Atuagagdliutit - 02.03.1967, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
uk'Ut 107-iat
sisaméngorneK 2. marts 1967
Nr. 5
Planer om at gøre
A/G til en ugeavis
l løbet af fire måneder kan det blive muligt at gøre A/G til en ugeavis. For-
udsætningen er en bevilling på 350.000 kr.
En bevilling på 350.000 kr. er en for-
tr f°r> at teknikken på statens
led 'l ®°^håb kan omlægges, så-
ti] 6S trykkeriets kapacitet udvides
mere end det dobbelte. Det vil
standt andet betyde, at Grønlandspo-
lj,.n ^an blive en ugeavis, ligesom det
k I]Ver teknisk muligt at starte en lo-
vil U<*gave af bladet. Den nye teknik
Qr desuden give muligheder for, at
0nlandspostens underskud bringes
betydeligt ned.
ke .“lighederne for udvidelse af tryk-
d riets kapacitet var genstand for
0 telse fornylig i trykkeriets til—
k n®udvalg, hvis formand er lands-
re Vcarigen- Anledningen var, at lede-
b n at Statens Trykningskontor i Kø-
God a^n’ bk'k Dynt, var kommet til
af .^åb med et forslag til omlægning
1 trykkeriets teknik.
Den nye teknik kræver ingen ud-
videlser af trykkeriets bygning, og
“en kan etableres i løbet af fire
maneder. Forslaget blev anbefalet
at trykkeriets tilsynsudvalg, der
Sav Erik Dynt bemyndigelse til at
arbejde videre med planen.
MeGET ENKEL TEKNIK
8;b|et ligger tungt med bevillinger i
sid . ket, men det er på den anden
mur udelukket, at det kan blive
bj lgt at tilvejebringe den nødven-
He.e kapital til omlægning af trykke-
flets teknik.
Landshøvdingen er for få dage siden
rejst til et møde i Grønlandsrådet. Han
har lovet at benytte lejligheden til at
drøfte sagen med Grønlandsministe-
riet.
Man har længe arbejdet med planer
om udvidelse af trykkeriets kapacitet
og dermed også af Grønlandsposten.
For to år siden fremkom Erik Dynt
med et forslag til overgang til ny
teknik, den såkaldte offset-teknik.
Forslaget krævede imidlertid betyde-
lige udvidelser af trykkeribygningen.
Udgifterne var alt i alt anslået til ca.
1 miil. kr., og det var et spørgsmål,
om pengene kunne fremskaffes af fem
års planens bevillinger.
I mellemtiden er der fremkommet en
ny teknik, der ikke kræver nær så
meget plads som den første. Denne
teknik er blandt andet taget i brug
af Middelfart Venstre Blad, der i lø-
bet af et år har kunnet forvandle et
betydeligt underskud til et overskud
på 135.000 kr.
Avisfremstillingen efter den nye
teknik foregår ad fotografisk vej og
er meget mere enkel end den tradi-
tionelle, der kræver blysats og en
meget besværlig ombrydning. Med re-
duceret teknisk personel kan avisen
efter den nye teknik fremstilles meget
hurtigere end før. Alene trykningen,
der i øjeblikket tager 60 timer, kan
bringes ned på 15 timer.
pilerssårut A/G akulikinermik
SarKu mer talersiniardlugo
Kåumatit sisamat ingerdlaneråne ajornarungnaertugssaugaluar-
toic A/G-p sapåtip akunikortumik sarKumertalernigsså, aperKU-
taussordle 350.000 kruninik pigssarsinigssaK
3!>0.ooo kruninik pigssarsisinaunigssaK aperuutauvoK Nungme naKiteriving-
Periautsip avdlångortineKarnigssånut, taimailivdlune naKiteriviup suliarisi-
me
^“hxsai mardloriåumik angnertusisagaluardlutik. periauseK nutåK atorneKaler-
au9pat Atuagagdliutit sapåtip akunikutårtumik sarKumertalisagaluarput,
le saniatigut aviséruamik Atuagagdliutit ingmikortuatut Nungme saruu-
rsartugssamik naKiterissarnigssaK ajornarungnåisagaluardlune. åmåtaordle
■^t u
a9agdliutit amigartorutait migdlisineKangåtsiartugssaugaluarput.
HerfKi!'er*viuP suliarisinaussaisa ang-
tåk ^sinigssånut periarfigssat Kanig-
Ug,Ut °katdlisigineKarput naKiteriviup
3UUUt®dlissuine, landshøvdingip su-
pjs Staissuvfigissåne. tamatumunga
Sjs utauv°K nålagauvfiup naKiterisit-
sSu- rhane Københavnime sujuler-
rua^Ss°K> Erik Dynt, Nungmukarsi-
aV(jl?mat, naKiteriviup periausiata
tpv anS°rtineKarnigssånik sujunersu-
Kardlune.
PeriauseK nutåK atulisagpat na-
heriyiup igdlutå agdlissariaKar-
“gssåungilaK, atortugssatdlo nutåt
UssorneKarsinåuput Kåumatit si-
amat ingerdlaneråne. tamatumi-
§a sujunersut naKiteriviup nåku-
’Sdlissuinit akuersiorneKarpoK,
uk Dyntilo pisinautineKarpoK su-
“nersut sulissutigerKerKuvdlugo.
^1SsarIneroKissumik
^Mnssanik atugagssångortitsi-
S>aK ajornakusoKaoK, ig-
ilimanarsinauvoK
tin Uer^biøme periautsip avdlångor-
sSci^arn^ssn-nut aningaussanik pi-
aKartunik pigssarsisinaunigssaK.
abo;
Husk at betale
lev°nnement På A/G> der med
ering gennem postvæsenet
°ster kr. 58,30 for et år.
akilinjgssaK ernaimavdlugo
titcD ~milc aSd^agkerissarfikor-
u iu§° pissartagaKarneK uki-
mut akeKarpoK 58,30 kr.
landshøvdinge igpagssånlnaK aut-
dlarpoK Grønlandsrådime atautsimi-
kiardlune, neriorssuivordlo iluagtit-
dlugo taména pivdlugo nunavtinut
ministereuarfik OKaloKatigiumavdlu-
go.
naKiteriviup suliarisinaussaisa ang-
nertusisineKarnigssånik taimalo A-
tuagagdliutit akulikinerussumik sar-
Kumertalersinaunigssånik pilerssårut
sivitsortoK sulissutigineKarsimavoK.
ukiut mardluk Kångiutut Erik Dynt
sujunersuteKarpoK naKiterinerme pe-
riautsip avdlångortineKarnigssånik,
taimåisagpatdle pissariaKarsimavdlu-
ne naKiteriviup igdlutåta agdlineKa-
ngåtsiarnigsså. aningaussartutigssat
katitdlutik 1 miil. kruniusangatine-
Karsimåput aperKutausimavdlunilo
1970 tikitdlugo atugagssångortitau-
ssugssanit tiguneKarsinaunigssåt.
tamatumale kingorna naKiteriner-
me periautsimik nutåmik sarKumer-
toKarsimavoK inikitsunik atortoKartu-
mik. periauseK tamåna ilåtigut avisi-
me Middelfart Venstre bladime ator-
neKalersimavoK, avisip tåussuma ami-
gartorutigissartagai angnertungåtsia-
Kissut ukiup atautsip ingerdlanerinå-
ne 135.000 kruninik sivneKartoruti-
ngorsirnavdlutik.
periauseK nutåK atordlugo avisip
suliarineKarnera ingerdlåneKarpoK å-
ssilissutit iluaKutigalugit, månåkutut
suliarineKartarneranit pissarineruj ug-
ssuvdlune. naKiterissut ikiligaluartut
periauseK nutåK atordlugo avise su-
jornagornit pilertornerujugssuarmik
suliarineKarsinauvoK. åssersutitut tai-
neKarsinauvoK naKiternerinå måna
akunerit 60 suliarineKartaraluartoK,
akunerit 15-inait atordlugit nåmagsi-
neKarsinaulisangmat.
Den nye anstalt for domfældte med plads til 18 deraf 6 i den
lukkede afdeling, ventes at blive færdig omkring den 1. juli.
De første 6 beboere flytter fra det gamle forvaringshjem i
Godthåb, så snart huset er færdigt. Politimesteren mener, at
den nye anstalt snart vil blive for lille.
isertitsivigssak 18-inut inigssaKartugssaK, tåukunånga arfinig-
dlit matorKassumisavdlutik, infsangatfneKarpoK julip autdlar-
Kautåta migssåne. inugssai sujugdlit arfinigdlit isertitsivitor-
Kamit nutugssåuput igdlo ineriarpat. politimestere isumaKar-
poK isertitsivigtåK sivitsungitsoK mikivatdlålerumårtoK.
Ingen ændringer i kriminalloven
Men lovens muligheder for foranstaltninger skal udbygges ved opførelse af
arrester og ungdomspensioner.
Der er planer om at udbygge kriminallovens muligheder for foranstaltninger.
Der arbejdes således med forslag om opførelse af arrester i byerne for kortva-
rige tilbageholdelser og etablering af ungdomspensioner i stedet for privatan-
bringelse. Den første ungdomspension er under opførelse i Holsteinsborg og den
nye anstalt i Godthåb med plads til 18 domsfældte tages i brug i juni, oplyser
politimester Jørgen Hertling over for Grønlandsposten.
Et justitsministerielt udvalg gen-
nemgår i øjeblikket den grønlandske
kriminallov. Det forventes, at udval-
get i maj fremkommer med en be-
tænkning, der munder ud i, at krimi-
nallovens muligheder for foranstalt-
ning udbygges mest muligt.
Politimester Jørgen Hertling, der er
medlem af udvalget mener ikke, at ud-
valget vil foreslå ændringer i krimi-
nallovens principper. Kriminalloven
har jo aldrig haft chance for at ud-
folde sig i overensstemmelse med sin
idé og ånd, hverken i økonomisk eller
teknisk hensende, udtaler politimeste-
ren.
EN OMDISKUTERET LOV
Der har i årenes løb været megen
diskussion om den grønlandske krimi-
nallov, der betegnes som verdens mest
moderne. Kriminalloven trådte i kraft
for 13 år siden. Mange er af den op-
fattelse, at loven er alt for mild og
ikke harmonerer med kravene i et
moderne samfund. Kriminalloven var
således genstand for en meget omfat-
tende drøftelse under landsrådets sid-
ste ordinære møde i efteråret 1966.
Den offentlige debat om kriminallo-
ven og ikke mindst dens manglende
muligheder for foranstaltninger be-
virkede, at politiet i Grønland gik i
samarbejde med Dansk Forsorgssel-
skab, der i foråret 1963 sendte repræ-
sentanter til Grønland for at under-
søge problemerne vedrørende anbrin-
gelsesmuligheder for domfældte.
Dette samarbejde resulterede i, at
forsorgsleder Niels Terbild blev til-
knyttet politimesterembedet i Godthåb
med henblik på undersøgelse af krimi-
nallovens funktioner. Efter 2 års for-
løb kom Niels Terbild med en omfat-
tende rapport, som politimesteren
sendte til justitsministeriet med hen-
stilling om nedsættelse af et udvalg.
Justitsministeriet fulgte henstillin-
gen fra politimesteren og nedsatte et
udvalg bestående af statsadvokat Per
Lindegaard (formand), fængselsinspek-
tør A. Berntzen, kontorchef Nordskov
Nielsen, justitsministeriet, kontorchef
Otto Jensen, Grønlandsministeriet,
Niels Terbild, Dansk Forsorgsselskab,
landsdommeren og politimesteren.
UNDER POLITIMESTEREMBEDET
I udvalget har man drøftet forskel-
lige muligheder for forbedring af kri-
minalforsorgen i Grønland. Det har
vist sig, at den tidligere fremgangs-
måde med at anbringe domfældte hos
private i årenes løb er blevet mere og
mere vanskelig at praktisere. Derfor
vil man nu gå over til brug af ung-
domspensioner og etablering af ar-
rester, der skal afløse de eksisterende
detentioner, der i nødsfald også bliver
brugt som arrester.
Man har også i udvalget diskuteret
muligheden af at henlægge kriminal-
forsorgen i Grønland under det kom-
mende socialdirektorat for Grønland.
Der er imidlertid i udvalget enighed
om, at det vil være alt for stor belast-
ning for socialdirektionen, hvis det
også skal tage sig af kriminalforsorgen.
Udvalget har derfor henstillet, at
kriminalforsorgen i Grønland forelø-
big skal være en selvstændig virksom-
hed under politimesterembedet.
pinerdlug tut pivdlugit inatsi-
sit avdlanguteKasangitdlat
inatsisitdle pineKautigssatigut åiKigssussinigssamut sariarfig-
ssaKarnerulersineKåsåput sivikitsumik isertitsissarfigssanik pi-
nerdluteKartunutdlo inigssianik sananikut
pilerssårutigineKarpoK pinerdlugtut pivdlugit inatsisit nåpertordlugit pineKau-
tigssatigut periarfigssaKarnerulernigssaK sulissutigineKåsassoK. taimatut suju-
nersutigineKartugssauvoK igdlonarfingne isertitsissarfiliornigssaK sivikitsumik
uningatitsivigssanik pinerdluteuarsimassunutdlo inigssianik sananigssaK pri-
vatimik inigssissarnermut taorsiutdlugo. inigssiat taimåitut sujugdlersåt måna
Sisimiune sananeuarpoK Nungmilo isertitsissarfiliaK 18-inut nautsorssussau ju-
nime atulersugssauvou, politimester Jørgen Hertling Atuagagdliutinut onause-
KarpoK.
erKartussissoKamlkut ministereKar-
fingme atautsimititaliaussut mana
misigssuatårpait nunavtine piner-
dlungnermut tungatitdlugo inatsisit.
ilimagineKarpoK atautsimititat maji-
me isumaliutigssissumik sarKumiu-
ssaKarumårtut, tamatumane pingårti-
neKardlune taineKarumårdlune piner-
dlungnermik inatsisit nåpertordlugit
pineuautigssatut såriarfigssauslnau-
ssut sapingisamik piorsaivfigineKar-
nigssåt.
politimester Jørgen Hertling isuma-
KångilaK atautsimititat sujunersute-
Karumårtut pinerdlugtut pivdlugit
inatsisit tungavigissamikut avdlångu-
tigssånik. tdssame pinerdlugtut piv-
dlugit inatsisit periarfigssaKarsimå-
ngisåinarput suiunertarissartik nåper-
tordlugo suniuteKarsinaunigssamut,
tamatumane pissutausimangmata ani-
ngaussat åruigssussinigssåkutdlo så-
riarfigssaileKineK, politimestere onar-
poK.
inatsisit agssortussutaussut
nunavtine pinerdlugtut pivdlugit i-
natsisit silarssuarme nutåliaunerpau-
ssutut OKautigineKartartut ukiut inger-
dlanerane agssortussutigineKartarsi-
maKaut. pinerdlugtut pivdlugit inatsi-
sit atulerput ukiut 13 matuma sujorna-
gut, amerdlaKissutdlo isumaKartarsi-
måput inatsisit tåuko Kasungavatdlår-
tut inoKatigingnilo nutåliaussune piu-
massarissaussunut nalerKutingitsut.
pinerdlugtut pivdlugit inatsisit ang-
nertoKissumik oKatdlisigineKarputaoK
landsrådip kingugdlermik pissusigssa-
misortumik atautsiminerane 1966-ime
ukiåkut.
pinerdlugtut pivdlugit inatsisit, pi-
ngårtumigdlo pineKautigssatigut såri-
(Ktip. 3-me nangisaoK)