Atuagagdliutit - 08.06.1967, Blaðsíða 8

KNAPP bør
Efter at have tænkt på problemer,
der har tilknytning til KNAPP, vil jeg
fremhæve nogle af dem.
Vi, der lever af fiskeriet og som er
medlemmer af KNAPP, kan ikke und-
gå at mærke, at man ikke længere kan
betegne den form, KNAPP bliver dre-
vet på for tiden, som tilfredsstillende.
Sammenslutningen af fiskernes for-
eninger står i dag langt tilbage i for-
hold til andre organisationers sam-
menslutninger. Hvad er det, der er
skyld i dette?
Lad mig først nævne, at KNAPP’s
love ikke er gode nok, og hovedbesty-
relsen arbejder alt for usmidigt.
fornyes
Uden tvivl kan man forvente, at alle
lokalforeninger er meget utilfredse
med, at KNAPP ikke fik en repræsen-
tant i landsrådet. Grunden hertil er
endnu engang hovedbestyrelsens fejl-
dispositioner, som mest skyldes hoved-
bestyrelsens vedblivende fastholden
af forudfattede meninger og „vi alene
vide“-mentaliteten. Der er ingen, der
spørger lokalforeningerne, skønt for-
bindelsen mellem lokalforeningerne og
hovedbestyrelsen var fortrinlig i den
første tid, KNAPP eksisterede. For-
bindelserne er blevet helt afbrudt i
de sidste år.
En af de uheldige faktorer er, at
kongressen i 1964 bestemte, at der
Godhavn Smedie og Rørværksted
Indehaver H. Hansen
udfører
Centralvarme — Sanitære anlæg — Gasanlæg — Dampanlæg — Ventilation
—Vandrensning — Skibsinstallationer — Smedearbejde — Stålkonstruk-
tioner — Transportanlæg, samt reparationer af enhver art inden for faget.
skulle dannes meget store kredse inden
for sammenslutningen. Et sådant
skridt er blot til hindring for en god
forbindelse mellem foreningerne og
hovedbestyrelsen. Dette bekræftedes
klart af hovedbestyrelsens og kreds-
bestyrelsernes regnskaber for 1966.
Derfor må vi hurtigst muligt vende til-
bage til den tidligere benyttede op-
bygning i foreningsarbejdet — og som
benyttes af andre foreninger, der er
sammensluttede i en højere enhed.
Herefter bør vi have sammenslutnin-
gen KNAPP, kredsforeninger — een
for hver kommune — også lokalfor-
eninger.
Ligeledes er det på tide at pege på
sammensætningen af hovedbestyrel-
sen. Medlemmerne bor alt for spredt.
Nu bor formanden i Sukkertoppen,
næstformanden i Godthåb, en i Ju-
lianehåb, een i Egedesminde og een i
AKigsserniaK. Det siger sig selv, at ho-
vedbestyrelsen bruger masser af tid
og penge til sine møder, og denne tin-
genes tilstand er meget ødelæggende
for et arbejde, der kunne have været
meget bedre, end det er i dag. Alle
disse ting er skyld i, at det går så dår-
ligt med KNAPP. Hovedbestyrelsens
medlemmer bør være samlet i en by,
og Nord- samt Sydgrønland bør have
kun een repræsentant hver.
Og hvordan er de nuværende hoved-
bestyrelsesmedlemmer? Man må vist
snarere sige, at de har vendt ryggen til
deres kolleger, som de burde tjene, og
er blevet repræsentanter for KGH’s
ansatte og politikere.
Derfor må vi holde en kongres så
hurtigt som muligt! De delegerede må
være godt inde i foreningsarbejde.
Det må foreningerne ikke glemme, for
vi må ikke gentage, hvad der skete i
1964.
Jacob Egede,
Godthåb.
isumangnaitsumik
imame issiginiarit
atordlugo
KELVIN HUGHES
SE sikkert
på søen med
KELVIN HUGHES
transistoritut iluarsartusimassoK transistoriserede
marine-radar TYPE 17
atorneKartartoK sinerssortautine, pujortulårarssuarne aulisa-
riutine, kaligtautine, angatdlatinilo nuénåriutine åmalo umiar-
ssuarne angnerussune radarimut sitdlimatitut ....! åssill-
ssap erssertarfia 9 tommer, linse ilångutdlugo 12 tommer,
ungaslssutsimut atortut 8: ’A-imit 24 sømilinut. Silicum-tran-
sistorit ingerdlanera isumangnaitdlisarpåt sivisunerussumig-
dlo piuslnångortitdlugo. „Slotted waveguide“-antenne. fkå-
ssorneKarnerane aningaussartQtit mikissut. inikitsut. sarfa-
mik atuinikitsut. oKitsut. akiat nalerKutoK.
marine-radar TYPE 17
ANVENDES I COASTERS, FISKEKUTTERE, BUGSER-
BÅDE, LYSTFARTØJER SAMT SOM RESERVE-RADAR
I STØRRE SKIBE ....! 9 tommer billedskærm . 12 tommer
med linse . 8 afstandsområder: V« til 24 sømil . Silicium-
transistorer giver driftssikkerhed og lang levetid . „Slotted
waveguide“-antenne . Små installationsomkostninger . Små
dimensioner . Ringe strømforbrug . Letvægt . Fornuftig pris.
Diameteren af annoncens cirkelslag svarer til radarskærmens diameter,
annoncime angmalortup silfssusia radarip skærmiata silissu-
sianut nalerKupoK.
DANSK RADIO AKTIESELSKAB
Amaliegade 33, København K, Tlf.: (01) Ml 7282, Telex: 5258
RADIO SERVICE v/ H. RASMUSSEN, SANATORIEVEJ, JULIANEHÅB.
O. WINSTEDT, GODTHÅB . TLF. 1133. TELEGRAMADRESSE: RADIOSERVICE.
FLADESERVICE, v/ J. GADEGAARD . FREDERIKSHÅB
Medborgerskab
Min forundring over, hvorfor vi er
blevet ligestillet med danskerne, er
vokset i takt med min opvækst og med
min modenhed. Der er gået en del
år, siden vi blev danskere, men hidtil
har vi ikke set omfattende, synlige
resultater af denne ophøjelse. Det er
muligt, at en og anden vil synes, at
disse bemærkninger kan betragtes som
ytringer fra en utaknemlig én, men
jeg vil ikke være utaknemlig. Jeg
tænker blot på følgende:
Vi burde i langt højere grad lægge
os vor placering på verdenskortet på
sinde, i stedet for at søge et bedre
erhverv. Jeg er efterhånden blevet
overbevist om, at vort præg som grøn-
lændere er kommet i fare på grund
af danskernes chokbehandlinger, og
dette gøres ved at benytte ligestillin-
gen som lokkemad. Jeg vil meget gerne
Marinekuttere og
fiskeriinspektionen
I anledning af Salomon Mathæusen,
Kangeic’s læserbrev i A/G nr. 6 af 16.
marts d. å. skal jeg anmode om opta-
gelse af følgende:
Det er rigtigt at marinekutterne i
Grønland i en ret stor del af vinter-
sæsonen ligger i havn.
Dette skyldes, at de foruden fiskeri-
inspektionstjenesten har andre opga-
ver, der kræver et ret højt materielt
beredskab, idet de på kort varsel skal
være til rådighed for eftersøgninger,
patientevakueringer, undsætning af
jægere og fiskere o. s. v.
Krav om indsats af denne art opstår
ofte i vintersæsonen, imidlertid er sej-
lads på denne årstid forbundet med
betydeligt slid på skrog og maskineri
og risoko for havari af den ene eller
anden art, der kan medføre at kutterne
bliver ude af stand til at opretholde
beredskabet, og således ikke er klar,
når der bliver kaldt på dem.
Da Grønlands Kommando for tiden
kun råder over 2 kuttere, fordi een på
grund af forlis er afgivet til Færøerne,
er der ingen reserver at sætte ind, og
da det, dels ved inspektion fra luften
af Catalina, dels fra inspektionsskibet
og dets helikopter vides, at der kun er
meget ringe udenlandsk fiskeriaktivi-
tet i nærheden af kysten om vinteren,
skønnes det rigtigere at have kutterne
sejlklare end at bruge det kostbare
materiel og dyr olie til formålsløs
og risikofyldt sejlads op og ned langs
kysten, da forudsætningerne for at
kunne anholde fremmede fiskere er,
at de fisker i nærheden af land og
indenfor territoriet.
Hvis der ikke disponeredes sådan,
kunne Kommandoen meget tit blive
bragt i den situation, at den ikke
kunne yde hjælp, når der blev kaldt
på den, hvilket ville være meget at
beklage og ville gå ud over det til-
lidsforhold, der gerne skulle bestå
mellem Grønlands befolkning og den
danske marine.
H. -H. Wesche.
FOTO - KINO
KAMERAER og OPTAGERE:
Minolta SR 7 m/f: 2-53 ......... 848,-
Minolta SR-T 101 m/f: 1,7-55 ... 1080,-
Minolta Autocord m/CDS-lysmåler .. 598,—
Minoltina S m/t: 1,8 ........... 389,—
Konica EE-matic aut............. 273,-
Konica Auto S2 ................. 396,—
Yashica Minist. D .............. 279,-
Yashica Model 12 (6X6) ......... 478,-
Canon QL 25 1A aut.............. 285,—
Canon FT m'f: 1,8-50 ........... 988,—
Topcon RE-2 m/f: 1,8-58 ........ 968,—
Zeiss Contessa LKE ............. 495,—
Pentax Spotmatic m/f: 1,8-55 .. 1135,—
Eumig Vinette .................. 758,—
Minolta Autopak 8K5 ........... 898,—
Canon Zoom 318 ................. 679,—
Canon Zoom 518 ................. 825,—
Yashica Model 25 ............... 538,—
DIV. FREMVISERE:
Leisegang Fan .................. 234,—
Sawyors-500 R aut............... 418,—
Kodak Carousel ................. 696,-
Eumig Model Mark-M .............. 595,-
Eumig Model Mark-DL ............ 888,-
DIVERSE:
Lyscanon 1000 Watt ............ 123,—
Viewer t/super 8 og 8 mm ....... 148,—
Braun blitz F 200 .............. 238,—
Metz Mecablitz 116 S .......... 166,—
FARVEFILM: v/1 stk. v/6 stk.
Agfacol. CT 18 135-38 .. 17,75 16,85
Kodach. 11 135-36 ...... 28,35 26,80
Kodachr. 11 dobb. 8 mm .... 23,75 22,75
Kodachr. 11 S 8 mm ..... 28,25 26,75
Kodacol. X 135-20 ....... 9,25 8,15
Agfacol. CN 17 135-36 .. 10,75 9,75
Alt I fotoarbejde -f- 20 % Rabat.
Tilbud gives gerne p& de andre varer.
K. E.s foto-kino
v/ K. E. Jacobsen
Ordrupvej 61 C2 . Charlottenlund
København . Danmark.
blive dansker, men jeg vil hellere
være med til at agte og ære vort lands
placering på verdenskortet.
Glæden over ligestillingen kan tyde-
ligt ses ved frigivelsen af spiritus, men
vi har ikke fået synlige beviser for det,
vi er mest glade for. Vi er ganske vist
blevet ligestillede, men det ser ud som
om vi har fjernet os mere fra hinan-
den, end vi gjorde før i tiden. Vore
medborgere ,danskerne, kommer kun
til Grønland, når de kan få ekstra be-
taling for at udføre et eller andet ar-
bejde. Man siger, at grunden hertil er,
at det er lidet eftertragtet at komme
til de nye medborgere. Hvis denne på-
stand er rigtigt, hvorfor bliver der så
flere og flere, der bosætter sig her-
oppe? Herved kan vi se, at man sag-
tens kan tjene penge i Grønland, selv
om man ikke får ekstra betaling. Jeg
ved udmærket, at der findes mange
opgaver i Grønland, der endnu i en
årrække kun kan løses af danskere,
men jeg synes ikke, at det er på sin
plads, at medborgerne får en ekstra
løn.
I de seneste år har også færinger be-
stræbt sig på at få flere rettigheder
ved at påberåbe sig deres medborger-
skab i én stat. Jeg tror ikke, at fæ-
ringernes påstand mangler en virkelig
baggrund, fordi: Færingerne ønsker
at få uindskrænkede rettigheder i alle
grønlandske farvande, selv om de
overhovedet ikke ville af med fisk til
de grønlandske anlæg. Vi grønlændere
havde ellers ikke ventet en sådan form
for medborgerskab. Vi vil gerne være
medborgere i ordets fulde betydning,
uden at blive ringeagtet.
Sakæus Ellasen,
Papikatsuk pr. Nanortalik.
Alt for små pensioner
Når man har brugt hele livet til at
udføre et arbejde, der var pålagt een,
med største hengivenhed og endda har
fået skader, som vi ikke behøver at
komme nærmere ind på, og er blevet
tvunget til at søge pension, selv om
man endnu har lyst til at arbejde, er
det meget svært at omstille sig til den
nye livsform.
Når man bliver pensioneret, havner
man fra et liv med gode kår, til en til-
stand, hvor man blot kan undgå at dø
af sult. Aldersrentenyderes kår be-
handles og forbedres til stadighed —-
sådan som man gør i civiliserede lande,
men hvad kan man gøre for at for-
bedre kårene for tidligere tjeneste-
mænd, bestillingsmænd o. 1., der er
blevet nødt til at søge afsked efter
henstilling? De lider af afsavn og
endda af sult. Hvorfor? Det er måske
en form for tak for deres indsats?
Vi hå håbe på, at pensionisternes
kår forbedres hurtigst muligt. Det er
ikke nok med at forhøje deres pensio-
ner med nogle få portioner.
Er der nogle, der kan være enig med
mig i de synspunkter, jeg her har
fremlagt?
Hendrik Olsen,
Holsteinsborg.
Tilskud til børn
eller forældrene?
Jeg kan ikke undlade at fremkomme
med nogle kommentarer til et indlæg,
der var med i Grønlandsposten, der
udkom den 16. marts.
Vi er mange forældre, der var tak-
nemmelige, da børnetilskudsordningen
blev indført. Desværre er nogle af på-
standene i læserbrevet sande.
Jeg er sammen med flere vidende
om, at tilskuddene ikke benyttes til
fordel for børnene, men til forældre-
ne. Man må give børnene en fuldstæn-
dig klar besked om, formålet med disse
tilskud. Vi ved dog udmærket, hvad
børnene mangler, selv om de ikke si-
ger noget.
Derfor ville jeg ikke acceptere for-
slaget om, at tilskuddene afleveres i
form af natualier. Jeg vil ikke være
med til at støtte en så alvorlig umyn-
diggørelse! Der findes også enlige for-
ældre, enkefruer og enkemænd, der
udnytter alle midler med omtanke.
Dem må man også tænke på. Det er
benævnelsen af børne-penge eller bør-
netilskud, der gerne skal rettes, så
det ikke kan misforstås.
Man må heller ikke tage børnetil-
skud fra børn, der bliver konfirmeret,
før de fylder 14 år. Børn i den alder
er storforbrugere af tøj og mad, da de
vokser hurtigt i den alder.
Men når man ved, hvem der benyt-
ter børnetilskuddeene til spiritus, kan
man snakke med dem, og det kan lade
sig gøre at påvirke dem, således at de
begynder at benytte pengene efter
hensigten.
Malene Olsen,
K’utdligssat.
8