønlandske be- folkning om, hvad det vil sige at have en kultur. Endvidere har man opnået det resultat, at den grønlandske kul- tur kan reddes fra undergang og hen- synsløshed. Når man i vore dage prøver at ana- lysere og undersøge kulturbegrebet og se, hvad det egentlig rummer, kan man komme til at læse forskellige op- fattelser af begrebet. En af dem ly- der således: „Mange mennesker tror, at kulturen (cultura = dyrkning — forædling) kun omfatter den åndelige OFFICIELLE MEDDELELSER NALUNAERUTIT „Landshøvdingen over Grønland har an- modet ATP om at tage stilling til, hvorvidt følgende grupper af lønmodtagere er om- fattet af loven om Arbejdsmarkedets Til- lægspension : 1- Personer, f. eks. udsendtes hustruer, der ansættes i Grønland, og som aflønnes med lokal løn, det vil sige sædvanligvis efter overenskomst mellem staten og Grønlandsk Arbej der sammenslutning, idet de pågældende anses som værende hjemmehørende i Grønland på ansættel- sestidspunktet, 2. De i ministeriet ansatte pensionerede tjenestemænd, der udover pensionen får tillagt et vederlag for tjenesten, såfremt sådanne ikke kan udelukkes på grund af alder, 3. Grønlændere, der er ansatte her i landet med dansk løn, og som under udstatio- nering i Grønland bevarer deres løn- mæssige status, 4. Grønlændere med fast bopæl i Grøn- land, der gør tjeneste i KGH’s skibe, og 5. Grønlandske elever på skoleskibet „Ka- skelot". I denne anledning har ATP udtalt føl- gende: Ifølge § 38, stk. 3, 1. pkt. i loven om Ar- bejdsmarkedets Tillægspension er danske eller udenlandske lønmodtagere, der ikke er hjemmehørende i Grønland, og som be- skæftiges i Grønland for den danske stat eller for danske virksomheder og institu- tioner, omfattet af loven, for så vidt de i Øvrigt opfylder betingelserne for medlem- skab af tillægspensionsordningen. Afgørende for, om en person kan anses som ikke-hjemmehørende i Grønland efter den nævnte lovbestemmelse er efter ATP’s opfattelse, at den pågældende kun ophol- der sig i Grønland i kraft af sin beskæfti- gelse for den danske stat eller for danske virksomhedér og institutioner (uanset om disse har sæde eller styrelse i Grønland olier i den øvrige del af riget), og at han agter at forlade Grønland, når denne be- skæftigelse ophører. I tvivlstilfælde vil det herved væré vej- ledende, om den pågældende aflønnes som udsendt, idet formodningen i så fald vil være for, at vedkommende anses som ikke-hjemmehørende, jfr. dog nedenfor om udsendtes hustruer. De af ministeriet stillede konkrete spørgsmål kan herefter besvares således: ad 1. Udsendtes hustruer, der ansættes i Grønland, og som aflønnes med lo- kal løn, anses i ATP-mæssig hen- seende med virkning fra 1. juli 1966 som ikke-hjemmehørende. De pågæl- dende må antages alene at opholde sig i Grønland i kraft af den udsend- te ægtefælles beskæftigelse og at ville forlade Grønland, når denne beskæftigelse ophører, ad 2. De omhandlede pensionerede tjene- stemænd er omfattet af tillægspen- sionsordningen efter lovens alminde- lige regler. ad 3. De pågældende er i lighed med ud- sendte omfattet af tillægspensions- ordningen. ad 4. Grønlandske søfolk, der er bosat i Grønland, er under forhyring på Den kgl. grønlandske Handels skibe kun omfattet af tillægspensionsordningen under forudsætning af, at de pågældende er beskæftiget på de i København indregistrerede skibe, at aflønning sker efter danske over- enskomster, og at de pågældende er omfattet af sø- mandsskatteordningen, ad 5. Grønlandske elever på skoleskibet „Kaskelot" er ikke omfattet af til- lægspensionsordningen, hverken un- der sommertogtet i grønlandske far- vande eller under skoleopholdet i København i vinterhalvåret. Det tilføjes, at sømandsskattekon- toret er underrettet om foranstående." Landshøvdingen over Grønland, Godthåb, den .. juli 1966. P. 1. v. Jørgen Reventlow. Køb Deres virksomhed: industri ell. forretning gennem den diskrete og reelle fagmand med 50 års erfaring. Anbefalet af flere grønlandsfarere. INDUSTRI- OG FORRETNINGSSPECIALISTEN Thorsvej 29, Fredericia (05) 2 06 66. virksomhed med tilsidesættelse af det manuelle arbejde, som udføres af bøn- der, arbejdere og teknikere. I virke- ligheden omfatter kulturen en mang- foldighed af menneskelig virksomhed på alle skabende områder fra hån- dens til åndens arbejde." Efter denne definition kan man ganske klart slut- te, at den grønlandske kultur ikke alene er baseret på brugskunst, men den åndelige side af sagen kan også trænge til fremskyndelse. Vi kan ikke være tjent med, at der kun har levet ganske få digtere og forfattere i Grøn- land. Går man tilbage i tiden, har sag- nene betydet meget i folks bevidst- hed. Handlingen i sagnene er som re- gel hentet fra eskimoens daglige til- værelse, som er kampen for eksisten- sen og mod døden, der til enhver tid kan overvinde den bedste fanger. Alle, der har beskæftiget sig med sagntiden, har nok opdaget, at fortællekunsten aktiviserer eskimoen og giver ham færdigheder i den retning. Den senere tids prosadigtning blev præget af brydningstiden. Den daglige undervisning på seminariet i Godthåb virkede inspirerende på unge grøn- lændere, og ud fra dem brød tre igen- nem med bøgerne „singnagtugaK", „ukiut 300-ngornerat,“ „Tumarse". Det er gode bøger, der udgik fra grøn- lænderne selv. Forfatterne blev sim- pelthen tvunget til at give udtryk for deres tids mange forskellige strøm- ninger, og de prøvede at vurdere ti- dens tegn uden dog at glemme deres forfædre. Man kan ikke skjule, at disse bøger har haft en stor betydning blandt grønlænderne. De har vakt in- teresse. Jeg tror også, at bøgerne ud- videde manges horisonter. Bøgernes indhold var gennemskuelig, spænden- de og underholdende. Forfatterne har med andre ord skabt en litteratur, der dannede grundlaget for den genera- tions digtning. Ud fra en nøgtern betragtning er den grønlandske prosadigtning stand- set hos Hans Lynge. Da man ikke kan blive ved med at opfordre folk til at skrive, har man krampagtigt slået sig på en anden kurs. De fleste af de bø- ger, der i dag udkommer fra forlaget er oversættelser fra dansk. Det kan diskuteres, om det er den fornuftigste udvej. Jeg vil påstå, at bogoversæt- telser ikke gavner den læselystne grønlænder i længden. Jeg mener, at man ved at udgive underholdende bø- ger berøver grønlænderens evne til selvstændig tænkning. Underholdende prosa gør i almindelighed folk sløve og ligeglade. Man læser kun for at siå tiden ihjel. Springet fra prosaen til den grøn- landske poesi er egentlig ikke stor. Sagn og trommesange har fulgt hin- anden, hvilket er ganske naturligt i vores øjne. X en kronik i dagbladet „Politiken" skriver Poul Rovsing Ol- sen et sted følgende om trommesan- gens karakter: „Når man i dag ser og hører en eskimo synge folkets gamle sange, bliver man slået af intensiteten i foredraget og af den fuldkomne kon- centration, der helliges visen med dens bøjelige rytme og bølgende melodi. Ofte sidder han foran én med løftet hoved og med lukkede øjne, hensun- ket i meditation". Det har uden tvivl haft den betydning, at eskimoens ån- delige kræfter gav sig til kende og derved understregede, at poesi ikke bare er ord, men også en del af ens sjæl". Grønlænderens sangglæde blev ved- ligeholdt af en række højtskattede personligheder som Rasmus Berthel- sen, Jonathan Petersen, Pavia Peter- sen og Kristen Poulsen. Deres sange virkede forfriskende på folk. De blev sunget, og mange af dem var meget iørefaldende. Heller ikke i den del af poesien kunne digterne stå for den danske sang. Derfor er de fleste af sangene oversættelser, hvor grundte- maet ofte er blevet erstattet med grønlandske stemningsmomenter. Den nyere poesi har forsøgt at gøre sig fri fra den danske påvirkning, og det er derhen, man skal. Det kan ikke nytte noget at blive ved med at regne den grønlandske sangbog som den permanente løsning af krisetiden i den grønlandske digtning. Det, vi trænger til, er poesi, der skal forny den traditionelle digtning. Man kan Kernesundt dansk smør og ost Jeg ved, hvad det betyder for min arbejdsindsats, at jeg spiser smør og ost hver morgen! Kavdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per- KingnarKisitsut uvanga nalungitdluarpara uvdlåt tamaisa punersor- tardlungalo l'mugssuartortarnera sulinivnut KanoK pingåruteKartigissoK! Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe ikke forlange, at den nye generation evig og altid skal rende rundt med den grønlandske sangbog i lommen. Den er ikke tilstrækkelig til at sætte en livlig poesi-debat i gang. Derfor er poesien en kunstart, som vi bør udvikle i dagens Grønland. Ud fra den kunstneriske tankegang er det klart, at digteren har evnen til at fremstille sproget levende og malen- de. Hans ytringer og beskrivelser kan sammenfattes i sætninger og vers, der er så vidunderlige, at de virker inspi- rerende på læseren. Med andre ord: digteren er fornyer af sproget. Digte- ren er altid i den situation, at han skal virke som inspirator og være sprogets mand. I den sidste tid har det naget mig at høre udtalelser om, at der ikke findes grønlandske forfattere af i dag. Lad os oprette en kunstfond, der på en eller anden måde kan opmuntre spirende poeter såvel som prosaister. Lad denne tanke om indsamling blive spredt rundt over hele Grønland og blive til virkelighed, da man derigen- nem kan skabe en økonomisk basis for litteraturens trivsel i Grønland. Man kan derved også overvinde den stadige tøven, der bremser enhver form for aktivitet. I dag, hvor Grønland er under for- vandling bør man, inden det bliver alt for sent, lukke øjnene op for, at vi gennem kunsten skal forsøge at komme i et sandt forhold til den vir- kelighed, vi lever i. Kristian Olsen, Charlottenlund. FOSKA — GULD VÆRD FOR SUNDHEDEN .. FOSKA — PERK’IGDLUARUMAGÅINE.., Ja, FOSKA hver morgen gi’r jern, kalk, fosfor, protein og Bi-vitaminer! Og så smager FOSKA godt! uvdlåt tamaisa FOSKAtortar- niarta, tauva pissåsavavut sa- vimineK, kalk, fosfor, protein ama Bi-vitaminit! S10« /Bliv glad mand rygEverton...! nuånårusugkuvit Everton pujortaruk 13

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.