Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 24.11.1966, Blaðsíða 19

Atuagagdliutit - 24.11.1966, Blaðsíða 19
Menneske og religion K’asigiånguane OKalugfigtågssaic Ord som „barmhjertighed, næste- kærlighed, medlidenhed, medmenne- skeiighed og tilgivelse" er ord, som bibelen har indført i vort sprog, og det er sikkert rigtigt, som kristendomsha- deren, den tyske filosof Nietzche, sag- de, at kristendommen kom ind i den gamle verden som „en omvurdering af alle værdier". Det var de svage, som sejrede over de stærke. X dagens danske samfund udtrykker de nævnte ord en række af de hø- jeste egenskaber. Den, der mener an- derledes, har sat sig uden for det gode selskab. Det er de selvfølgelige mål- sætninger for vor personlighedsdan- nelse, vor børneopdragelse, vor spe- ciale omsorg og vort retsvæsen. Også i det Danmark, hvor vi opfat- ter religion som en privatsag og en- keltmands-sag, er der en forbindelse, ikke blot imellem den officielle reli- gion og de enkelte, som er bevidst religiøse, men også imellem den offi- cielle religion og samfundet. Denne mærkelige forbindelse mellem samfundet og en reigion, som kræ- vede frihed for den enkelte, giver sig i Danmark det udslag, at alle har re- ligionsfrihed, undtagen kongen. Han er nemlig ikke blot en privatmand. Han er kronen på et samfund, hvis grundlæggende principper ikke kan svæve i luften. Derfor skal han iflg. grundloven tilhøre den luthersk-evan- geliske kirke. Og sådan er det også med vor frie, tolerante folkeskole, hvor der er plads for børn og lærere af enhver ansku- else. Den har en kristen formålspara- graf. Det betyder ikke, at skolen skal missionere, men det betyder, at der i dansk opdragelse må være visse fun- damentale ting, som hedder ondt og godt, ret og uret, som er hævet over enhver diskussion. Og disse er reli- giøst begrundede. Jeg tror altså, at man med en vis ret stadig kan betegne Danmark som et luthersk-kristent land. Men derfor kan det jo godt være, at adskillige danske enkeltpersoners forhold til kri- stendommen bedst er betegnet med det, som den kristenfjendske franske filosof, Renan, sagde om sig selv: „Jeg føler, at mit liv vedvarende ledes af en tro, som jeg ikke længere har“. Og dog har vi måske mere kristen- dom, end vi tror, i dette land. Vi er uhelbredeligt religiøse, i alle tilfælde i vort religiøse liv. Og hver gang gudsproblemet bliver os bevidst, er det jo nok ud fra vor kristne arv. Man- ge mennesker føler, at kirken er for- pagtet af de højtidelige, men der opstår i hvert eneste menneskes liv situa- tioner, hvor livet bliver højtideligt — ved årets højtider og ved livets kors- veje. Og der mangler den materielle hverdag et sprog til at udtrykke, hvad vi føler. Det er nok en af grundene til, at folk ikke melder sig ud af folkekir- ken. Der er to situationer, hvor vi ikke har noget andet sted at gå hen end til vor lutherske folkekirke: ved dåb og begravelse. Ved livets begyndelse og ved livets afslutning har danske mennesker ikke noget andet stærkt at give sig i vold. Her betyder de magter, som vi til daglig yder vor gudsdyrkelse — penge, prestige og videnskab -— ingenting. De kan ikke give tryghed omkring det nyfødte barns fremtid, og man kan ikke tage dem med sig, når man skal dø. I uvished om livet lægger forældre deres nyfødte barn ind under den styrke, de selv blev viet til som børn, og i magtesløshed over for døden over- giver vi os selv og vore kære i den samme hånd ved livets afslutning. Grønlandsk salmesang Ofte slår man til lyd for, at det gæl- der om at bevare værdifulde grøn- landske traditioner, for gør man ikke det, går de til grunde, trængt ud af nymodens skabelser og forteeiser, som mange antager uden nærmere over- vejelser. En af disse traditioner er grønlændernes specielle evne, der be- står i at kunne sætte flere toner til grundmelodien, en evne, der skaber grønlandsk korsang. Grønlænderne er næsten de eneste, der som folk er i besiddelse af denne uforklarlige evne, og den kunnen har både skabt forbav- selse og beundring hos andre folk. Man kan selvfølgelig ikke sige, at alle og enhver er i besiddelse af denne evne; men den er så almindelig, at den kan karakteriseres som noget gan- ske specielt grønlandsk. Men det er, som om denne kunnen efterhånden forsvinder fra den grøn- landske sang. Jeg mener ikke, at grøn- lænderne som helhed mister evnen til at kunne synge flerstemmigt; jeg me- ner nærmest, at det er den manglende interesse, der har skylden. Mange, som ellers har den evne, holder sig tilbage, fordi de generer sig for at gøre det; de tør ikke gøre det for de andre. Den danske påvirkning må også spille en rolle; man hører ikke flerstemmig sang i danske forsamlinger. Med denne lille artikel tænker jeg specielt på salmesangen. Vi har mange salmemelodier, der egner sig fortræf- feligt til korsang, og denne form — forudsat den anvendes på den rette måde — løfter salmesangen til over- jordiske højder. Alt i alt må vi sige, at den flerstemmige sang gør den grønlandske salmesang smuk og høj- tidelig. Hvis den skulle forsvinde, vil grønlænderne miste en meget værdi- fuld faktor i deres gudstjeneste. Det er også gennem salmesangen, at vi kirke- gængere kan medvirke i gudstjene- sten. Gid denne lille artikel må mane til eftertanke. Frederik Nielsen. Vor bibel er fortællingen om svag- hedens historie modsat den politiske historie, som er fortællingen om styr- kens og hårdhedens historie. Gud har gjort sig solidarisk med menneskers svaghed. Og først ved at mistvivle om sin egen styrke og gud- dommelighed møder mennesket Guds styrke bag den ydre svaghed. Svag- heden er den skueplads, hvor Guds skjulte styrke udfolder sig. Det er menneskelivets dybe hem- melighed, at svagheden er styrken nærmest, — at svagheden har mulig- hed for at erkende en virkelighed, som styrken aldrig kan gribe. Spørgsmålet er ikke klaret med ordskiftet: „Er De religiøs?" — „Nej, jeg er fra Ringstedegnen". Uanset op- vækst og sjælelige forudsætninger er religion det bevidste eller ubevidste udgangspunkt for alle de livsytringer, hvor hele vor personlighed er enga- geret. Fra domprovst Jørgen Bøgh: Menneske og religion. tugsiartarneK ei'KartorneKartåinarput kalåtdlit ingmikut pigissait eriaginartut, tamå- kulo tåssa tåmatsailiugagssat, avdla- miut pigissåinit atortagåinitdlo suner- neKarnermit ilårsinermitdlo Kerdler- neKardlutik nunguinartugssaugaluar- mata nungutsailiugåungikunik. tai- måitut ilagit kalåtdlit tugdlérigdlutik tugsiartarnerat erinarssortarneratdlo. kalåtdlit sumik pissuteicarnerdlutik inuiagpagssuaKatimingnit avdlaoKuti- gåt erinaK tugdlilersorsinaussaramiko taimailiornigssartik iliniarsimaringi- kaluardlugo. taimailiorsinauneratdlo tåssauvoK inuiait avdlamiut tupigusu- tigissartagåt. soruname kalåtdlit ta- måkivigdlutik taimailiornigssamut pi- ginåussuseKarsimångikaluarput, tai- mailiorsinaussutdle amerdlangårmata taimailiorsinauneK kalåtdlit ingmikut inuiauvdlutik piginåussusiåtut naut- sorssutariaKarpoK. torratdlangnexar- dlunilo tusarnertaKaoK. ukiune kingugdlerne kalåtdlit tai- mailiorsinaunerat tåmariartortutut i- lersimavoK. isumaKångilanga tamåna pissuteKartoK kalåtdlit ingmingne pi- ginaussutsimik tamatuminga tåmaiar- tuinerånik, isumaKarneruvungale tai- mailiornigssamut soKutigissaerukiar- torneK pissutaunerussoK, tugdlérsi- naugaluartutdlo ilait ilamingnit isso- rineKaKinagamik Kigsårnermit igtor- nermitdlo taimailiungitsuginartaru- narput. åmalo Kavdlunånik erinar- ssortunik tugsiartunigdlo tusåssaKar- neK sunissut ilagisimåsavåt, Kavdlunåt katerssusimatitdlutik erinarssorånga- mik tugsiarångamigdlunit tugdléring- neK ajormata. tamåna erinarssornermut tungatisi- naugaluardlugutaoK matumane tugsi- arnermut tungatinerugatdlåsavara. tugsiutautivta ilarpagssue erinaKar- put tugdléruminartunik, atordluariar- dlugit tugsiarnermik Kimagtarnarsi- sitsissartunik. OKarpunga atordluari- ardlugit, tåssame åma ilåne sanericut- sinerinaussumik tugdluartungitsumig- dlo tugdlérniartoKartarmat. oicautigi- niagkatdle atautsimut OKautigalugit OKarta tugdlérigdlune tugsiarneK tå- ssaussoK kalåtdlit tugsiartarnerata tu- sarneKutå idmanaKutålo, tugdlértar- nerdlo atorungnaivigkaluarpat kalåt- dlit tugsiartarnermingne taimatutdlo n ålagiartarnermingne mikingitsumik ånaissaKåsagaluarput. nålagiarneK a- lianaitsutitdlugulo nuånersutikuma- guvtigo uvagut nålagiat tugsiarslnau- nikut peKataussariaKarpugut. agdlagånguaK måna KanortOK er- narsautigssigile! Frederik Nielsen. ungasingitsukut K’asigiånguane o- KalugfiliugssamårneK ilagit sivnissåi- nit tåjavkunånga iluarineKardlune a- kuerssissutigineKarpoK, igdluliagssa- nutdlo 1967-ime autdlartitauvdlutik 1968-ime inigagssanut ilaungmat må- na sujumut nautsorssusiornera inår- sarneKarpoK. aningaussat-åsit pissuv- dlutik 1967-ime suliagssartå pilersså- rutaorKåraluarneranit angnikineru- ssugsséngorpoK Kalåtdlit-nunånutdle ministereKarfik neriorssuivoK taimåi- toK suliagssaK inerneKarumårtoK 1968- ime jutdlertinago. tamatumungalo kirkeministeria isumaKatauvdlune na- lunaerpoK. nauk kalåtdlit igdloKarfisa agdliar- tulertortut nalerKutunik OKalugfiler- sugaunerat kigailagissariaKaraluaK, taimåitoK nutåmik oKalugfiliagssaica- litdlatuarmat OKartariaKarpoK angi- sumik pilerssårusiauvdluartumigdlo OKalugfiliauniartoK akikinersiugåinar- tut Kinigåungitsumik, ukiorpagssuar- nile atassugssatut piuniåsassumik. tai- måipoK Ausiangne, taimåiportaoK K’asigiånguane. titartaissua atausiu- vok Ole Nielsen, isumanarpunga Ka- sigiånguarmiut kussanartumik OKa- lugfigsårsinaunigssamik ilimasugta- riaKartut. Kularnångilartaordle sånå pingårtumik silatågut oKalugfiliau- ssartunut åssingungitdluinartoK ag- ssortussutigineKartarumårtoK, tåssa- me inuit modernimik taissartagåtut itugssaungmat. OKauserdle „moderne" oKalugfing- nut tungatitdlugo atorneKarångat ni- kagerpalugdlugo atomeKartarpoK. u- kiume kingugdliunerussut tikitdlugit angnertumik aulajangiusimaneKara- luarmat OKalugfiup KanoK issikOKar- tariaKarneranik aula j angiusimang- ningneK „moderne“uvatdlangitsoK o- Kalugfiliaussartutdle nalungisat åssi- ngat. sorssungneruvdle kingornagut Danmarkime Kalåtdlit-nunånilo OKa- lugfit moderniussut nutåt nåparne- Karsimåput OKalugfiliaussartut åssigi- ngisait — Kapisilingne Ausiangnilo — taimaitdlunilo pisorKatut nutåtutdlu- nit ilusiliumavdlune agssortunerit so- railersimavdlutik. sordlume igdluliau- ssartune avdlane pissoK taimåiportaoK OKalugfingne, OKalugfik uvdlumiku- mut nalerKutoK pigissariaKartardlune. tauvalo titartaissuata erKortumik pi- ngårtisinaussarpå tamatuma erKåta igdluliorfigissaunigssånut nåpertutu- mik OKalugfik titartagagssane ilusi- lerniartariaKarsimagine. igdluliat å- ssigingitsut inuit igdlugissait pisini- arfit katerssortarfit mérKanut inig- ssiat ingmingnut nåpertutuliaussaria- Karput. taimåissuseK aulajangissungit- sungilaK K’asigiånguit OKalugfigssåta ilutsigaunerane. tåuname åma igdlo- Karfiup KerKane igdluliortiternerme I Dagens ord Som den øvede skyttes pil, når den farer fra buestrengen, ikke un- der sig hvile, før den er ved målet, således er mennesket skabt af Gud med sigte på Gud, og kan ikke finde hvile før i Gud. Søren Kierkegaard. uvdlormut ericarsautigissagssat sordlo pisigsårtartup sungiussisi- mavdluartup narssua pisig simi- ngånit sukanalune autdlarångame erKorniagkane angutinago uning- neu ajorton taima inuk Gutimit pi- ngortitaussoK Gutimutdlo angunia- galik (tåssa Gutimik inoKatiging- ningnigssamut sujunigssaligaussoK) Gutimilersinane unigfigssarsislnåu- ngilaK. Søren Kierkegaard. danskit ilisimarKigsårniartuat. ________—________________________ igdloKarfiup KanoK iluseKarnigssånut pilerssårusianut ilaungmat. åmåtaoK titartaissup KåKajungnaK ingmikortoK kussanartOK OKalugfiup tungaveKarfigsså pingårtisimavå, ig- dloKarfiup angnerssånit takuneKarsi- naussoK. åssigssaliåraK nåpertordlugo sordlume OKalugfik KåKajungnamit pututlnarsimassoK cementiuvdlune Ki- ssuaralingmik KaliarKortorssuvdlune. OKalugfiup silatåta erKuminera ilåti- gut pissuteKarpoK OKalugfiup iluane Kaumanerup KanoK issusiata pingår- tineKarneranik. uvdlup Kaumarna angnerpåK OKalugfiup iluanut pissug- ssauvoK Kulåninganit (tåssa Kaliåkut) tamånalo kussanaKutigssauvoK (tamå- na takuneKarsinauvoK Utterslevime frimærkit OKalugfiåne), OKalugfiup i- luanut kussanaKutauvoK silatånutdle erKuméKutauvdlune. OKalugfiup ilua nangmineK 280-nut igsiavigssaKarpoK, ingmikut tugsiaKå- tårtunut idnguane 24-nut inigssaKar- poK, åmalo ilagit atautsimitarfiat 40- nut inigssalik aperssortitugssanik atu- artitsinermut atautsimitarfigtutdlo årKigssugaussoK imåtaoK iluarsissau- vok OKalugfingmut ilaliusfnauvdlune. kuisitugssanut utarKissarfeKarpoK, i- gavféraKardlune, palasimutdlo ineKar- dlune, åmalo ingmikortumik toKussu- nut initaKardlune. kirkeminister Bodil Kochip aussaK Ausiangne OKalugfigsåK tåssaunerar- på ukiune kingugdlerne Danmarkime OKalugfiliat kussanarnerpårtaisa ilåt. uvangalo isumaKarpunga titartaissua K’asigiånguit oKalugfigssånut atorne- Karmat ilagit nutålianut sungiussine- rugunik nuånårutigiumåråt ilagit siv- nersaisa sujunersusiaK akuerisimang- måssuk. tauvalo nalunaerneKåsaoK Kasigiå- nguarmiut nangmingneK OKalugfig- ssartik påtagiagssånik tunissugssaugåt Frobeniusip sanåvanik Ausiangne o- Kalugfiup påtagiånik sanassup sanå- vanik. ser. S-Cec&Uc NØDSTRØMSANLÆG benzin- og dieseldrevne fra 0,5 til 5,0 KW/KVA - med luftkølet 2-takts SACHS (også petroleumsdrift) eller 4-takts BRIGGS &. STRATTON (også med gasdrift) alterna- tivt med luftkølot DEUTZ dieselmotor. Type BV, 1000 watt, 220 volt, 1-faset vekselstrøm med luftkølet benzinmotor. DALC STATIONÆRE, MOBILE OG MARINE DIESELGENERATORSÆT 5-1000 KVA °*/s féCec&Uc specialisfer i el-aggregaier VESTERBROGADE 181 V HILDA 800 Jesu lignelser Arbejderne i vingården (Matth. evang. 20, 1-7). Jisusip åssersutai De tog mod tilbudet og gik til hans vingård for at tage fat på arbejdet. Men både da klokken var tolv, og da den var blevet tre om eftermiddagen, gik manden atter på torvet for at fæste folk. naulsivingme vlneKutlllng- me sulissut I (Mat. tvang. 20, 1-7). akuerssiput nautsivianutdlo vlneKutlllngmukardlutlk su- liartordlutik. uvdlo’Kencanutdle uvallkutdlo pingasunut a- ngut IgdlOKånglnerssamukarKigtarpoK, sulissugssarsloriardlu- ne. Han fandt atter nogle, som gerne ville tjene en skilling, og fæstede også dem, og så sent som i den ellevte time fandt han nye arbejdsløse. „Hvorfor står X dog her uden at have noget at tage jer for?“. anlngaussånguarsiumassunik nåmagttlgaKartuåinarpoK su- lissugssarsiarissardlugitdlo, agdlåme sulivfik nångajagdlui- nalersoK suliagssaileKlssunik nSmagthgaKarpoK. „s6k måne Keicarpise sullaKarase?" De sagde, at der ikke havde været nogen, som ville fæste dem, og så sagde manden, at det ville han virkelig gerne. „Gå I bare hen i min vingård, så skal X nok få noget at bestille". OKarput sulissugssarsiarineicarslmanatik, angutdlo OKarpoK nangmineK agsut sulissugssarsiariumagine. „nautsivingnut vlneKutilingmut lngerdlariånguaritse tauva suliagssarsingit- soma viångilase!“ \9

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.