Atuagagdliutit - 04.08.1966, Blaðsíða 27

ingmikortitsineK åtåniarneKartoK
aningaussarsiorneK susupagalugo
nunat tamalåt altornåne penatigigfiata nalunaerutåne taineKar-
toK Afrikap kujatåne negerinik KaKortunigdlo ingmikortitsineK
kingunenåsassoK aningaussarsiornikut sångitdlissornermik
nunat tamalåt akornåne sulissartut
j;eK atigigfiata nalunaerutåne Kanig-
tukut OKautigineKarpoK Afrikap ku-
jatåne KaKortunik negerinigdlo ing-
mikortitsineK sulissugssaKarnerup tu-
ngåtigut ajornakusortitsilersimassoK,
tarnavane aningaussat nalérunigssåt
årdlerinauteKalersimavdlune. Afrikap
kujatåne ingmikortitsiniarneK kingu-
neKarsimavoK sulissugssaileKinermik,
taimalo niorKutigssiornerup kinguari-
arneranik, tåssa negerit inutigssarsi-
ornerme peKatautiniarneKdngingmata.
amikut KanoK KalipauteKarneK pi-
ssutigalugo ingmikortitsinikut negerit
atorfigssaKaraluartut sulissorineKar-
tångitdlat. taimaingmat Afrikap ku-
jatåne maskinat atordlugit nionrutig-
ssiornerme sulissartut sungiusarsima-
ssut atorfigssaKartineKariartuinaralu-
artut amigautigineKalersimåput. a-
ngatdlåssinerme avdlanilo ajornartor-
nerit pilersalersimåput. ingmikortitsi-
nikut Afrikap kujatåne teknikikut a-
ningaussarsiornikutdlo nunap ilainik
suleKateKarnigssékut periarfigssauga-
luit maungåinartineKarput, tamåko i-
luaKutiginiarneKartugpata Afrikap
kujatå Afrikap nunavigtåne sujuar-
tungorsinaugaluardlune, taima nalu-
naerume agdlagsimavoK.
negerit malungniutut
ajornartorsiutitdle arajutsisimane-
nångitdlat årKingniarneKaraluardlu-
tigdlo. KaKortut najugarinerussåine
maskinat atordlugit nioncutigssiorner-
me avdlatut ajornartumik negerit su-
lissorineKaleriartuinarput, sujornagut
Kaicortuinait suliarisimassaralue nege-
rinit tiguneKartalerdlutik. Bantume
ingmikorniarneK malungnarungnae-
ralugtuinarpoK, nalunaerumilo taer-
Sydafrika oirer velstand
for at bevare apartheid
Racediskrimination på arbejdsmarkedet er en kilde til inflation, erklærer
Den internationale Arbejderorganisation.
Apartheidpolitikken i Sydafrika giver spild af arbejdskraft med „indbygget
inflations faktor", hedder det i en rapport, som Den internationale Arbejder-
organisation, ILO, har offentliggjort om forholdene i landet. Sydafrikas adskil-
lelsespolitik har medført mangel på arbejdskraft og lav produktivitet samtidig
med, at en væsentlig del af den afrikanske arbejdskraft ikke udnyttes i
erhvervslivet, siges det yderligere.
Arbejderne bliver af racemæssige
hensyn ikke brugt dér, hvor der er
brug for dem. Den sydafrikanske in-
dustri får ikke den tilgang af faglært
arbejdskraft, som den i stadig højere
grad kræver. Der opstår flere og flere
„flaskehalse" inden for transportvæse-
net og i andre grene af offentlige ar-
bejder. Apartheidpolitikken berøver
Sydafrika umådelige muligheder for
øget teknisk og økonomisk samarbejde
inden for Afrika, der kunne give lan-
det en førende rolle i hele kontinen-
tets udvikling, hedder det i ILO-rap-
porten.
AFRIKANERNE PÅ VEJ
I „HVIDE" INDUSTRIER
Man er sig problemerne bevidst og
forsøger at rette på dem. Industrien
i de hvide områder tvinges til at tage
stadig flere farvede ind til arbejde,
der tidligere har været forbeholdt
hvide. Bantudistrikternes isolation
brydes mere og mere, og i rapporten
antydes det, at disse områder efter-
hånden kan blive rene sovebyer for
de afrikanske familier, der arbejder
i de hvides distrikter. Et større og
større antal bantuarbejdere ansættes
i den „hvide" industri, og indvandrin-
gen vil stige ifølge det økonomiske
udviklingsprogram, der er udarbejdet
for tiden indtil 1969.
Men liberaliseringen holdes under
kontrol af regeringen — også på be-
kostning af større velstand, siges det
i rapporten, hvor et regeringsmedlem
citeres for en indrømmelse af, at „ikke
noget land i verden ofrer så megen
velstand for sit sociale mønsters
skyld". Rapporten tilføjer, at det
sociale mønster efter regeringens me-
ning er: „I al evighed, så længe vi har
magten, vil vi hævde de hvides herre-
dømme i de hvide områder". Udtalel-
sen stammer fra viceministeren for
forvaltning og udvikling i bantu-
distrikterne, små enklaver for Syd-
afrikas farvede befolkning.
ARBEJDERE UDEN RET
Da udviklingen ikke er gået, som
regeringen havde tænkt sig det, har
den måttet ændre definitionen af be-
grebet apartheid. Nu skelner man mel-
lem fysisk og politisk adskillelse —
mellem afrikaneren som arbejder og
afrikaneren som juridisk person med
politiske, økonomiske og sociale ret-
tigheder. Eller med den ovenfor cite-
rede viceministers ord: „Som udtryk
for vor politik siger vi, at bantuerne
kan opholde sig i de hvide områder
for at arbejde, men ikke for at nyde
privilegier såsom borgerlige rettig-
heder, politiske rettigheder, social in-
tegration o. s. v.“
Rapporten indeholder følgende kom-
mentar: Mens apartheidsystemet i be-
gyndelsen berøvede de farvede deres
rettigheder i de hvide områder, efter-
som de skulle leve andetsteds, anven-
des denne mangel på rettigheder nu
til at antyde, at økonomisk og politisk
eksisterer de farvede ikke i de hvide
områder, selv om de fysisk befinder
sig dér. I den officielle tankegang har
den farvede arbejdskraft fået karak-
ter af en importvare.
SLAVER, DER TRUER
LANDETS SOCIALE FRED
Den stilling, den farvede arbejds-
kraft har, ligger meget nær slave-
arbejderens, konstaterer ILO. Be-
handlingen af afrikaneren som en
retsløs, rodløs arbejder i de hvide
områder, raceskranken, forbehold med
hensyn til arbejde og ikke-anerken-
delsen af de farvedes fagforeninger
udgør led i en kæde, der er nødvendig
for at opretholde selve apartheid-
politikken. De modsætninger, en så-
dan situation medfører, er yderst far-
lige for landets sociale fred og sikker-
hed.
Sydafrika har den højest udviklede
og mest forskelligartede økonomi i
hele Afrika. Hvis markedet for syd-
afrikanske varer blev udvidet, ville
landets industri styrkes til umådelig
gavn for hele området. Sydafrika
kunne bidrage til kampen mod anal-
fabetismen gennem sit skolevæsen,
der nu begunstiger den hvide befolk-
ning. Det kunne hjælpe andre afri-
kanske lande ved sin tekniske viden
og kunnen. Det kunne deltage i syg-
domsbekæmpelsen.
En forandring må komme, ikke
mindst i landets egen interesse, under-
streges det i rapporten. Ingen tryg og
varig velstand kan hvile på uretfær-
dighed. Valget står nu mellem et for-
kuet, skuffet, bittert og isoleret sam-
fund og en nation opbygget ved mål-
bevidst, konstruktivt samarbejde både
inden for landets egne grænser og in-
ternationalt, slutter ILO-rapporten,
der er blevet udarbejdet uden med-
virken fra officiel sydafrikansk side.
Sydafrika blev for to år siden eksklu-
deret af Den internationale Arbejder-
organisation.
KajangneKarpoK sulissartut ban tut a-
merdlanerujartuinartut KaKortunit
sulissorineKalersimassut, nunasissut-
dlo negerit amerdliartuinartut.
nalunaerumile OKautigineKarpoK ta-
måne pisussuseK migdliartuinartoK i-
kiuinermut tungassut pitsångorsaivfi-
gineKarnerat pissutigalugo. nalunae-
rumile ilångutdlugutaoK taineKarpoK
bontut sujuarsarniagauneråne mini-
sterimut tugdliussup OKauserisså i-
måitoK: „nålagkersuineK tigumisit-
dlugo sulissutigiuarniarparput måne
KaKortut OKartugssauginarnigssåt sag-
dliutineKarnigssåtdlo."
pisinautitåungitsut
nålagkersuissut kigsautigissåt nå-
pertordlugo pissoKarsimångingmat
ingmikortitsinerup navsuiarneKartar-
nera avdlångortineKartariaKarsima-
vok. måna negerit icaicortutdlo ing-
mikortineKarnerat pinarnago åma po-
litikikut ingmikortitsineK OKautigine-
KartalerpoK, tåssa negerit sulissartui-
nait åma politikikut inoKatigigtigut-
dlo negerit suniuteKalersimassut ing-
.mikortineKartalerdlutik. tamåna mi-
nisterimut tugdliussup ima erssencig-
sarpå: „politikikut ingerdlatsiniarner-
put imåipoK, bantut KaKortut naju-
gånisinaussut, KaKortututdle pisinau-
titåusångitsut, politikip ikiutisiaKar-
neruvdlo tungåtigut."
nalunaerume tamåna ima navsuiau-
teKarfigineKarpoK: KaKortut najugå-
nltut negerit autdlarKåumut piaivfi-
gineKarsimagaluarput pisinautitauv-
fingmingnik, avdlamime inussug-
ssaungmata, månale negerit KaKortut
najugånitut sumiginarneKardluinaler-
put, KaKortut najugånitutut agdlåt
isumaKarfigineKaratik.
inugsiatut issigissat
nalunaerume taineKarpoK negerit
sulissartut inugsiatut isumaKarfigine-
Kartut. negerit issigineKarput inatsisi-
Torskebundgarn
i nylon og marlon tilbydes i alle
dimensioner. Leveringstid ca. 4
måneder.
sårugdlingnut bundgamit nylonit
marlonitdlo Kanordlunit angfssu-
sigdlit piniarneKarslnåuput. i-
nersimåsåput Kåumatit sisamat
migss. Kångiugpata.
Ludvig BJerregaard,
\ Frydenstrand,
Frederikshavn.
nik igdlersorneKartugssåungitsutut.
negerit ilaussortångorsinåungitdlat
sulissartut peKatigigfinut, tamåname
pissariaKarmat negerit KaKortunigdlo
ingmikortitsineK ingerdlatlnarsinau-
jumavdlugo. tamatumalo kinguneri-
ssai ulorianardluinartuput nuname
eririgsineKarnigssamut.
Afrikap kujatå aningaussarsiorni-
kut sujuarsimanerpauvoK Afrikame
tamarme. Afrikap kujatåne niorKu-
tigssiat angnerussumik tuniniarneKar-
talerpata tamåna angnertorujugssu-
armik suniuteKartugssauvoK nunamut
tamarmut. atuarfenarneK avKutigalu-
go Afrikap kujatå ikiusinauvoK atu-
arsinaunanilo agdlagsinåunginerup
nungusarniagauneranut, månale atu-
artitsinerme KaKortuinait autdlune-
Karput. Afrikap kujatå nunanut Afri-
kamitunut avdlanut ikiusinaugaluar-
poK teknikikut pisinaunikutdlo, åma-
le nåpautit nungusarniagauneråne pe-
Katausinaugaluardlune.
nalunaerume ersserKigsarneicarpoK
tamatumuna avdlångortitsineKartari-
aKartoK, mingnerungitsumik pivdlu-
gitaoK Afrikap kujatåta nangmineK
soKutigissai. pisussuseK tutsuviginar-
sarneKarsinåungilaK nåpertuivdluå-
ngineK tungavigalugo. månalo icini-
gagssångorsimavoK inuiaKatigit naKi-
simaneKåsanersut, pakatsisimassut i-
sumapigdlersimassutdlo imalunit a-
nguniarneKåsanersoK nunap kigdli-
ngisa iluåne avatånilo suleKatigingne-
KåsassoK, nalunaerut naggasivoK, tåu-
na suliarineKarsimavdlune Afrikap
kujatåne nålagkersuissut peKataune-
ratigut. ukiut mardluk matuma su-
jornagut Afrikap kujatå ilaussujung-
naersitauvoK nunat tamalåt akornåne
sulissartut peKatigigfiånit.
Kåumatip
misigssorne-
Karnigsså
Sovjetunionip sujunersutigisimavå
FN-ip generalforsamlingiata atautsi-
minerme tugdligssame atautsimlssu-
tigisagai nunat tamalåt isumaKati-
gingniuteKarnigssåt Kåumatip uvdlo-
rissatdlo avdlat nålagauvfingnit mi-
sigssorneKarnigssånut atorneKalernig-
ssånutdlo inatsisitigut tungavigissag-
ssat.
sujunersut maligdlugo isumaKatigi-
ssume måko sujunertarineKåsåput:
1. xåumat uvdlorissatdlo avdlat d-
ssigingisitsineKarane nålagauvfingnit
tamanit misigssorneKarsinåusavdlu-
tigdlo alorneKarsindusdput.
2. erxigsinigssaK sujunertaralugo
taimågdlåt atorneKarsindusåput. mi-
tarfeKarfit sdkutoKarnermut tunga-
ssut sakugssiarssuit sdkutdlo sujung-
naersitsiniutit avdlat atorneKarnigsså-
nut iluarsartussinerit pilersineKåså-
ngitdlat.
3. Kåumat uvdlorissatdlo avdlat
inuit soKUtigissdinainut iluaKutigssdi-
nutdlo taimågdlåt atorneKdsdput tigu-
ssarineKdsanatigdlo imalunit nunap
ilagissagssåtut piumassarineKdsana-
tik.
4. nålagauvfit najorKutarisavait
Kåumatip uvdlorissatdlo avdlat mi-
sigssorneKarnerdne ikiOKatigingnig-
ssamik suleKatigingnigssamigdlo tu-
ngavigssarissat åmalo sulinertik pi-
ssusilersusavdlugo tung avig alugit nå-
lagauvfit avdlat soKutigissait åmalo
inuiait emigseKatigingnigssåta isu-
mangnaitdlisaivfigineKarnigssåtalo a-
tatinarneKarnigssait tungavigalugit.
« VTliD BARRE
igdlingnarnerpåK erKarsautigisinaussat! Danmarkime suku-
Idte tusåmassaunerp&K.
H--—-™—-—-I
'lomT
— Lige hvad De trænger til. Torns
Yankie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tdssarpiaK pissariaKagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo Kimagtitst-
ssarpoK.
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.

HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — kdteor-
tarissanik ilivitsunik ilaKarpoK.
'/om?
* ørøp mm
GULD KARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nuånårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-inik.
TOMS FABRIKKER A/S. Leverandør til Det kgl. Danske Hof.

27