Atuagagdliutit - 02.02.1967, Síða 18

Personnumre og personkort
Da man i 1963 indførte folkeregistre-
ne, blev der tildelt alle, der var bo-
sat i Grønland, et personnummer, og
siden da har man løbende tildelt et
personnummer til ethvert nyfødt barn
og til personer, der tager ophold i
Grønland og bliver tilmeldt folkere-
gistret.
Fordelen ved, at hver person har
sit specielle nummer, er, at man kan
undgå forveksling af personer med
samme navn eller med samme fødsels-
dato. Personnummeret gør det således
lettere at identificere en person, hvil-
ket har betydning bl. a. i den offent-
lige administration.
Grønland er den første danske
landsdel, der har indført personregi-
strering. Man er i det øvrige Danmark
i gang med at forberede en tilsvaren-
de eller rettere væsentligt mere ud-
LARSEN og RATHJEs
MASKINFABRIK
v/ Sv. Aa. Larsen & Helfred Larsen
„Lille Skagen"
ilevKårnartoK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7—25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftssikker
Billig
Fra 7—25 HK
SKAGEN
bygget registrering af befolkningen.
Der arbejdes for tiden med indførelse
af et centralt personregister, der skal
etableres ved hjælp af elektronisk
databehandling (EDB). Dette register
vil komme til at indeholde oplysnin-
ger (data) for hver enkelt person, der
er bosat i Danmark, bl. a. navn, fød-
selsdag, ægteskabelig stilling, erhverv
og bopæl, foruden at hver person lige-
som i Grønland får tildelt et person-
nummer. De enkelte personers data
skal løbende føres åjour, bl. a. ved at
de lokale folkeregistre til centralregi-
stret skal meddele de ændringer, der
sker.
Når registret først er oprettet, vil
offentlige myndigheder kunne drage
fordel af det, f. eks. vil beregning af
folke- og invalidepension, skattebe-
regninger og udskrivning af valgli-
ster kunne ske centralt på elektroni-
ske databehandlingsmaskinr. Når det
danske centralregister er etableret, og
det fungerer tilfredsstillende, er det
tanken, at også befolkningen i Grøn-
land skal indgå i dette register. Man
håber, det vil kunne gennemføres ef-
ter den næste folketælling, der for-
mentlig skal finde sted i 1970.
Men indtil da har man altså i Grøn-
land sin egen personnummerering, og
de personnumre, der er givet, anven-
des ikke blot inden for administratio-
nen, men også som arbejdsnummer for
samtlige, der er ansat efter GAS-
overenskomsteme. Endvidere er der
overvejelser i gang om at anvende
personnumrene ved indhandling til
KGH, idet dette vil kunne lette de
bonusberegninger, som foretages hvert
år.
Personnumrene i Grønland består
af 9 cifre. De første 6 cifre angiver
fødselsår, fødselsmåned og fødselsda-
HOTEL GODTHÅB
Til vort hotelkontor søges en moden og pålidelig dame til snarlig an-
sættelse.
Velkvalificeret kok søges til snarlig ansættelse. — Henvendelse:
Hotel Godthåb, Godthåb.
SÆLGES
2 par kamikker, dame og herre, meget fine, og et par sælskindsluffer
herre sælges for 150 kr. — 12 stk. indspillet bånd, pop, operette mm., 4 stk.
Basf 1800 ft., 4 stk. Basf 900 ft. og 4 andre, alle indspillet på fire spor, 15
cm. spole sælges for 400 kr.
P. H. Larsen, På Bjerget 5 st., København NV.
VW pick-up, årgang 1965,
kilometerstand 5.000, farve fløjlsgrøn, monteret med stativ for brædder, rør m. v., i pæn og velholdt stand til salg. Fast pris kr. 9.500,00.
Henvendelse tømrermester POUL JENSEN
TRANS-ARCTIC CO. I/S
K’utdligssat
to. 7’ ciffer angiver køn, idet 8 bety-
der kvinde og 9 mand. Eksempelvis
kan nævnes, at personnummeret
231211-914 angiver en mand født 11/12-
1923. De to sidste cifre — her 14 — er
et løbenummer, som forhinder, at per-
soner med samme fødselsdato får
samme personnummer.
For at lette anvendelsen af person-
nummeret er det praktisk, at folk selv
kender deres nummer. Ministeriet har
derfor besluttet at udskrive person-
kort, så alle voksne i Grønland kan få
udleveret et kort med deres navn og
personnummer. Foreløbig har man ud-
skrevet kort for alle, der er født 1957
eller tidligere, og kortene, der er eller
i den nærmeste tid bliver sendt til
Grønland, vil, når man er fyldt 14 år,
kunne afhentes i de enkelte kommu-
ner efter nærmere meddelelse.
Telefondamens arv
til Grønlands børn
Foreningen til Hjælp for grønland-
ske Børn har modtaget den største
gave i foreningens historie. Forhen-
værende overassistent ved Telefon-
huset, den 88-årige Marie Larsen over-
rakte fornylig foreningens formand,
fru Lisbeth Hindsgaul, 132.000 til for-
eningen. Samtidig meddelte Marie
Larsen, at hun har indsat foreningen
som hovedarving til 300.000 kr.
Marie Larsen har ønsket, at hendes
far, skibsfører Hans Peter Larsens
navn skal mindes. Han omkom i 1884
ved et forlis med briggen „Elna" ud
for Arsuk. Marie Larsen mener selv,
at det er denne begivenhed, som har
fået hende til at føle sig nært knyt-
tet til Grønland. I de sidste 20 år har
hun gennem strikkeklubber støttet
Foreningen til hjælp for grønlandske
Børn.
Pengene skal bruges til modernise-
ring og vedligeholdelse af de fem sar
natorier, som foreningen driver i
Grønland.
60 miil. kroner
til boliger
Grønlandsrådet er indkaldt til
møde den 8. marts, hvor man
blandt andet skal drøfte dette års
boligbyggeri.
Grønlandsrådet er indkaldt til møde
den 8. marts og skal have blandt an-
det forelagt anlægsprogrammet for
1968. Det er det største program, der
endnu er udarbejdet, og som vil blive
præget af et betydeligt socialt byggeri.
Dette års boligbyggeri i Grønland
skal også drøftes. Det vil blive større
end nogensinde. Der skal bygges for
ca. 60 mili. kr. i 1967.
En sag af betydelig interesse er også
spørgsmålet om at gøre KGH’s selv-
tjeningsbutik i Godthåb til et andels-
foretagende. Det rejser spørgsmålet
om mulighederne for også at lade
andre KGH-butikker overgå til an-
delsbasis.
TAGE SCHOUBOEA/s
ELEKTROTEKNISKE ARTIKLER OG VÆRKTØJ
FOR HANDEL OG INDUSTRI
elektroteknikimut tungassut sånatitdio niuvernermut sanaortorner-
mutdlo tdngassut
SKYTTEGADE 7 . KØBENHAVN N . TELEFON (01) 39 25 00
m.s. „ANNA NIELSEN“ i K’åKatoKaK.
'-'■mm
Dampskibs- Aktieselskabet o>Progress«
København
I grønlandsfarien fra 1938
Kalåfdlif-nunåne umiartorfitsfput 1938-imit
FORRETNING Skal De sælge
eller købe?
Tal først med
fagmanden!
Industri- og forretningsspecialisten
Jyll.g. 19, Fredericia, (059) 2 06 66
Pers. træffetid: kl. 8-9,30 og 17-19
. . . Anbefalet af grønlandsfarere —
MAMARTAK'AOK'
5ma pfirtugkat ilulne mérKanut
frimserkinlk navssågssaicarpoK
— EN NYDELSE
og der er Indlagt frimærker til
børnene 1 pakken
TELEFONER CENTRAL 11116 - 6261
KRONPRINSESSEGADE 36 • KØBENHAVN K
A. Manniche
Den 19. februar er det 100-års-
dagen for den kendte grønlands-
rejsende, ornitologen A. L. V.
Manniches fødsel.
Han blev født i Gundsømagle, hvor
hans fader var sadelmagermester, og
vokset op i en naturskøn egn, hvor
han modtog sine første naturindtryk,
fik han tidligt interesse for dyrelivet,
særlig for fugle.
I 1890 tog han lærereksamen fra
Jonstrup Seminarium og var derpå
lærer i Østjylland og dernæst fra 1896
i Roskilde samtidig med at han ivrigt
dyrkede ornitologiske studier.
Da Mylius Erichsen i 1906 startede
Danmarksekspeditionen til Nordøst-
grønland, blev han antaget som del-
tager i denne med henblik på at un-
dersøge den højere dyreverden — pat-
tedyr og fugle — på den toårige ekspe-
dition.
Det af ham hjembragte materiale
opbevares nu på Zoologisk Museum
i København, og for det videnskabe-
lige udbytte af sine undersøgelser
gjorde han rede i værket „The terre-
strial Mammals and hirds of North-
east Greenland"; han gav tillige en
populær skildring af livet i Østgrøn-
land i „Midnatssol og Mørketid".
Efter ekspeditionens hjemkomst
nedsatte han sig i hovedstaden som
Utilfredshed over
de nye skindpriser
KGH’s nye indhandlingspriser på
skind er blevet kritiseret langs hele
kysten, men af de mange meningstil-
kendegivelser har Grønlandsposten
hidtil kun modtaget et telegram, hvori
det bl. a. hedder:
På et møde, arrangeret af fritidsud-
valget i Upernavik, forklarede han-
delschef Finn Søltoft de nye indhand-
lingspriser på skind og fremviste eks-
empler på, hvilken betydning længde
skudsår og behandling har for skin-
denes kvalitet.
En sådan demonstration må siges at
have skabt en klar forestilling om,
hvordan skindene skal være. De, der
påstår, at det er blevet så godt som
umuligt at sælge 1. klasses skind, fik
bekræftet denne påstand. De frem-
viste skind er behandlet på en upå-
klagelig måde, mente man, men ikke
desto mindre skulle de fleste af dem
placeres i klasse II, blev der sagt.
Gennemsnitsprisen for de skind, der
blev vist, var kun 15-20 kr.
Da KGH har lavet så strenge ind-
handlingsregler for skind, og da reg-
lerne ville være umulige at opfylde —
særlig om foråret, hvor det er meget
vanskeligt at behandle skind — blev
der spurgt, om det er meningen, at
udelukkende KGH skal opkøbe skind.
En nordmand, der var interesseret i at
købe bl. a. ubehandlede sælskind, blev
nævnt, men spørgsmålet blev ikke ud-
dybet.
En af talerne nævnte den store
efterspørgsel på skind heroppe. Ved-
kommende er overbevist om, at mange
skind kan sælges direkte heroppe, hvis
man kan finde frem til den rette salgs-
organisation. Hvis man f. eks. kan få
en af de store forretninger i byerne
interesseret i at handle med skind, kan
man uden tvivl finde en person i Uper-
navik, der kan opkøbe skindene. Det
må også være overkommeligt at op-
føre en bygning, hvor man kan opbe-
vare skindene. Som bekendt er de
flest fanger-huse små, for små til at
behandle og opbevare flere skind i.
in memoriam
zoologisk konservator, samtidig med
at han var ivrigt sysselsat med litte-
rært arbejde, både mindre afhand-
linger og større værker, som f. eks.
bogen „Danmarks Sangfugle" og det
store værk „Danmarks Fugleliv".
En anden side af Manniches virk-
somhed fandt udtryk i hans bøger om
jagten og dens rette udøvelse, „Jæge-
ren i Naturen" og „Håndbog for Jæ-
gere", som han redigerede og hvortil
han selv ydede store bidrag. Sin evne
til at samle medarbejdere om større
litterære foretagender viste han også
ved som redaktør at lede ugivelsen
af trebindsværket „Danmarks Patte-
dyr".
Han var direktør for og medlem al
bestyrelsen for aktieselskabet Østgrøn-
landsk Kompagni og som sådan ledede
han i 1919 en ekspedition til Østgrøn-
land, hvorunder han grundede flere
fangststationer.
Manniche, der for sin deltagelse >
Danmarksekspeditionen tildeltes for-
tjenstmedaljen, døde den 7. januar
1957.
I. O.
Edvard Sivertsen
En af pionererne ved vinterfiskeriet
i Jakobshavn isfjord, skipper Edvard
Sivertsen, er død 1 en alder af 57 år.
Han var på vej fra Claushavn til Ja-
kobshavn med sit togtefartøj, da han
blev ramt af en blodprop.
Han var et usædvanligt og rigt men-
neske, hvis smittende humør har været
til glæde og opmuntring for de mange,
der kendte ham. Han var en altmulig-
man og en meget dygtig spillemand-
Han var også en født skuespiller og
blev kendt i hele riget, da han medvir-
kede i filmen „K’ivitOK".
Han vil blive dybt savnet af den
store venneskare, som gennem årene
har haft den lykke at kende ham og
hans lysende eksempel som menneske.
Edvard Sivertsen
Ilulissat kangerdluane ukiume si-
kume aulisartarnerme autdlarnéKa-
taussut ilåt, angatdlatip nålagå, Ed-
vard Sivertsen, tOKUVOK 57-inik ukio-
Kardlune, angatdlåmik nålagauvfigi-
ssaminik Ilimanamit Ilulissanut avKU-
tåne, tariraminik miligtordlune.
Edvard Sivertsen icaKutigortuvok
inutsialagssuaK, nuånersumik pissuse-
Kamera ilisarisimassarpagssuinut ki-
magsautaussarsimassoK. inuvoK åsit
eKarissaKångitsoK nipilerssutdlåmag-
ssuardlo. nunavtine Danmarkimilo ili-
simaneKardlualersimassoK filmime
K’ivltoK“-me peKataunermigut.
tåssångåinaK pérunermigut angisu-
mik maKaissineKartugssauvoK ikingu-
terpagssuarminit, ukiut ingerdlanerå-
ne inugtut ilåkuminåssusianik nuånå-
rutigingnigtarsimassunit.
pujortaut BBB nunarssuarme pujortau-
tUiorllt angnerssane sananeicartarpoK.
taiméitumik pujortautitåmiaruvlt pitsau-
ssumlk pisasavdlutit KUlarlsångllat sa-
naneKartarmata pujortausiagssat pitsau-
nerpåglnavit atordlugit ukiorpagssuarne
lllniardluarsimassunitdlo nåkutigineKar-
dlutik unlngatlneKancårtartut; atulttiga-
luglt mamagssartlk pigerértarpåt. tupa
pltsaussoK BBB-mik pujortauserdlugo
sule mamamerulersarpoK. Tuluit-nunane
sananeKartarpoK.
Model 318 pineKarsinauvoK merKilik TWO STAR, manigsoK imalunit
manilakulugtumik Kålik.
18