Atuagagdliutit - 24.11.1966, Side 8

r-----------
Fra
LÆSERNE
i
i—----------
I anledning af meddelelsen om ned-
gangen 1 fiskeindhandlingen i Juliane-
håb føler jeg mig tilskyndet til at
fremsætte mine bemærkninger.
Det er kendsgerning, at der er meget
dårlige forhold for fiskerne i Sydgrøn-
land. En af de største mangler er pro-
duktionsvirksomheder. Det må snart
gå op for KGH, at Narssaicfabrikken
ikke kan klare det hele. Virksomhe-
den og anlægget dér har mange væ-
sentlige mangler. Der er for lidt fry-
serum, og der for dårlige losningsfor-
hold, hvortil kommer, at hele anlæg-
get ligger for langt inde i fjorden for
torskefiskerne.
Det må snart kunne indses, at der
må opføres små filetanlæg både i Na-
nortalik og i Julianehåb med gode
serviceanlæg for agn, is og proviant.
Det må være indlysende for enhver,
at sydgrønlandske fiskere ikke længe-
re kan finde sig i så dårlige forhold
som, at man bydes 17 timers sejlads
sydfra med en last isfisk fra Kap
J
Farvel. Man passerer først Nanortalik
som den første by og 7 timer derefter
Julianehåb som den anden by. Disse
to byer ligger begge ud til kysten, men
efter den sidste må man sejle 21/2
time ind ad fjorden til Sydgrønlands
eneste filetfabrik i NarssaK. Det er
det eneste sted på dette meget store
område, hvor en fisker kan få skælis,
og det skal i retfærdighedens navn
siges, at folkene på kajen efterhånden
er blevet helt rappe til at få losset
skibene; men mange gange må man
igennem en urskov af vanskeligheder:
Så ligger der et atlant- eller fryse-
skib og gør losningen for fiskerne
næsten umulig, og man kan ikke få
sine fiskepenge, fordi kassen lukker
kl. 16, og man må spilde megen tid
for at forsyne sig med forskellige for-
nødenheder, for materialesalget, ba-
geriet og butikken ligger i Gamle Nar-
ssaK. Disse ting betyder ingen vanske-
lighed for fiskeren, der bor i NarssaK,
men for fiskeren, der kommer sydfra
virker de meget generende.
Forholdene er lige så dårlige, hvad
angår fiskepriserne. Forskellen er 160
kr. pr. tons mellem NarssaK og de øv-
rige steder. Dette tvinger selvfølgelig
fiskeren til at sejle ind i fjorden, men
det tvinger ham også til at levere fisk,
der er op til 6 dage gamle. Han ligger
ved kaj alle steder fra Kap Farvel til
Nanortalik og Julianehåb og agner
langliner og samler fisken i lasten,
men han kan ikke komme af med den
til en rimelig pris. Fabrikken har en
transportordning af fisk helt fra Aug-
pilagtoic via Nanortalik op til NarssaK,
hvortil lasten undertiden når op som
halv fordærvet fisk, mens fiskere med
30 fods både og opefter må sejle den
lange vej for at opnå flere kontanter,
men dermed også spilde en fridag el-
ler en fiskedag eller to. Dertil kan så
komme, at man ikke kan købe agn,
fordi fabrikkens fryser har været
overfyldt med laks eller lammekroppe
2/3 af året, så der ikke er plads til at
oplagre det agn, som fiskeren har
brug for.
Det er en umiskendelig kendsger-
ning, at fabrikken er overbelastet vis-
se dele af året. Derfor lovede man at
bygge en rejefabrik i Sydprøven; men
den er stadigvæk ikke færdig. Og hvad
er man så tvunget til her under fåre-
og lammeslagtningerne: Alle rejekut-
terne måtte gå over til torskefiskeri
og nogle blev chartret til fisketran-
sporten, hvorved de kom til at ligge i
lange perioder ved fabrikskajen og
vente på betjening og kom således til
at spærre pladsen for de aktive kut-
tere, der kommer direkte ude fra ha-
vet.
Mens alt dette urimelige foregår,
skrives der om, at KGH har meddelt,
at der er nedgang i torskefiskeriet i
Julianehåb, men ingen har skevet om,
hvormange fisk, der er indhandlet di-
rekte i NarssaK fra kuttere, der er
hjemmehørende i Julianehåb, Nanor-
talik og udstederne under disse meget
vanskelige forhold.
Det har også vist sig, at KGHs pri-
ser for fangstredskaber er forskellige
på de forskellige steder på kysten,
hvilket må formodes skyldes mange
fejl. Jeg kan som eksempel nævne, at
jeg i Frederikshåb købte langliner, 6
mm Manilla for 7,10 kr. pr. kg., mens
jeg nogle dage senere købte nøjagtig
samme vare i Arsuk for 4,60 kr. pr.
kg.. Jeg købte tjavser hele kysten,
hvor priserne varierede fra 6,5 øre og
helt ned til 2,5 øre. Fiskekroge fra 3,4
øre til 2 øre. Agn fra 1,40—1,75 kr. pr.
kg. Udstedernes varepriser ligger an-
tagelig altid i den høje prisklasse og
fiskeprisen i den laveste, da der som
regel indhandles til transportbådene.
Efter min mening er dette forhold
ganske skævt, og der burde snarest
forlanges en revision over priserne på
fangstredskaber langs hele kysten. Jeg
brugte på en måned over titusind tjav-
ser, og det har mange andre gjort før
jeg. Men det er en post, man kvier
sig ved, når man skal betale 650 kr.
for titusind, mens man andre steder
kan få dem for 250 kr.
Lønningerne for folk på havet må
også kunne være ens og følge tempoet
i land. Der bliver en stor lønforskel
på grund af de forskellige priser på
fisken. Måske er dette grunden til, at
KGHs lineskibe sejler med fisken for-
bi Holsteinsborg og Sukkertoppen ned
til Godthåb og får den losset af mand-
skab fra land? Så har de råd til at lig-
ge et par dage ved kajen og holde fri-
dag. Jeg måtte selv gøre det samme i
sommer, da jeg fiskede en halv time
fra Sukkertoppen. Jeg måtte losse i
Godthåb for lønningernes skyld og
spilde 2 fiskedage. Mon dette øger
produktionen? Er det nu en god op-
dragelse, vi får?
Christian Høy,
Julianehåb.
Meget dårlige forhold for
fiskerne i Sydgrønland
m/s .FRIDA DAN*
REDERIET J. LAURITZEN
KØBENHAVN
Et bryggeri i
Grønland?
I forbindelse med landsrådets for-
slag om standsning af hjemme-
bryg, har lokal-bladet „Tusar-
dluarnåK“ i Nanortalik lavet rund-
spørge. Her bringes en række ud-
talelser om forslaget:
1. Det er betænkeligt, at man kan
begynde at lave imiaK på anden
måde.
2. Det bliver nødvendigt at oprette
et mindre bryggeri som Calrsberg
eller Tuborg som kan brygge
imiaK, og det må forsvares af lo-
ven og skal kunne benyttes til
grønlændere.
3. Jeg kommer i tanke om nytårs-
aften — denne aften drikker vi jo
alt hvad vi kan — hvad skal vi
så drikke den aften fremover?
4. Fra den første dag, jeg begyndte
at drikke imiaK indtil nu — drik-
ker jeg nok en temmelig stor
svømmebassin — derfor er jeg
meget ked af landsrådets beslut-
ning.
5. Hvis maltsalget stoppes og når vi
skal begynde at købe rigtig øl, må
lønnen stige mellem grønlændere.
6. Denne ordning (beslutning) beror
mest på udstedsfolk, da de ikke
kan købe rigtigt øl så tit.
7. Magister Morten Porsilds forslag
i Nord-Grønlands landsråd: God-
kendelse maltsalg for fangerne til
deres spisning — nedsættes (ned-
lagt) herved!!
8. Indhandling af sælspæk nedlagt —
nu begynder landsrådet at drøfte
det igen — men spækket skal være
kogt — spæktran. Landsrådet vel
nok begynde genbehandle malt-
salgsstoppelsen løst — i denne om-
gang brygget (kogt) — så kan vi
drikke den med det samme.
9. I Grønlands-historien er „Hunde-
dagene ende“.
10. Hvor skal bønderne i Danmark
sælge deres malt?
Bønderne blev ramt af denne ord-
ning, som fangerne var ramt den-
gang, da spækindhandlingen var
nedlagt!
Offentligt drikkeri
Under denne overskrift skriver
Alibak" i Umanak-lokalblad „Na-
sigfik“:
Om fredagen, når man går ned til
butikken, træffer man folk, som drik-
ker „bajer" eller dens „slægt" lige
udenfor butikken og nyder solen sam-
tidig. Der må være sjovt at gøre det
på den måde, men de fleste tænker
måske overhovedet ikke på, at det er
forkert at gøre det. Når jeg skriver,
at det er forkert, tænker jeg først og
fremmest på mange børn, som færdes
og leger om dagen lige udenfor bu-
tikken. Skal de opvoksende børn være
tilskuere til offentlig drikkeri?
Og endelig de ord, som bliver sagt
af de berusede folk, lyder ikke altid
godt, især lyder det ikke godt for
børn. Derfor må den skik ophøre.
Alle folk har adgang til at drikke spi-
ritus i deres hjem. Det tvivler jeg
ikke om, at den artikel, jeg fremkom-
mer med, skal forarge nogle menne-
sker, men hvis det sker, så er det dem,
som bliver ramt af artiklen.
Jeg finder det
uretfærdigt
Da vi i radioen hørte, at pastor Er-
ling Høegh vil stille op fra sydkredsen
til folketingsvalget, har jeg været
spændt på, hvem han vil udpege som
sine suppleanter. Det viste sig, at Er-
ling Høegh havde udpeget formanden
i GAS’ hovedbestyrelsen OdåK Olsen
som sin første suppleant. Det blev
oplyst, at det skete i samråd med
andre medlemmer i GAS’ hovedbe-
styrelse.
Jeg spurgte medlemmerne af hoved-
bestyrelsen i Godthåb, om det var
rigtigt, men det var ikke tilfældet.
Det kan godt være, at OdåK Olsen har
spurgt medlemmerne af hovedbesty-
relsen i Nordgrønland. Han befandt
på dette tidspunkt sig i Nordgrønland.
Da Nordgrønland og Sydgrønland er
to adskilte valgkredse, finder jeg den-
ne fremgangsmåde uretfærdig.
Som man ved, er Erling Høegh til-
hænger af G-60 politikken. GAS er
modstander af G-60, og jeg kan ikke
forstå, hvorfor vores formand har sagt
ja til Erling Høeghs tilbud. Jeg er
bange for, at dette vil betyde splid
mellem sammenslutningen og lokal-
foreningerne. Hvad mener andre med-
lemmer?
Telegrafist Carl Hammehen,
Godthåb.
8