Atuagagdliutit - 02.03.1967, Blaðsíða 12

Sundhedsvæsenet
i Angmagssalik 1965
Ved S. Andersen
Angmagssalik distrikt er beliggende
på Grønlands østkyst og strækker sig
fra 67° 47 min. til 62° 32 min. Det nord-
ligste beboede sted hedder Kangerdlug-
ssuak, og ligger ca. 400 km nord for
Angmagssalik ved den nordlige bred
af mundingen til en fjord af samme
navn. Pladsen er en gammel boplads,
som har været affolket i ca. 35 år, men
fra 1966 bor der atter fangere deroppe.
Ud for mundingen af samme fjord lig-
ger i Danmarksstrædet klippeøen Apu-
titéK også kaldet Djæveløen. Her er
oprettet vejrstation. Før der endnu
kom læge til Angmagssalik rejste fød-
selshjælpersken på slæde den lange
vej om vinteren for at tilse syge. Det
sydligste beboede er loranstationen
K’utdleK på grønlandsk kaldet Anori-
toK. Det ligger 600 km syd for Ang-
magssalik på højde med I vigtut på
vestkysten og ca. 150 km nord for
grænsen til Nanortaliks lægedistrikt
Prins Christianssund. Her aflagde
tandlægen besøg 1965, og det er det
sydligste, Angmagssaliks sundhedsvæ-
sen har været. Kysten på hele denne
strækning ca. 1000 km er normalt sejl-
bar for skibe uden isforstærkning.
Der findes hav- og kystis, men sådan
at man i sommermånederne kan pas-
sere i almindelige skibe, men om vin-
teren ikke. Ud for KangerdlugssuaK
findes et vist område, hvor hav- og
kystisen er sværere, og hvor kun kraf-
tige skibe kan sejle.
Kolonien blev anlagt 1894, efter at
Gustav Holm i 1884 og 1885 i konebåde
havde besøgt området, boet der i 10
måneder og indgivet beretning om
forholdene. Beretningen er offentlig-
gjort i „Meddelelser om Grønland'*, 10.
hefte 1888, Den østgrønlandske ekspe-
dition ved G. Holm. Ifølge Gustav
Holm (VIII) beboedes kyststrækningen
i 1884 af ialt 545 personer, hvoraf 135
sydlige og 413 nordlige østlændinge. I
1965 er befolkningsantallet i distriktet
ifølge sygehusets kartotek 2215 grøn-
lændere, hvortil kommer ca. 700 per-
soner i Scoresbysund. Denne koloni
Angmagssalikspand fremstillet af Ma-
ratse Ekila Angmagssalik 1965.
anlagdes i 1925 på foranledning af
Ejnar Mikkelsen og befolkedes med fa-
milier fra Angmagssalik. Det er et
godt fangststed, men kan kun besejles
2 måneder om året. Befolkningsexpan-
sionen fremgår af tabel I og viser den
store procentdel, som udgøres af de
yngre aldersklasser.
Interessant vedrørende befolkningen
i distriktet er hypotesen, om at områ-
det dels blev befolket af stammer, som
var vandret over isen i Nordgrønland,
og dels af stammer kommende sydfra
syd om Kap Farvel, dorsetfolk. Gamle
eskimoiske sagn understøtter denne
antagelse (VIII). Gamle folk fortæller
fra deres ungdom, at skulle man have
en høj pige til kone, måtte man rejse
til SermiligåK mod nord i distriktet.
Endnu ses forskel i ansigtstræk og
højde på indbyggerne i den nordlige
og den sydlige del af distriktet. Bortset
fra dette skønnes befolkningen at be-
stå af rene og ublandede eskimoer,
hvilket allerede blev godtgjort gennem
Søren Hansens antropologiske under-
søgelser 1884-85 (IV), og han meddelte,
at der ikke var spor af fremmed ind-
blanding.
Distriktet var indtil for få år siden
et rent fangerdistrikt bl. a. med den
største bjørnefangst på Grønland. Si-
den 1958 har torskefiskeriet været af
stigende betydning. I Kungmiut er
bygget et moderne fiskepakkehus, som
står på højde med de bedste på vest-
kysten såvel hvad drift som kvalitet
af varerne angår. Her pakkes saltfisk
og tørfisk, og det eksporteres via Kø-
benhavn til Sydeuropa. Fisken fra
vestkysten går direkte med skib til
Sydeuropa. Det er ikke ualmindeligt,
KåtaK AngmagssalingmérsoK, Maratse
Ekilap Angmagssalingme 1965-ime sa-
nåva.
at koner eller børn tjener op til 100
kroner om dagen ved fiskeri enten fra
jolle om sommeren eller fra slæde på
isen om vinteren. Mange kvinder og
børn deltager derfor aktivt i fiskeriet.
I Kap Dan og TiniteKilåK fremstilles
kun tørfisk. I SermiligåK er støbt sok-
kel til saltfiskerianlæg i 1966, og 1967
påregnes opførsel af dette. Det er salt-
fiskerianlægget fra Skjoldungen, som
er ført derop. Det kan nævnes, at der
i Kungmiut 1962 indhandledes ca. 1000
tons torsk, hvilket har været rekord
hidtil. Foruden torsk fanges af spise-
lige fisk angmagsat, laks, ulke, rødfisk
og helleflynder. Sammen med Scores-
bysund har Angmagssalik Grønlands
største bjørnefangst. Isbjørnen kom-
mer med storisen fra slutningen af
november til foråret. Særlig mod syd
og nord i distriktet fanges mange sæ-
ler. Hele året er remmesælen der, om
sommeren tillige klapmydser og sort-
sider. Fuglearterne var tidligere tal-
rige, ligesom der var mange flere
fugle. Nu er fuglene mest mod syd,
og kun få findes i egnen omkring Ang-
magssalik. Det drejer sig om ryper, ed-
derfugle, måger, alke, teister, noget
sjældnere ænder og grågæs. Man be-
nytter sig af en del spiselige urter,
syrer, løvetand, pileurt samt sorte-
bær og blåbær. Desuden spises om vin-
teren rødtang og kløvertang. Blåmus-
linger, sandmuslinger og rejer spises
også.
Klimaet er noget forskelligt fra det
på vestkysten, men absolut ikke stren-
gere, nærmest mildere. Vejret er i reg-
len uroligt fra slutningen af oktober
til hen i februar. Dønningen er svær
i havet og meget storis er i drift mod
syd, hvilket bringer megen kulde med
sig. Solen ses første gang 14. januar
over fjeldene på sydsiden af Angmag-
ssalik-øen. I marts og april måned er
det koldt med 4- 10 — -4- 40°, men
klart vejr, og man kan rejse hele døg-
net på slæde ofte i solskin. I maj og
juni regner det meget, i juli og august
er det lyst det meste af døgnet og
varmt om dagen.
Sundhedsvæsenet lededes indtil 1932
af fødselshjælpersker. Oline Mathia-
sen (CII) født 1885, plejedatter af
Ujuåt, var første jordemoder i distrik-
tet. Hun fik jordemoderuddannelse på
Rigshospitalet i årene 1901-1904. Her-
efter returnerede hun til sit hjemland
sommeren 1904, således at hun over
Egedesminde nåede til Godthåb efter-
året 1904, og først året efter i august
måned nåede hun med skib syd om
Kap Farvel til Angmagssalik. I dag
kan man med lidt held gøre rejsen på
8 timer fra København til Angmag-
ssalik. Oline Mathiasen var jordemo-
der i IkåteK fra 1905 til ca. 1950 og
døde i marts måned 1965. IkåteK er
beliggende på Angmagssalikøens vest-
lige kyst ud til Sermilikfjorden, som
strækker sig i en dybde af 95 km fra
Danmarksstrædet op i Schweizerlands-
bjerge. Her gik hun om vinteren på
ski til bopladserne og om sommeren i
kajak endog helt til Kap Dan for at
bistå ved fødsler. Engang, hun var på
vej til TiniteKilåK på ski, skød hun en
bjørn. Hun fortsatte til bestemmelses-
stedet, hjalp ved fødslen og kom hjem
igen. Da hun kom hjem, bad hun sin
mand hente bjørnen. Hun antog kiv-
fakker og uddannede disse til fødsels-
hjælpersker, som placeredes rundt i
distriktet. Endnu lever enkelte af disse.
I Angmagsslik virkede i mange år
jordemoder Kirsten Thomsen og fra
1924-1965 Sofie Jørgensen, som var
uddannet i Julianehåb. Hun foretog om
vinteren rejser på slæde til Kanger-
dlugssuaK, 400 kilometer mod nord, an-
strengende og hårde ture. Året efter
hendes hjemkomst fra Julianehåb fo-
rekom en epidemi af børnelammelse,
hvor stort set alle fastboende blev
syge. Der indtraf 29 dødsfald (III). So-
fie Jørgensen blev selv syg, men på
trods af dette fortsatte hun med at
pleje de syge. Der var ingen andre til
det. Fra 1932 blev der ansat sygeple-
jerske i Angmagssalik. Det blev Signe
West. Hun uddannede elever, hvoraf
flere endnu arbejder for sundhedsvæ-
senet. Hun rejste meget i distriktet,
og fra 1937 fik hun det gamle sygehus,
hvor hun havde et vist antal senge-
pladser. Enkelte kirurgiske tilfælde
blev sejlet til Julianehåb. Lægen fra
Julianehåb var også i Angmagssalik
for at operere. Under sidste verdens-
krig ydede amerikanske læger og sa-
nitetssoldater værdifuld støtte. Ved
Angmagssalik opholdt sig læge og
nogle få soldater under en del af kri-
gen. Ved flyvepladsen ved IkåteK var
infirmeri, og her behandledes flere
Vi har alt inden for foto og film
til landets billigste priser for eks:
Anscochrome 50. 135-36.. kr. 16,00 Komplet blitz med 10 pæ-
Anscochrome 100. 135-20 kr. 11,25 rer kr. 19,95
Agfa CT 18 135-36 kr. 19,95 Luksus kikkerter f. eks.
Agfa rapid CT 18 .. 13,00 7x35 m. etui kr. 119,50
Kodakcolor 120 X kr. 8,25 Canon QL 25 24x36 med
Blitzterninger .... kr. 3,00 eds lysmåling kr. 348,00
NYHED
Pris kr. 258,00 excl. etui.
De kan trygt sende os Deres fotoarbejde, det bliver ekspres ekspederet.
Brochurer og pristilbud sendes gerne, alle ordrer over 100 kroner sendes
portofrit.
■ngs
Hvidovrevej 340, Hvidovre.
■»«! TTO
Giro 114897.
Fødselshjælperskeelev Ruth Maratse og
hendes mand, fanger IsangaleK Maratse
uden for fødselshjælperskestationen i
Kap Dan 1965.
ernisugsiortoK Ruth Maratse uvialo pi'
niartoK IsangaleK Maratse Kap DanimØ
ernisugsiortup igdluata silatåne 1965-
ime.
gange patienter fra de omkringliggen-
de bopladser. Herfra blev der i 1944
under influenzaepidemien uddelt sulfa
til febolkningen (IX). Amerikanske fly
hentede distriktslæge dr. Laurent
Christensen fra Julianehåb til opera-
tion i Angmagssalik. Fra 1946 har der
været fast læge i Angmagssalik og fra
1959 2 læger. I 1953 og 1955 tilså lægen
fra Angmagssalik Scoresbysund, hvor
der siden 1952 havde været fast syge-
plejerske. Siden 1952 har Angmag-
ssalik haft sommertandlæge og fra
1960 fast tandlæge.
I forbindelse med sundhedsvæsenet
må nævnes, at en fransk læge, dr. Ro-
bert Gessain i årene 1934-35 sammen
med øvrige medlemmer af den fran-
ske ekspidition under ledelse af Paul-
Emile Victor opholdt sig i Angmag-
ssalik, lærte sig sproget og foretog
værdifulde undersøgelser og optegnel-
ser. I 1960 kom i „Meddelelser om
Grønland" bind 161 nr. 4 professor Ro-
bert Gessain antropologiske arbejde
„Contribution a L’Antropologie Des
Eskimo D’Angmagssalik". I 1954 Erik
Skellers „Antropological and Ophthal-
mological Studies on The Angmagssa-
lik Eskimoes". I 1958 P. Helms „Inves-
tigation into Tuberculosis at Angmag-
ssalik". Disse 2 blev begge antaget som
doktordisputatser. Desuden i 1953 R.
Gessain „La tache pigmentaire con-
génitale ches les Eskimo d’Angmag-
ssalik". I 1951 A. Hoygaard „Studies
on the nutrition and phsyiopathology
of Eskimoes undertaken at Angmag-
KQngmiut 13. august 1964. Beboerne fra
Kungmiut venter uden for skolen, hvor
overlæge Sagild foretager medicinsk
undersøgelse sammen med lægerne fra
Angmagssalik.
ssalik, East Groenland". I 1949 P. O-
Pedersen „The East Groenland Eskimo
dentition". K. A. E. Poulsen i 1909
„Contributions to the Anthropology
and Nosology of the East Greenlan-
ders".
Det gamle sygehus, B 47 blev byg'
get til, og fungerede som kolonibesty'
rerbolig fra 1893-1937, hvor sundheds-
væsenet fik det overdraget til syge'
hus. Som sådant fungerede det til 1957-
Nu er det bolig for lægesekretær og
kivfat. Der var for få sengepladsen
særlig under de mange epidemier, og
i 1951 blev nuværende byggelederbolig
B 67 taget i brug som sygehus. Dette
fungerede til 1956, hvor det nye syge'
hus stod færdigt. Det var samtidig
lægebolig. Det gamle tuberkulosesyge'
hus, B 45 blev overdraget til sundheds-
væsenet i 1945, og fungerede som syge'
hus for tuberkuloseramte til 1951. Det
er en meget smuk bygning beliggende
på klipperne i den østlige del af byen
med udsigt over Kong Oscars Havn til
KigtertivaK, det 824 m høje punkt,
hvor slædevejen forløber gennem e^
700 m højt pas mod øst og Kap Dam
Dette pas er kendt af alle, som hat
rejst med slæde til Angmagssalik.
Det nuværende sygehus, B 81 byg-
gedes 1956. Det omfatter et areal Pa
450 m‘2 med 215 m- uudgravet kælder-
Det er delt i 2 afsnit hvert på 2-2-sen-
gestuer og 2-4-sengestuer, ialt 24 sen-
gepladser samt en ubestemt antal bør-
nesange. Der er herre- og dametoilet-
ter på hver afdeling, samt skyllerum,
KOngmiut 13. august 1964. KQngmiune
najugagdlit atuarfiup silatåne utarKissut
nakorsaunermit Sagildimit misigssorne-
Kåsavdlutik; nakorsauneK Angmagssa-
lingme nakorsat ilagalugit misigssuivoK-
Angmagssalikspand fremstillet af fanger
Nuka UtuaK, Kap Dan 1964. Spanden
er fremstillet af sibirisk flydetømmer, og
Nuka UtuaK har fortalt, at han arbej-
dede med spanden over et tidsrum af
27 dage. Træet blev skiftevis lagt i vand
og tørret, til delene passede sammen.
KåtaK AngmagssalingmérsoK piniartumit
Nuka Utuarmit, Kap Danimérsumit 1964-
ime sanåK. KåtaK Kigssiamit Sibiriaméi"
sumit sanauvoK, Nuka Utuardlo oKalag-
tuarpoK uvdlut 27 KåtaK suliarisimaV"
dlugo. Kissuk kinigtardlugo panersertar'
dlugulo sanasimavå ingmlkQalugtortai
ingmingnut nåmautilermata aitsåt iner*
simavdlugo.
12