Atuagagdliutit - 02.03.1967, Blaðsíða 16

Skolebyggeriets nødplan
Standardskolerne ingen idealløsning men et kompromis med indbygget
fremtid.
„Grønlandsposten bragte i nr. 2/1966
under overskriften „Lad kæmnerne
overtage skolerne" en artikel om sko-
lebyggeriet i Grønland. Der forekom
heri en række udtalelser, som tyder
på, at de programmæssige og økono-
miske forudsætninger for skolebygge-
riet i 1963, 1964 og 1965 enten ikke
har været kendt eller meget hurtigt
er glemt af skolefolk. Trods det sene
tidspunkt synes det derfor berettiget,
før disse forudsætninger helt fortoner
sig bag en ny målsætning for skole-
byggeri, at GTO som medansvarlig
for idé og udformning gør opmærk-
af
Afdelingsarkitekt Per Koch,
Grønlands tekniske Organisation.
som på de såkaldte standardskolers
forhistorie og det sigste, teknikerne
havde med projektet.
STANDARDSKOLERNES FOR-
HISTORIE
I 1963 måtte man i ministeriet kon-
statere, at de nyeste oplysninger om
børnetallene, samt planen om snarest
at indføre 8. og 9. skoleår og at op-
rette børnehaveklasser, for de følgen-
de år ville forårsage en gennemgri-
bende ændring af skolevæsenets ud-
bygningsplaner. Der ville i perioden
1964—68 blive behov for langt flere
klasseværelser pr. år, end man indtil
da havde kalkuleret med.
I GTO havde man på dette tids-
punkt i ca. 1 år arbejdet med plan-
lægning af en række nye skoler og
udvidelsesprojekter til bestående sko-
ler, og man var nået ret langt hermed.
Da det imidlertid ikke var muligt på
basis af disse planer at skaffe skole-
væsenet det nu ønskede antal klasse-
værelser inden for den fastlagte øko-
nomiske ramme, foreslog GTO, at der
udarbejdedes en „nødplan", som i 4-
års perioden skulle tilvejebringe de ca.
100 klasseværelser, der var forudsæt-
ningen for skolevæsenets ovennævnte
fremstød.
BARAKKER ELLER PERMANENTE
BYGNINGER
„Nødplanen" baseredes på opførelse
af 4 klasseværelser ad gangen i takt
med behovet i de enkelte byer. Byg-
ningerne tænktes af midlertidig art
(barakker), og man gik ud fra, at der
ville være mulighed for ved 4-års pe-
riodens afslutning at påbegynde per-
manente skoler til afløsning. Man ville
derfor placere bygningerne uden for
de områder, der var udset til perma-
nent skolebyggeri og ved placeringen
så vidt muligt tage hensyn til en se-
nere anvendelse som fritidshjem, ung-
domsklubber eller muligvis andre so-
ciale formål.
Skolen i NarssaK. — Beton-
ydervæggene muliggør trods
de små byggeetaper be-
stående af een fløj ad gan-
gen en ret koncentreret plan-
løsning. Fløjene til venstre
er standardskolebygninger,
mens de 2 bygninger til høj-
re får en speciel udformning,
da de indeholder fagklasser.
Øverst på planen ses gym-
nastiksalen. De 2 sydligste
standardfløje er opført, den
3. opføres i 1967. (Arkitekt-
projekt: Henning Jensen &.
Torben Valeur m. a. a. Inge-
niørprojekt: Ostenfeld &
Jønson).
Narssame atuarfik. cementi-
mik igaKaramik atuarfiup ing-
mikortortai ingmingnut Ka-
nigdlutik sananeKarslnåuput.
igdlutai såmerdlit tåssåuput
standardskolit, igdlutdle mar-
dluk talerpigdlit ingmikut ilu-
seKardlutik, fagklassinut atu-
gagssiaunertik pivdlugo. Kut-
dliuvdlune erssipoK eKaer-
sårfik. igdlut kujatdlit mar-
dluk sananeKarérput pinga-
juatdlo sananeKåsavdlune
1967-ime.
Standardskole, Jakobshavn. — Anven-
delsen af beton til ydervæg giver mu-
lighed for mindre bygningsafstande.
Samtidig opnår man en robust over-
flade, som er særlig ønskværdig, hvor
den danner facade mod legepladsen.
(Arkitektprojekt: GTO. Ingeniørprojekt:
Ostenfeld & Jønson. Foto: H. Keller
Jacobsen).
Ilulissane atuarfigtåK. — atuarfiup ing-
mikortuisa silatait cementiugamik ig-
dlutai ingmingnut Kaningnerussungor-
dlugit sananeKarslnåuput, åmale tamåna
kigsautiginarpoK ping uartarfing mut
sangmerngat erKarsautigalugo. (åss.:
H. Keller Jacobsen).
Det stod klart, at denne plan var
afhængig af flere usikre faktorer, samt
at den var „født" med visse skolemæs-
sige fejl. Eksempelvis kunne man ikke
vide, hvorledes mulighederne for af-
løsning af barakkerne med perma-
nente skolebygninger ville svare til
behovet for lokaler til fritidshjem m.
m.; placeringen af bygningerne under
hensyn til disse formål ville i flere
tilfælde komme i konflikt med skolens
brugskrav.
Endelig måtte man forvente, at de
midlertidige bygninger under alle om-
stændigheder ville få en ganske lang
levetid og derfor blive en hindring
for byområdernes harmoniske udvik-
ling.
Man vedtog derfor at forsøge at
skabe permanente skolebygninger, der
opfyldte både skolevæsenets ønsker
om hurtig og jævnt fordelt udbygning
med klasseværelser og teknikernes om
en højere bygningsmæssig kvalitet og
en fortsat udbygning inden jor de ud-
den kyndige
leverandør
af den rette lastbil og det rigtige tilbehør
Danmarks mest solgte
BEDFORD
de kraftige,økonomiske lastbilerfra 1-7 tons nytte-
last med det store modeludvalg - deriblandt
4-hjulstrukne - mestrer de sværeste transport-
opgaver. Derfor arbejder der også mange Bedford
lastbiler - privat og offentligt - i Grønland, leveret
af Hans Lystrup.
Vor lastbilafdeling har lokalkendskab og giver
Dem gerne uforbindende tilbud. Vi yder Dem til-
lige individuel vejledning i alle spørgsmål ved-
rørende opbygning af hensigtsmæssig vognpark,
kørselsregnskab, kørsel og udrustning.Skriveiler
telegrafer til os.
Hans Lystrup har alt, hvad De
som motorkører på Grønland har
brug for til bilen, blandt andet...
Parsons snekæder
X-Varmere - elektriske
motorvarmere
kølerjalousier, auto-
matiske og håndbetjente
varmeapparater
solskærme
dæk med snepigge
AC tændrør
AC oliefiltre
AC termostater
Kenlowe termostat-
reguleret ventilator
originale GM reservedele
Bedford, Vauxhall, Opel m. m.
Vor velassorterede reservedels-
afdeling sørger for omgående
og omhyggelig ekspedition til
Grønland.
HANS LYSTRUP
Aktieselskab
Pileallé 5-7 København F.
Telegramadresse: AUTOLYSTRUP, KØBENHAVN
Ønsker De yderligere
oplysninger om et eller
flere emner så udfyld og
indsend venligst (ufor-
bindende) vedhængen-
de kupon.
Emne:
g Navn:
8
I
Stilling: ......
eller virksomhed.
Adresse: .......
KLIP HER.
pegede skolearealer med permanente
bygninger. Det var dog stadig en for-
udsætning, at nødplanens økonomiske
ramme blev respekteret.
På dette grundlag udarbejdede arki-
tektkontorets skolesektion i samarbej-
de med arkitektfirmaet Henning Jen-
sen & Torben Valeur, ingeniørfirmaet
Chr. Ostenfeld & W. Jønson samt
entreprenørfirmaerne E. Pihi & Søn
og Adserballe & Knudsen forslag til
nye skoleenheder, der kunne indgå
som led i de endelige udbygninger af
skoleanlæggene i byerne.
Man opnåede herved samling på
skoleanlæggene fra begyndelsen, sam-
tidig med at uoverskuelige dispositio-
ner for byudviklingen kunne undgås.
STANDARDSKOLEPROJEKTET
Der blev ved projekteringen af stan-
dardskolen lagt vægt på, at man inden
for den givne udgiftsramme kunne
etablere en permanent „skal", en byg-
ning, der skulle blive liggende, hvor
den lå, og som fortsat skulle fungere
som skolebygning, efter at nødplanen
var afsluttet.
Af det gulvareal, som under denne
forudsætning kunne opnås, måtte så
meget som muligt reserveres til pri-
mære undervisningsformål (klassevæ-
relser). Dette hensyn medførte en ret
hårdhændet reduktion af de sekundæ-
re funktioner. Fyrrum, toiletter, gange
og materialerum er bevidst reduceret
kraftigt i forhold til tilsvarende faci-
liteter i det normale skolebyggeri; li-
geledes er vand-, varme- og sanitets-
installationer meget spartanske.
lej en bil
til ferieopholdet i
Danmark. I juni —
aug. pris pr. måned
fra kr. 1131,- med
4.200 km. Resten af
året pr. måned fra kr.
570,- med 2.500 km. —
Billige dag- og uge-
priser.

3
PUGGAARDSGADE 21. KOBENHAVN V.
RECORD
SKRAA
holder smagren
længere!
L 3-delt A
RECORD |
SKRÅ*!
BRØDR BRAUNJlJi
Dobbelt
sovseti
sukulugssak pitsaoKatckångitsok
Kivdlålugtumik pulik
avdlanit mardloriéumik ivseKarneruvoK
taimåitumigdlo sivisunerujugssuarmik
susungneKurtardlune.
BRØDR. BRAUN
Danmarkime sukulugssaliorfit angnersåt
Der er naturligvis ulemper ved disse
spareforanstaltninger. Men det var —
og er — teknikernes opfattelse, at
ulemperne ved barakløsningen er
større.
Fælles med baraksolerne har stan-
dardskolerne manglen på mulighed for
indretning af visse faglokaler, men
disse var i forvejen af økonomiske
grunde udeladt af nødplanen.
VIDERE UDBYGNING
Der består gode muligheder for, in-
den for den permanente skal at ændre
indretningen, når skolebyggeriet til
sin tid haler ind på behovet. Når der
f. eks. i forbindelse med større skole-
bygningers opførelse etableres fælles
varmecentraler, toiletanlæg, kontorer
m.v., vil der blive mere plads til rå-
dighed for materialerum og forbedring
af interne gangforbindelser samt mu-
lighed for komplettering af de tek-
niske installationer. Samtidig med dis-
se ændringer er det planen at forbedre
kvaliteten af væg- og gulvoverfla-
derne.
KLEINSCHMIDT-SKOLEN
I GODTHÅB
Denne udvikling er allerede inden
for rækkevidde. I Godthåb opføres i
1967 2. etape af Samuel Kleinschmidt-
skolen, hvis 1. etape, der omfatter 4
standardskolebygninger, jfr. „Grøn-
landsposten", er blevet så stærkt kri-
tiseret for sine bevidst „indbyggede"
mangler, formodentlig fordi man fejl-
agtigt har taget 1. etape som et fuld-
gyldigt udtryk for skolens endelige
skikkelse. Denne 2. etape indeholder
foruden de resterende normalklasser
også hovedparten af de faglokaler,
man hidtil har måttet savne, mens en-
kelte af disse samt gymnastiksale og
aula er indeholdt i senere etaper. 2.
etape placeres et lille stykke fra 1-
etape, ikke, som rektor Stærmose for-
moder, for at anlægget skal se større
ud, men for at den kommende lege-
plads kan placeres mellem bygnin-
gerne.
Der vil i fortsættelse af denne 2.
byggeetape blive gennemført visse
ændringer i de 4 standardskolefløje>
således at man derefter virkelig har
et funktionsdygtigt skoleanlæg.
Dette eksempel efterfølges de kom-
mende år af tilsvarende byggeri i Fre-
derikshåb og NarssaK, hvor de først
opførte etaper af ret store skoleanlseg
ligeledes består af standardskoleenhe-
der og først bliver fuldbårne, når den
fra begyndelsen planlagte videre ud-
bygning og nyindretning kan finde
sted.
PS
En enkelt udtalelse, der er gengivet
i „Grønlandsposten“s artikel, nødven-
diggør en kommentar. Når „Skole og
kirke i Grønland" anfører, at GTO
ikke har ment, der var behov for en
aula ved Samuel Kleinschmidt-skolen,
er dette ikke rigtigt. Det, som GTO
har givet udtryk for, er, at en aula
af den ønskede type er mindre egnet
som forsamlingslokale på grund af
megen gennemgående trafik.
Denne opfattelse støttes af den om-
stændighed, at aulaskolen som type 1
Danmark er blevet betydelig mere
sjælden med årene siden fremkomsten
i 30’eme. Det er forkert, at GTO skulle
have nogen mening om, hvorvidt der
er behov eller økonomisk baggrund
for at udføre et forsamlingslokale 1
forbindelse med skolerne. Det beror
på en beslutning, som GTO i over-
ensstemmelse med sin status som di-
rektorat overlader til Ministeriet f°r
Grønland at træffe.