Atuagagdliutit - 02.03.1967, Blaðsíða 2

★atuagkat nutåt*
Leif Hamre:
tingmissartoK Otter 3-2
KaerKUSsivoK
132 Klip.
Kalåtdlit-nunåne namterisitsissarfik
atuagaK nukagpiarKanut ångajånut
nautsorssussauvoK pisanganardluinar-
toK. tåssane OKalugtuarineKarpoK
tingmissartortartut inusugtut mardluk
ukiume Norgep avangnåne nåparsi-
massumik aigdlernerat. tingmissartup
motoria ajutorpoK, tingmissartortar-
tutdlo tåuko kigaitdlagsauserdlutik
inuilåmut nåkariartortariaKarput ...
nunavtine inusugtuancat amerdla-
nerit erKaimåsavåt tingmissartunguit
Otterit atautsimik motorigdlit sujor-
någinarmut måne angatdlatausima-
ssut. Norgep avangnå pissutsimigut
nunavtinut åssingOKissoK kalåtdlinut
atuartugssanut takornartåungilartaoK.
pissutsit nalungerigkat atuardlugit
pigssarsinarnerussarmat atuagaK una
nuånarineKångitsornaviångilaK.
H. C. Andersen:
OKalugtualiat
OKalugpalåtdlo
160 Kup.
Kalåtdlit-nunåne namterisitsissarfik
ukiut Kavsialungorput Kalåtdlit-
nunåne naKiterisitsissarfiup sarKU-
mersingmago atuagaK H. C. Ander-
senip OKalugtualiainik imaKartoK. må-
na naKitertlneKartoK atuagkap sujug-
dliup tåussuma nanginerå, sujugdler-
tut åma kalåtdlisungortineKartoK ra-
diup pissortånit Frederik Nielsenimit.
atuagkame mauna encartorneKartug-
ssame ilånguneKarsimåput H. C. An-
dersenip oKalugtualiaisa ilait nalu-
ngerigkavut sordlo: kungip pania ér-
tamik atdlialik, ingnagtaut, Ole sing-
nagsaissoK, pulukinik pårssissoK il. il.
ilaKarputaoK kalåtdlisut ilisimarpiå-
ngisavtinik.
OKalugtualiortorssuaK H. C. Ander-
sen Kavdlunåt manamut silarssuarme
tamarme ilisimaneKarnerpårtaråt. o-
Kalugtualiai OKauserpagssuarnut nug-
terneKarsimåput, manamut silarssup
mérarpagssuinit nuånarineKartuardlu-
tik. H. C. Andersenip OKalugtualiortu-
nit avdlanit KaKutigorutå tåssa OKa-
lugtualiai itinerussumigtaoK isuma-
Kartaramik mérKanut utorKarnutdlo
åssigingmik pigssarsi vigssauvdlutik,
Kuianartussarångamik ilungersunar-
tunigdlunit imaKartarångamik.
nugteriniarneK ingagdlune ajornaku-
sorsissartoruna taigdliortoK OKautsimi-
nik Kavdlunåtut taima atuivdluarsi-
nautigissoK sordlo H. C. Andersen pine-
Kartitdlugo. OKalugtualiai kalåtdlisu-
ngortiniåsagåine Kavdlunåtut OKariar-
tautsit KaKerssartut ilikardluinarsima-
ssariaKarput kalåtdlisutdlo OKautsit i-
ternga tikitdlugo pigiliusimassaria-
Kardlutik. kalåtdlisut nugterissartut
pikorigsusorinaraluartut ajOKutåt tå-
ssa Kavdlunåtut OKariartautsit mar-
dlungnik isumagdlit påsingitdluinar-
tarmatigik, nugtinavigdlugit isumae-
rutdlugitdlo Kuianavigsumik issuar-
tardlugit.
Frederik Nielsen kalåtdlit, Kavdlu-
nåt OKausinik ilikavigsimassut ikigtu-
nguit ilagåt, sulilo kalåtdlit ikingne-
ruput Frederik Nielsenitut inungutsi-
mingnik OKautsimingnik ereortumik
kussanartumigdlo atuagkiornikut a-
tuisinaussut. nuånårutigssauvoK suli-
agssaK ajornakusoKissoK, H. C. Ander-
senip OKalugtualiainik kalåtdlisungor-
titsinigssaK, tåssunga tuniuneKarsi-
mangmat. Frederik Nielsenip atuag-
kamik uminga kalåtdlisungortitsine-
ratigut kalåtdlisut atuagautivut pisu-
nguatdlagput.
Julut.
Jens Sisgaard:
Katinka-inussap Kamutailo
Kalåtdlit-nunåne namterisitsissarfik
mérarsiutinik atuagkiortartup Jens
Sisgaardip OKalugtualiai, titartaissup
Arne Ungermannip Kalipautilingnik å-
ssiliartalersugai Danmarkime nuåna-
rineKaKaut. tåuko mardluvdlutik atu-
agkiat „Pele kiserratåme" sujornågi-
narssuaK KGH-p naKitertisimavå ka-
låtdlisut. atuagaK tåuna nunavtine
nuånarineKardluarsimavoK månalo ta-
kugssaujungnaerdlune tamåkerdlune
tunineKarsimånguatsiarame.
atuagaK måna sarKumersoK Kalipau-
tilingnik åssiliartaKardlune suliarine-
KarsinausimavoK Danmarkime naici-
terneKartarnermisut, tåssa nunavtine
naKiterisitsissarfik Danmarkimilo a-
tuagkat mérarsiutit nunavtine ami-
gautigineKaKissut, pingårtumigdlo Ka-
lipautilingnik åssiliartagdlit, sarKU-
mertarsinaunigssåt pivdlugo. Kalipau-
tilingmik naKiterutit akisoKissut Gyl-
dendalip atugkiutalerpai, taimalo a-
jornarungnaersitdlugo akisuvatdlå-
ngitsumik mérarsiutinik, Kalipauti-
lingnik åssiliartalingnik kalåtdlisut
sarKumersitsissarnigssaK.
Katinka-inussap Kamutailo Frederik
Nielsenimit kalåtdlisungortineKartoK
mérKanut nukangassunut sule atuar-
sinåungikatdlartunut nautsorssussau-
voK, oKalugtuardlune niviarsiarKamik
inussat Kamutéråinik tunissutisissu-
mik.
atuagånguaK kussanavigsumik na-
KitigauvoK alutornavigdlune, tunissu-
tigssarKivigdlune mérKanut angajor-
Kåvinutdlo nuånårutigssauvdlune.
V. NIELSEN’s
STENHUGGERI
ujaragtagssiortarfik
Vestre Kirkegårdsalle 28 —
Kbhvn. SV. — Danmark.
Skriv efter vort katalog
med det største udvalg i danske møbler.
Katalogerput danskit peKusiåinik
moderniussunik amerdlanerpånik
Kinigagssalik agdlagfigiguvtigut
nagsiutlsavarput.
ASBJØRN-MØBLER A/S
SK1NDERGADE 28-32. KØBENHAVN K.
LEV. TIL DEN KCL. GRØNLANDSKE HANDEL. DEN KG L. G RØNLAN DSK É~H AN DELI M UT NIORKUTEKARTARTOK
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassarpoK perKumautigssatdlo
aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa niorKutigissardlugit.
taratsut angmagssuitdlo neKitagssat. iluarsagagssat tamarmik iluarsarneKarsInåu-
put. Imap itlssusianut Qgtortautit radaritdlo ilångutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
GRIMBERGS VERDENSHISTORIE
Bind 9: Spaniens Århundrede.
480 sider, 8 farveplancher, 208 ill.,
og 4 landkort. — Ny udgave, nu i
alt 86.000 ekspl. Pris 30,00 kr. indb.
Politikens Forlag.
Det 9. bind af Grimbergs Verdens-
historie, som nu er udsendt, har under-
titlen „Spaniens århundrede". Sølv- og
guldfundene i det nyligt opdagede
Amerika havde nemlig gjort Spanien
til Europas rigeste og mægtigste na-
tion (senere skulle alt dette guld gøre
Spanien fattigt, men det hører ikke til
i dette bind). X Spanien og de spanske
kolonier regerede Karl 5., der samtidig
var tysk kejser og havde arvet Neder-
landene og Østrig — det var i hans
rige, at „solen aldrig gik ned" — og
senere bl. a. Filip 2., kristenhedens
mægtigste mand og måske tillige den
ensomste. Det var i Spanien, at mod-
reformationen — den katolske kirkes
modangreb efter reformationen — fik
sit stærkeste støttepunkt; herfra kom
Ignatius Loyola, Jesuiterordenens stif-
ter, og herfra udgik den frygtelige in-
kvisition, romerkirkens propaganda-
central og hemmelige politi. Og samti-
dig opstod i Spanien en malerkunst,
som ikke er overgået siden.
Men hvad er magt? Trods sine enor-
me ressourcer lykkedes det ikke det
spanske verdensrige at knægte det lille
Nederland, som egentlig ikke var an-
det end en håndfuld søfolk, købmænd
og bønder omkring Rhinens delta. Om
nederlændernes i sandhed heroiske fri-
hedskamp under den store Vilhelm den
Tavse af Oranien (som slet ikke var
så tavs!) giver Grimberg en inspire-
rende skildring. Det kan nytte! synes
at være konklusionen.
Af dette binds øvrige indhold kan
fremhæves afsnittene om tyrkertru-
slen; om Henrik 8. af England og hans
seks koner, hvoraf to blev henrettet;
om tidens tankeoprørere og store na-
turforskere, Kopernikus, Giordano
Bruno, Galilei, og vor egen store lands-
mand Tyge Brahe; og om huguenotter-
ne i Frankrig, sluttede med mordet på
Henrik 4., ham der sagde: „Paris er
vel en messe værd!"
Bindet er usædvanligt rigt illustre-
ret, hvilket bl. a. skyldes de store af-
snit om den spanske og den neder-
landske malerkunsts storhedstid.
BIBELEN OG DENS BØGER
168 sider, heraf 64 i farver.
Politikens Forlag.
Bibelen er en bog med mange sider,
ikke blot bogstaveligt, men også set
under mange synsvinkler. Den er
gudstjenestebog, opbyggelsesbog og
oldtidshistorie. Den er og har altid
været forbillede for alverdens dig-
tere, og den er stadig frisk kilde for
alle kunstarter.
Denne bog viser to af bibelens man-
ge sider. For det første en viderefø-
relse af en tradition, der fortæller
bibelske motiver i billeder. For det
andet et kort rids af bibelens tilbli-
velseshistorie og en koncentreret gen-
nemgang af det gamle og det nye te-
stamentes bøger, set i historisk sam-
menhæng og vurderet med henblik på
indhold og forfatterskab.
Inspireret og veloplagt har Bent
Noack taget sig af dette sidste og
skabt en meget spændende og under-
holdende introduktion til bibelen, dens
bøger og historie. Til 64 af de 66 bi'
belske bøger har Birthe Dietz skabt
farvestrålende collager. Hun har be-
nyttet sig af tøj, træ, strå, sten og
skind, og resultatet er en række helt
originale og meget smukke illustratio-
ner.
Det er en god og overraskende ide>
som Politikens Forlag har sat sig f°r
at løse. Bogen har bud til alle kredse j
i samfundet.
FREMMED KUNST, 7-8-9
Hvert bind 56 sider, 20 farveill.
Politikens Forlag.
I 1963 udsendte Politikens Forlag de
tre første bind i denne serie; i 19^
kom de tre næste — og i år forøges se-
rien atter med tre bind, der hver isser
er skrevet af en ekspert inden for om-
rådet. De indeholder, foruden en orien-
terende indledning af kunst- og kul-
turhistorisk karakter, udførlige kom-
mentarer til de tyve farveplancher-
De tre nye bind omhandler JUGEND-
STIL, MIDDELALDERENS BILLED-
TÆPPER og GRÆSK VASEMALE'
RI — og er alle under dansk redaktion
af dr. phil. Vagn Poulsen.
JUGENDSTIL. — Jugendstil er i de
senere år blevet stedse mere aner-
kendt som en vigtig forudsætning
vor tids kunst. Forskningen har imid-
lertid også fremdraget forbindelse1
til tidligere tiders kunstretninger, °&
man har fået fastlagt stilbevægelsens
helt særegne karakter omkring år-
hundredskiftet. Således beskæftige1
denne bog sig med Jugendstilen, dens
rødder, dens egen epoke og dens ind' j
flydelse på de nye stilretninger.
MIDDELALDERENS BILLEDTÆP-
PER. — Først gennem den voksende
interesse for den gotiske billedtæppe'
kunst er denne betydende kunsta1
blevet placeret på det stade, hvor den
rettelig hører hjemme. Indgående
forskning har tilkendt genren den
betydning, den har for vor viden 0111
den sene middelalders kulturelle op-
blomstring. Først og fremmest gælden-
dette naturligvis de kunstnerisk meget
fine franske, hollandske og tyske bil-
ledtæpper. Vi får ikke blot et billet
af epokens tæppekunst, men får sam-
tidig gennem motiverne anskueliggjort
tidens ydre og indre problematik
en tid, hvor den gamle livsform ha1
sin bedste opblomstring, og vejen
en ny er ved at blive banet.
GRÆSK VASEMALERI. — I kon-
centreret form giver dette bind et fin
indblik i det græske vasemaleris for®1'
og farveverden; i et vel afbalancere
udvalg af farveillustrationer føres V1
fra den geometriske stil til slutning11’1
af det 4. årh. f. Kr. med dets hendø-
ende kunst. Det græske maleris stote
mesterværker er gået til, så det et
udelukkende gennem vasemaleriet, vl
kan få kendskab til den græske farve'
kunsts betydning og kunnen.
SÅDAN LAVES DET, 4. udg.
512 sider, ill.
Politikens Forlag.
Den ny, gennemreviderede håndbog
er populær i ordets bedste betydning
— i tekst, tegninger, fotografier og t3
gennemgås en lang række danske i®'
dustrier, og vi får et indblik i de f°r'
skellige virksomheders produktions-
linjer; vi får at vide, hvad man laver
tingene af, hvordan man gør det’
hvilke maskiner og hjælpemidler maI1
bruger, osv. osv.
Siden SÅDAN LAVES DET første
gang udkom i 1949 og til denne nj'e’
fjerde udgave, hvormed oplagstane
bringes op på 57.000 eksemplarer, ®a.
bogen i takt med Danmarks indus®1
undergået en del ændringer. Industri-
er, der for 17 år siden var væsentlig6’
er gledet ud og erstattet af nye em-
ner, som i 1966 mere præger den jn'
dustrielle virksomhed herhjemme. Å
helt nye emner i fjerde udgave er de^
kun to — „Aluminium" og „Elektro®
regnemaskiner" — men mange artikle^
er skrevet om helt fra grunden, efl'
kelte artikler er slået sammen for a
give et bedre helhedsindtryk, og
sten er gennemrevideret af den sto1^
stab af fagfolk, der står bag redab
tionen. Også billedstoffet er forny1
hvor der har været påkrævet,
del tilfælde har man dog bibeho
et>
efl
,ldt
tegninger, der illustrerer en måde’
hvorpå tingene også kan laves.
Alt i alt er det en fornyelse,
sammen med nuiversitetslektor
de
Koefoed Bjørnsens klare gennemgå
af „Industrilandet Danmark" og
statistiske oplysninger giver et 1
vende, spændende og oplysende bille .
af dansk industris stade og formåen
dag.
Å