Atuagagdliutit - 02.03.1967, Blaðsíða 4

At gøre eleverne harmoniske,
lykkelige og gode mennesker
I gamle dage var der harmonisk forbindelse mellem børn og forældre, kon-
takt mellem alle samfundets personer, og børnene voksede op i tryghed
— Det nuværende industrisamfund har slået fællesskabet i stykker, og sko-
len må flytte tyngdepunktet i undervisningen bort fra lærebogen, fordi det
afgørende er, at børn forstår, og at de kan anvende det forståede, siger
konstitueret rektor E. Fuglsang-Damgaard i sin tale ved seminariets og real-
skolens årsfest.
Skolens opgave i et moderne samfund:
Seminariet og realskolen i Godthåb
skulle have holdt årsfest d. 10 februar,
men på grund af vejret blev festen
holdt først en uge senere. Efter en
gudstjeneste samledes gæster, lærere
og elever i kollegiesalen, hvor konsti-
tueret rektor Erik Fuglsang-Damgaard
talte. Han sagde bl. a.:
— Som skolens formål er det lagt
hen til os lærere at fremme alle mu-
ligheder for, at børnene kan vokse op
som harmoniske, lykkelige og gode
mennesker. Skolen skal lægge vægt
på at lære børnene at respektere med-
mennesket. Hensynet til personlig-
hedsdannelse og karakterdannelse skal
gå foran erhvervelsen af formelle
kundskaber.
BØRNENE VOKSEDE OP I
TRYGHED I GAMLE DAGE
— I gamle dage, da jeres forældre
var børn, i Danmark dengang mine
bedsteforældre var børn, kan det sy-
nes, som om det var ganske unødven-
digt at tale om harmoni, respekt for
hinanden og personlighedsdannelse.
Det ligger nok i, at man ganske na-
turligt havde disse ting, hvor man
kom. Familien var en enhed. Dengang
levede bedsteforældre, børn og børne-
børn sammen i en gruppe. Bopladsen
eller landsbyen rummede de sociale
aktiviteter. Her fandt opdragelsen
sted, og her skete den faglige uddan-
nelse. Børnene voksede op i tryghed.
Der var harmonisk forbindelse mel-
lem børn og forældre, som søgte at
give deres børn en god pleje. Der var
kontakt mellem alle samfundets per-
soner, hvilket automatisk førte til, at
kredsen af opdragere var stor, men
ensartet. Verden uden om havde sine
temmelig faste grænser.
— Jeg har selv i det gamle Godthåb
været med i et sådant samfund, en
lille by, hvor der vel næppe var flere
indbyggere, end der nu er mennesker,
som kommer og går i skolens bygnin-
ger hver dag. Hver skikkelse og hvert
ansigt var kendt. Hver ting, der skete,
havde umiddelbart sit indhold og sin
betydning. Skik og brug fulgte en fæl-
les rytme, hvem man så end var.
Overalt var der venlighed og hjælp-
somhed næsten i overflod. Her fik
jeg et lille stykke anskuelsesunder-
visning i, at det at lære og det at leve
kan udgøre en sammenhæng. At leve
og at lære på samme tid kan måske
forklares ved, at vi samler viden og
erkendelse, forståelse om tingene gen-
nem vores erfaringer.
DET GAMLE FÆLLESSKAB GÅR I
STYKKER I INDUSTRISAMFUNDET
— Vi kan ikke få fortiden tilbage,
og i dag er det hele anderledes. Vi
har fået industrisamfundet, og det gør
sig også gældende i Grønland. I indu-
strisamfundet hersker de store virk-
somheder. Den mest fordelagtige ud-
nyttelse af maskinkraften kræver det.
Industrisamfundet bygger på gennem-
ført arbejdsdeling. Hvert led i pro-
duktionen kræver særlige færdighe-
der, der bygger på en speciel oplæring.
Fabrikkerne, transportvæsenet, konto-
ret, den store handel, som følger med
industrialiseringen, skal have arbejds-
kraft. Folk må flytte, for industrisam-
fundet er også et samfund, der har
gennemført pengeøkonomi, og folk må
tage ophold der, hvor pengene er at
tjene. Men når folk må flytte, går det
gamle fællesskab i stykker. Arbejds-
stedet og hjemmet bliver skilt fra
hinanden. En umiddelbar forbindelse
mellem de to steder opløses. Folk vil
gerne tjene mange penge, og derfor
går begge forældre på arbejde. Fami-
liegruppens opdragende betydning
bliver meget svagere. Det enkelte
menneske bliver puttet ind et eller
andet sted i en proces, men ofte kan
det ikke se, hvilken rolle det spiller
i sammenhængen. Opløsningen af fæl-
lesskabet, opløsningen af fællesskabets
opdragende virkning, menneskets iso-
lation i arbejdet betyder, at menne-
sket mister overblikket over sin til-
værelse og dens muligheder, for det
har ikke fået noget at sætte i stedet
for det, det har mistet. Det bliver til
det ensomme massemenneske. Det er
blevet usikkert, fordi det ikke ved,
hvad det skal gøre.
VI SKAL LÆRE AT TAGE HENSYN
TIL ANDRE MENNESKER
— Vi skal pludselig til at lære en
masse nye ting at kende, som vi ikke
har set før, og vi skal lære at bruge
dem på den rigtige måde, f. eks. elek-
tricitet eller træk og slip. Vi lærer
mange nye mennesker at kende, som
tænker og tror noget helt andet end
det, som vi selv har tænkt og troet
og anså for godt og rigtigt. Et andet
menneske kan f. eks. være en lærer.
Vi skal lære at tage hensyn til andre
mennesker, selvom vi synes, at de gør
mærkelige ting. Vores verden bliver
kæmpestor, fordi vi kan læse bøger
eller aviser, høre radio eller se fjern-
syn og film, der fortæller en masse,
EM. Z. SVITZER
Trælastforretning
Vallensbækvej 67—69, Glostrup
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
som vi aldrig har vidst noget om før.
Vi skal vænne os til en anden rytme
i arbejdet, og vi skal vænne os til at
skifte fra en arbejdsplads til en anden
.eller fra et arbejde til et andet.
— Det er meget menneskeligt at tro,
at kun ens eget er rigtigt. Det fører
let til at betragte alt andet som min-
dreværdig!, eller i bedste fald med
mistillid og mistro. Vi må indstille os
på, at forholdene har ændret sig, og
at de fortsat vil ændre sig, så at vi
må opgive en holdning med mistro og
mistillid og i stedet for lære at føle
samhørighed med og fortrolighed til
andre mennesker. Mennesket er et so-
cialt væsen. En del af tilværelsens
mening er udtrykt i at være sammen
med andre. Når de andre hele tiden
bliver skiftet ud, må vi tilpasse os
denne skiften.
VELSTANDEN HAR SKYGGESIDER
— I de sidste 150 år er det gået
fremad uden ophør, og trods alt sort-
syn f. eks. i disse overenskomsttider,
hvor alle ser Danmark på falittens
rand, er der ikke megen grund til at
tro, at en fremadskridende økonomisk
udvikling skulle gå i stå. Da mongo-
lerkongen Dj engis Khan for 700 år si-
den hærgede og ødelagde Det mellem-
ste Østen, blev det gjort så grundigt,
at det økonomiske liv ikke har rejst
sig siden der. Det tog Tyskland over
100 år at komme til kræfter efter 30-
årskrigens ødelæggelser for 300 år si-
den. I stærk modsætning hertil står
vore egne erfaringer; 2 verdenskrige
har raseret i vort århundrede, de dy-
reste og mest totale krige, der nogen-
sinde er oplevet, og alligevel hører
selv taberne til de rigeste lande i ver-
den med en levestandard højere end
nogesinde, og det er kun ca. 20 år
siden, at den sidste krig var forbi. Det
rigeste samfund i verden har siden
da haft råd til at føre yderligere to
krige, uden at det tilsyneladende er
blevet fattigere.
— Men velstanden har skyggesi-
der. Vi har adgang til livsgoder,
som vi ikke har kendt tidligere. Vi
har så meget, at vi ikke kender
det hele. Den økonomiske sejrs-
gang har begunstiget en vulgær
materialisme, som truer os på sin-
det.
— De samfund, vi kender, er kom-
met ud af ligevægt, fordi der på så
mange områder sker en omvurdering
af de værdier, som menneskets for-
ståelse af sig selv hidtil har bygget
på. Vi konstaterer det ikke altid lige
hurtigt, men vores tilværelse er i øje-
blikket en tilstand af permanent re-
volution. Derved er livet på sin vis
blevet meningsløst, fordi der ikke lev-
nes os tid til at tage vore problemer
op til gennemtænkning og overvejelse,
Vi føler os berøvet midlerne til at be-
kæmpe meningsløsheden.
VI HAR GLEMT OS SELV
— Hvorfor sker det? Vi forsømmer
os selv. Vi lever i et samfundssystem
præget af teknik, velstand — og kon-
kurrence. Vi forædler vores tekniske
kunnen, vi forfiner vores timelige va-
ner, og vi vil helst hele tiden være et
lille stykke foran ham ved siden af.
Men det forekommer, som om vi har
glemt os selv. Det er, som om vi sta-
dig kun lægger vægt på en side af
vores muligheder: Vi skal være i be-
siddelse af den højeste effektivitet
som arbejdskraft og som skatteborge-
re. I skolen hedder det, vi skal have
nyttige kundskaber. Men der er en
tendens til at tolke det med hoved-
vægten på kundskaber, helst måske
endda en art universalkundskaber.
Når vi siger nyttige, mener vi så ikke
ofte nyttige i erhvervslivet? Men giver
vi opdragelse?
„Hver ny generation må begynde
forfra og må selv forsøge på sin måde
at besvare visse vigtige spørgsmål,
som livet altid har stillet mennesket
overfor", siges i en bog. Evnen til at
skabe et grundlag at leve livet på,
og det hentes næppe i kundskaber,
men i opdragelse.
IKKE BELÆRING, MEN OPLÆRING
— Efterhånden er det blevet natur-
ligt for os, at samfundet har en pligt
til at give os undervisning: at give os
kundskaber. Meget tyder på, at op-
dragelse også må gøres til en menne-
skeret, som samfundet skal sikre den
enkelte lige såvel som undervisningen.
Samfundet kan opfylde en sådan pligt
i skolen, men forudsætningen må væ-
re, at der så også gives tid til opdra-
gelsen og bevillinger til dem, der skal
tage sig af den.
— Jeg forestiller mig ikke, at un-
dervisning og opdragelser kan være
to adskilte funktioner i vort samfund.
Vores kulturtilstand kræver tilrette-
lagt indlæring af mange ting, men den
skal forme sig som en oplæring — ikke
som en belæring.
— Belæring er en sproglig medde-
lelse, og derved er den en abstraktion,
som rummer større mulighed for fejl-
tagelser end den direkte erfaring.
motorip atorsimassup
nalinga angnerpåic
(tuniniaissarfingme)
Højeste brugtmotor værdi
(på markedet)
motorip atorsimassup nalinga ang-
nerpåK (tuniniaissarfingme)
pitsauvdluartumik pisissameK ing-
minut akilersinauvoK, EVTNRUDE
tuniniaissarfingme motorit atorsi-
massut akigingnerpårtarSt — sukut-
singue tamarmik erKordluinartdga-
mik teknikimutdlo tungassunlk aj li-
ngeKuterpagssuaKardlune.
motorit nipikfnerpårtåt (tuniniai-
ssarfingme)
tåssa EVINRUDE pisåtamlgut tama-
tigut nlpaitdlisardluagaustmagame
— amalo EVINRUDE nukingmik
atuivdluamerpauvoK kaujatdlagtar-
nere sukasårssunginamik taimåitu-
migdlo agsordrpalugtumik nipeKåsa-
nane.
ukiunut mardlungnut Kularnavår-
Kusigau
motorit nungutdlajåinerujugssuånut
ingerdlatitdlutigdlo isumangnåinerå-
nut EVINRUDE taima angnertuti-
gissumik KUlarnavérKutekarpoK.
motorit nutårtanik angisfimik
sujugdlerpaussoK
tåssa 3,8 HK inguvtertagaK — asdl-
teralak mardlungnik cylinderilik
imermik nigdlorsautilik inguvter-
nekarsinaussoK talmalo angatdlåku-
minardlune, inikitdlisaruminardlune
påssukuminartQvdlunilo. Kivnigdlit
mardluk mångertornerneK ajortut
niussånitut kångartlneKåsåput —
såkdtit plssariaKéngitdlat — taima
ajornångitsigaoK — ajornångineru-
sinåungilaK.
EVINRUDEp katalogé åssiliartaler-
sugarssuit akcKångitsumik pinlar-
niåkit.
Højeste brugtmotor værdi
(på markedet)
Det betaler sig at købe kvalitet, og
EVINRUDE holder markedets høje-
ste brugtmotorpris — takket være
præcision 1 hver detalje og de
mange tekniske fordele.
Mest lydsvage motor (på markedet)
fordi EVINRUDE har gennemført
lydisolerig omsorgsfuldt på samtlige
mekaniske enheder — og en EVIN-
RUDE opnår de bedste HK-effekt
ved et relativt lavt omdrejningstal,
hvorfor den aldrig lyder overan-
strengt.
2 års garanti
Som et bevis på motorernes store
slidstyrke og driftssikkerhed yder
EVINRUDE denne vidtstrakte garan-
ti.
Først med stor motornyhed
3,8 HK foldemodel — en 2 cyl.
vandkølet påhængsmotor, der kan
foldes sammen, så den er nem at
transportere, let at stuve af vejen
og let at håndtere. 2 rustfrie skruer
på motorbenet løsnes — intet værk-
tøj er nødvendigt — så enkelt er
det — lettere kan det ikke være.
Rekvirer GRATIS det store illustre-
rede EVINRUDE katalog
EVINRUDE
misiligtagkat nakussagsitsissarput.
ERFARING GIVER STYRKE
Kaiatdlit-nunåt famékerdlugo niorKufiginexartarput — kingorårfigssai
sitdlimafigineKartuéinarput.
fikisifsissartua: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
Forhandles over hele Grønland. — Altid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
Rektor Erik Fuglsang-Damgaard.
— Oplæring er at gøre erfaringen
er en direkte vej til personlig tileg-
nelse. Oplæring er at benytte fornuft
og kritik frem for at støtte -sig til au-
toriteter.
— Og for nu igen at vende tilbage
til skolens målsætning: harmoni, lyk-
ke og godhed; respekten for medmen-
nesket og personlighedsdannelsen, sa
forudsætter de to første i hvert fald
den sidste.
— Det vigtigste for mennesket som
personlighed må være, at det ikke
giver op for problemerne, men gør sig
klart, at det har en mulighed for at
bevare herredømmet over sin tilvæ-
relse. Det vigtigste middel hertil er
vel i grunden at kunne vælge med
forstand. Derfor gælder det om at
træne vores forstand og træne os i at
bruge den, fremfor at træne hukom-
melsen. Derfor må vores undervisning
samle sig om at lede denne aktivitet
ind i baner, hvor der sker en stadig
udvælgelse, prøvelse, forkastelse eller
gentagelse. Undervisningens kunst ma
bestå i at rejse problemer, som er af
passende sværhedsgrad og som har
bund i den virkelige verden udenorm
som vi kender fra livet uden for sko-
len. Derfor må vi også flytte tyngde-
punktet i undervisningen bort fra læ-
rebogen, fordi den indeholder et sæ1
af foreskrevne færdigheder. Det er
ikke uden værdi, at vi kan derfra og
dertil, men det afgørende er, at Vi
forstår, og at vi kan anvende det for'
ståede.
ET MODENT MENNESKE
— Derigennem har vi håb at blive
vågne og kritiske mennesker, at bliye
modne mennesker, at blive personlig'
heder. Hvad er så det?
— Bl. a. at kunne styre sine drif'
ter og følelser, således at man ikke
gør eller tager det første det bedste
men er klar over, at man kan vaelge'
— Det vil sige, at et modent men'
neske tænker sig om, inden det træf'
fer sit valg. Det bruger f. eks. ikke
alle sine penge på cigaretter eller sp1'
ritus, fordi det er behageligt at blive
stimuleret, men gemmer dem til f. eks-
et par ski eller et sæt tøj.
— Et modent menneske overveje1
sine handlinger og forsøger at handle
ens fra den ene gang til den ånde11
og skifter ikke umotiveret standpunk1
fra det ene øjeblik til det næste.
— Et modent menneske er i stand
til at tage et ansvar, det vil bl. a. sige’
at det tager hensyn til foreliggende
omstændigheder og overejer, hvad de
betyder for andre, når det tager sU1
beslutning.
— Et modent menneske komme
ikke let i strid med sine omgivelsen
fordi det prøver at leve sig ind i aI1'
dres situation, prøver at forstå dei'e
synspunkter og følge deres tankegang-
— Et modent menneske forsøgel
kort sagt at handle med forstand.
— Men hvilke kundskaber, der el
nyttige i de enkelte valgsituationen
er formodentlig uendelig mange,
ingen er forpligtet til at vide alt. Hva
kan man definere som positivt nyt11®
med gyldighed for alle, når grund-
skolen har lært elementærkundska
berne ind i os?
— Hvad vi alle vil have glæde a^
er at få øvet vores evne til at oriente1
os, til at kunne lytte eller læse o s ^
forskellige synspunkter og med f01
standighed forsøge at tage et stand^
punkt, til at kunne modtage og freh1^
sætte argumenter, for til sidst at kun
ne vælge.
— Hvis et menneske har bevid-d
heden om at kunne vælge, hvis a ^
har bevidstheden om at være i stad
til at træffe et valg, så har det mås
ikke fundet lykken, men det kan bh
sin lykkes smed.
4