Atuagagdliutit - 24.11.1966, Side 19

Menneske og religion
K’asigiånguane OKalugfigtågssaic
Ord som „barmhjertighed, næste-
kærlighed, medlidenhed, medmenne-
skeiighed og tilgivelse" er ord, som
bibelen har indført i vort sprog, og det
er sikkert rigtigt, som kristendomsha-
deren, den tyske filosof Nietzche, sag-
de, at kristendommen kom ind i den
gamle verden som „en omvurdering af
alle værdier". Det var de svage, som
sejrede over de stærke.
X dagens danske samfund udtrykker
de nævnte ord en række af de hø-
jeste egenskaber. Den, der mener an-
derledes, har sat sig uden for det gode
selskab. Det er de selvfølgelige mål-
sætninger for vor personlighedsdan-
nelse, vor børneopdragelse, vor spe-
ciale omsorg og vort retsvæsen.
Også i det Danmark, hvor vi opfat-
ter religion som en privatsag og en-
keltmands-sag, er der en forbindelse,
ikke blot imellem den officielle reli-
gion og de enkelte, som er bevidst
religiøse, men også imellem den offi-
cielle religion og samfundet.
Denne mærkelige forbindelse mellem
samfundet og en reigion, som kræ-
vede frihed for den enkelte, giver sig
i Danmark det udslag, at alle har re-
ligionsfrihed, undtagen kongen. Han
er nemlig ikke blot en privatmand.
Han er kronen på et samfund, hvis
grundlæggende principper ikke kan
svæve i luften. Derfor skal han iflg.
grundloven tilhøre den luthersk-evan-
geliske kirke.
Og sådan er det også med vor frie,
tolerante folkeskole, hvor der er plads
for børn og lærere af enhver ansku-
else. Den har en kristen formålspara-
graf. Det betyder ikke, at skolen skal
missionere, men det betyder, at der i
dansk opdragelse må være visse fun-
damentale ting, som hedder ondt og
godt, ret og uret, som er hævet over
enhver diskussion. Og disse er reli-
giøst begrundede.
Jeg tror altså, at man med en vis
ret stadig kan betegne Danmark som
et luthersk-kristent land. Men derfor
kan det jo godt være, at adskillige
danske enkeltpersoners forhold til kri-
stendommen bedst er betegnet med
det, som den kristenfjendske franske
filosof, Renan, sagde om sig selv: „Jeg
føler, at mit liv vedvarende ledes af en
tro, som jeg ikke længere har“.
Og dog har vi måske mere kristen-
dom, end vi tror, i dette land. Vi er
uhelbredeligt religiøse, i alle tilfælde
i vort religiøse liv. Og hver gang
gudsproblemet bliver os bevidst, er
det jo nok ud fra vor kristne arv. Man-
ge mennesker føler, at kirken er for-
pagtet af de højtidelige, men der opstår
i hvert eneste menneskes liv situa-
tioner, hvor livet bliver højtideligt —
ved årets højtider og ved livets kors-
veje. Og der mangler den materielle
hverdag et sprog til at udtrykke, hvad
vi føler. Det er nok en af grundene til,
at folk ikke melder sig ud af folkekir-
ken.
Der er to situationer, hvor vi ikke
har noget andet sted at gå hen end
til vor lutherske folkekirke: ved dåb
og begravelse. Ved livets begyndelse
og ved livets afslutning har danske
mennesker ikke noget andet stærkt at
give sig i vold.
Her betyder de magter, som vi til
daglig yder vor gudsdyrkelse — penge,
prestige og videnskab -— ingenting. De
kan ikke give tryghed omkring det
nyfødte barns fremtid, og man kan
ikke tage dem med sig, når man skal
dø. I uvished om livet lægger forældre
deres nyfødte barn ind under den
styrke, de selv blev viet til som børn,
og i magtesløshed over for døden over-
giver vi os selv og vore kære i den
samme hånd ved livets afslutning.
Grønlandsk salmesang
Ofte slår man til lyd for, at det gæl-
der om at bevare værdifulde grøn-
landske traditioner, for gør man ikke
det, går de til grunde, trængt ud af
nymodens skabelser og forteeiser, som
mange antager uden nærmere over-
vejelser. En af disse traditioner er
grønlændernes specielle evne, der be-
står i at kunne sætte flere toner til
grundmelodien, en evne, der skaber
grønlandsk korsang. Grønlænderne er
næsten de eneste, der som folk er i
besiddelse af denne uforklarlige evne,
og den kunnen har både skabt forbav-
selse og beundring hos andre folk.
Man kan selvfølgelig ikke sige, at
alle og enhver er i besiddelse af denne
evne; men den er så almindelig, at
den kan karakteriseres som noget gan-
ske specielt grønlandsk.
Men det er, som om denne kunnen
efterhånden forsvinder fra den grøn-
landske sang. Jeg mener ikke, at grøn-
lænderne som helhed mister evnen til
at kunne synge flerstemmigt; jeg me-
ner nærmest, at det er den manglende
interesse, der har skylden. Mange, som
ellers har den evne, holder sig tilbage,
fordi de generer sig for at gøre det;
de tør ikke gøre det for de andre. Den
danske påvirkning må også spille en
rolle; man hører ikke flerstemmig sang
i danske forsamlinger.
Med denne lille artikel tænker jeg
specielt på salmesangen. Vi har mange
salmemelodier, der egner sig fortræf-
feligt til korsang, og denne form —
forudsat den anvendes på den rette
måde — løfter salmesangen til over-
jordiske højder. Alt i alt må vi sige,
at den flerstemmige sang gør den
grønlandske salmesang smuk og høj-
tidelig. Hvis den skulle forsvinde, vil
grønlænderne miste en meget værdi-
fuld faktor i deres gudstjeneste. Det er
også gennem salmesangen, at vi kirke-
gængere kan medvirke i gudstjene-
sten.
Gid denne lille artikel må mane til
eftertanke.
Frederik Nielsen.
Vor bibel er fortællingen om svag-
hedens historie modsat den politiske
historie, som er fortællingen om styr-
kens og hårdhedens historie.
Gud har gjort sig solidarisk med
menneskers svaghed. Og først ved at
mistvivle om sin egen styrke og gud-
dommelighed møder mennesket Guds
styrke bag den ydre svaghed. Svag-
heden er den skueplads, hvor Guds
skjulte styrke udfolder sig.
Det er menneskelivets dybe hem-
melighed, at svagheden er styrken
nærmest, — at svagheden har mulig-
hed for at erkende en virkelighed,
som styrken aldrig kan gribe.
Spørgsmålet er ikke klaret med
ordskiftet: „Er De religiøs?" — „Nej,
jeg er fra Ringstedegnen". Uanset op-
vækst og sjælelige forudsætninger er
religion det bevidste eller ubevidste
udgangspunkt for alle de livsytringer,
hvor hele vor personlighed er enga-
geret.
Fra domprovst Jørgen Bøgh:
Menneske og religion.
tugsiartarneK
ei'KartorneKartåinarput kalåtdlit
ingmikut pigissait eriaginartut, tamå-
kulo tåssa tåmatsailiugagssat, avdla-
miut pigissåinit atortagåinitdlo suner-
neKarnermit ilårsinermitdlo Kerdler-
neKardlutik nunguinartugssaugaluar-
mata nungutsailiugåungikunik. tai-
måitut ilagit kalåtdlit tugdlérigdlutik
tugsiartarnerat erinarssortarneratdlo.
kalåtdlit sumik pissuteicarnerdlutik
inuiagpagssuaKatimingnit avdlaoKuti-
gåt erinaK tugdlilersorsinaussaramiko
taimailiornigssartik iliniarsimaringi-
kaluardlugo. taimailiorsinauneratdlo
tåssauvoK inuiait avdlamiut tupigusu-
tigissartagåt. soruname kalåtdlit ta-
måkivigdlutik taimailiornigssamut pi-
ginåussuseKarsimångikaluarput, tai-
mailiorsinaussutdle amerdlangårmata
taimailiorsinauneK kalåtdlit ingmikut
inuiauvdlutik piginåussusiåtut naut-
sorssutariaKarpoK. torratdlangnexar-
dlunilo tusarnertaKaoK.
ukiune kingugdlerne kalåtdlit tai-
mailiorsinaunerat tåmariartortutut i-
lersimavoK. isumaKångilanga tamåna
pissuteKartoK kalåtdlit ingmingne pi-
ginaussutsimik tamatuminga tåmaiar-
tuinerånik, isumaKarneruvungale tai-
mailiornigssamut soKutigissaerukiar-
torneK pissutaunerussoK, tugdlérsi-
naugaluartutdlo ilait ilamingnit isso-
rineKaKinagamik Kigsårnermit igtor-
nermitdlo taimailiungitsuginartaru-
narput. åmalo Kavdlunånik erinar-
ssortunik tugsiartunigdlo tusåssaKar-
neK sunissut ilagisimåsavåt, Kavdlunåt
katerssusimatitdlutik erinarssorånga-
mik tugsiarångamigdlunit tugdléring-
neK ajormata.
tamåna erinarssornermut tungatisi-
naugaluardlugutaoK matumane tugsi-
arnermut tungatinerugatdlåsavara.
tugsiutautivta ilarpagssue erinaKar-
put tugdléruminartunik, atordluariar-
dlugit tugsiarnermik Kimagtarnarsi-
sitsissartunik. OKarpunga atordluari-
ardlugit, tåssame åma ilåne sanericut-
sinerinaussumik tugdluartungitsumig-
dlo tugdlérniartoKartarmat. oicautigi-
niagkatdle atautsimut OKautigalugit
OKarta tugdlérigdlune tugsiarneK tå-
ssaussoK kalåtdlit tugsiartarnerata tu-
sarneKutå idmanaKutålo, tugdlértar-
nerdlo atorungnaivigkaluarpat kalåt-
dlit tugsiartarnermingne taimatutdlo
n ålagiartarnermingne mikingitsumik
ånaissaKåsagaluarput. nålagiarneK a-
lianaitsutitdlugulo nuånersutikuma-
guvtigo uvagut nålagiat tugsiarslnau-
nikut peKataussariaKarpugut.
agdlagånguaK måna KanortOK er-
narsautigssigile!
Frederik Nielsen.
ungasingitsukut K’asigiånguane o-
KalugfiliugssamårneK ilagit sivnissåi-
nit tåjavkunånga iluarineKardlune a-
kuerssissutigineKarpoK, igdluliagssa-
nutdlo 1967-ime autdlartitauvdlutik
1968-ime inigagssanut ilaungmat må-
na sujumut nautsorssusiornera inår-
sarneKarpoK. aningaussat-åsit pissuv-
dlutik 1967-ime suliagssartå pilersså-
rutaorKåraluarneranit angnikineru-
ssugsséngorpoK Kalåtdlit-nunånutdle
ministereKarfik neriorssuivoK taimåi-
toK suliagssaK inerneKarumårtoK 1968-
ime jutdlertinago. tamatumungalo
kirkeministeria isumaKatauvdlune na-
lunaerpoK.
nauk kalåtdlit igdloKarfisa agdliar-
tulertortut nalerKutunik OKalugfiler-
sugaunerat kigailagissariaKaraluaK,
taimåitoK nutåmik oKalugfiliagssaica-
litdlatuarmat OKartariaKarpoK angi-
sumik pilerssårusiauvdluartumigdlo
OKalugfiliauniartoK akikinersiugåinar-
tut Kinigåungitsumik, ukiorpagssuar-
nile atassugssatut piuniåsassumik. tai-
måipoK Ausiangne, taimåiportaoK
K’asigiånguane. titartaissua atausiu-
vok Ole Nielsen, isumanarpunga Ka-
sigiånguarmiut kussanartumik OKa-
lugfigsårsinaunigssamik ilimasugta-
riaKartut. Kularnångilartaordle sånå
pingårtumik silatågut oKalugfiliau-
ssartunut åssingungitdluinartoK ag-
ssortussutigineKartarumårtoK, tåssa-
me inuit modernimik taissartagåtut
itugssaungmat.
OKauserdle „moderne" oKalugfing-
nut tungatitdlugo atorneKarångat ni-
kagerpalugdlugo atomeKartarpoK. u-
kiume kingugdliunerussut tikitdlugit
angnertumik aulajangiusimaneKara-
luarmat OKalugfiup KanoK issikOKar-
tariaKarneranik aula j angiusimang-
ningneK „moderne“uvatdlangitsoK o-
Kalugfiliaussartutdle nalungisat åssi-
ngat. sorssungneruvdle kingornagut
Danmarkime Kalåtdlit-nunånilo OKa-
lugfit moderniussut nutåt nåparne-
Karsimåput OKalugfiliaussartut åssigi-
ngisait — Kapisilingne Ausiangnilo —
taimaitdlunilo pisorKatut nutåtutdlu-
nit ilusiliumavdlune agssortunerit so-
railersimavdlutik. sordlume igdluliau-
ssartune avdlane pissoK taimåiportaoK
OKalugfingne, OKalugfik uvdlumiku-
mut nalerKutoK pigissariaKartardlune.
tauvalo titartaissuata erKortumik pi-
ngårtisinaussarpå tamatuma erKåta
igdluliorfigissaunigssånut nåpertutu-
mik OKalugfik titartagagssane ilusi-
lerniartariaKarsimagine. igdluliat å-
ssigingitsut inuit igdlugissait pisini-
arfit katerssortarfit mérKanut inig-
ssiat ingmingnut nåpertutuliaussaria-
Karput. taimåissuseK aulajangissungit-
sungilaK K’asigiånguit OKalugfigssåta
ilutsigaunerane. tåuname åma igdlo-
Karfiup KerKane igdluliortiternerme
I
Dagens ord
Som den øvede skyttes pil, når
den farer fra buestrengen, ikke un-
der sig hvile, før den er ved målet,
således er mennesket skabt af Gud
med sigte på Gud, og kan ikke
finde hvile før i Gud.
Søren Kierkegaard.
uvdlormut
ericarsautigissagssat
sordlo pisigsårtartup sungiussisi-
mavdluartup narssua pisig simi-
ngånit sukanalune autdlarångame
erKorniagkane angutinago uning-
neu ajorton taima inuk Gutimit pi-
ngortitaussoK Gutimutdlo angunia-
galik (tåssa Gutimik inoKatiging-
ningnigssamut sujunigssaligaussoK)
Gutimilersinane unigfigssarsislnåu-
ngilaK.
Søren Kierkegaard.
danskit ilisimarKigsårniartuat.
________—________________________
igdloKarfiup KanoK iluseKarnigssånut
pilerssårusianut ilaungmat.
åmåtaoK titartaissup KåKajungnaK
ingmikortoK kussanartOK OKalugfiup
tungaveKarfigsså pingårtisimavå, ig-
dloKarfiup angnerssånit takuneKarsi-
naussoK. åssigssaliåraK nåpertordlugo
sordlume OKalugfik KåKajungnamit
pututlnarsimassoK cementiuvdlune Ki-
ssuaralingmik KaliarKortorssuvdlune.
OKalugfiup silatåta erKuminera ilåti-
gut pissuteKarpoK OKalugfiup iluane
Kaumanerup KanoK issusiata pingår-
tineKarneranik. uvdlup Kaumarna
angnerpåK OKalugfiup iluanut pissug-
ssauvoK Kulåninganit (tåssa Kaliåkut)
tamånalo kussanaKutigssauvoK (tamå-
na takuneKarsinauvoK Utterslevime
frimærkit OKalugfiåne), OKalugfiup i-
luanut kussanaKutauvoK silatånutdle
erKuméKutauvdlune.
OKalugfiup ilua nangmineK 280-nut
igsiavigssaKarpoK, ingmikut tugsiaKå-
tårtunut idnguane 24-nut inigssaKar-
poK, åmalo ilagit atautsimitarfiat 40-
nut inigssalik aperssortitugssanik atu-
artitsinermut atautsimitarfigtutdlo
årKigssugaussoK imåtaoK iluarsissau-
vok OKalugfingmut ilaliusfnauvdlune.
kuisitugssanut utarKissarfeKarpoK, i-
gavféraKardlune, palasimutdlo ineKar-
dlune, åmalo ingmikortumik toKussu-
nut initaKardlune.
kirkeminister Bodil Kochip aussaK
Ausiangne OKalugfigsåK tåssaunerar-
på ukiune kingugdlerne Danmarkime
OKalugfiliat kussanarnerpårtaisa ilåt.
uvangalo isumaKarpunga titartaissua
K’asigiånguit oKalugfigssånut atorne-
Karmat ilagit nutålianut sungiussine-
rugunik nuånårutigiumåråt ilagit siv-
nersaisa sujunersusiaK akuerisimang-
måssuk.
tauvalo nalunaerneKåsaoK Kasigiå-
nguarmiut nangmingneK OKalugfig-
ssartik påtagiagssånik tunissugssaugåt
Frobeniusip sanåvanik Ausiangne o-
Kalugfiup påtagiånik sanassup sanå-
vanik. ser.
S-Cec&Uc
NØDSTRØMSANLÆG
benzin- og dieseldrevne
fra 0,5 til 5,0 KW/KVA
- med luftkølet 2-takts SACHS (også
petroleumsdrift) eller 4-takts BRIGGS &.
STRATTON (også med gasdrift) alterna-
tivt med luftkølot DEUTZ dieselmotor.
Type BV, 1000 watt, 220 volt,
1-faset vekselstrøm med luftkølet
benzinmotor.
DALC
STATIONÆRE,
MOBILE OG
MARINE
DIESELGENERATORSÆT
5-1000 KVA
°*/s féCec&Uc
specialisfer i el-aggregaier
VESTERBROGADE 181 V
HILDA 800
Jesu
lignelser
Arbejderne i vingården
(Matth. evang. 20, 1-7).
Jisusip
åssersutai
De tog mod tilbudet og gik til hans vingård for at tage
fat på arbejdet. Men både da klokken var tolv, og da den
var blevet tre om eftermiddagen, gik manden atter på
torvet for at fæste folk.
naulsivingme vlneKutlllng-
me sulissut I
(Mat. tvang. 20, 1-7).
akuerssiput nautsivianutdlo vlneKutlllngmukardlutlk su-
liartordlutik. uvdlo’Kencanutdle uvallkutdlo pingasunut a-
ngut IgdlOKånglnerssamukarKigtarpoK, sulissugssarsloriardlu-
ne.
Han fandt atter nogle, som gerne ville tjene en skilling,
og fæstede også dem, og så sent som i den ellevte time fandt
han nye arbejdsløse. „Hvorfor står X dog her uden at have
noget at tage jer for?“.
anlngaussånguarsiumassunik nåmagttlgaKartuåinarpoK su-
lissugssarsiarissardlugitdlo, agdlåme sulivfik nångajagdlui-
nalersoK suliagssaileKlssunik nSmagthgaKarpoK. „s6k måne
Keicarpise sullaKarase?"
De sagde, at der ikke havde været nogen, som ville fæste
dem, og så sagde manden, at det ville han virkelig gerne.
„Gå I bare hen i min vingård, så skal X nok få noget at
bestille".
OKarput sulissugssarsiarineicarslmanatik, angutdlo OKarpoK
nangmineK agsut sulissugssarsiariumagine. „nautsivingnut
vlneKutilingmut lngerdlariånguaritse tauva suliagssarsingit-
soma viångilase!“
\9