Atuagagdliutit - 04.08.1966, Síða 21

De to danske fiskeribiologer, magister Frede Hermann (til venstre) og dr. phil.
Erik Smidt (fil højre) sammen med „Dana"s fører, kaptajn Fjelde.
Laksefiskeriet ved Grønland
skader ingen laksebestand
International rapport tilbageviser påstande — men først om nogle år
får man sikkerhed.
I en rapport fra Det internationale Havundersøgelsesråd og Kommissionen
for fiskeri i det nordvestlige Atlanterhav tilbagevises påstandene om, at lakse-
fiskeriet ved Grønland reducerer laksebestandene i Norge, Storbritannien, USA
og Canada.
Kontrolstation i Grønland
til at overvåge a-stoppet
Geodætisk Institut sender med amerikansk støtte ekspedition til Grøn-
land for at undersøge mulighederne for stationens placering på ind-
landsisen. — Magister Erik Hjortenberg, Geodætisk Instituts seismiske
afdeling, til Grønland i denne måned.
Rapporten, der er udarbejdet af en
forskergruppe i forbindelse med det
internationale fiskerimøde i Madrid i
slutningen af maj, erklærer, at ifølge
de foretagne undersøgelser har de
store laksefangster ved Grønland i de
sidste år hidtil ikke vist nogen til-
svarende reduktion af fangsterne i de
lande, der har klaget, nemlig Norge,
Storbritannien, USA og Canada.
Videre siges det dog, at der optræ-
der så store naturlige variationer i de
enkelte landes laksefangster fra år til
år, at det først gennem undersøgelser
over en årrække vil kunne konstate-
res, hvilken indflydelse det grønland-
ske laksefiskeri har på laksebestanden
i disse lande, hvor der hvert år ofres
millionbeløb på lakseopdræt. Det er
derfor en af arbejdsgruppens vigtigste
opgaver at følge udviklingen i den
kommende tid.
Grønlands Fiskeriundersøgelser har
tidligere hævdet, at laksefiskeriet ved
Grønland er så beskedent, at det kun
er en ringe del af de såkaldte „frem-
Det første kursus for
liusmoderafløsere
I mandags indledtes i Godthåb
Grønlands første kursus for husmo-
derafløsere, der i tilfælde af en hus-
moders sygdom skal kunne overtage
størstedelen af hendes pligter i hjem-
met.
Muligheden for at indføre en hus-
moderafløsningsordning i såvel byer
som udsteder blev åbnet af en lands-
rådsvedtægt på det ordinære møde i
1965. I forbindelse hermed vedtog
landsrådet at stille midler til rådighed
til gennemførelse af det første kursus
for husmoderafløsere.
Denne planlagte kursusuddannelse
er i samarbejde med Sammenslutnin-
gen af grønlandske Husmoderforenin-
ger tilrettelagt således, at der i år
gives en grundlæggende undervisning,
der tænkes videreført ved et kursus
næste år.
Deltagerne i det første kursus kom-
mer fra samtlige vestgrønlandske
kommuner på nær een, samt fra Ang-
magssalik. Deltagerne er udpeget efter
indstilling fra de respektive kommu-
nalbestyrelser. Efter kursets afslut-
ning ventes deltagerne at ville søge
ansættelse i kommunerne som hus-
moderafløsere.
Kurset ledes af Socialministeriets
konsulent ved husmoderafløsningen i
Danmark, fru Else Larsen, Køben-
havn.
mede" laks, der fiskes ved Grønland.
Danmark har dog under indtryk af
den britiske kritik, der sidste år fandt
vej til Overhuset, tilbudt englænderne
at undersøge laksefiskeriets betydning
og udstrækning ved Grønland i sam-
arbejde med danske fiskeribiologer.
Britiske forskere har taget imod til-
buddet, og fra september til november
i år vil danske og britiske fiskeribiolo-
ger foretage en række mærknings-
forsøg ved de grønlandske kyster og
de tilgrænsende farvande. Sidste år
blev sådanne mærkninger gennem-
ført ved Godthåb af de to skotske
fiskeribiologer Kenneth H. Balmain
og William M. Shearer.
„DANA" UNDERSØGER SAGEN
Laksebestanden ved Grønland er
også genstand for de undersøgelser,
statsbiolog, dr. phil. Erik Smith og
magister Svend Aage Horsted i øje-
blikket foretager med havundersøgel-
sesskibet „Dana" som basis og stats-
hydrograf, magister Frede Hermann
som togteleder. Allerede på rejsen til
Grønland fandt man i Irmingerhavet
— et havområde syd for Vestisland og
øst for Sydøstgrønland med en gren
af Golf-strømmen — spor af lakse-
vandringen mellem Europa og Grøn-
land.
Dr. Smidt udtaler i øvrigt om lakse-
problemet: „Jeg kan sige så meget, at
vi i Grønlands Fiskeriundersøgelser
ikke anser problemet for at være
alvorligt. Vi tror ikke, at laksefiskeriet
ved Grønland kan have nogen nævne-
værdig stor indflydelse på laksebe-
standen i Skotland og andre steder,
hvor laksen kommer fra, men på den
anden side kan vi ikke helt afvise
muligheden for en vis indflydelse.
Men det er det, som vi nu undersøger
internationalt".
„Dana" foretager også torskeunder-
søgelser, for at man kan danne sig et
indtryk af torskens vækstbetingelser
i de grønlandske farvande. Endvidere
ønsker man at få svar på en række
problemer i forbindelse med torskens
ynglepladser, og tilgangen af yngel i
disse områder skal ligeledes undersø-
ges grundigt.
Disse undersøgelser vil få betyd-
ning for den ønskede fredning af
Store Hellefiskebanke, der ligeledes er
blevet drøftet på det internationale
fiskerimøde i Madrid. En arbejds-
gruppe er her kommet til det fore-
løbige resultat, at man kan beskytte
torskebestanden ved Grønland på to
måder: Dels ved en lukning af Store
Hellefiskebanke, hvorved man beskyt-
ter et område med særlig stor op-
vækst af unge torske, dels ved en
bestemmelse om maskevidden i trawl.
Geodætisk Institut gennemfører nu
med amerikansk støtte en ekspedition
til Grønland for at undersøge mulig-
hederne for på indlandsisen at oprette
en kontrolstation til overvågelse af
atomstopaftalens overholdelse, oplyser
magister Erik Hjortenberg, Geodætisk
Instituts seismiske afdeling, til tekni-
kumingeniørernes tidsskrift Ingeniør-
og Bygningsvæsen. Magisteren siger:
— Det er nødvendigt, at vi til place-
ring af en sådan kontrolstation finder
et område, der så vidt det overhovedet
er muligt er uforstyrret af menneske-
lig aktivitet. Danmark er i øvrigt for
tæt befolket til, at kontrolstationen
kan oprettes, og derfor undersøger vi
mulighederne på den grønlandske ind-
landsis.
EKSPEDITIONEN MINDST MULIG
Magister Hjortenberg vil selv del-
tage i ekspeditionen og vil i en uges
tid i august opholde sig på indlands-
isen. Af hensyn til forsyningsproble-
merne under en sådan ekspedition
flere hundrede kilometer ind på ind-
landsisen må ekspeditionens deltager-
antal begrænses til det absolut mindst
mulige, oplyser Ingeniør og Bygnings-
væsen.
Undersøgelser af mulighederne for
oprettelse af en kontrolstation finder
sted på position 78° nord og 40° vest,
hvorfra der er omtrent lige langt til
En statsavis
eller ikke?
I forbindelse med den nu af-
blæste strejkevarsel for journali-
ster i Grønland, skriver „Born-
holmeren
Efter vor opfattelse er der her skabt
et grundlag for at tage op til vurde-
ring om staten i det hele taget skal
være avisudgiver på Grønland. Ud-
givelsen af Grønlandsposten koster
rundt regnet et par hundrede tusinde
kroner årligt for skatteyderne — og
det var en sum, som kunne spares.
Eller — endnu bedre — friste et privat
initiativ at gå i krig med?
Grønlandsposten har kun en yderst
svag nyhedsmæssig værdi. Som fjor-
ten dages blad og med de ikke helt
gode kommunikationer mellem byer
og egne i Grønland taget i betragt-
ning, bliver nyhederne noget flove
før de kommer ud til læserne.
Nyhedsdækning kunne staten søge
bedret gennem en mere energisk ind-
sats for at skaffe radioen bedre ud-
bredelsesmuligheder og ved bygning
af TV-statioenr m. v.
Så angst som man hernede er ved
at staten skal støtte pressen gennem
økonomiske bidrag, kan det næppe
volde besvær at få aflivet en stats-
avis, der årligt modtager direkte til-
skud og har medarbejdere lønnet af
staten. Det er en beslutning, som hele
den borgerlige danske presse og deres
partier vil gå ind for med fuld musik.
☆
Thule-avisen „Hainang“ har en
anden opfattelse end „Bornholme-
ren", og skriver blandt andet:
En klage skal gælde dem der står
for bevillingerne til Grønlands eneste
professionelle avis, „Grønlandsposten",
der dels fortsat kører med underbe-
manding dels har måttet opgive tan-
ken om at blive ugeavis hvilket kunne
gøre den mere aktuel og dermed mere
levende. Er man hjemme ikke klar
over at en levende avis er en af de
bedste veje til at skabe en vågen og
ansvarsbevidst nation? — Politikerne
synes at være klar over dette når de
holder festtalen for pressen ved den
årlige pressemiddag i København,
men man kan have sin tvivl om det
skyldes overbevisning eller blot den
gode middag.
Vi ved godt at undskylningen for
ikke at støtte „Grønlandsposten" mere
end til det nødtørftigste går på om-
kvædet penge, men har man råd til
at spare penge der går til skabelsen
af en ansvarsbevidst nation?
Følelsen af ansvar betyder bedre
arbejdsindsats idet den parres med
fornemmelsen af at det er for sit eget
land man arbejder og ikke blot for
at glæde en flok udsendte.
nordkysten, østkysten og vestkysten.
Stedet ligger lidt nordligere end Mel-
ville Bugten i Vestgrønland, men syd
for Station Nord på Østkysten. Her
placeres måleinstrumenterne i selve
isen, i så stor dybde, at de kommer
til at hvile på den faste is, d.v.s. i ca.
100 meters dybde. Man udnytter her
erfaringer, der er høstet under arbej-
det med anlæggelsen af seismiske
stationer i Antarktis.
FLYVES IND PÅ INDLANDSISEN
Videnskabsmændene og deres hjæl-
pere vil få kvarter i campingvogne.
Dog ikke i campingvogne af den type,
som man kender fra sommerturene
med familien. Det drejer sig om spe-
cielt konstruerede vogne til brug i de
arktiske egne. Vogne af denne type,
trukket af køretøjer med larvefødder,
har således været brugt af amerika-
nerne til at transportere mandskab
fra Thule basen til den videnskabelige
forskningsstation Camp Century på
indlandsisen. De flyves nu ind på ind-
landsisen til brug for de nye under-
søgelser, og der etableres på denne
måde ganske behagelige beboelsesfor-
hold.
Under arbejdet bliver det nødven-
digt at køre på indlandsisen, fordi der
skal bores fire huller, de tre i en af-
stand af 3,5 kilometer fra den cen-
trale station. Uroen i isen måles af de
forskellige stationer, og det er på
denne måde tillige muligt at konsta-
tere den retning, i hvilken jordrystel-
serne kommer.
REGISTRERER PÅ 10.000
KILOMETERS AFSTÅND
På spørgsmålet om, hvor store atom-
sprængningerne skal være, for at
man kan måle rystelserne i Grønland,
siger magister Hjortenberg: — Det
isumarput maligdlugo mana pissu-
tigssaKalersimavoK ericarsautigisav-
dlugo nålagauvfik Kalåtdlit-nunane
avisimik naiciterisitsissariaKåsaner-
sok. Atuagagdliutit naKiterneKartar-
nerat akilerårtartut ukiumut aningau-
ssaiautigissarpåt 200.000 kr-nik, ani-
ngaussatdlo tåuko sipårneKarsinauga-
luarput. imanale sule pitsaunerusaga-
luarpoK privatimik avisimik inger-
dlatsissoKarune.
Atuagagdliutit nutårsiagssaKartitsi-
nerat sungitdluinarpoK. uvdlut 14 av-
dlortardlugit sarKumertarame, erKar-
sautigigåinilo Kalåtdlit-nunane igdlo-
Karfit akornåne angatdlåniarneK pit-
saussuinåungitsoK, tauva nutårsiag-
ssauniaraluit pisoKalerivigsimassarput
atuartunut ångutitdlatugkångamik.
nutårsiagssanartitsineK nålagauv-
fiup pitsaunerussumik isumagisinauvå
radio fjernsynilersuinerdlo avKutiga-
lugit angnertunerussumik suliniaru-
ne.
nålagauvfiup avisinut tapissuteKar-
tarnigsså Danmarkime ånilångagine-
KartaKingmat, ajornakusornaviångilaK
Atuagagdliutit, nålagauvfingmit ukiu-
mortumik tapissuteKarfigineKartartut
sulissuilo nålagauvfingmit akigssau-
teicartmeKartut, taimaitineKarnigssåt.
Atuagagdliutit taimaitineKarnigssånik
aulajangertoKåsagpat, tamåna Dan-
markime avisit partitdlo tapersersor-
dluåsagaluarpåt.
K’ånåp avisia „Hainang" Kulåne i-
ssuarneKartumit avdlaussumik isu-
maKarpoK ilåtigutdlo agdlagdlune:
Kalåtdlit-nunane avisip inutigssar-
siutigalugo avisiliortunit suliarine-
Kartutuaussumut „Atuagagdliutit“nut
aningaussanik atuagagssångortitsi-
ssartut målåruteKarfiginiarpavut. A-
tuagagdliutit ilåtigut sulissugssaileid-
put, sapåtit akunikortumigdlo sarKu-
mertalernigssånik entarsaut taimaiti-
neicarsimavoK, taimailissugpat avise
eKérsimårnerulisagaluardlune nutår-
siagssanigdlo ilångussisinauneruler-
dlune. Danmarkime ilisimaneKångine-
rame avise eidngassoK tamanit avKU-
ved vi endnu ikke. Det er heller ikke
nødvendigt med atomsprængninger
for de undersøgelser, der her er tale
om. Vi måler under disse forsøg den
seismiske uro i jorden. Ved at måle
støjen med en bestemt svingningstid,
fra et halvt til to sekunder, vil man
kunen skønne over, hvor store jord-
skælvene skal være for at kunne regi-
streres i f. eks. 10.000 kilometers af-
stand. Det er da lige meget, om det
er naturlige jordskælv eller jordskælv
frembragt ved underjordiske spræng-
ninger.
FULDAUTOMATISK STATION!
Der vil være store vanskeligheder
forbundet med driften af en perma-
nent seismisk station, men de vil dog
næppe være større, end at de kan
overvindes. Man kunne f. eks. tænke
sig en del af vanskelighederne over-
vundet ved, at stationen blev fuld-
automatisk, således at forstå, at den
selv videresendte sine måleresultater
pr. radio til en kyststation, f. eks. til
Thule. Så ville man slippe for at
skulle stationere mange folk på selve
indlandsisen og dermed mindske for-
syningsvanskelighederne, slutter ma-
gister Hjortenberg.
Øget kul-produktion
Nye produktionstal fra kulbruddet
i K’utdligssat viser en meget stor
fremgang i forhold til sidste år. I
årets fem første måneder blev der
produceret 18.700 tons kul — kun 900
tons mindre end hele årsproduktionen
i 1965.
Årsagen til den store produktions-
fremgang ses bl. a. i en rationalisering.
Desuden arbejder man nu i kullag af
bedre kvalitet.
Den nye minegang C ventes færdig
om tre-fire måneder. Kullaget er her
100 cm tykt mod 60 cm i de nuværende
gange, og alene dette skulle sikre en
betydelig forøgelse af produktionen.
avise „Bornholmeren*' agdlagpon:
tigssarKingnerussoK inuiaKatigingnik
eKérsimartunik akissugssåussusermig-
dlo misigisimassunik pilersitsinigssa-
mut? politikerit tamåna arajutsisima-
gunångikaluarpåt, avisiliortut Køben-
havnime ukiumortumik nagdliutorsi-
orneréne OKalugiarångamik, imaitalu-
ninuna taimatut isumaKarpiångikalu-
ardlutik nerisimaleriarångamik OKar-
tuinartarsimassut.
nalungilarput Atuagagdliutit pissa-
riaKarnerpåtigut taimågdlåt taperser-
sorneKarmata aningaussat pissutau-
ssut, aningaussatdle sipåsavdlugit si-
latusårnerunerpoK, inuiaKatigingnik
akissugssåussutsimik misigisimassunik
pilersitsinigssaK erKarsautigineKarå-
ngat? akissugssåussutimik misigisima-
nerup kingunerissarpai suliamik nå-
kutigingningnerulerneK, påsisimane-
Kalersardlune nangmineiv nunagissaK
sulissuneKartoK, uko aggersitat nuå-
r.årutigssineKarnigssåt pinarnago.
4^1
SLAGTERIERNES
CENTRAL
Ukiorpagssuarne Handelitmit
pisisitsissartQsimassok
Mangeårig leverandør fil
Den kgl. grønlandske Handel
>4
nålagauvfiup avisia
— imalunit någga?
nunavtine avisiliortut suliumajungnaerKajånerånut pingitsor-
tineKartumut tungatitdlugo
21