Atuagagdliutit - 02.03.1967, Blaðsíða 8

K 10. 110 hk.
Overlegen kraft til
hårdt arbejde.
K 15. 165 hk.
Trækkraft:
Over 15 tons.
3 8 Serie B 88 hk.
Power-shift og
torque converter.
B 11. Serie B.
125 hk. Power-
shift og
torque converter.
K 5. 55 hk. Til de
mellemstore byg-
gepladser. Træk-
kraft: 6.000 kg.
K 7. 84 hk. 8.100
kg trækkraft. En-
kel betjening.
ud fra amerikanernes synspunkt, at
de vil tvinge Nordvietnam til forhand-
ling. Her kommer jeg imidlertid til et
problem, som kræver et afsnit for sig
selv.
Det, at Amerika med vold og magt
vil tvinge Hanoi til forhandling, giver
klart udtryk for en fejlagtig ameri-
kansk overbevisning om, at Vietcongs
krig er Nordvietnams krig. Jeg synes
nemlig der er flere ting, som tyder
på det modsatte, f. eks. kan jeg nævne,
at flere franske reportere, som har
levet sammen med Vietcong, udtaler,
at Vietcong udelukkende støttes af den
lokale befolkning med hensyn til føde
og husly, samt at størstedelen af gue-
rillaernes våben er amerikanske skaf-
fet ved tyveri eller bestikkelse, mens
resten af den militære udrustning så
er fremstillet på Vietcongs egne, ille-
gale våbenfabrikker. Disse ting be-
kræftes også af fund, man har gjort
af efterladt Vietcong udrustning. Her
skal dog tilføres, at ikke ringe antal
våben bliver leveret fra Rusland, og
at Vietcongs bliver uddannet i Rus-
land med en krigsførelse for øje. Ame-
rika pastår endvidere, at Nordvietnam
har sendt mandskab til Sydvietnam
som støtte til Vietcong, og her har
amerikanerne for så vidt ret, idet det
har vist sig fra flere sider, at dette
mandskab er gamle Viet-Minh gueril-
las, som under kampene med fransk-
mændene blev drevet nordpå, og som
nu lidt efter lidt illegalt vender til-
bage til deres gamle landsbyer i Syd-
vietnam.
Amerikanerne har flere gange ud-
råbt sig selv som uhyre forhandlings-
venlige, idet de siger, at de vil for-
handle med en hvilken som helst re-
gering. Det lyder meget smuk. Bag-
siden af medaljen er imidlertid, at
amerikanerne ikke anerkender Viet-
cong som en lovlig regering, skønt ca.
4/5 af Sydvietnam er, kontrolleret af
Vietcong. Dette medfører, at den ene
part i krigen kun kan blive repræsen-
teret gennem en udenforstående rege-
ring som Nordvietnams, og det kan
Vietcong naturligt nok ikke være tjent
med. Det mål, som Amerika og Syd-
vietnams regering stiler imod, er, at
få indkaldt en ny Geneve-konference,
og her er det så, at Vietcong og Nord-
vietnam siger, at det ville være tosset,
da man jo allerede har en Geneve-
aftale, som bare behøver at blive over-
holdt, for at de vil forhandle. Det er
på dette punkt, alt går i stå, idet en
indkaldelse af en ny Geneve-konfe-
rence sandsynligvis vil betyde en per-
Danskerne favoriseres
I forbindelse med det vanskelige
vandforsyning i Upernavik, skri-
ver A. L. i lokalbladet „K’imug-
seK“:
Det er måske ikke hver gang —
men det sker næsten altid — at man
først giver de udsendte vand og det
rigeligt. Det gælder bare om at fylde
deres vandtanke godt op uden at tæn-
ke på om familien er ille eller ej.
Danskerne har jo råd til at leve be-
hageligere end grønlænderne. De be-
høver bare at dreje på vandhanerne
og så har de rigeligt med vand til op-
vask, tøjvask eller bad. Som om Uper-
navik strømmer med vand ligesom
Kana’an strømmer med mælk og
honning.
Her i byen ved vi imidlertid alle-
sammen, at vand og is mange gange
ikke er til at opdrive. I en sådan si-
tuation vil det være mere retfærdigt,
hvis man uddeler vand til de private
uden -at skelne mellem danske og
grønlændere.
Danskerne skal kunne forstå, at det
sommetider kan være nødvendig at
være tålmodig, når de specielle grøn-
landske forhold gør sig gældende, som
det er tilfældet med vandforsyning
her i Upernavik.
Danskerne må vide, når de åbner
hanerne for koldt og varmt vand til et
bad og derefter med velvære plasker
i badekarret, at man i mange grøn-
landske hjem mangler vand både til
mad, en kop te eller kaffe og til vask
af den lilles bleer.
TORVEGADE 6 . ESBJERG
ESBJERG MUSIK IMPORT
Hanomag K 11 er leveret til: Vognmændene Sv. Brandt og
Helge Nystrup, Godthåb.
DIREKTE
MUSIK
IMPORT
HANOMAG
K 11 téssauvoK maskina usilersut nukigtoK suliagssanut artornartorujugssuarnut
nalerKutoK. Kåvata Kajangnaitsorssup tunuane nåmagsisfnaussai nangmingneK ta-
kutitsiput: 11.500 kg-nik kivitsisinaussoK nivautaussarssuane tungaviliutdlugo.
4-takts dieselmotor 6-inik cylinderilik 115 SAE hk-nik nukigtussusililc. — K 11 été-
ssiuartarpoK suliagssanut OKimaitsorujugssuarnut sanåjugame ukiut tamaisa suliuar-
tardlune — aserfatdlagtailineKarnigssålo sønane.
Hanomag-ip entrcprenørexarfiata pigissarai nivautaussarssuit usilersutitdlo kigu-
taussarssuarnik agssakfissugdlit ama gummiussunik agssakåssugdlit 55 hk-nit 165
hk-nut.
PEDERSHAAB MASKINFABRIK A/S
K11
K 11 er den stærke læssemaskine til de helt svære
opgaver. Bag dens kompakte ydre skjuler sig ydelser,
der taler for sig selv: 11.500 kg løftekraft i skovl-
tyngdepunktet. 6 cyl. 4-takt dieselmotor, der udvikler
115 SAE hk. - K 11 holder til svære, udmarvende be-
lastninger år ud og år ind - det er de bygget til -
og med et minimum af vedligeholdelse Hanomags
entreprenørprogram omfatter dozere og læssemaskiner
på larvebånd og gummihjul fra 54-165 hk.
København — Herlev —
Sønderlundvej 218
Telegramadresse:
CEMENTINDUSTRI —
Telex 5565
V §n !vi gijjijjj
iw v 5w
Fra
LÆSERNE
Vietnam-problemet
Verden af i dag er groft taget delt
i tre lejre, nemlig dem, der sympati-
serer med Vietcongs kamp i Sydviet-
nam, dem der sympatiserer med ame-
rikanerne i deres indblanding, og en-
delig, dem, der knap nok ved, at der
overhovedet er noget, som hedder
Vietnam.
I det følgende vil jeg beskrive det,
der skete og sker i det for os fjerne
land, Vietnam, og jeg vil begynde
med en historisk oversigt.
Frankmændene havde haft interesse
i Vietnam allerede fra det 19. århun-
drede, men samtidig med de kinesiske
revolutionære bevægelsers fremkomst
omkring 1. verdenskrig, skete der no-
get nogenlunde tilsvarende i Vietnam
som modstand mod franskmændene.
Den ledende skikkelse i disse bevæ-
gelser var en vis Ho-chi-Mihn, og den
folkelige bevægelse blev kaldt Viet-
Mihn.
Under den 2. verdenskrig skete der
imidlertid det, at Ho-chi-Mihn og
hans bevægelse måtte gå under jor-
den, mens franskmændene helt for-
svandt ud af landet, begge dele på
grund af japanernes besættelse. Efter
krigens slutning tog kineserne den
nordlige og franskmændene den syd-
lige del af Vietnam i deres besiddelse.
Efter et årstid opnåede parterne dog
et forlig, i følge hvilket Ho-chi-Mihn
skulle være præsident i Vietnam, og
landet skulle til en vis grad have
selvstyre inden for Den franske Union
med tropper stationeret i landet. Den-
ne situation var, som man kan tænke
sig, meget uholdbar, og der udbrød da
også snart åben krig mellem Viet-
Mihn-styrkerne og franskmændene,
som fik materiel støtte fra Amerika.
Ho-chi-Mihn og hans guerillastyrker
blev i begyndelsen trængt langt nord-
på, og dette pusterum benyttede
franskmændene til at oprette et kej-
serdiktatur i syd under Baos Dais
ledelse. Krigslykken vendte imidlertid,
og Viet-Mihn vandt nogle afgørende
sejre, som skulle komme til at give
stødet til fredsforhandlingerne i Ge-
neve i 1954.
De væsentligste punkter i Geneve-
aftalen lyder nogenlunde sådan:
1. Hele Indokina skal neutraliseres.
2. Ingen fremmede magter har ret
til væbnet indblanding på Indo-
kinas område, ligesom alle frem-
mede magter skal give afkald på
alle evt. baser i dette område.
3. Vietnam deles i en nordlig og
sydlig del ved den 17. bredde-
grad. Landet skal dog forenes
igen senest 1. juli 1956 efter af-
holdelse af frie valg.
Sammen med disse dokumenter fin-
des der endvidere en udtalelse fra
Amerikas delegerede Bedell Smith,
som på Amerikas vegne lovede ikke
at anvende militærmagt i Vietnam.
Som man kan se, så så alt faktisk me-
get rosenrødt ud på det tidspunkt,
men det varede ikke længe, før alle
aftaler, som var opnået i 1954, blev
tilsidesat på den mest brutale måde af
Sydvietnams regering og Amerika i
skøn forening.
I Nordvietnam overtog Ho-chi-Mihn
ledelsen, og han startede straks en
udvikling, som gik ud på at få orden
på rigets økonomi efter franskmænde-
nes besættelse, hvilket så også Syd-
vietnams befolkning ville få fordel af,
når de to lande engang blev forenet.
I Sydvietnam derimod blev der op-
rettet et yderst reaktionært styre i
begyndelsen under ledelse af Bao Dais
og kort efter af Diem. Al udvikling
både på det industrimæssige og, hvad
der næsten var værre, det landbrugs-
mæssige område, gik næsten i stå un-
der de følgende års diktatur. Det va-
rede da heller ikke ret længe, før der
begyndte at vise sig uro blandt land-
befolkningen. Al åbenlys modstand
blev kvalt med hård hånd, men efter-
hånden som tiden nærmede sig, hvor
der skulle til at være valg, kunne
Amerika og Sydvietnams herskere jo
nok se, hvordan det ville gå, hvis der
blev afholdt frie valg, og Eisenhower
og Dulles besluttede så stik imod alle
aftaler fra Geneve at støtte Sydviet-
nams korrupte styre med en „militær-
mission" bestående af 342 såkaldte
„instruktører". Dette øgede dog bare
modstanden fra bønderne i Sydviet-
nam, indtil det tilsidst resulterede i
oprettelsen af Sydvietnams nationale
Befrielsesfront (Vietcong). En yderli-
gere fortsættelse af den kronologiske
fremstilling vil bare blive en triviel
opremsning af skiftende diktatorer i
Sydvietnam, af øgeiser i Amerikas
krigsindsats og af krig, krig og atter
krig. Den eneste væsentlige forandring
i udviklingen var, da amerikanerne
i februar 1965 begyndte med deres
bombardementer af landsbyer, fa-
briksanlæg og dæmninger for Nord-
vietnams landbrug eller for at bruge
en af amerikanernes yndede stan-
dardsvendinger „militære anlæg".
Grunden til disse angreb var og er
manent deling af Vietnam, mens en
opfyldelse af de bestående, men i al-
lerhøjeste grad brudte aftaler vil be-
tyde, at amerikanerne må trække sig
fuldstændig ud af Vietnam for altid.
Indtil der kommer en løsning på dette
problem, fortsætter amerikanerne med
deres bombetogter mod Nordvietnam.
og kampene i syd vil stadig blive hef-
tigere, og det hele stopper måske, end-
da ikke før hele det vietnamesiske
folk er brændt og forblødt, og der
ikke er andre tilbage i Vietnams jung-
ler end dyrene og amerikanerne.
En af de væsentligste betingelser
for, at der skal lykkes, er imidlertid
efter min mening, at de indgåede
fredstraktater overholdes, og forhå-
bentlig vil Amerika også snart forstå,
at de må overholde Genevetraktaten,
hvis verden skal gøre sig håb om, at
begrebet „fredelig sameksistens" skal
eksistere.
Inak.
Saglig kritik udbedes
Siden Grønland blev en del af Dan-
mark, har der fra dansk side været
stor interesse for de grønlandske for-
hold. Denne interesse giver sig ofte
udslag i, at man i de danske aviser
har tendens til at fremhæve de nega-
tive sider af udviklingen heroppe. Den
usaglige kritik rammer også de grøn-
lændere, der kæmper for ligestilling-
Ligeretsforkæmpere har de danske
avisers store bevågenhed. De er mere
interessante end andre grønlændere-
De danske blade ynder ikke alene
at skrive om udviklingens uheldige
sider, de har også hang til at blive
personlige. Det samme gælder radio-
avisen.
Det kom frem efter folketingsvalget
i Grønland. Nogle af kandidaterne fik
en hård medfart i de danske blade-
Vi er heroppe taknemmelige for Grøn-
lands radioavis, men vi synes ikke
om, at radioavisen bringer ting, som
klinger ilde i lytternes ører.
I det nye år må man håbe, at de
danske blade må være mere saglige,
når det gælder grønlændernes om-
dømme. De må ikke glemme, at vi
grønlændere — vort fødested til trods
— også har ret til at fremhæve de
negative sider hos vore medborgere
i fælles rige.
Men vi er medborgere, vi skal ikke
være fjender. Derfor må vi passe Pa
og ikke — på en usmagelig måde —
falde over enkelte borgere eller for'
eninger, der arbejder for grønlæ11'
deres vel. Vi skal jo samarbejde.
Sem Dorph,
TasiussaK, pr. Nanortalik-
Hvorfor sparebank
i Godthåb?
Under denne overskrift skriv®1
((
Holsteinsborg avis „PaortoK
blandt andet:
Godthåb har netop fået et penge'
institut og har sandsynligvis ikke brug
for to eller kunder nok til to. Vi vil 1
hvert fald finde det højst unaturlig1-’
om en sparebank nødvendigvis skulle
følge i hælene på Bikubens afdeling-
Det har længe været almindelig va*
netænkning i Danmark, at man na'
turligt skulle begynde i Godthåb. HeT
har helikopterne centrum, skønt byeh
ligger aldeles ucentralt i forhold l'1
Søndre Strømfjord og oftere end andre
byer lider under dårlige klimatiske
forhold. Her startede i sin tid alle
officielle rejser på kysten, indtil eIj
minister fandt ud af, at der ligger et
Grønland uden for Godthåb.
Det er en almindelig tankegang, a
man i den største by finder den stør'
ste erhvervsmæssige udfoldelse — de
største initiativ, men det behøver ih'
genlunde at være rigtigt.
Godthåb er efter nogles opfattelse
erhvervsmæssigt en syg by, der ka*1
sammenlignes med en middelstor ka'
serneby i Danmark. På samme måde
som kasernen kunstigt giver mulig'
heder for en del erhvervsgrene, bl oh1'
strer der omkring administration611
og skolevæsenet i Godthåb mange
offentlige og private virksomheder’
der tangerer service-erhverv eller hel
falder ind under denne betegnelse. f*e
produktive erhverv, som f. eks. fisker*’
når ikke en omsætning af en større*'
sesorden som i Sukkertoppen elle
Holsteinsborg. ,
Godthåb by lever overvejende a
af de udsendtes løn, men deres anta
vokser jo også stærkt i forhold 11
lokalbefolkningens.
I al ubeskedenhed vil vi foreslå D
Danske Bankers Fællesrepræsentati0
at overveje muligheden at placere d6^
nye sparebank i Holsteinsborg. Her
byen er erhvervslivet i god udviklihf’J
hvilket indhandlingstal, KGHs oms®6 ^
ning, indestående i KGH og rnege^
mere viser. Desuden er byen geogra
fisk, klimatisk og trafikalt godt belig
gende.
8