Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 02.03.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 02.03.1967, Blaðsíða 1
n» GRØNLANDSPOSTEN uk""t 107-iat sisamångorneK 2. marts 1967 Nr. 5 Planer om at gøre A/G til en ugeavis I løbet af fire måneder kan det blive muligt at gøre A/G til en ugeavis. For- udsætningen er en bevilling på 350.000 kr. En bevilling på 350.000 kr. er en for- udsæt: hykk n»ng for, at teknikken på statens led til eri i Godthåb kan omlægges, så- es at trykkeriets kapacitet udvides Jla mere end det dobbelte- Det vil staadt andet betyde, at Grønlandspo- " kan blive en ugeavis, ligesom det er teknisk muligt at starte en lo- bliv VU "dgave af bladet. Den nye teknik Gr desuden give muligheder for, at u„fn'andspostens underskud bringes utydeligt ned. ^Ulighederne for udvidelse af tryk- kraft^8 kaPacitet var genstand for s itelse fornylig i trykkeriets til- hø !.UdValS' hvis formand er lands- ren en' Anledningen var. at lede" b af Statens Trykningskontor i Kø- Godt^n' Erik Dynt' var kommet tn ^tnåb med et forslag til omlægning trykkeriets teknik. Den nye teknik kræver Ingen ud- videlser af trykkeriets bygning, og «en kan etableres i løbet af fire Måneder. Forslaget blev anbefalet a* trykkeriets tilsynsudvalg, der eaV Erik Dynt bemyndigelse til at arbejde videre med planen. ME«ET ENKEL TEKNIK 8iebr ligger tunet med bevillinger i sid . ket, men de* er Pa den anden ttvurlkke udelukket> at det kan blive die- 'S* a* *WveJebrinSe d^n nødven- :e kapital til omlægning af trykke- r,ets teknik Landshøvdingen er for få dage siden rejst til et møde i Grønlandsrådet. Han har lovet at benytte lejligheden til at drøfte sagen med Grønlandsministe- riet. Man har længe arbejdet med planer om udvidelse af trykkeriets kapacitet og dermed også af Grønlandsposten. For to år siden fremkom Erik Dynt med et forslag til overgang til ny teknik, den såkaldte offset-teknik. Forslaget krævede imidlertid betyde- lige udvidelser af trykkeribygningen. Udgifterne var alt i alt anslået til ca. 1 mill. kr., og det var et spørgsmål, om pengene kunne fremskaffes af fem års planens bevillinger. I mellemtiden er der fremkommet en ny teknik, der ikke kræver nær så meget plads som den første. Denne teknik er blandt andet taget i brug af Middelfart Venstre Blad, der i lø- bet af et år har kunnet forvandle et betydeligt underskud til et overskud på 135.000 kr. Avisfremstillingen efter den nye teknik foregår ad fotografisk vej og er meget mere enkel end den tradi- tionelle, der kræver blysats og en meget besværlig ombrydning. Med re- duceret teknisk personel kan avisen efter den nye teknik fremstilles meget hurtigere end før. Alene trykningen, der i øjeblikket tager 60 timer, kan bringes ned på 15 timer. pilerssårut A/G akulikinermik SarKumertalersiniardlugo Kåumatit sisamat ingerdlaneråne ajornarungnaertugssaugaluar- toK A/G-p sapåtip akunikortumik sarKumertalernigsså, apernu- taussordle 350.000 kruninik pigssarsinigssaK u.OOO kruninik pigssarsisinaunigssaic aperKutauvoK Nungme naKiteriving- Periautsip avdlångortineKarnigssånut, taimailiudlune naiciterunup suliarisi- ssai mardloriåumik angnertusisagaluardlutik. periauseK nutåK atorneKaler- s'nau a"ial Spat Aiuagagdliutit sapåtip akunikutårtumik sarKumertalisagaluarput, e saniatigut avisérKamik Atuagagdliutit ingmikortuatut Nungme saruu- SaTtugssamik naKiterissarnigssa-K ajornarungnåisagaluardlune. åmåtaordle a8agdliutit amigartorutait migdlisineKangåtsiartugssaugaluarput. r,6 . Rrteriviup suliarisinaussaisa ang- tuk ^sinigssanut periarfigssat Kanig- ftåk .0KatdlisigineKarput naKiteriviup juj.uti§dlissuine, landshøvdingip su- pj gtaissuvfigissåne. tamatumunga siSsU auvQK nålagauvfiup naidterisit- sSllj ftane Københavnime sujuler- ma Ss°K> Erik Dynt, Nungmukarsi- avd]^rna^' naKiteriviup periausiata tpt angortineKarnigssånik sujunersu- eKardlune. PeriauseK nutåK atulisagpat na- lteriyiup igdlutå agdlissariaKar- ., gsSaungilaK, atortugssatdlo nutåt UssorneKarsinåuput Kåumatit si- fnat ingerdlaneråne. tamatumi- ga sujunersut naKiteriviup nåku- gdlissuinit akuersforneKarpoK, ; fk Dyntilo pisinautineKarpoK su- nersut sulissutigerKerKuvdlugo. SsarIneroKissumik nBaussanik atugagssdngortitsi- , aK manåkut ajornakusoKaoK, ig- un9atigutdle ilimanarsinauvoK Un rivingme periautsip avdlångor- Ss . rrilQssånut aningaussanik pi- KaTtunik pigssarsisinaunigssaK. Husk at betale b°nnement på A/G, der med ering gennem postvæsenet moster kr. 58,30 for et år. a / ilin|gssaK erKaimavdlugo titdimili agdjagkerissarfikor- Um PissartagaKarneK uki- t akenarpoK 58,30 kr. landshøvdinge igpagssåninaK aut- dlarpoK Grønlandsrådime atautsimi- kiardlune, neriorssuivordlo iluagtit- dlugo tamåna pivdlugo nunavtinut ministereKarfik oKaloKatigiumavdlu- go. naKiteriviup suliarisinaussaisa ang- nertusisineKarnigssånik taimalo A- tuagagdliutit akulikinerussumik sar- Kumertalersinaunigssånik pilerssårut sivitsortoK sulissutigineKarsimavoK. ukiut mardluk Kångiutut Erik Dynt sujimersuteKarpoK naKiterinerme pe- riautsip avdlångortineKarnigssånik, taimåisagpatdle pissariaKarsimavdlu- ne naKiteriviup igdlutåta agdlineKa- ngåtsiarnigsså. aningaussartutigssat katitdlutik 1 mill. kruniusangatine- Karsimåput aperKutausimavdlunilo 1970 tikitdlugo atugagssångortitau- ssugssanit tiguneKarsinaunigssåt. tamatumale kingorna naKiteriner- me periautsimik nutåmik sarKumer- toKarsimavoK inikitsunik atortoKartu- mik. periauseK tamåna ilåtigut avisi- me Middelfart Venstre bladime ator- neKalersimavoK, avisip tåussuma ami- gartorutigissartagai angnertungåtsia- Kissut ukiup atautsip ingerdlanerinå- ne 135.000 kruninik sivneKartoruti- ngorsimavdlutik. periauseK nutåK atordlugo avisip • suliarineKarnera ingerdlåneKarpoK å- ssilissutit iluaKutigalugit, manåkutut suliarineKartarneranit pissarlneruj ug- ssuvdlune. naKiterissut ikiligaluartut periauseK nutåK atordlugo avise su- j ornagornit pilertorneru j ugssuarmik suliarineKarsinauvoK. åssersutitut tai- neKarsinauvoK naKitemerinå måna akunerit 60 suliarineKartaraluartoK, akunerit 15-inait atordlugit namagsi- neKarsinaulisangmat. .¦ør^*<y^ Den nye anstalt for domfældte med plads til 18 deraf 6 i den lukkede afdeling, ventes at blive færdig omkring den 1. juli. De første 6 beboere flytter fra det gamle forvaringshjem i Godthåb, så snart huset er færdigt. Politimesteren mener, at den nye anstalt snart vil blive for lille. isertitsivigssaK 18-inut inigssaKartugssax, tåukunånga arfinig- dlit matorKassumTsavdlutik, inisangatineKarpoK julip autdlar- Kautåta migssåne. inugssai sujugdltt arfinigdlit isertitsivitor- Kamit nutugssåuput igdlo ineriarpat. politimestere isumaKar- poK isertitsivigtåK sivitsungitsoK mikivatdlålerumårtoK. Ingen ændringer i kriminalloven Men lovens muligheder for foranstaltninger skal udbygges ved opførelse af arrester og ungdomspensioner. Der er planer om at udbygge kriminallovens muligheder for foranstaltninger. Der arbejdes således med forslag om opførelse af arrester i byerne for kortva- rige tilbageholdelser og etablering af ungdomspensioner i stedet for privatan- bringelse. Den første ungdomspension er under opførelse i Holsteinsborg og den nye anstalt i Godthåb med plads til 18 domsfældte tages i brug i juni, oplyser politimester Jørgen Hertling over for Grønlandsposten. Et justitsministerielt udvalg gen- nemgår i øjeblikket den grønlandske kriminallov. Det forventes, at udval- get i maj fremkommer med en be- tænkning, der munder ud i, at krimi- nallovens muligheder for foranstalt- ning udbygges mest muligt. Politimester Jørgen Hertling, der er medlem af udvalget mener ikke, at ud- valget vil foreslå ændringer i krimi- nallovens principper. Kriminalloven har jo aldrig haft chance for at ud- folde sig i overensstemmelse med sin idé og ånd, hverken i økonomisk eller teknisk hensende, udtaler politimeste- ren. EN OMDISKUTERET LOV Der har i årenes løb været megen diskussion om den grønlandske krimi- nallov, der betegnes som verdens mest moderne. Kriminalloven trådte i kraft for 13 år siden. Mange er af den op- fattelse, at loven er alt for mild og ikke harmonerer med kravene i et moderne samfund. Kriminalloven var således genstand for en meget omfat- tende drøftelse under landsrådets sid- ste ordinære møde i efteråret 1966. Den offentlige debat om kriminallo- ven og ikke mindst dens manglende muligheder for foranstaltninger be- virkede, at politiet i Grønland gik i samarbejde med Dansk Forsorgssel- skab, der i foråret 1963 sendte repræ- sentanter til Grønland for at under- søge problemerne vedrørende anbrin- gelsesmuligheder for domfældte. Dette samarbejde resulterede i, at forsorgsleder Niels Terbild blev til- knyttet politimesterembedet i Godthåb med henblik på undersøgelse af krimi- nallovens funktioner. Efter 2 års for- løb kom Niels Terbild med en omfat- tende rapport, som politimesteren sendte til justitsministeriet med hen- stilling om nedsættelse af et udvalg. Justitsministeriet fulgte henstillin- gen fra politimesteren og nedsatte et udvalg bestående af statsadvokat Per Lindegaard (formand), fængselsinspek- tør A. Berntzen, kontorchef Nordskov Nielsen, justitsministeriet, kontorchef Otto Jensen, Grønlandsministeriet, Niels Terbild, Dansk Forsorgsselskab, landsdommeren og politimesteren. UNDER POLITIMESTEREMBEDET I udvalget har man drøftet forskel- lige muligheder for forbedring af kri- minalforsorgen i Grønland. Det har vist sig, at den tidligere fremgangs- måde med at anbringe domfældte hos private i årenes løb er blevet mere og mere vanskelig at praktisere. Derfor vil man nu gå over til brug af ung- domspensioner og etablering af ar- rester, der skal afløse de eksisterende detentioner, der i nødsfald også bliver brugt som arrester. Man har også i udvalget diskuteret muligheden af at henlægge kriminal- forsorgen i Grønland under det kom- mende socialdirektorat for Grønland. Der er imidlertid i udvalget enighed om, at det vil være alt for stor belast- ning for socialdirektionen, hvis det også skal tage sig af kriminalforsorgen. Udvalget har derfor henstillet, at kriminalforsorgen i Grønland forelø- big skal være en selvstændig virksom- hed under politimesterembedet. pinerdlugtut pivdlugit inatsi- sit avdlanguteKasångitdlat inatsisitdle pineKautigssatigut arKigssussinigssamut såriarfig- ssaKarnerulersineKasåput sivikitsumik isertitsissarfigssanik pi- nerdluteKartunutdlo inigssianik sananikut pilerssdrutigrineKarpoK pinerdlugtut pivdlugit inatsisit nåpertordlugit pineKau- tigssatigut periarfigssaKarnerulernigssaK sulissutigineKåsassoK. taimatut suju- nersutigineicartugssauvoK igdloKarfingne isertitsissarfiliornigssaK sivikitsumik uningatitsivigssanik pinerdliiteKarsimassunutdlo inigssianik sananigssatc pri- vatimik inigssissarnermut taorsiutdlugo. inigssiat taimåitut sujugdlersåt måna Sisimiune sananeKarpoK Nungmilo isertitsissarfiliaK 18-inut nautsorssussa-K ju- nime atulersugssauvoK, politimester Jørgen Hertling Atuagagdliutinut OKause- KarpoK. erKartussissoKarnikut ministereKar- fingme atautsimititaliaussut måna misigssuatårpait nunavtine piner- dlungnermut tungatitdlugo inatsisit. ilimagineKarpoK atautsimititat maji- me isumaliutigsslssumik sarKumiu- ssaKarumårtut, tamatumane pingårti- neKardlune taineKarumårdlune piner- dlungnermik inatsisit nåpertordlugit pineKautigssatut såriarfigssausinau- ssut sapingisamik piorsaivfigineKar- nigssåt. politimester Jørgen Hertling isuma- KångilaK atautsimititat sujunersute- Karumårtut pinerdlugtut pivdlugit inatsisit tiingavigissamikut avdlångu- tigssånik. tåssame pinerdlugtut piv- dlugit inatsisit periarfigssaKarsimå- ngisdinarput sujunertarissartik nåper- tordlugo suniutenarsinaunigssamut, tamatumane pissutausimangmata ani- ngaussat årKigssussinigssåkutdlo så- riarfigssaileKineK, politimestere oicar- POK. inatsisit agssortussutaussut nunavtine pinerdlugtut pivdlugit i- natsisit silarssuarme nutåliaunerpau- ssutut oKautigineKartartut ukiut inger- dlaneråne agssortussutigineKartarsi- maKaut. pinerdlugtut pivdlugit inatsi- sit atulerput ukiut 13 matuma sujorna- gut, amerdlaKissutdlo isumaKartarsi- måput inatsisit tåuko Kasungavatdlår- tut inoKatigingnilo nutåliaussune piu- massarissaussunut nalerKutingitsut. pinerdlugtut pivdlugit inatsisit ang- nertoKissumik OKatdlisigineKarputaoK landsrådip kingugdlermik pissusigssa- misortumik atautsimlnerane 1966-ime ukiåkut. pinerdlugtut pivdlugit inatsisit, pi- ngårlumigdlo pineKautigssatigut såri- (Kup. 3-me nangisaoK)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.