Atuagagdliutit - 02.03.1967, Blaðsíða 23

OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Overenskomst om sælfangst
i Nord-Vestatlanten.
tidiffLme?deles herved, at der i lighed med
mpiiA re ar forventes indgået overenskomst
Noph v de lande» der driver sælfangst i
mei?pV'estatlanten, om. at visse bestem-
hoirto om regulering af fangsten over-
den eAi,0r at opretholde sælbestanden i
oiaHcfaicaldte area“, d.v.s. på yngle-
dor erne ved New Foundland og Labra-
forf^ canadisk side er foreslået, at det
gAe aret 1967 aftales, at de for de fore-
skai e ar Sydende bestemmelser fortsat
der ^ære gældende. Fra dansk side kan
ler«i0rventes givet tilslutning hertil. Reg-
ne er følgende:
^ J^ælfangst må kun ske i tiden fra 12.
marts til 30. april, begge dage inclusive.
l^ud mod at dræbe voksne grøn-
jandssæler de steder, hvor de har
unger, eller på ynglepladserne.
??rkud mod anvendelse af helikoptere
eller andre luftfartøjer til sælfangst,
at sådanne luftfartøjer kan an-
vendes fra en base i land udelukkende
med det formål at søge efter sæler.
d) Det kræves, at sælskind skal fjernes/
isen og bringes til det sted, hvorfra
Jagten udgår inden 24 timer fra den
J?ag. sælerne dræbes, bortset fra til-
melde hvor usædvanlige omstændig-
neder ikke tillader det. Før alle sæl-
skind er fjernet fra isen, eller der er
gjort en energisk indsats for at fjerne
oisse og bringe dem til det sted, hvor
Jagten udgår fra, må flere sæler ikke
nedlægges.
.kan iøvrigt oplyses, at Canada for
gen« territorialfarvande og områder har
givn-emført en vidtgående beskyttelseslov-
Unrtf g for sælfangst, herunder — med
nerpu8^lse af fastboendes behov — et ge-
brcjrr forbud mod sælfangst nord for 60.
1 eddegrad.
lANDSHøVD1NGEN OVER GRØNLAND,
Godthåb, den 17. februar 1967.
N. O. Christensen.
^Hantikup avangnåne-kitåne puissiniar-
net< pivdlugo isumaKatiglssut.
gin^Umiana nalunaerutigineKarpoK ilima-
ai„eKarmat ukiune sujuline pissarnertut-
nånr.niUrat åssiglngitsut Atlantikup avang-
isurn"* l™e puissiniartitsissartut akornåne
1,fr„V,aKatlgissuteKartoKåsass°K puissit
FontCrf,area“mik taineKartartume, tåssa New
ernin Labradorivdlo erxåine puissit
3un»J?Ine- ikUiartutsailiorneKarnigssåt su-
Ka ®jtaralug° piniamerup kigdlilersorne-
Karnigss'n-k mali§tarissa6ssat malingne-
sinfiladamiut tunganit sujunersutiginekar-
i;;r-avoK ukiune matuma sujuline malig-
Kå^a agssaor®rsut 1967-imutaoK atortfltine-
ers«a ut' tamatuma danskit tunganit aku-
tnnif‘'neKai'nigsså ilimagineKarsinauvok.
*gtarissagssat pineKartut ukuput:
pu'ssiniartOKarsinauvoK taimågdlåt 12.
•nartsimit 30. april ilångutdlugo.
^ piai-Kamingnik ilakartut ernior-
ungmlngnitutdlunit pissarinigssåt iner-
terKutauvoK.
wFSdiissartut Kulimikut sarpigdlit si-
Jainåkortautitdlunit avdlat puissiniuti-
SJnigssåt inerterKUtauvoK, kisiånile si-
Jainåkårtautit taima itut nuname mi-
larfigdiit puissit suminerinik Kiner-
jj'Rttiginavigdlugit atornekarsinauvdlu-
PlumassarineK&rpOK puissit pissarisi-
“lagåine pissarinekarnerånit nal. ak. 24
kangiutinagit amé sikumitinaraagit
lfrnerme autdlakåvingmukåuneKa-
rertåsassut, aitsåtdlo taimailiomekå-
ngitsorsinauvdlune ingmikut itdluinar-
RJJJlk pissutigssakarsimagpat. puissit
“de tamarmik sikumit piarnekarérti-
aaSit ilungersordlunilunit taimailior-
uiarérsinane, piniarnermilo autdlakå-
"Jngmukåussorértinagit puissinik ar-
uiaKarneiussunik pissaKartokartåså-
ngilaK.
VoKSai° ilångutdlugo Okautiginekarsinau-
tunB=Lanada imartaminut nunataminutdlo
niti>„s®uniR puissit lkiliartutsailiomigssS-
kuii,„Vlss.inlarneruvdlo tungåtigut sukanga-
hiilnf inlk inatsisiliorsimangmat. tamatu-
60 e‘=al,° ilångutdlugo avangnarpaslssutsip
.*P avangnåne puissiniarnek inerter-
HainBS i avdlugo ~ taimågdlåtdle nunap
narttna^1”eKartune naJuSaKavigsunut ajor-
Ka-LåTDLIT-NUNANE LANDSHØVDINGE
Ndk, den 17. februar 1967.
(ats.) N. o. Christensen.
getnder 3’ februar 1967 er følgende opta-
i aktieselskabsregistret:
Grønn,* * j Seafood Ltd. A/S“, Jakobshavn,
Og uh, kvis formål er at drive fiskeri
i GruWi6 eller financiere fiskeindustrianlæg
°g ficiiand samt at drive handel med fisk
bet h=i.e^rodukter al enhver art. Selska-
land ri “bvedkontor i Jakobshavn, Grøn-
1966 ’r,aets vedtægter er af 2. december
kr. h„«n tegnede aktiekapital udgør 385.000
kr.'u „?ra£ 110.000 kr. er A-aktier og 275.000
tier As . r- Aktiekapitalen er fordelt i ak-
har iia 5.000 og 10.000 kr. A-aktierne
§ 4 Af ?,e rettigheder, jfr. vedtægternes
det ..„Aktiekapitalen er indbetalt 38.500 kr.,
deeernKterencie beløb indbetales senest 2.
kr, g|,,ar 19e7' Hvert A-aktiebeløb på 500
sternrm.,r } stemme. B-aktierne giver ikke
tierne ?re„ Aktierne lyder på navn. Ak-
der inrtr, *kke omsætningspapirer. Der gæl-
iigheri 'sehkninger i aktiernes omsætte-
tierne'i , vedtægternes § 4. A- og B-ak-
t£egternr ndløselige efter reglerne i ved-
ferne VuS ® Bekendtgørelse til aktionæ-
sti/terp „ 1 ved anbefalet brev. Selskabets
Kiose t"1 Konsulent Ebbe Ringsholt Lyse-
Gøt?’ Jakobshavn, fabrikant Erik Hostrup
iandsrpurolsteinsb°rg, begge af Grønland,
I^°hgpnifsafIørei' Per Rønnow Kønig, St.
i'i^vntp8?.?6 77, København. Bestyrelse:
thand) r. ,, e Ringsholt Lysemose (for-
Konie’ ril1, Hostrup Gøtze, Per Rønnow
?elskahp*ffctør; Ebbe Ringsholt Lysemose.
1 toren i« tegnes af bestyrelsens formand
vea a ftFed et medlem af bestyrelsen,
eiendornæ . else °S pantsætning af fast
bfokura a£ den samlede bestyrelse. Ene-
hiose. d er theddelt: Ebbe Ringsholt Lyse-
p°LITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 22/2 1967.
Jørgen Hertling.
Han planlæ^oer sin Jamilie
I Ægypten er børnebegrænsning er
sag om liv og død, fortæller etnogra-
fen, magister Henny Harald Hansen
til Politiken efter en rejse fornylig.
Børnebegrænsningen er en brændende
nødvendighed i en stat, hvor der er be-
stemte grænser for, hvor meget land,
der kan opdyrkes og som allerede er
myldrende overfyldt. Men man tager
helt anerledes naturligt og åbent på
spørgsmålet end vi. Jeg er blevet fore-
stillet for en ægyptisk bonde med or-
dene: — Må jeg præsentere Dem for
Mustafa Ali. Han planlægger sin fa-
milie. .
Der hersker stadig det samme mo-
ral-mønster, som kendes i Sydeuropa.
Der skelnes kun mellem to slags pi-
ger — de pæne og de prostituerede.
Derfor er børnebegrænsningen også
kun noget, der praktiseres inden ior
ægteskabet.
Landets bedste og bedst uddannede
kvinder startede kampagnen for spi-
raler og piller i landsbyerne, de åb-
nede små klinikker overalt i forbin-
delse med børnehaver og sundheds-
centrer og det er efterhånden lykke-
des dem at overbevise de ægyptiske
kvinder om, at det er til fordel for de
børn, de allerede har fået, at de holder
op med at sætte det ene barn efter det
andet i verden — og at de ikke oe-
høver at holde på manden med utal-
lige børnefødsler.
Om vor hjemlige debat siger Henry
Harald Hansen, at det nok er godt,
at vi får graviditetsangsten fjernet
herhjemme nu — for det har været
en ret livsfarlig frihed, vi hidtil har
givet vore unge.
Den frihed har de ægyptiske kvinder
ikke endnu. En ung piges rygte er sta-
dig som glas, men kommer den fri-
hed en dag, så er jeg ikke utilbøjelig
til at tro, at Ægyptens kvinder vil
springe en del af de psykiske kvaler
over, som fulgte kvindefrigørelsen i
Europa.
angutip ilaKutarissagssane
pilerssarusiorpai
De dårlige sutter
Forbrugerbladet „Tænk“ har fore-
taget en undersøgelse af 13 forskellige
narresutter — og kun fire, sutter
duede.
En læge i Sverige har ved en tid-
ligere undersøgelse fastslået, at 8 kilo-
pond (der trækkes med 8 kg i sutten)
må være maksimum for, hvad et barn
har kræfter til. Samtlige undersøgte
mærker har kunnet modstå dette træk
i såvel gummi som ring, derimod har
kun fire mærker kunnet modstå træk-
ket efter kogning 10 gange. Alle sut-
terne undtagen disse fire, deformeres
og plasticen bliver skør.
De fire gode mærker er: Chicco,
Bateg Special, Sikkerhedssutter og
Pussycat.
Med hensyn til sutter med skum-
gummi udtaler Københavns kommu-
nes sundhedsplejerskeinstitution, at
det må være en forudsætning, at der
ikke kan trænge spyt eller væske ind i
skumnylonindlægget, idet dette vil
medføre stærk bakterievækst, som
fuldstændig vil kompromittere hygi-
ejnen. Skumnylonindlægget i sutten
har store fordele for barnet, men der
efterlyses en sut, hvor suttens indgang
er svejset lufttæt til kraven eller
håndtaget, således at væske ikke kan
trænge ind, hverken ved brug eller
rengøring. „Tænk“ har ikke noget
steds fundet en sut, der svarer til disse
krav.
mérKanik kigdlilersuineK Ægypten-
ime pingårtorujugssuvoK, taima OKa-
lugtuarpoK inuiaKatigingnik misig-
ssuissartOK, magister Henny Harald
Hansen, avisimut Politikenimut Ka-
nigtukut angalarérsimavdlune. nuna
naggorigsagagssaK taima kigdleicarti-
gititdlugo nunalo inugtuvatdlålerér-
sitdlugo mérKanik kigdlilersuineK pi-
ssariaKardluinartuvoK. kisiåne aper-
Kut tamåna uvagut pissarnivtinit pi-
ssusigssamisorneru j ugssuarmik isser-
tuångitdluinartumigdlo atorneicarpoK.
naussorigsaissoic ægyptenimio nåmag-
torpara ima oKartoK: — ilisarititdlav-
kit Mustafa Alimut. ilaKutarissagssa-
ne pilerssarusiorpai.
pissuserissat ilerKoringnigssamut tu-
ngassut Europap kujatåne atorneKar-
tut atorneKartuarput. arnat assiglngit-
sut mardluinait ingmikortineKartar-
put — arnat ilerKOrigsut åmalo arnat
akilersitdlutik angutinut atortitartut.
taimåitumik mérKanik kigdlilersuineK
åiparingnerup iluinåne atortineKar-
poK.
arnat nuimanerpaussut iliniardluar-
simanerpaussutdlo sulinialerKårtusi-
måput nårtunavérsautit Kivnikåt i-
nivtailartitdluyo atornagit
Kåtigut savårKat amé jakkitdlo sila
issigtitdlugo masangnartinagulo, ki-
siåne sila masangnartitdlugo, tåssa
nivtailartitdlugo siagdlersitdlugulo, a-
tugagssåungitdlat, forbrugerråde tai-
ma isumaicarpoK målårutit Kavsit tu-
ngavigalugit erssentingnerussumik
misigssuerérdlune.
KalipauteKångitsut sialuk ajoKutig-
ssarsivfigineK ajorpåt. Kalipausigkat-
dle Kalipautaisa nugtarnigssåt årdle-
rinartuvoK pingårtumik KåtigoK tår-
tumik KalipauteKarångat, kisiåne aju-
ngineruvoK siagdlersitdlugo nivtailar-
titdlugulunit atungikåine, tåssa amen:
simerneKalingitsorsinåungingmat, pi-
ngårtumik pujoralaKartitdlugo.
Ikke
i
snevejr
Husmoderen sætter pris på super-
markedet, hvor der skal være rent,
hyggeligt, velklædte piger, et par
mænd med overblik, dejlige farver og
lidt musik i baggrunden. Der går hun
rundt og hygger sig, mens hun finder
ud af, hvad familien skal have at
spise. Hun bliver grebet af besidder-
glæden. — Det og det kunne jeg tænke
mig — og hvis hun bruger 70 kr. i ste-
det for som beregnet 50, så planlægger
hun at spare lidt mere næste uge.
(Dir. Olsen, Irma til Jyllandsposten)
^nbefalet af grønlandsfarere —
2C
Den sensationelle el-
radiator med indbygget
stuetermostat og trin-
regulering!
Termostaten påvirkes ikke af ovnens
varme, men reagerer udelukkende på
STUENS temperatur.
De behøver ikke selv tænke på at re-
gulere varmen — ADAX glemmer al-
drig, den tænder og slukker automa-
tisk efter den temperatur, De har valgt
og sparer derved strøm!
iiammianns
JiL -MATERIEL E i\ - fi Mt O S
a/s aage havemanns eftf. mosedalvej 11 valby
ssartagkatdlo nunaKarférKane atorne-
Kalernigssåinut, påssussissarfit miki-
ssut sume tamane atulersineKarsimå-
put atatitdlugit børnehavenut per-
Kingnigssardlo pivdlugo sulivfingne
eKiteruvfiussune, iluagtitsisimåputdlo
ægyptenimiut arnat påsisikamikik
mérartårerérsimassamik iluaicutiglnå-
sagåt mérKissaKåtårungnaerunik —
åmalo angut mérKiorniåinartariaKå-
ngitsoK.
Danmarkime tamatumunga tunga-
ssumik OKatdlineK pivdlugo Henny
Harald Hansen OKarpoK nårtunigssa-
mut årdlerisungneK Danmarkime ato-
rungnaersimangmat ajungitsussoK, tå-
ssame måna tikitdlugo inusugtavut
navianartumik kivfåungissuseKartisi-
magavtigik.
kivfåungissuseK tåuna arnat aegyp-
tenimiut atungilåt. arnap inusugtup
tusåmaneKarnera igalåminertut ituar-
poK, kisiåne kivfåungissuseK tåuna
uvdlut ardlane atulerumårpoK, tauva-
lo isumaKangajagsinauvunga tarnikut
åniautit ilait Europame arnat kivfåu-
ngissuseKalernermingne atugarisima-
ssait ægyptenimiut arnat atungitsoru-
mårait.
merdmat mikulartagait
(sutter) ajortut
niorKutigssanik atortoKarnermut rå-
dip atuagagssiåta „Tænk“-ip agdlauti-
gisså nåpertordlugo narresutit åssigi-
ngitsut 13-it misigssorneKarsimåput —
sisamåinaitdlo kisimik atorsinaussut
påsineKarsimavdlutik.
Sverigeme nakorsat ilåta sujornati-
gut misigssuinerme påsisimavå mér-
Kap angnerpåmik nukigssaKarfigigå 8
kilopond (sutime 8 kg noKitdlugo).
misigssorneKartut tamarmik nusutsi-
neK taimåitoK akiorsinausimavåt gum-
mitamikut ringimikutdlo, kisiåne si-
samat kisimik nusutsineK akiorsinau-
simavåt KalåuneKarérnermikut Kule-
riardlutik. sutit tamarmik — tåuko si-
samat kisimik pinatik — KalåuneKar-
titdlutik inardlersarput plasticilo ase-
rujasivdlune.
mærket tåuko sisamat pitsaussut u-
kuput: Chicco, Bateg Special, Sikker-
hedssutten åma Pussycat.
sutit skumgummimik iluleKutigdlit
pivdlugit Københavnip kommuneata
nåparsimassunik pårssissoKarfia OKau-
seKarsimavoK sutit skumgummimik i-
luleKutaKårtineKåsagpata nuak imer-
palassutdlunit avdlat skumgummimut
iluleKutaussumut isersinaussariaKåså-
ngitsut, isersinåusagpata bakterissat
amerdliartupilortugssaungmata per-
Kingnigssamut ajoKutauvdlutik. sutip
skumgummimik iluleKutaKarnigsså
mérKamut iluaKutaussorujugssuvoK,
kisiåne maKaissineKarpoK iluatungå
iserfigineKarsinaujungnaersagaK imer-
palassut pulasinaujungnaersitdlugit a-
torneKarnerane salingneKarneranilu-
nit. sutimik piumassarissanut tåuku-
nunga nalerKutumik „Tænk“ navsså-
rissaKarsimångilaK.
WaLTEI? J E55EN
Danasvej 26—30
Telegramadresse:
København V.
Waltj essen
Hårdtræ — Trælast — Krydsfiner
Isoleringsplader — Plasticplader
finerit mångertut — Kissuit Krydsfl-
nerit — OKOrsautigssat cellodexikut
éssigissaltdlo — plasticpladlt
imerusuerdlunilo
inumarigsiatdlagkumassunut
Rulamsfrakker og jakker er for-
trinsvis til tørt, koldt vejr, men i fug-
tigt vejr, d. v. s. sne og regn, er de
faktisk uegnede, mener Forbrugerrå-
det efter at have foretaget en nærmere
undersøgelse på grundlag af nogle
klager.
De ufarvede tager ikke skade af
regn. For de farvede er risikoen for
afsmitning ret stor, større jo mør-
kere frakken er, men også de ufravede
bør man lade blive hjemme i regn
eller sne, fordi der uværgeligt vil
komme pletter på skindet, specielt i
forbindelse med støv.
Køber De katten i sækken
Smykker, der skal glæde i mange
år, skal ses før de købes.
I de førende private varehuse finder
De et stort og alsidigt udvalg i sølv-
og guldsmykker til konkurrence-
dygtige priser.
Prisen på guldsmykker varierer ef-
ter smykkernes vægt.
ARMBÅND, mursten, 14 krt.
3 rækker fra kr. 80,00
5 rækker fra kr. 115,00
7 rækker fra kr. 155,00
HALSKÆDER, mursten, 14 krt.
3 rækker fra kr. 185,00
5 rækker fra kr. 270,00
HALSKÆDER, mursten i forløb
1
3 rækker fra kr. 235,00
5 rækker fra kr. 335,00
Spørg efter smykker fra
G RØN LAN ID
FORSYNING
23