Atuagagdliutit - 02.03.1967, Blaðsíða 10

Grønlandske lærere i 6 byer
afviser alt tolkearbejde
Som reaktion mod, at deres krav om opnormering i 12. lønningsklasse ikke
blev opfyldt.
De grønlandske lærere ved skolerne i K'utdlAgssat, Christianshåb, Egedes-
minde, Holsteinsborg, Frederikshåb og Julianehåb har pr. 1. marts standset alt
tolke- og oversættelsesarbejde som en reaktion imod, at kravet om opnorme-
på nuværende tidspunkt havde været
en politisk løsning. Denne mulighed
strandede imidlertid i Folketinget, da
folketingsmand Knud Hertling stillede
sig tilfreds med grønlandsministerens
udtalelse om, at de grønlandske lære-
res dårlige lønmæssige placering
skyldtes deres mangelfulde kvalifika-
tioner. Lærerne kunne selv have sør-
get for en videreuddannelse i Dan-
mark, erklærede ministeren. Det sidste
er næppe helt rigtigt, da en Danmarks-
uddannelse stiller krav til sprogkund-
skab, som ikke alle grønlandske lærere
havde kunnet opfylde.
ring fra den nuværende 9. til de øvrige læreres 12. lønningsklasse pr. 1. marts i
år ikke er imødekommet.
Initiativet til denne aktion er udgået
fra de grønlandske lærere i Holsteins-
borg. Grønlands Lærerforening er ikke
indblandet i konflikten. Kun 24 af de
71-Godthåb-uddannede lærere, der er
ansat ved det grønlandske skolevæsen,
er organiseret i Grønlands Lærerfor-
ening, og af de 57 kateketskoleuddan-
nede er kun to medlemmer.
ring i den nye skala, der ventes at
have ca. 90 lønklasser efter svensk
forbillede mod de nuværende ca. 30
lønklasser med hver 3-4 trin.
Nye normeringer, deriblandt de
grønlandske læreres krævede opnor-
mering fra 9. til 12. lønningsklasse, vil
derfor tidligst kunne medtages på nor-
meringsloven 1968.
Konstitueret skoledirektør Hans Eb-
besen udtaler til Grønlandsposten, at
selv om aktionens praktiske virknin-
ger vil være begrænsede, vil den
utvivlsomt være en belastning i sko-
lernes daglige arbejde. Videre siger
han:
„Der har fra skoledirektionens side
i flere år været arbejdet på at forbed-
re de grønlandske læreres stillinger,
og der foreligger forskellige konkrete
I YDERSTE FALD AFSKED
Konflikten menes ikke at få større
praktiske konsekvenser. De implice-
rede lærere nægter kun at virke som
tolke uden for arbejdstiden, hvilket
de har lov til. Det egentlige skolear-
bejde vil i vid udstrækning forblive
uberørt af aktionen.
Aktionens baggrund blev ridset op
i den skrivelse, Holsteinsborg-lærerne
i november sidste år sendte ud til de-
res kolleger langs kysten med opfor-
dring til at tilslutte sig en eventuel
aktion. Det hed bl. a. i skrivelsen:
„Det faktum, at 80 seminarieud-
dannede grønlandske lærere må se sig
lønmæssigt og avancementsmæssigt
distanceret af de lærere, der nu ud-
dannes i Godthåb, og at de iøvrigt bli-
ver forskelligt behandlet efter uddan-
nelsens alder, er en større belastning,
end mange tror“. — Holsteinsborg-læ-
rerne opfordrede deres kolleger til
i yderste fald at tage deres afsked.
UHELDIGT TIDSPUNKT
Tidspunktet for aktionen synes uhel-
digt valgt. Hele tjenestemandsspørgs-
målet er for tiden under behandling
i Folketingets store tjenestemands-
kommission. Denne kommission blev
nedsat for at finde veje til at føre
tjenestemandslønningerne ajour med
de lønforskydninger, der har fundet
sted i det frie erhvervsliv.
Tjenestemændenes hovedorganisa-
tioner, deriblandt Danmarks Lærer-
forening, har givet kommissionen ar-
bejdsro indtil 1. april i år. Indtil da
vil man ikke fremsætte principielle
krav. Kommissionen ventes at have
forslag færdig i maj-juni, og derefter
kan man begynde at forhandle om de
nuværende tjenestemænds indplace-
Hollandimiut kavfillSt
aieror terdl uarsimassoK
kavfe akuserncKangitsoK
pikunardluinartoK
tupingnardluinartumik kavfitut Javamit
piuutut mamartigiuoK
POLITISK LØSNING STRANDEDE
Lærernes tilsyneladende eneste mu-
lighed for at få deres krav opfyldt
De fleste, der søger ansættelse hos
politiet i Grønland i dag er 18-19 år
gamle, og det er efter politimesterens
mening lovligt ungt. Politiet har brug
for mere erfarne folk, men som situa-
tionen ligger i øjeblikket, er man nødt
til at tage, hvad man kan få.
GODE FREMTIDSMULIGHEDER
Realeksamen er ingen betingelse for
at komme ind i politiet i Grønland,
men ved udvælgelse tager man hensyn
til ansøgerens muligheder for at klare
politiskolen i Danmark, som jo ikke er
en helt let skole.
Den grundlæggende uddannelse i
Grønland varer 2-3 år og omfatter den
mest nødtørftige undervisning. I Grøn-
land er der ikke mulighed for at give
den teoretiske uddannelse, som aspi-
ranterne til gengæld får under et to
års ophold i Danmark.
— For den rigtige mana er der store
fremtidsmuligheder, udtaler politime-
steren. Vi har udsendte politifolk, som
vi formentlig i lang tid ikke kan und-
være, men tendensen skulle gerne
være den, at flere og flere grønlændere
får stationslederstillinger. I øjeblikket
fungerer tre grønlændere faktisk som
stationsledere, og viser det sig, at end-
nu flere grønlændere kan opnå de teo-
retiske, praktiske og personlige kvali-
fikationer, tøver vi ikke for at give
vedkommende et lederansvar.
BEDRE PATRULJERING
— Har man planer om at oprette
flere politidistrikter i Grønland?
— Ja, der arbejdes henimod at gøre
NarssaK til et selvstændigt politidi-
strikt, men udover det er der ingen
planer om oprettelse af nye politidi-
strikter. Men man er i gang med at
forsyne politistationerne med bedre
materiel. Som et led i disse bestræbel-
ser har man udskiftet motorerne i to
af politikutterne og de to andre kut-
tere får nye motorer nu til sommer.
forslag, som kommer meget nær læ-
rernes krav. Dette arbejde vil natur-
ligvis blive fortsat".
De nye motorer har allerede betydet
en væsentlig forbedring af kutternes
ydeevne.
Iøvrigt har politiet nu fået radioma-
teriel dels til brug ved redningsaktio-
ner, dels til internt brug ved politiets
arbejde i byerne. Vi håber således
meget snart at kunne dirigere politi-
vognene i Godthåb pr. radio og på den
måde forbedre patruljeringen, slutter
politimesteren.
Det grønlandske
fyrvæsen
Ifølge Fyrvæsenets nu udsendte års-
beretning for 1965 er der nu i Grøn-
land 54 fyr og omkring 500 båker samt
4 loranstationer.
Under inspektionskutteren „Nar-
ssaK“s togt på den årlige Grønlands-
rejse fra den 1. juni til den 28. august
blev der udsejlet en distance på om-
trent 6.000 sømil, og skønt vejret gen-
nemgående var dårligt og megen storis
generende, lykkedes det at få malet
96 båker, genrejst 15 og 3 forsynet med
selvlysende materiale; desuden blev
fyrene kontrolleret og fyrkaraktererne
rettet, hvor nødvendigt, radiofyret på
Cookøerne udskiftet for forøgelse af
rækkevidden, nyt radiofyr etableret,
ny mandskabs- og garagebygning op-
ført og senderbygningen udvidet ved
AngissoK, vejen til Frederiksdal ho-
vedistandsat og brandsikringsanlægget
udvidet samt tagene på tre bygninger
ved OrsugiagssuaK fornyet.
Der er endvidere oprettet radiofyr
ved Godhavn, og Godthåb skibshavns
indsejlingsfyr ændret til vinkelfyr.
For så vidt angår loranstationer er
ved AngissoK etableret landingsplads
for helikoptere, ved OrsugiagssuaK
Bedre materiel til politiet i Grønland
I år har man brug for 10 nye politibetjente i Grønland, men tilgangen af po-
litifolk er sparsom af lønmæssige grunde.
Politiet i Grønland er stadig underbemandet. Skal man dække behovet, har
man brug for 10 nye politibetjente. Af lønmæssige grunde har tilgangen af po-
litifolk været sparsom heroppe i de senere år. Der arbejdes imidlertid i justits-
ministeriet med forslag om, at 21-årige aspiranter kan opnå ansættelse i 9. løn-
klasse. Hvis finansministeriet godkender dette, håber politimester Jørgen Hert-
ling, at flere lidt ældre vil søge ind hos politiet.
P. HIRTH & JUL. HANSEN
Ingeniører & Entreprenører
Godf hibsvej 104 — København F.
Tlg.adr.: BYGHANS
Jern- og metalaffald
er penge værd...
VI er køber fil alle arfer Jern- og metalaffald fil
højeste dagspriser.
NORDISK JERN & METAL
Hvissingevej 116, Glostrup, Danmark.
foretaget forskellige vedligeholdelses-
arbejder på bygningerne og ved K’ut-
dleK etableret nye landingsforhold, op-
ført bådehus på havneområdet samt
garage og værkstedsbygninger på sta-
tionsområdet.
I. O.
HYGIEJNISKE ARTIKLER
De verdenskendte, luftprøvede latex-
varer af ubegrænset holdbarhed, 3-5
års lagergaranti, kr. 2,50 - 5,20 - 6,40
- 8,40 pr. dus. Prøvesending med 15
stk. af forsk, mærker mod 6,00 kr. 1 fri-
mærker ell. eftkv. Prisliste i lukket ku-
vert uden afsenderadresse gratis.
népauiipilungnuf igdlersQtif
pQt sllarssuarme lllslmanekardluartut
sllålnarmik putdlagdlugit misiligtagkat
kigdleicångitsumik piusinéussuslgdlit,
uklut 3—5 unlngatlneKarsinaunermlng-
nut KUlarnavérKUSigkat, kr. 2,50—5.20—
6,40—8,40 dusinlmut. éssigingitsut 15-lt
misillgutigssatut nagsiuneKarslnåuput
aklliutigaluglt 6 kr. frlmærkingordlugit
lmalOnlt tigunerine akiligagssångordlu-
git. akit nalunaerssfltait agdlagkat pQå-
nut matussamut iklvdlugit akeKångit-
sumik nagsiiineKåsåput sumit piner e
nalunaernagit.
City en gros Lager
Larsbjørnstræde 5 - København K.
Telf. (01) 11 25 40.
iliniartitsissut iliusekarnerat
kalatdlit iliniartitsissut igdloKarfingne arfinilingne nugteriuma-
jungnaertut Kagfangnigssamik kigsautigissartik akuerineKarsi-
mångingmat
kalatdlit iliniartitsissut K’utdligssane, K’asigiånguane, Ausiangne, Sisimiune,
Påmiune K'aKortumilo martsip autdlarKautånit unigtipåt oxalugtitut nugteri-
ssututdlo åma sulissarnertik. tamatumunga pissutauvou iliniartitsissut tåuko
akigssautimikut 9-mit 12-mut Kagfarumavdlutik, ukion måna martsip 1-åntt
atulersugssamik kigsauteuarsimanerata akuerineKarsinausimånginera.
tamatuminga sulissutigingnigtuput
Sisimiune iliniartitsissut kalåtdlit. nu-
navtine iliniartitsissut peKatigigfiat
tamatumunga akuliusimångilaK. ilini-
artitsissunit 71-nit Nungme iliniarfig-
ssuarmisimassunit 24-inait ilaussor-
tåuput nunavtine iliniartitsissut pe-
Katigigfiånut, ajoKérKanitdlo 57-init
mardluinait peKatigigfingmut ilau-
ssortåuput.
soraernigssamut agdlåt
nugteriumajungnaerneK angneru-
ssumik suniuteKartugssåungilaK, su-
livfiup avatåne taimågdlåt OKalugtau-
nigssaK ajornartiniameKarmat, atuar-
fingme nangminerme sulineK agtorne-
Kartugssaunane.
taimailiornerup tungavigisså taine-
KarsimavoK Sisimiune iliniartitsissut
novembere Kåumat sinerissame ilfni-
artitsissoKatimingnut agdlagarissane
iliuseKarniarnermingne tapersersor-
Kuvdlutik. tamatumane ilåtigut ag-
dlagsimavoK:
„kalåtdlit iliniartitsissut seminaria-
misimassut 80 aningaussåt Kagfagfig-
ssavdlo tungåtigut kingussaunerat
måna Nungme iliniartartunut naler-
Kiutdlutik åmale inerérnermikut piso-
Kåussusertik nåpertutiginago åssigi-
ngisineKartarnerat, akornutauvoK ar-
dlaKartut isumånit angnerussumik."
Sisimiune iliniartitsissut kajumigsåri-
put iliniartitsissoKatimingnik pissa-
raKåsagpat soraerKuvdlugit agdlåt.
pivfigssaK nalerKutingilaK
månåkut taimatut iliuseKarnigssa-
mut pivfigssaK nalerKusorinångilaK.
nålagauvfiup atorfiligtainut tungassut
måna sulissutigineKarput nålagauv-
fiup atorfiligtai pivdlugit folketingip
atautsimititarssuine. atautsimititat
tåuko pilersineKarsimåput nålagauv-
fingme atorfigdlit akigssautaisa iluar-
sarniarneKarnigssåt avKutigssiuniar-
dlugo, tåukume akigssautait nangmi-
nerssordlutik inutigssarsiortut priva-
timigdlo atorfeKartitat akigssautåinut
nalerKiutdlutik kingussausimangmata.
nålagauvfiup atorfiligtaisa peKati-
gigfé pingårnerit åma Danmarkirne
iliniartitsissut peKatigigfiat isumaKa-
tigissuteKarsimåput atautsimititat tåu-
ko akornuserneKarnatik sulisassut u-
kioK måna aprilip 1-ata tungånut, ta-
måna sujorKutdlugo kigsautigineKar-
nane akigssautinut tungassutigut pi'
ngårnerussutigut piumassaKarnigssaK-
atautsimititat su j unersuteKåsangati-
neKarput majime junimilunit. tauva
isumaKatigingniutigineKalersugssau-
vok nålagauvfiup atorfiligtaisa akig'
ssautimikut nutåmik inigssineKarnig'
ssåt, ilimagineKarpordlo akigssaute-
Karfit éssigingitsut 90 migssåinilisa-
ssut, svenskit periausiat najonuitara-
lugo. måna nålagauvfingme atorfigdlit
akigssauteKarfé 30-nut avguatågåuput,
akigssauteKarfit atautsit iluåne Kagfa'
riarfigssat pingasuvdlutik sisamauv-
dlutigdlunit.
Kagfagtugssat åma kalåtdlit iliniar-
titsissut kigsautigissait ilagåt, tai-
maingmat piårnerpåmik ilånguneKar-
tugssåuput 1968-ime Kagfautigssane.
avKutigssaK maungåinartoK
iliniartitsissut piumassånut månå'
kut. ånnssutausinaussutuaK tåssausi'
magaluarpoK tamatuma politike av-
Kutigalugo iluarsiniarnigsså. periar-
figssardle tamåna maungåinarpoK,
folketingimut ilaussortap Knud Hert'
lingip nåmaglnarsimangmagit nunaV'
tinut ministerip folketingime oKausé,
tåssa ministere OKarmat kalåtdlit ili'
niartitsissut akigssausernerdlugaune-
rat pissuteKartOK tåuko nåmagturni^
iliniagaKarsimånginerånik. ministere
OKarpoK iliniartitsissut nangmingneK
isumagisimåsagaluaråt Danmarkim6
iliniarKingnigssartik. taimale oKarneH
erKordluinarunångilaK, Danmarkirne
iliniåsagåine pissariaKarmat KavdW'
nåtut pisinaunigssaK, ajornarunarmat-
dlo kalåtdlit iliniartitsissut tamåker'
dlutik taimatut piumassaKarfiginig'
ssåt.
politit atortorinerulisassut
ukioK måna nunavtine politit nutåt Kulit pissariaicartineKarpU^
politlngorniarnerdle kajumigineKarpiångilaK akigssautit pissu-
tigalugit
nunavtine politit sule inugtagssaile-
niput. ukioK måna atorfigssaKartine-
Kartut tamåkerneKåsagpata politit nu-
tåt Kulit pigssarsiarissariaudsåput. a-
kigssautit pissutigalugit ukiune ki-
ngugdlerne politingornigssaK kajumi-
gineKarpiarsimångilaK. månale er Kar-
tussissoKarnikut minister euarfingme
sujunersusiortoKarpoK politingorniat
21-nik ukionalersimassut 9. lønklassi-
me akigssauserneKartarnigssånik. ta-
måna nålagauvfiup aningaussaisigut
ministereuarfingmit akuerineuåsag-
pat, politimester Jørgen Hertlingip
neriutigå utoruaunerulårtut amerdla-
nerussut politingorumatdlernigssåt.
uvdlumikut nunavtine politine a-
torfiningniartartut amerdlanerssait
18—19-inik ukioKartarput, politime-
sterilo isumaKarpoK taima ukiugdlit
politingusavdlutik inusugpatdlårtut.
politit atorfigssaicartipait inuit misi-
ligtagartunerussut, månåkutdle av-
dlatut ajornartumik pisinaussat tigu-
neKartariaKarsimåput.
sujunigssaKardluartut
realskolime soraerumérsimanigssaK
nunavtine politingorniarnermut aper-
KUtautineKångilaK, politingomiartut-
dle torKarneKåsagångata nautsorssu-
tigineKartarpoK Danmarkirne politit
atuarfiåne KaKissisinaunigssåt, atuar-
fingme tåuna ajornaitsuinåunging-
mat.
Nyt frimærke
KGH meddeler, at der sammen med
det danske postvæsen er planlagt ud-
sendt et frimærke i juni måned 1967
i anledning af tronfølgeren Prinsesse
Margrethes bryllup med greve Henri
de Laborde de Monpezat.
Frimærket vil blive i rød farve og
i værdien 50 øre. Nærmere oplysnin-
ger om den nøjagtige udgivelsesdato
samt om førstedagsstempling m. v. vil
fremkomme senere.
autdlarniutaussumik nunavtine p°'
litigssat iliniartarnerat ukiut 2—3 si'
visussuseKartarpoK, tamatumanilo a'
tuartineKartardlutik suliagssamut tU'
ngatitdlugo pissariaKarnerpånik. pol*'
txngorniarnerup atuagkatigut ilisima-
ssagssartainik nunavtine iliniartitsi'
ssoKarsinåungilaK, politingorniatdle
taimatut iliniartitaussarput ukiut
mardluk Danmarkiminermingne.
— angutit piukunartut polititut a-
torfingmingne sujunigssaKardluarpuå
politimestere OKarpoK. måna politini^
aggersitanik sulissoKarpugut sule si'
visumik pingitsorsinaugunångisavti'
nik, imåiniåsagaluarpordle kalåtdlit
amerdlaneru j artuinartut politeKar-
fingne Kutdlersatut atorfinigtåsavdlU'
tik, påsinarsigpatdlo kalåtdlit sule S'
merdlanerussut polititut inugtutdl0
piginaussutsimikut piukunauteKartut
taimatut atorfiningnigssamut, tauva
nangåssuteKarnaviångilagut tåuko a-
kissugssauvfingmik tunisavdlugit.
nåkutigdlineK pitsauneK
— pilerssårutigineKarpa nunavtine
politeKarfingnik amerdlanerussuniå
pilersitsinigssaK?
— åp, sulissutigineKarpoK NarssaP
ingmikut politeKarfingortineKarniS'
sså, tåussumale saniatigut politeKai"
fingnik avdlanik pilersitsinigssamil1
pilerssåruteKartOKångilaK. månale P°'
liteKarfit atortue pitsångorsaivfigiue'
Kalerput. tamatumunga tungatitdlug0
politit pujortulérarssuisa ilaisa mar'
dluk motoré taorserneKarérput ay-
dlatdlo mardluk aussamut åma nuta'
nik motoritårtugssauvdlutik. påsina!'
serérpoK motorit nutåt pitsånguat'
dlautaoKissut.
åmåtaordle politit radionik atortå'
lersorneKartugssåuput ilåtigut ånaU'
ssiniarnerme atugagssanik åmale V0'
litit igdloKarfingne sulineråne at M'
gagssanik. taimatut erninaK neriåt1'
gårput Nungme politit bilé radiuleT'
sornenåsassut ndkutigdliniarnerat °'
KilisaivfigineKarsinåusavdlune, poltt1'
mestere naggasivou.
10