Atuagagdliutit - 02.03.1967, Blaðsíða 1

n»
GRØNLANDSPOSTEN
uk""t 107-iat
sisamångorneK 2. marts 1967
Nr. 5
Planer om at gøre
A/G til en ugeavis
I løbet af fire måneder kan det blive muligt at gøre A/G til en ugeavis. For-
udsætningen er en bevilling på 350.000 kr.
En bevilling på 350.000 kr. er en for-
udsæt:
hykk
n»ng for, at teknikken på statens
led
til
eri i Godthåb kan omlægges, så-
es at trykkeriets kapacitet udvides
Jla mere end det dobbelte- Det vil
staadt andet betyde, at Grønlandspo-
" kan blive en ugeavis, ligesom det
er teknisk muligt at starte en lo-
bliv
VU "dgave af bladet. Den nye teknik
Gr desuden give muligheder for, at
u„fn'andspostens underskud bringes
utydeligt ned.
^Ulighederne for udvidelse af tryk-
kraft^8 kaPacitet var genstand for
s itelse fornylig i trykkeriets til-
hø !.UdValS' hvis formand er lands-
ren en' Anledningen var. at lede"
b af Statens Trykningskontor i Kø-
Godt^n' Erik Dynt' var kommet tn
^tnåb med et forslag til omlægning
trykkeriets teknik.
Den nye teknik kræver Ingen ud-
videlser af trykkeriets bygning, og
«en kan etableres i løbet af fire
Måneder. Forslaget blev anbefalet
a* trykkeriets tilsynsudvalg, der
eaV Erik Dynt bemyndigelse til at
arbejde videre med planen.
ME«ET ENKEL TEKNIK
8iebr ligger tunet med bevillinger i
sid . ket, men de* er Pa den anden
ttvurlkke udelukket> at det kan blive
die- 'S* a* *WveJebrinSe d^n nødven-
:e kapital til omlægning af trykke-
r,ets teknik
Landshøvdingen er for få dage siden
rejst til et møde i Grønlandsrådet. Han
har lovet at benytte lejligheden til at
drøfte sagen med Grønlandsministe-
riet.
Man har længe arbejdet med planer
om udvidelse af trykkeriets kapacitet
og dermed også af Grønlandsposten.
For to år siden fremkom Erik Dynt
med et forslag til overgang til ny
teknik, den såkaldte offset-teknik.
Forslaget krævede imidlertid betyde-
lige udvidelser af trykkeribygningen.
Udgifterne var alt i alt anslået til ca.
1 mill. kr., og det var et spørgsmål,
om pengene kunne fremskaffes af fem
års planens bevillinger.
I mellemtiden er der fremkommet en
ny teknik, der ikke kræver nær så
meget plads som den første. Denne
teknik er blandt andet taget i brug
af Middelfart Venstre Blad, der i lø-
bet af et år har kunnet forvandle et
betydeligt underskud til et overskud
på 135.000 kr.
Avisfremstillingen efter den nye
teknik foregår ad fotografisk vej og
er meget mere enkel end den tradi-
tionelle, der kræver blysats og en
meget besværlig ombrydning. Med re-
duceret teknisk personel kan avisen
efter den nye teknik fremstilles meget
hurtigere end før. Alene trykningen,
der i øjeblikket tager 60 timer, kan
bringes ned på 15 timer.
pilerssårut A/G akulikinermik
SarKumertalersiniardlugo
Kåumatit sisamat ingerdlaneråne ajornarungnaertugssaugaluar-
toK A/G-p sapåtip akunikortumik sarKumertalernigsså, apernu-
taussordle 350.000 kruninik pigssarsinigssaK
u.OOO kruninik pigssarsisinaunigssaic aperKutauvoK Nungme naKiteriving-
Periautsip avdlångortineKarnigssånut, taimailiudlune naiciterunup suliarisi-
ssai mardloriåumik angnertusisagaluardlutik. periauseK nutåK atorneKaler-
s'nau
a"ial
Spat Aiuagagdliutit sapåtip akunikutårtumik sarKumertalisagaluarput,
e saniatigut avisérKamik Atuagagdliutit ingmikortuatut Nungme saruu-
SaTtugssamik naKiterissarnigssa-K ajornarungnåisagaluardlune. åmåtaordle
a8agdliutit amigartorutait migdlisineKangåtsiartugssaugaluarput.
r,6 . Rrteriviup suliarisinaussaisa ang-
tuk ^sinigssanut periarfigssat Kanig-
ftåk .0KatdlisigineKarput naKiteriviup
juj.uti§dlissuine, landshøvdingip su-
pj gtaissuvfigissåne. tamatumunga
siSsU auvQK nålagauvfiup naidterisit-
sSllj ftane Københavnime sujuler-
ma Ss°K> Erik Dynt, Nungmukarsi-
avd]^rna^' naKiteriviup periausiata
tpt angortineKarnigssånik sujunersu-
eKardlune.
PeriauseK nutåK atulisagpat na-
lteriyiup igdlutå agdlissariaKar-
., gsSaungilaK, atortugssatdlo nutåt
UssorneKarsinåuput Kåumatit si-
fnat ingerdlaneråne. tamatumi-
ga sujunersut naKiteriviup nåku-
gdlissuinit akuersforneKarpoK,
; fk Dyntilo pisinautineKarpoK su-
nersut sulissutigerKerKuvdlugo.
SsarIneroKissumik
nBaussanik atugagssdngortitsi-
, aK manåkut ajornakusoKaoK, ig-
un9atigutdle ilimanarsinauvoK
Un rivingme periautsip avdlångor-
Ss . rrilQssånut aningaussanik pi-
KaTtunik pigssarsisinaunigssaK.
Husk at betale
b°nnement på A/G, der med
ering gennem postvæsenet
moster kr. 58,30 for et år.
a / ilin|gssaK erKaimavdlugo
titdimili agdjagkerissarfikor-
Um PissartagaKarneK uki-
t akenarpoK 58,30 kr.
landshøvdinge igpagssåninaK aut-
dlarpoK Grønlandsrådime atautsimi-
kiardlune, neriorssuivordlo iluagtit-
dlugo tamåna pivdlugo nunavtinut
ministereKarfik oKaloKatigiumavdlu-
go.
naKiteriviup suliarisinaussaisa ang-
nertusisineKarnigssånik taimalo A-
tuagagdliutit akulikinerussumik sar-
Kumertalersinaunigssånik pilerssårut
sivitsortoK sulissutigineKarsimavoK.
ukiut mardluk Kångiutut Erik Dynt
sujimersuteKarpoK naKiterinerme pe-
riautsip avdlångortineKarnigssånik,
taimåisagpatdle pissariaKarsimavdlu-
ne naKiteriviup igdlutåta agdlineKa-
ngåtsiarnigsså. aningaussartutigssat
katitdlutik 1 mill. kruniusangatine-
Karsimåput aperKutausimavdlunilo
1970 tikitdlugo atugagssångortitau-
ssugssanit tiguneKarsinaunigssåt.
tamatumale kingorna naKiteriner-
me periautsimik nutåmik sarKumer-
toKarsimavoK inikitsunik atortoKartu-
mik. periauseK tamåna ilåtigut avisi-
me Middelfart Venstre bladime ator-
neKalersimavoK, avisip tåussuma ami-
gartorutigissartagai angnertungåtsia-
Kissut ukiup atautsip ingerdlanerinå-
ne 135.000 kruninik sivneKartoruti-
ngorsimavdlutik.
periauseK nutåK atordlugo avisip •
suliarineKarnera ingerdlåneKarpoK å-
ssilissutit iluaKutigalugit, manåkutut
suliarineKartarneranit pissarlneruj ug-
ssuvdlune. naKiterissut ikiligaluartut
periauseK nutåK atordlugo avise su-
j ornagornit pilertorneru j ugssuarmik
suliarineKarsinauvoK. åssersutitut tai-
neKarsinauvoK naKitemerinå måna
akunerit 60 suliarineKartaraluartoK,
akunerit 15-inait atordlugit namagsi-
neKarsinaulisangmat.
.¦ør^*<y^
Den nye anstalt for domfældte med plads til 18 deraf 6 i den
lukkede afdeling, ventes at blive færdig omkring den 1. juli.
De første 6 beboere flytter fra det gamle forvaringshjem i
Godthåb, så snart huset er færdigt. Politimesteren mener, at
den nye anstalt snart vil blive for lille.
isertitsivigssaK 18-inut inigssaKartugssax, tåukunånga arfinig-
dlit matorKassumTsavdlutik, inisangatineKarpoK julip autdlar-
Kautåta migssåne. inugssai sujugdltt arfinigdlit isertitsivitor-
Kamit nutugssåuput igdlo ineriarpat. politimestere isumaKar-
poK isertitsivigtåK sivitsungitsoK mikivatdlålerumårtoK.
Ingen ændringer i kriminalloven
Men lovens muligheder for foranstaltninger skal udbygges ved opførelse af
arrester og ungdomspensioner.
Der er planer om at udbygge kriminallovens muligheder for foranstaltninger.
Der arbejdes således med forslag om opførelse af arrester i byerne for kortva-
rige tilbageholdelser og etablering af ungdomspensioner i stedet for privatan-
bringelse. Den første ungdomspension er under opførelse i Holsteinsborg og den
nye anstalt i Godthåb med plads til 18 domsfældte tages i brug i juni, oplyser
politimester Jørgen Hertling over for Grønlandsposten.
Et justitsministerielt udvalg gen-
nemgår i øjeblikket den grønlandske
kriminallov. Det forventes, at udval-
get i maj fremkommer med en be-
tænkning, der munder ud i, at krimi-
nallovens muligheder for foranstalt-
ning udbygges mest muligt.
Politimester Jørgen Hertling, der er
medlem af udvalget mener ikke, at ud-
valget vil foreslå ændringer i krimi-
nallovens principper. Kriminalloven
har jo aldrig haft chance for at ud-
folde sig i overensstemmelse med sin
idé og ånd, hverken i økonomisk eller
teknisk hensende, udtaler politimeste-
ren.
EN OMDISKUTERET LOV
Der har i årenes løb været megen
diskussion om den grønlandske krimi-
nallov, der betegnes som verdens mest
moderne. Kriminalloven trådte i kraft
for 13 år siden. Mange er af den op-
fattelse, at loven er alt for mild og
ikke harmonerer med kravene i et
moderne samfund. Kriminalloven var
således genstand for en meget omfat-
tende drøftelse under landsrådets sid-
ste ordinære møde i efteråret 1966.
Den offentlige debat om kriminallo-
ven og ikke mindst dens manglende
muligheder for foranstaltninger be-
virkede, at politiet i Grønland gik i
samarbejde med Dansk Forsorgssel-
skab, der i foråret 1963 sendte repræ-
sentanter til Grønland for at under-
søge problemerne vedrørende anbrin-
gelsesmuligheder for domfældte.
Dette samarbejde resulterede i, at
forsorgsleder Niels Terbild blev til-
knyttet politimesterembedet i Godthåb
med henblik på undersøgelse af krimi-
nallovens funktioner. Efter 2 års for-
løb kom Niels Terbild med en omfat-
tende rapport, som politimesteren
sendte til justitsministeriet med hen-
stilling om nedsættelse af et udvalg.
Justitsministeriet fulgte henstillin-
gen fra politimesteren og nedsatte et
udvalg bestående af statsadvokat Per
Lindegaard (formand), fængselsinspek-
tør A. Berntzen, kontorchef Nordskov
Nielsen, justitsministeriet, kontorchef
Otto Jensen, Grønlandsministeriet,
Niels Terbild, Dansk Forsorgsselskab,
landsdommeren og politimesteren.
UNDER POLITIMESTEREMBEDET
I udvalget har man drøftet forskel-
lige muligheder for forbedring af kri-
minalforsorgen i Grønland. Det har
vist sig, at den tidligere fremgangs-
måde med at anbringe domfældte hos
private i årenes løb er blevet mere og
mere vanskelig at praktisere. Derfor
vil man nu gå over til brug af ung-
domspensioner og etablering af ar-
rester, der skal afløse de eksisterende
detentioner, der i nødsfald også bliver
brugt som arrester.
Man har også i udvalget diskuteret
muligheden af at henlægge kriminal-
forsorgen i Grønland under det kom-
mende socialdirektorat for Grønland.
Der er imidlertid i udvalget enighed
om, at det vil være alt for stor belast-
ning for socialdirektionen, hvis det
også skal tage sig af kriminalforsorgen.
Udvalget har derfor henstillet, at
kriminalforsorgen i Grønland forelø-
big skal være en selvstændig virksom-
hed under politimesterembedet.
pinerdlugtut pivdlugit inatsi-
sit avdlanguteKasångitdlat
inatsisitdle pineKautigssatigut arKigssussinigssamut såriarfig-
ssaKarnerulersineKasåput sivikitsumik isertitsissarfigssanik pi-
nerdluteKartunutdlo inigssianik sananikut
pilerssdrutigrineKarpoK pinerdlugtut pivdlugit inatsisit nåpertordlugit pineKau-
tigssatigut periarfigssaKarnerulernigssaK sulissutigineKåsassoK. taimatut suju-
nersutigineicartugssauvoK igdloKarfingne isertitsissarfiliornigssaK sivikitsumik
uningatitsivigssanik pinerdliiteKarsimassunutdlo inigssianik sananigssatc pri-
vatimik inigssissarnermut taorsiutdlugo. inigssiat taimåitut sujugdlersåt måna
Sisimiune sananeKarpoK Nungmilo isertitsissarfiliaK 18-inut nautsorssussa-K ju-
nime atulersugssauvoK, politimester Jørgen Hertling Atuagagdliutinut OKause-
KarpoK.
erKartussissoKarnikut ministereKar-
fingme atautsimititaliaussut måna
misigssuatårpait nunavtine piner-
dlungnermut tungatitdlugo inatsisit.
ilimagineKarpoK atautsimititat maji-
me isumaliutigsslssumik sarKumiu-
ssaKarumårtut, tamatumane pingårti-
neKardlune taineKarumårdlune piner-
dlungnermik inatsisit nåpertordlugit
pineKautigssatut såriarfigssausinau-
ssut sapingisamik piorsaivfigineKar-
nigssåt.
politimester Jørgen Hertling isuma-
KångilaK atautsimititat sujunersute-
Karumårtut pinerdlugtut pivdlugit
inatsisit tiingavigissamikut avdlångu-
tigssånik. tåssame pinerdlugtut piv-
dlugit inatsisit periarfigssaKarsimå-
ngisdinarput sujunertarissartik nåper-
tordlugo suniutenarsinaunigssamut,
tamatumane pissutausimangmata ani-
ngaussat årKigssussinigssåkutdlo så-
riarfigssaileKineK, politimestere oicar-
POK.
inatsisit agssortussutaussut
nunavtine pinerdlugtut pivdlugit i-
natsisit silarssuarme nutåliaunerpau-
ssutut oKautigineKartartut ukiut inger-
dlaneråne agssortussutigineKartarsi-
maKaut. pinerdlugtut pivdlugit inatsi-
sit atulerput ukiut 13 matuma sujorna-
gut, amerdlaKissutdlo isumaKartarsi-
måput inatsisit tåuko Kasungavatdlår-
tut inoKatigingnilo nutåliaussune piu-
massarissaussunut nalerKutingitsut.
pinerdlugtut pivdlugit inatsisit ang-
nertoKissumik OKatdlisigineKarputaoK
landsrådip kingugdlermik pissusigssa-
misortumik atautsimlnerane 1966-ime
ukiåkut.
pinerdlugtut pivdlugit inatsisit, pi-
ngårlumigdlo pineKautigssatigut såri-
(Kup. 3-me nangisaoK)