Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 24.11.1966, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 24.11.1966, Blaðsíða 8
r----------- Fra LÆSERNE i i—---------- I anledning af meddelelsen om ned- gangen 1 fiskeindhandlingen i Juliane- håb føler jeg mig tilskyndet til at fremsætte mine bemærkninger. Det er kendsgerning, at der er meget dårlige forhold for fiskerne i Sydgrøn- land. En af de største mangler er pro- duktionsvirksomheder. Det må snart gå op for KGH, at Narssaicfabrikken ikke kan klare det hele. Virksomhe- den og anlægget dér har mange væ- sentlige mangler. Der er for lidt fry- serum, og der for dårlige losningsfor- hold, hvortil kommer, at hele anlæg- get ligger for langt inde i fjorden for torskefiskerne. Det må snart kunne indses, at der må opføres små filetanlæg både i Na- nortalik og i Julianehåb med gode serviceanlæg for agn, is og proviant. Det må være indlysende for enhver, at sydgrønlandske fiskere ikke længe- re kan finde sig i så dårlige forhold som, at man bydes 17 timers sejlads sydfra med en last isfisk fra Kap J Farvel. Man passerer først Nanortalik som den første by og 7 timer derefter Julianehåb som den anden by. Disse to byer ligger begge ud til kysten, men efter den sidste må man sejle 21/2 time ind ad fjorden til Sydgrønlands eneste filetfabrik i NarssaK. Det er det eneste sted på dette meget store område, hvor en fisker kan få skælis, og det skal i retfærdighedens navn siges, at folkene på kajen efterhånden er blevet helt rappe til at få losset skibene; men mange gange må man igennem en urskov af vanskeligheder: Så ligger der et atlant- eller fryse- skib og gør losningen for fiskerne næsten umulig, og man kan ikke få sine fiskepenge, fordi kassen lukker kl. 16, og man må spilde megen tid for at forsyne sig med forskellige for- nødenheder, for materialesalget, ba- geriet og butikken ligger i Gamle Nar- ssaK. Disse ting betyder ingen vanske- lighed for fiskeren, der bor i NarssaK, men for fiskeren, der kommer sydfra virker de meget generende. Forholdene er lige så dårlige, hvad angår fiskepriserne. Forskellen er 160 kr. pr. tons mellem NarssaK og de øv- rige steder. Dette tvinger selvfølgelig fiskeren til at sejle ind i fjorden, men det tvinger ham også til at levere fisk, der er op til 6 dage gamle. Han ligger ved kaj alle steder fra Kap Farvel til Nanortalik og Julianehåb og agner langliner og samler fisken i lasten, men han kan ikke komme af med den til en rimelig pris. Fabrikken har en transportordning af fisk helt fra Aug- pilagtoic via Nanortalik op til NarssaK, hvortil lasten undertiden når op som halv fordærvet fisk, mens fiskere med 30 fods både og opefter må sejle den lange vej for at opnå flere kontanter, men dermed også spilde en fridag el- ler en fiskedag eller to. Dertil kan så komme, at man ikke kan købe agn, fordi fabrikkens fryser har været overfyldt med laks eller lammekroppe 2/3 af året, så der ikke er plads til at oplagre det agn, som fiskeren har brug for. Det er en umiskendelig kendsger- ning, at fabrikken er overbelastet vis- se dele af året. Derfor lovede man at bygge en rejefabrik i Sydprøven; men den er stadigvæk ikke færdig. Og hvad er man så tvunget til her under fåre- og lammeslagtningerne: Alle rejekut- terne måtte gå over til torskefiskeri og nogle blev chartret til fisketran- sporten, hvorved de kom til at ligge i lange perioder ved fabrikskajen og vente på betjening og kom således til at spærre pladsen for de aktive kut- tere, der kommer direkte ude fra ha- vet. Mens alt dette urimelige foregår, skrives der om, at KGH har meddelt, at der er nedgang i torskefiskeriet i Julianehåb, men ingen har skevet om, hvormange fisk, der er indhandlet di- rekte i NarssaK fra kuttere, der er hjemmehørende i Julianehåb, Nanor- talik og udstederne under disse meget vanskelige forhold. Det har også vist sig, at KGHs pri- ser for fangstredskaber er forskellige på de forskellige steder på kysten, hvilket må formodes skyldes mange fejl. Jeg kan som eksempel nævne, at jeg i Frederikshåb købte langliner, 6 mm Manilla for 7,10 kr. pr. kg., mens jeg nogle dage senere købte nøjagtig samme vare i Arsuk for 4,60 kr. pr. kg.. Jeg købte tjavser hele kysten, hvor priserne varierede fra 6,5 øre og helt ned til 2,5 øre. Fiskekroge fra 3,4 øre til 2 øre. Agn fra 1,40—1,75 kr. pr. kg. Udstedernes varepriser ligger an- tagelig altid i den høje prisklasse og fiskeprisen i den laveste, da der som regel indhandles til transportbådene. Efter min mening er dette forhold ganske skævt, og der burde snarest forlanges en revision over priserne på fangstredskaber langs hele kysten. Jeg brugte på en måned over titusind tjav- ser, og det har mange andre gjort før jeg. Men det er en post, man kvier sig ved, når man skal betale 650 kr. for titusind, mens man andre steder kan få dem for 250 kr. Lønningerne for folk på havet må også kunne være ens og følge tempoet i land. Der bliver en stor lønforskel på grund af de forskellige priser på fisken. Måske er dette grunden til, at KGHs lineskibe sejler med fisken for- bi Holsteinsborg og Sukkertoppen ned til Godthåb og får den losset af mand- skab fra land? Så har de råd til at lig- ge et par dage ved kajen og holde fri- dag. Jeg måtte selv gøre det samme i sommer, da jeg fiskede en halv time fra Sukkertoppen. Jeg måtte losse i Godthåb for lønningernes skyld og spilde 2 fiskedage. Mon dette øger produktionen? Er det nu en god op- dragelse, vi får? Christian Høy, Julianehåb. Meget dårlige forhold for fiskerne i Sydgrønland m/s .FRIDA DAN* REDERIET J. LAURITZEN KØBENHAVN Et bryggeri i Grønland? I forbindelse med landsrådets for- slag om standsning af hjemme- bryg, har lokal-bladet „Tusar- dluarnåK“ i Nanortalik lavet rund- spørge. Her bringes en række ud- talelser om forslaget: 1. Det er betænkeligt, at man kan begynde at lave imiaK på anden måde. 2. Det bliver nødvendigt at oprette et mindre bryggeri som Calrsberg eller Tuborg som kan brygge imiaK, og det må forsvares af lo- ven og skal kunne benyttes til grønlændere. 3. Jeg kommer i tanke om nytårs- aften — denne aften drikker vi jo alt hvad vi kan — hvad skal vi så drikke den aften fremover? 4. Fra den første dag, jeg begyndte at drikke imiaK indtil nu — drik- ker jeg nok en temmelig stor svømmebassin — derfor er jeg meget ked af landsrådets beslut- ning. 5. Hvis maltsalget stoppes og når vi skal begynde at købe rigtig øl, må lønnen stige mellem grønlændere. 6. Denne ordning (beslutning) beror mest på udstedsfolk, da de ikke kan købe rigtigt øl så tit. 7. Magister Morten Porsilds forslag i Nord-Grønlands landsråd: God- kendelse maltsalg for fangerne til deres spisning — nedsættes (ned- lagt) herved!! 8. Indhandling af sælspæk nedlagt — nu begynder landsrådet at drøfte det igen — men spækket skal være kogt — spæktran. Landsrådet vel nok begynde genbehandle malt- salgsstoppelsen løst — i denne om- gang brygget (kogt) — så kan vi drikke den med det samme. 9. I Grønlands-historien er „Hunde- dagene ende“. 10. Hvor skal bønderne i Danmark sælge deres malt? Bønderne blev ramt af denne ord- ning, som fangerne var ramt den- gang, da spækindhandlingen var nedlagt! Offentligt drikkeri Under denne overskrift skriver Alibak" i Umanak-lokalblad „Na- sigfik“: Om fredagen, når man går ned til butikken, træffer man folk, som drik- ker „bajer" eller dens „slægt" lige udenfor butikken og nyder solen sam- tidig. Der må være sjovt at gøre det på den måde, men de fleste tænker måske overhovedet ikke på, at det er forkert at gøre det. Når jeg skriver, at det er forkert, tænker jeg først og fremmest på mange børn, som færdes og leger om dagen lige udenfor bu- tikken. Skal de opvoksende børn være tilskuere til offentlig drikkeri? Og endelig de ord, som bliver sagt af de berusede folk, lyder ikke altid godt, især lyder det ikke godt for børn. Derfor må den skik ophøre. Alle folk har adgang til at drikke spi- ritus i deres hjem. Det tvivler jeg ikke om, at den artikel, jeg fremkom- mer med, skal forarge nogle menne- sker, men hvis det sker, så er det dem, som bliver ramt af artiklen. Jeg finder det uretfærdigt Da vi i radioen hørte, at pastor Er- ling Høegh vil stille op fra sydkredsen til folketingsvalget, har jeg været spændt på, hvem han vil udpege som sine suppleanter. Det viste sig, at Er- ling Høegh havde udpeget formanden i GAS’ hovedbestyrelsen OdåK Olsen som sin første suppleant. Det blev oplyst, at det skete i samråd med andre medlemmer i GAS’ hovedbe- styrelse. Jeg spurgte medlemmerne af hoved- bestyrelsen i Godthåb, om det var rigtigt, men det var ikke tilfældet. Det kan godt være, at OdåK Olsen har spurgt medlemmerne af hovedbesty- relsen i Nordgrønland. Han befandt på dette tidspunkt sig i Nordgrønland. Da Nordgrønland og Sydgrønland er to adskilte valgkredse, finder jeg den- ne fremgangsmåde uretfærdig. Som man ved, er Erling Høegh til- hænger af G-60 politikken. GAS er modstander af G-60, og jeg kan ikke forstå, hvorfor vores formand har sagt ja til Erling Høeghs tilbud. Jeg er bange for, at dette vil betyde splid mellem sammenslutningen og lokal- foreningerne. Hvad mener andre med- lemmer? Telegrafist Carl Hammehen, Godthåb. 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.