Atuagagdliutit - 02.03.1967, Blaðsíða 26

Et nyt solsystem fødes i en
sky af støv og gas
Nye iagttagelser tyder på, at alle lysende stjerner er omgivet af planeter —
Milliarder af planeter ligner Jorden.
Stjernen R Monocerotis i stjernebilledet Enhjørningen — 2000 lysår fra Jor-
den — kan kun iagttages gennem større teleskoper og er gennem mange år
blevet betragtet som en forvirrende dværg-stjerne. Astronomer har ikke kun-
net registrere hverken dens lysstyrke eller dens sammensætning. Nye iagtta-
gelser tyder imidlertid på, at den er et solsystem under udvikling.
870 SOLE PÅ EET STED
Den amerikanske astrofysiker Frank
Low rettede sin opmærksomhed mod
denne stjerne under sin søgen efter
stjerner på tilblivelsesstadiet. Man
vidste, at stjerner måtte blive dannet
i universet omkring os. Og hvor de
end var, skulle disse stjerner have
været lysstærke. Men ejendommeligt
nok kunne man ingen finde.
Så modtog Low en oplysning om,
at R Monocerotis udsendte infra-rødt
lys af usædvanlig intensitet. Han un-
dersøgte stjernen med et nyudviklet
infra-rødt teleskop og foretog omhyg-
gelige beregninger af stjernens ener-
giudstråling over et bredt bølge-om-
råde. Han fandt, at dens energiudstrå-
ling var betydeligt større end tidligere
antaget — omkring 870 gange større
end Solens — og at udstrålingen var
Foto —f— 10 «/o
Omsfri til Grønland og Færøerne.
Farve- og sorthvid-film frem-
kaldes.
Fotohuset, Box 210, Esbjerg
MAESTRO
Hi-Fi lydbånd til økonomipris!
• et selvtrmdende AUDIOTAPE produkt
Import; Frode Herløv & Co., Kbh. K
stærkest på de lange bølger. Ud fra
en teori om, at en eller anden hindring
åbenbart standsede det synlige lys
(korte bølger), fremstillede Low sam-
men med studenten Bruce Smith en
matematisk model af en stærkt ly-
sende stjerne med høj temperatur, om-
givet af et tæppe af gas og støv.
SÅDAN BLEV SOLEN TIL
Ud fra denne model af det inter-
planetariske støvs nuværende udbre-
delse dannede Low og Smith et sæt
ligninger, der beskrev et primitivt sol-
system, der som R Monocerotis, var
omgivet af en gigantisk støvsky. Mo-
dellen blev sammenholdt med de iagt-
tagne og de beregnede fakta om R
Monocerotis, og der viste sig næsten
fuld overenstemmelse.
De fleste astronomer er enige om,
at Solen er opstået af en langsomt
roterende tåge — en sky af støv og
gas, der gradvist er blevet fortættet
af tyngdekraften og begyndte at ro-
tere hurtigere. Da trykket i den ind-
skrumpende skys centrum frembragte
tilstrækkelig varme, indledtes en ter-
monuklear reaktion, og Solen begynd-
te at brænde, stadig omgivet af skyens
ydre dele. Dette er tilsyneladende det
nuværende stade af R Monocerotis’
udvikling. Efterhånden som partikler-
ne nærmede sig det brændende cen-
trum eller samledes til de masse-kon-
centrationer, der omsider blev til pla-
neterne, begyndte lyset fra det
nukleare bål i centrum at gennem-
trænge den stadig tyndere sky af støv
BABY- og BØRNETØJ
samt stort udvalg i strikvarer og bluser til damer.
Fabrikation — En gros.
méråricat méricatdlo
atissait åma Kinigagssarpagssuit nuerssagkat blusetdlo arnanut.
amerdlasungordlugit sanaortortartoK.
Jota-Textil. Åbenrå
Hundested Motoren
DEN MEST LYDSVAGE MOTOR
motors nipikinerpåK
16—375 HK
FA DEN LEVERET MED
3-BLADET OMSTYRBAR
SKRUE (som er specielt
egnet til jagt på hvaler,
sæler og andre havpatte-
dyr.
Isskrueblade i alumini-
umsbronze er nu stan-
dardudstyr, kan også på
bestilling leveres med ud-
vendigt gummistøtteleje
omkring forenden af skruehovedet. Dette giver en lydsvag gang af skrue-
akslen samtidig med, at denne understøttes ved kørsel i is.
pingasunik uluternexarslnaussunik ulungnalingnik sarpilerdlugo piniar-
niaruk, tauva arfangniarnerme, puissiniarnerme milQmassunigdlo imarmiu-
nik avdlanik piniarnerme atordluarsinaussangnik motdrekalfsautit.
ulungnat sikusiutit aluminiumsbronzeussut måna sanaortugkane atorne-
Karput, ingmikutdlo piniarneKartitdlugit sarptt niaxQssåta sujumut isuata’-
tungågut silatimlkut gumminik lejigdlit pinexarsinåuput. sarptt taimåitut
akseid nipikitsuararssOput sikusiortitdlunilo gummit lejit akselimut igdler-
sQtåuput.
7. Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
og gas. Omsider blev solen klart syn-
lig i universet.
MILLIARDER AF JORDKLODER
Low og Smith undersøger nu den
infra-røde stråling fra snesevis af
andre stjerner. Hvis disse viser sig
også at være unge stjerner skjult midt
i støvtåger, vil de være et stærkt be-
vis for, at de fleste stjerner — hvis
ikke alle — udvikles af tågen. Dette
igen ville gøre det mere troværdigt,
at i en stjernes udvikling er dannel-
sen af planeter reglen snarere end
undtagelsen.
Konklusionen heraf måtte være, at
der blandt mængden af stjerner —
der er omkring 100 milliarder i vor
galakse (Mælkevejen) alene, og der
er omkring 100 milliarder sådanne
galakser i universet — er milliarder
og atter milliarder af planerter, der
er opstået på samme måde som Jor-
den. En vis sandsynlighed taler for,
at der på mange af dem — som på
Jorden — er udviklet intelligent liv.
Fremmed, lunge g i or de
syg lunge rask igen
Den japanske professor i kirurgi
Shinoi har som den første gennemført
en vellykket lungetransplantation. Ved
en operation, der varede 5V2 time,
fjernede han to trediedele af en 44-
årig mands syge lunge og indopererede
en del af en rask lunge.
Den resterende del af lungen og den
fremmede lunge fungerede normalt
indtil den 18. dag efter operationen, da
der viste sig væskesamlinger i lun-
gerne, som patienten tidligere havde
lidt under. Ved en ny operation fjer-
nedes den fremmede lunge, og profes-
sor Shinoi fandt da, at den tilbage-
blevne, oprindelige trediedel af pa-
tientens lunge havde regenereret sig
og ikke alene var blevet betydeligt
større, men også fungerede normalt.
Det er endnu umuligt at transplan-
tere lunger permanent undtagen mel-
lem enæggede tvillinger. I alle andre
tilfælde vil organismen bekæmpe en
transplanteret lunge som et fremmed-
legeme. Man leder stadig efter et mid-
del eller en metode, der kan neutra-
lisere organismens modstandskraft i
sådanne tilfælde uden samtidig at gøre
den forsvarsløs over for sygdomsan-
greb.
Mikrofotografering er et af midlerne
i kampen for at bevare oversigten. Her
er 43 sider af en bog samlet.
Ét er at erobre viden, et
andet at holde rede på den
Videnskaben befinder sig i en informationskrise.
Man regner med, at der i dag findes
ca. 2 millioner forskere i hele verden.
Det er ca. 90 pct. af alle de forskere,
der har levet siden videnskabens
grundlæggelse.
Denne enorme ekspansion af men-
neskets jagt på naturens love resul-
terer ikke alene i en accelererende ud-
vikling — det bliver stadig vanske-
ligere at bevare overblikket over den
erhvervede viden.
Man regner med, at der alene inden
for teknik og naturvidenskab hvert år
udgives mellem 2 og 3 millioner nye
publikationer — afhandlinger og
forskningsrapporter — indeholdende
originale bidrag.
Hvis disse udgivelser fordelte sig
på en række klart afgrænsede områ-
der, ville meget være vundet — men
tværtimod er der, samtidig med, at
forskningen er blevet spaltet op i
stadig snævrere specialer, opstået gen-
sidig afhængighed mellem de enkelte
fag. Og det på en måde, der kun yderst
vanskeligt lader sig passe ind i noget
klassifikationssystem.
Det er nødvendigt for forskeren at
være på højde med den nyeste udvik-
ling. Men hvordan skal han holde sig
orienteret i al den nye viden, der hver
dag bliver offentliggjort over hele ver-
den? Hvordan skal han undgå, at det
forskningsprogram, han arbejder med,
ikke allerede er udført af en anden?
Og hvordan få sine egne resultater
publiceret hurtigst muligt, så andre
kan bygge videre på det? Det kan vare
halvandet år, før en artikel bliver
bragt i en videnskabeligt tidsskrift, og
så er den måske allerede forældet.
Disse problemer er så alvorlige, at
man taler om en informationskrise.
tty
Forlang
Kød
Flæsk
Pølser
Leverpostej
fra
piniarniåkit
ncKit
pulukimernit
pølset
tinguliat
uvånga
Hillerød Andelsslagteri
Leverandør til Den Kongelige Grønlandske Handel
Den kongelige grønlandske Handelimut pilersuissussoK
Tidligere har man søgt at løse proble-
met med periodiske publikationer, de
såkaldte referat-tidsskrifter, der brin-
ger koncentrerede sammendrag af vi-
denskabelige artikler og forsknings-
rapporter, men efterhånden er der så
mange sådanne publikationer, og de
har hver for sig fået et så enormt om-
fang, at det er en uoverkommelig op-
gave at holde rede på dem.
Rundt om i verden opretter man
derfor i disse år en række nye in-
stitutioner, dokumentations-centrer,
hvor specielt uddannede dokumenta-
lister formidler information af enhver
type — trykte som utrykte — til vi-
denskabsmænd og teknikere. Disse do-
kumentalister er folk, der foruden en
specialuddannelse — f. eks. som kemi-
ingeniør eller kernefysiker — har gen-
nemgået en særlig skoling i selve op-
sporings- eller dokumentationsteknik-
ken.
Den videnskabelige specialisering er
således i dag nået så langt, at selve
kundskabsformidlingen udgør et spe-
ciale udover det faglige. Man er alle-
rede godt på vej til at bringe elek-
tronisk databehandling ind i billedet-
Ris på et skakbræt
Det ædle skakspil, der har fascineret
mennesker gennem århundreder, blev
ifølge overleveringen opfundet af ih'
deren Sessa Ebn Daher. Han var et
matematisk geni, hvilket fremgår nf
følgende historie:
Den indiske konge Shehram var ble-
vet så begejstret for skakspillet, at
han ville belønné Sessa Ebn Daher f°r
den strålende opfindelse. Han bad op-
finderen selv vælge sin belønning,
lovede omgående at opfylde denne®
beskedne ønske, lidet anende, hvad
det i grunden drejede sig om.
Sessa Ebn Deher bad nemlig kun orn
riskorn. Antallet af riskorn skulle be-
regnes efter antallet af felter på skak-
brættet, således at der på det første
felt lagdes 1 riskorn, på det næste 2,
på det tredie påny det dobbelte antaL
altså 4, på det fjerde 2X4 = 8, på det
femte 2X8 = 16 osv., indtil alle 64 fel'
ter var fyldt.
Hvad kong Sherahm ikke kunne
regne ud i hovedet i en fart, var,
at
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
nalunaerssutit ilisimaniarnerinut ilunger-
suanerme mikissuarångortitsivdlune å-
ssilissarneK atortorineKartut ilagilerpåt.
auko atuagkat ilåne Kupernerit 43-t.
dette ønske ikke alene ikke var be-
skedent — det var også helt umulig
at opfylde.
Der skulle nemlig ikke færre end
18 446 744 073 709 551 615 riskorn til (l8
trillioner . . .).
Hvis man antager, at der går 50 ris-
korn på 1 gram eller 50.000 på 1 kil°’
bliver det 370 milliarder tons ris. Vet
er mere, end Jordens nulevende be-
folkning kunne nå at fortære i hele
sin levetid.
26