Atuagagdliutit - 02.02.1967, Síða 2

Uddannelse af grønlandske
sømænd og fiskere
kalåtdlit umiartortut åma
aulisartut iliniartitaunerat
Enhver, der udmønstrer til dæks-
tjeneste fra dansk havn på et fartøj på
20 bruttoregistertons eller derover,
skal ifølge gældende lov om sømands-
uddannelse have gennemgået en obli-
gatorisk 3 mdr.s sømandsskole.
Der er i Danmark oprettet tre så-
danne skoler, hvis daglige drift sorte-
rer under navigationsdirektoratet.
Den danske lov om sømandsuddan-
nelse gælder ikke for Grønland, men i
et forslag til en ny lov om sømands-
uddannelse, der er forelagt det danske
folketing, er der optaget en bestem-
melse om, at denne lov ved kongelig
anordning kan sættes i kraft som gæl-
dende også i Grønland.
Når loven er endeligt udfærdiget,
vil spørgsmålet om dens ikrafttræ-
den også for Grønland derfor blive
taget op til overvejelse og i givet fald
forelagt landsrådet til betænkning.
Det har gennem de sidste år været
tilstræbt at sikre unge grønlændere,
der ønskede uddannelse til sømænd
eller fiskere, en uddannelse svarende
til den, der gives i Danmark.
I 1966 gennemførtes den såkaldte
„operation sømand", under hvilken
ialt 40 unge grønlændere fik tilbudt et
ophold på danske sømandsskoler. Ord-
ningen videreføres i 1967, hvor ialt
80 unge får samme mulighed. Heraf vil
de 40 komme fra den såkaldte „Opera-
tion 300“, mens de øvrige kan søge op-
holdet direkte fra Grønland. Der vil
kunne rettes henvendelse til de lokale
skoleledere om yderligere orientering,
og ansøgningsskemaer fås samme sted.
Når den unge grønlænder er færdig
med sit ophold på en sømandsskole i
Danmark, vil han have følgende mu-
ligheder:
a. Ophold på dansk skoleskib.
b. Hyre i den danske handelsflåde.
c. Hyre i den grønlandske kystfart.
d. Hyre på et dansk fiskefartøj.
e. Hyre på et grønlandsk fiskefartøj.
Med hensyn til ophold på danske
skoleskibe forudsættes der normalt, at
man først har frekventeret en 3 mdr.s
sømandsskole. Gennem kommandør G.
de Lichtenberfs fond vil der dog fort-
sat være en mulighed for at komme di-
rekte på skoleskib.
Hvad angår de unge, der tager hyre
på skibe i den danske handelsflåde,
vil disse kunne klare sig selv lønmæs-
sigt. Det vil imidlertid i begyndelsen
af en sådan uddannelse fra ministe-
riets side blive forsøgt at holde kon-
takt med de pågældende.
For unge, som efter skoleopholdet
tager hyre i den grønlandske kystfart,
betales hjemrejsen til Grønland umid-
delbart efter skolens afslutning.
De unge, der ønsker at komme om
bord i danske fiskefartøjer, vil få
anvist hyre ved ministeriets bistand.
Tilbudet om fri hjemrejse til Grøn-
land vil for disse elever fremover bli-
ve udstrakt til at gælde i 12 måneder,
således at flybiletten bliver depone-
ret. Udstrækker opholdet sig så over
de 12 måneder, vil man selv skulle af-
holde udgifterne til hjemrejsen.
For unge, der efter skoleopholdet
agter at tage hyre på grønlandske fi-
skefartøjer, gælder samme regler som
for unge til den grønlandske kystfart.
Den unge grønlænders muligheder
for at uddanne sig til fisker eller sø-
mand fremgår af nedenstående skema:
Om uddannelsen til styrmand skal
specielt bemærkes, at de unge, som
ønsker denne uddannelse, må sejle og
avancere på normal måde, indtil de
har den fornødne sejltid, så de kan
optages på en navigationsskole i Dan-
mark. Der vil fortsat blive ydet nor-
malt uddannelsestilskud til et sådant
ophold, og der skal derfor søges om
danmarksuddannelse på de alminde-
lige skemaer herom.
Flere danske rederier, herunder A.
P. Møller og J. Lauritzen, har særlige
uddannelsesordningen for styrmands-
elever. For at gennemføre denne ud-
dannelse kræves realeksamen eller
dermed ligestillede skolekundskaber,
og der vil derfor foreløbig kun være
få, der har mulighed for at få en styr-
mandsuddannelse ad den vej. Begge
de nævnte rederier har imidlertid
overfor ministeriet tilbudt, at grøn-
landske unge kan blive styrmandsele-
ver på deres skibe, og disse tilbud vil
naturligvis blive benyttet i den ud-
strækning, det er muligt. Realskoleele-
ver, som ønsker at blive styrmænd,
kan anbefales at søge denne uddannel-
se, og da ministeriet er indstillet på at
afholde rejseudgifterne til Danmark,
skal man søge en sådan uddannelse på
de normale skemaer om danmarks-
uddannelse.
Ved Skipperskolen i Godthåb er der
mulighed for at opnå henholdsvis kyst-
skippereksamen, sætteskippereksamen
af anden grad samt, såfremt et til-
strækkeligt elevklientel findes, sæt-
teskippereksamen af første grad. Disse
eksamener er identiske med de tilsva-
rende danske og giver samme rettig-
heder.
De lokale duelighedsprøver i sejlads
og duelighedsprøve i motorpasning er
ligeledes identiske med de tilsvarende
danske prøver.
De lokale arrangerede kurser for fi-
skere samt fagskolens specielle 6-
ugers kursus for fiskere og industri-
folk er ikke rettighedsgivende, da man
endnu befinder sig på et forberedende
stadium af en egentlig videreuddan-
nelse indenfor disse felter i Grønland.
Der vil i den nærmeste fremtid blive
udarbejdet kort til det grønlandske
erhvervskartotek i overensstemmelse
med de i denne artikel givne oplysnin-
ger, således at de unge har en mu-
lighed for en mere detaljeret oriente-
ring om de enkelte uddannelsesmu-
ligheder.
Hans Ebbesen.
kinalunit danskit umiarssualiviånit
angatdlåmut 20 bruttotonsilingmut
tåussumingalunit angnerussumut kiv-
fåusavdlune ikissoK umiartortungor-
niartut pingitsoratik Kåumatine pi-
ngasune atuartarfiåne atuarsimassa-
riaKarpoK, umiartortut iliniartitaune-
rat pivdlugo inatsit atortussoK malig-
dlugo.
Danmarkime taimåitunik pingasu-
nik atuarfeKarpoK, atuarfitdlo uvdlui-
narne ingerdlåneKarnerat umiartorni-
kut KutdlersaKarfingmit nåkutigine-
KarpoK.
umiartortut iliniartitaunerat piv-
dlugo danskit inatsisåt Kalåtdlit-nu-
nfine atungilaK, umiartortutdle ilini-
artitaunerat pivdlugo inatsisigssamut
nutåmut sujunersume inatsissartunut
sarKumiuneKarsimassume aulaj anger-
sagkat ilåne OKautigineKarpoK inatsit
tåuna kungip perKdssutåtigut Kalåt-
dlit-nunånisaoK atulersineKarsinau-
SSOK.
inatsisip suliarineKarnera inerpat
Kalåtdlit-nunånisaoK atortulersinau-
nera åma aulajangivfiginiarneKaru-
mårpoK landsrådimutdlo sarKumiune-
Karumårdlune.
ukiut kingugdlit ingerdlaneråne a-
nguniarneKarpoK kalåtdlit inusugtut
umiartortutut aulisartututdlo iliniar-
nigssamik kigsauteicartut Danmarki-
me iliniartarnerup åssinganik iliniar-
tineKarnigssåt.
1966-ime „operation sømand“-imik
(umiartortungornianik iliniartitsineK)
ingerdlåneKarpoK, kalåtdlit inusugtut
katitdlugit 40 danskit umiartortungor-
nianut atuarfine ilmiartineicardlutik.
taimatut iliniartitsineK 1967-ime na-
ngineKésaoK, katitdlugit inusugtut 80
umiartortungorniat atuarfine atuarsi-
nåusavdlutik. tåuko ilait 40 „Opera-
tion 300“-mik taineKartartume perna-
taussugssåuput, sivnere atuarnigssar-
tik pivdlugo Kalåtdlit-nunånit Kinute-
Karsinauvdlutik. angnerussumik påsi-
ssaKarumagåine atuarfingne pissortau-
ssut sågfigineKarsinåuput, atuarnig-
ssardlo pivdlugo KinuteKarnigssame
agdlagartat imersugagssat tåukunå-
ngåtaoK pineKarsinåuput.
kalåleK inusugtoK Danmarkime u-
miartortungorniartut atuarfiåne atu-
arnerme kingorna ukuninga periarfig-
ssaKésaoK:
aKugtungorniardlune iliniarneK piv-
dlugo ingmikut taineKåsaoK inusugtut
taimatut iliniarniartut pissarneK ma-
ligdlugo umiartordlutik atorfingming-
ne Kagfariartusangmata, Kåumatitdlo
a ulaj angersimassunik amerdlåssusilig-
kat piumassarineKartut umiartorsima-
gåine umiarssuarnut aKUgtungorniat
nålagångorniatdlo atuarfisa ilåne
Danmarkime atualerneK ajornångilaK.
taimatut atuarnermut tapissutigine-
Kartartut nalinginaussut tuniuneKar-
tuarnigssåt nautsorssutigissariaKar-
poK, taimaingmatdlo Danmarkime ta-
matumunga iliniarnigssaK pivdlugo
KinuteKarnerme agdlagtuissarfit nali-
nginaussut imersortariaKarput.
danskit umiarssuautigdlit ardlagdlit,
sordlo A. P. Møller åma J. Lauritzen,
anugtugssanut ilmiartunut ingmikut
åndgssussinikuput. taimatut iliniar-
niaråine realskolime soraerumérsima-
ssariaKarpoK taimatutdlunit angussi-
simassutut atuagkatigut piginaune-
KartariaKarpoK. taimaingmat taimatut
iliniartarnerme ikigtuinaugatdlartut
aKugtugssamut iliniarsinåusåput. umi-
arssuautigdlitdle taineKartut mardluk
ministeriaKarfingmut nalunaersimåput
kalåtdlit inusugtut umiarssuautiming-
ne aKugtugssamut iliniartungorsinau-
ssut, taimatutdlo neKeroruteKarnerit
sornguname pisinaussaK nåpertordlu-
go atorniarneKåsåput. realskolime a-
tuartut aKugtungorumassut taimatut
iliniarnigssamut inåneKarsinåuput,
ministeriaKarfigdlo piarérsimangmat
Danmarkiliarnerme aningaussartutit
akilernigssånut Danmarkime iliniar-
a. danskit umiartortungornianut ili-
niarfiutåne umiarssuarmisinauv-
dlune.
b. danskit umiarssuåne niuvfagiu-
me inugtausinauvdlune.
c. Kalåtdlit-nunåne sinerssortåume
inugtausinauvdlune.
d. danskit aulisariutåne inugtausi-
nauvdlune.
e. kalåtdlit aulisariutåne inugtausi-
nauvdlune.
danskit umiartortungorniartut ilini-
arfiutånut umiarssuarmut ikissugssat
amerdlanerpåtigut Kåumatine pinga-
sune umiartortungorniat atuarfiåné-
rérsimassarput. taimåitoK kommandør
G. de Lichtenbergip aningaussaute-
Karfiagortumik atuarKångikaluardlu-
ne umiartortungorniat iliniarfiånut
umiarssuarmut ikineK ajornångituå-
saoK.
inusugtut umiarssuarnut danskit
niuvfagiutåinut inugtångortut ani-
ngaussatigut ingmingnut napatisinau-
ssugssåuput. taimatutdle iliniagaKar-
tut autdlarterKårnerine ministeria-
Karfingmit atåssuteKarfiginiarneKar-
tåsåput.
inusugtut umiartortungorniat atu-
arfine atuarnermik kingorna Kalåt-
dlit-nunåne sinerssortautine inugtå-
ngortugssat atuarnerup kingunitsiå-
ngua Kalåtdlit-nunånut uternerat a-
kilerneKartåsaoK.
inusugtut danskit aulisariutåinut i-
kiniartut ministeriaKarfingmit ikior-
neKardlutik ikivfigssarsiuneKarsinåu-
put. iliniartut tåuko nangmingneK aki-
ligagssaringisamingnik Kalåtdlit-nu-
nånut angerdlarsinautitaunerat Kåu-
matinut arKaneK-mardlungnut sivisu-
ssuseKartineKaratdlåsaoK, tingmissar-
tumut bilite pårineKaratdlartåsavdlu-
ne. Kåumatit arKaneK-mardluk sivner-
dlugit Danmarkimlkåine angerdlar-
nigssaK nangminérdlune akilertaria-
KartåsaoK.
inusugtut atuarnermik kingorna ka-
låtdlit aulisariutåine inugtångorniar-
tut Kalåtdlit-nunåne sinerssortauti-
nut ikissugssatut pineKartåséput.
kalåtdlip inusugtup aulisartutut u-
miartortututdlunit iliniartup periarfi-
gisinaussai nalunaerssugkame uma a-
tånitume takuneK ajornångitdlat.
nigssaK pivdlugo KinuteKartarfit ag-
dlagartat imersortarissat atordlugit
taimatut iliniarnigssaK Kinutigissaria-
KarpoK.
angatdlatinut nålagagssat atuarfiå-
ne, Nungmitume, kystskipperitut sæt-
teskipper 2. graditut nåmagtunigdlo
atuartugssaKartitdlugo sætteskipper 1.
graditut angussaKarniarneK ajornå-
ngilaK. taimatut soraerumérnerit Dan-
markime soraerumérnernut åssiming-
nut naligititåuput taimatutdlo pigi-
nautitsivdlutik.
umiartorsinaunermik misiligtinerit
tnotorilerisinaunermigdlo misiligtine-
rit nunagissame pissartut åma Dan-
markime taimatut misiligtinernut na-
ligititåuput.
igdloKarfingne aulisartut atuartine-
Kartarnerat fimalo fagskolip ingmikut
sapåtip akunerine arfinilingne auli-
sartunik sulivfigssuarnilo sulissunik
atuartitsissarnera ingmikut piginau-
titsiviungitdlat tåukununatigut Ka-
låtdlit-nunåne angnerussunik iliniar-
tarnigssaK sule piarérsautauginarat-
dlarmat.
uvdlune aggersune Kaningnerne Ka-
låtdlit-nunåne inutigssarsiutit sut i-
ngerdlåneKarsinaunerinik nalunaer-
ssusianut ilångutagssat suliarineKaru-
m årput agdlautigissame uvane nalu-
naerutigineKartut ilångutdlugit pigi-
neKalerniåsangmata, taimalo inusug-
tut iliniarfiusinaussut atausiåkåt piv-
dlugit erssendngnerussunik påsissu-
tigssaKalerniåsangmata.
Hans Ebbesen.
Skoleskib i Danmark
*
Danske Handelsflåde.
Evt. som styrmandselever.
*
Navigationsskole
i Danmark.
UDDANNELSE TIL FISKERE OG SØMÆND
Afgang fra skolen 14-17 år.
*
3 mdr.s sømands- *■
skole
i *■
Kystfart i Grønland
30 måneder.
*
Skipperskolen
i Grønland.
Fiskeri i Danmark
V
Fiskeri i Grønland
i
Lokale Fiskerikursus
t
(Duelighedsprøve i sejlads
i Grønland)
*
(Motorpasserkursus)
+
Fiskerifagligt kursus
i Godthåb.
Holger Jensen
DAO HAMMERSKJOLDS ALLÉ 3S KØBENHAVN 0 ØBRO 1313 A 2727 GIRO 720 20
Gammel Kongevej 146 Kcbenhevn V Veater 7979
Eiportleger: DampfargeveJ 8' Frlhevnen Byen 2737
Veeteri 7 Ålborg Telefon (081) 3 70 77
EN GROS - EN DETAIL
Flere og flere danske i Grønland har gennem årene benyttet sig-af
muligheden for afgiftsfri indførsel af de eftertragtede orientalske
tæpper. De besparelser, der herved opnås, ligger tæt ved 40 %.
Vi kunne tænke os, at De ville gøre brug af denne fordel, og tillader
os derfor at fremkomme med denne henvendelse.
Som følge af vore store direkte opkøb i orienten kan vi fra vort
velassorterede frihavnslager levere virkelige kvalitetstæpper til
særdeles konkurrencedygtige priser. Og som særlig garanti, yder vi
fuld ombytningsret indtil 2 år efter købet.
De behøver blot at skrive Deres ønsker, hvad angår størrelser, farver,
kvalitet og prislag, og vi sender Dem gerne et udvalg uden forbin-
dende. De kan også lade familie eller venner i Danmark vælge for
Dem på vort lager.
Køb af gode orientalske tæpper er en sund og fornuftig investering,
og det er en æressag for os at betjene Dem på bedst tænkelige måde.
Venlig hilsen

DANMARKS STØRSTE SPECIALFORRETNING I M P O RT - E X P O RT
AULISARTUTUT UMIARTORTUTUTDLO ILINIARNEK’
14—17-inik ukionardlune atuarfingmit aninen
*
Danmarkime umiarsuar- Kåumatine pingasu- Danmarkime aulisarneK.
me atuarfiussumlneK.
+
danskit niuvfagiutånineK,
pisinaugåine aKugtugssatut
atuarneK.
t
umiarssuarne aKugtugssat
nålagagssatdlo Danmarki-
me atuarfiånineK.
ne umiartortungor-
niat atuarfiånineK.
t
Kalåtdlit-nunåne si-
nerssorneK Kåuma-
tine 30-ne.
i
angatdlatinut nåla-
gångorniat atuarfiå-
nineK Kalåtdlit-
nunåne
Kalåtdlit-nunåne aulisar
neK.
i
najugarissame aulisarner-
mut tung. kursuseKarneK.
+
(Kal.-nun. umiartornermut
pisinaunermik misiligtineK)
i
(motorpasserimut atuarneK.)
i
aulisarnermut tungassunik
Nungme atuarneK.
2